Kronik: Træpiller versus kul - den grønne forsknings bæredygtighed

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, har netop udgivet rapporten ’Muligheder for bæredygtig udvikling af dansk produceret vedmasse 2010-2100’ med undertitlen ’Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi, januar 2014’.

Rapporten drejer sig om, hvorvidt det i de kommende år kan lade sig gøre at forøge skovarealet og skovenes produktivitet (kubikmeter vedtilvækst pr. år pr. hektar) og at formindske stigningen i atmosfærens CO2-indhold ved bruge en stor del af den forøgede vedproduktion som brændsel i kraftvarmeværker i stedet for kul.

Med prædikatet ‘bæredygtig’ mener forfatterne formodentlig, at den udvikling af skovbruget og brændselsforbruget, de beskriver, ikke vil skaber nye økologiske problemer, ikke indebærer en uhensigtsmæssig arealudnyttelse med hensyn til fødevareproduktion og i det mindste ikke medfører en forøgelse af atmosfærens CO2-indhold.

Klaus Illum er civilingeniør, lic.techn. og indehaver af Eco Consult Illustration: Ukendt

Det er ikke mit anliggende at diskutere endsige at anfægte rapportens mange tal og fremstillinger af den viden, der ligger bag. I forbindelse med den aktuelle diskussion af, hvorvidt produktion og afbrænding af træpiller er CO2-neutral, er der imidlertid grund til at diskutere rapportens betragtninger desangående.

Det fremhæves i rapporten, at afbrænding af fossile brændsler medfører en irreversibel forøgelse af den samlede kulstofpulje i atmosfæren, vegetationen, jordbunden og havene, medens afbrænding af træ fra skovene ikke påvirker den samlede pulje, men kun flytter kulstof fra skovpuljen til atmosfæren i en potentielt reversibel proces. Dette er ubestrideligt – inden for en tidshorisont på århundreder. Hvad klimaændringer angår, drejer det sig imidlertid ikke om klodens samlede kulstofpulje, men om stigningen i atmosfærens CO2-indhold i de kommende årtier.

Rapporten gør også opmærksom på, at det er ‘potentielt katastrofalt’, at CO2-udslippet fra afbrænding af fossile brændsler nu er blevet så stort, at det langt overstiger den mængde, der inden for en relevant tidshorisont kan absorberes i havene, vegetationen og jordbunden.

Da CO2-udslippet ved afbrænding af træ (pr. GJ brændværdi) er større end for kul, følger heraf, at træ kun kan erstatte en lille del af det nuværende fossile brændselsforbrug, hvis CO2-udslippet skal modsvares af en forøget CO2-absorption i havene, vegetationen og jordbunden.

Hvis menneskeheden overlever den destruktive rovdrift på klodens ressourcer, som de fossile brændsler har muliggjort, og de klimaændringer, afbrændingen af fossile brændsler har medført, finder den måske på andre måder at leve på i overensstemmelse med ‘Loven om altings balance’ (som Nis Petersen skrev i digtet ‘Da Seeren tav’).

Hvad kulstofbalancen angår, ligger den balance - eller ‘reversibilitet’ - rapporten stiller i udsigt, imidlertid langt ude i fremtiden, og selv hvis kulstoftilførslen fra de fossile lagre bringes til ophør, kan der indtræde en ny balance ved et højere CO2-indhold i atmosfæren end nu. Her og nu drejer det sig således om at bremse stigningen i atmosfærens CO2-indhold. Og det er indlysende, at udskiftning af kul med træpiller i kraftvarmeværker ikke bidrager dertil.

Produktion og afbrænding af træpiller fra levende træer medfører en transport af kulstof fra skovenes kulstoflagre til atmosfæren (som CO2) og en formindskelse af skovenes CO2-optag i de følgende årtier. Afbrænding af den ækvivalente mængde kul (målt i brændværdi) medfører en mindre CO2-tilførsel til atmosfæren og ikke nogen formindskelse af skovenes CO2-optag.

Det er således uomtvisteligt, at forøgelsen af atmosfærens CO2-indhold i de kommende årtier bliver mindre ved afbrænding af kul end ved afbrænding af træpiller fra levende træer. Nedtrapningen af forbruget af fossile brændsler kan ikke ske hurtigt nok, men det skal ikke ske ved at erstatte dem med træbrændsler.

Det er et absurd udsagn, at ‘produktion og afbrænding af træpiller er CO2-neutralt, fordi skovene genoptager den CO2-mængde, der derved udledes til atmosfæren’. Ved rejsning af ny skov optages CO2 fra atmosfæren, ligegyldigt om CO2-molekylerne er kommet fra afbrænding af kul, fra afbrænding af træpiller eller fra helt andre antropogene eller biogene processer.

Skovenes CO2-optag er en funktion af især det grønne bladareal, og det formindskes, når der laves træpiller af levende træer. Produktion og afbrænding af træpiller i store mængder er således langt fra at være CO2-neutral. Ligegyldigt om træerne findes i de små danske eller i de store amerikanske skove.

At afbrænding af træpiller, træflis og brænde - uanset hvor træet kommer fra - tilskrives et CO2-udslip på nul i de nationale CO2-regnskaber, har sin forklaring i IPCC’s opgørelser af biogene CO2-udslip. IPCC registrerer henholdsvis skovenes CO2-optag og kulstoffjernelsen fra skovlageret (ved fældning og rydning) under de enkelte skovarealer, ikke under de enkelte lande. Nullerne i de nationale CO2-regnskaber angiver således ikke CO2-neutralitet, men kun at CO2-udslippet er bogført andetsteds i IPCC’s globale kulstofregnskab.

