Kronik: Uddannelsesinstitutioner, er I nok på tværs?

Illustration: Lars Refn

 

Søren Brøndum er direktør for byggeri i Rambøll, og Ditte Rode er arkitekt og leder af Rambølls afdeling for Arkitektur & Integreret Design Illustration: Privatfoto

Skoleåret er netop begyndt for dem, der er på vej til at blive arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører. Flere unge end nogensinde ønsker, at arbejdslivet skal fyldes af, hvordan fremtidens boliger, broer, veje, havne, kontorer med mere skal se ud og fungere, og det glæder os i branchen, for vi og Danmark har sådan brug for dem.

Foran de unge venter en spændende studietid med masser af læring og udfoldelsesmuligheder. Det kan dog virke besynderligt, at de unge arkitekt-, ingeniør- og bygningskonstruktørstuderende bruger fire-fem år på skolebænken på at lære hver sit fag, men når de er færdige, skal de arbejde sammen resten af livet. Og vel at mærke meget tættere, end vi hidtil har set.

For branchen bliver mere og mere afhængig af hinanden. Kompleksiteten i byggeriet, den øgede digitalisering og de skærpede myndighedskrav til energiforbrug, indeklima, statik, lysforhold med mere udfordrer både på ingeniørsiden og på den arkitektoniske udvikling på projekterne. De skærpede krav kræver, at teknik og arkitektur i dag løses sideløbende med hinanden i et tæt parløb, hvor ingeniørfagligheden er inde ved tegnebordene helt fra starten af projektet og omvendt.

På arkitekt- og ingeniøruddannelserne har man dog stadig et meget isoleret fokus på at gøre de studerende så dygtige som mulige inden for eget fag. Faglighed er godt, men isoleret faglighed er skidt, og vi mener ikke, at det ensidige fokus imødekommer det store behov for tværfaglighed, der er så efterspurgt en kompetence i erhvervslivet og essentielt for fremtidens byggeri. Målet med tværfagligheden er netop at opnå højeste fællesnævner og ikke at begrænse hinandens fagligheder.

Kun få uddannelsesinstitutioner har i dag fokus på at understøtte tværfaglighed hos de studerende og skabe forståelse for andre fag. Når Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Aarhus og VIA’s bygningskonstruktøruddannelse sætter de studerende sammen på tværs af studieretninger med opgaven at udarbejde et skitseforslag til et helt nyt stadion til Aarhus, er det et eksempel på den nytænkning, som vi ønsker meget mere af fra uddannelsesinstitutionernes side.

Vi vil opfordre til, at de danske uddannelsesinstitutioner i højere grad begynder at se på, hvordan der kan skabes tværinstitutionelle læringsmiljøer, hvor der kan oparbejdes nye viden- og erfaringsformer i et samarbejde mellem studerende og undervisere fra de forskellige studieretninger. Det kan for eksempel være tværfaglige kursusforløb, sommerskoler eller workshops, hvor de studerende på tværs af ingeniør-, arkitekt-, bygningskonstruktør- og erhvervsuddannelserne mødes om æstetik, praktik og teknik med projektets bedste som øverste mål.

Med det funktionelle tværfaglige samarbejde vil de unge med udgangspunkt i en fælles problemforståelse lære at anvende deres viden og kompetencer i nye sammenhænge, der vil skabe en ny og fælles erkendelse og problemløsning, men ikke mindst også den nødvendige respekt for de andre fag. Arkitekten for ingeniørernes tekniske og praktiske tilgang, og ingeniøren for arkitekternes mere kunstneriske og kreative tilgang.

Hvis de unge samtidig begynder at søge mod praktikpladser hos rådgivningshuse med lignende tradition for tværfagligt samarbejde, der både har ingeniør- og arkitektdelen i huset, vil vi nå et langt stykke videre med at ruste dem til den virkelighed, de møder, når de afslutter deres studie. En virkelighed, hvor man i høj grad skal være på tværs.