Der er imidlertid store, sammenfaldende økonomiske og energipolitiske interesser knyttet til tolkningen af disse nuller som CO2-neutralitet. For det amerikanske skovkonsortium Enviva, som Goldman Sachs også har aktier i, er eksport af træpiller til Dong og i større mængder til britiske kraftværker en god forretning, og udskiftning af kul med de ikke eksisterende CO2-neutrale træpiller spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af CO2-målsætningerne i de fiktive bogholderier.

Og såvel i det danske, uoverskuelige, irrationelle energiafgiftskompleks for ikke-kvotebelagte virksomheder som i EU-kvoteregnskaberne for de øvrige er det forudsat, at træpiller og andre træbrændsler er CO2-neutrale.

Det forstås, at mange politikere har svært ved at gennemskue de faktiske forhold. Men at også forskere, der beskæftiger sig med disse anliggender, sammen med embedsmænd og professionelle konsulenter tolker nullerne i Energistyrelsens opgørelser som CO2-neutralitet, og at Klimakommissionen ukritisk lagde denne forestilling til grund for dens scenarier, afstedkommer store fejlinvesteringer.

Fiktive CO2-regnskaber skaber lukrative markeder for investeringer, hvis faktiske indvirken på atmosfærens indhold af klimagasser aldrig kan konstateres. For de smarte investorer kunne det være bevidst bedrageri. Andre borgere og deres politikere er blevet forført af sangen om ‘den grønne omstilling’. Træerne er jo grønne - så længe de lever.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...skovdrift kan bidrage til at nedbringe atmosfærens CO2 indhold:

Plant træerne, høst dem på det optimale tidspunkt, forgas dem til trækul og grav trækullet ned hvor det ikke kommer i kontakt med atmosfærens oxygen.

Forgasningen kan evt. foretages med solvarme og den dannede gas renses og bruges til brændstof i køretøjer.

  • 2
  • 5

quote: 'Og det er indlysende, at udskiftning af kul med træpiller i kraftvarmeværker ikke bidrager dertil.'

Spændende konklusion. Er den ikke lidt forenklet? Komme det ikke an på, hvor veddet er hentet? Såvidt mig bekendt optager unge træer forholdsmæssigt mere CO2 end gamle.

Men godt indspark i hvor vi skal hente el og varme fremover. Er det dog ikke betænkeligt at spekulere i at bruge kul i stedet for at anvende moderne, vedvarende teknologier? (som kun kan udlede CO2 indirekte under fremstilling).

  • 3
  • 0

Hvad er mon den politiske integrations tid for CO2 neutralitet?

CO2 neutralitet for afbrænding af vedmasse kan kun opnåes hvis der er balance mellem optaget af CO2 i den rasterende vedmasse og afbrænding af den fællede vedmasse. Ind + produceret = ud + akkumuleret. Thermodynamikkens 1. lov er ikke sådan lige at komme ud over.

Det er korrekt at afbrænding af kul kan erstattes at CO2 optag i vedmasse, men herved stiger den akkumulerede mængde træ. En lidt vanskelig situation, når overflade arealerne også skal bruges til fødevare produktion.

Så længde der indvindes kul og olie kan det ikke betale sig at forgasse vedmasse med tilhørende deponi af kul. Det vil være lange mere optimal at stoppe indvindingen, for efterfølgende at påbegynde deponi for at reducer koncentationen af CO2.

-Eivind

  • 1
  • 0

Hvis et skovareal, der levere brænde (Flis, træpiller, -briketter m.m.) til kraftværker, har nettotilvækst af biomasse, hvorledes kan det så medfører en forøgelse af atmosfærens CO2-indhold?

Vil tilvæksten ikke, nu og her, optage hvad der svarer til den udledte mængde+ CO2?

  • 1
  • 0

Spændende konklusion. Er den ikke lidt forenklet? Komme det ikke an på, hvor veddet er hentet? Såvidt mig bekendt optager unge træer forholdsmæssigt mere CO2 end gamle.

                    Jo, men Klaus har en god pointe:  Det er stadig CO2 i atmosfæren og det tager stadig 20-30 år at få det ud igen og ned i nye træer.  

Vi har desværre så at sige brug for en katastrofeopbremsning, hvis man sammenligner med bilkørsel. På langt sigt har bremserne nok bedre af, at man tænker fremad og standser sin bil på behersket vis. Men hvis nogen løber ud på vejen foran dig, så er der ingen vej uden om at bremse så kraftigt som muligt - selv om det slider mere på bremserne end optimalt.

Hvis vi om forholdsvis få år skal overholde en co2-grænse, må følgende strategi vel være bedst:

  1. Reducer energiforbruget så meget som muligt.

  2. Producer så meget ikke-fossil energi som overhovedet muligt. Her mener jeg sol, vind, vand - ikke træpiller o.l. Hvis man ser bort fra alt andet end co2, bør verdens a-kraftværker (desværre) nok også køre på fuld kraft, men man kan måske godt argumentere for, at risikoen ved det minder om risikoen ved co2 - jeg ved det ikke, og det er sådan set heller ikke det, der debatteres.

  3. Sørg for at skovene optager så meget co2 som muligt. Herunder fæld træerne på det optimale tidspunkt for co2-optagelsen og få kullet ud af kredsløbet. Gem træet eller trækul i gamle kulminer, hvorfra det eventuelt kan hentes frem, når co2-udfordringen er løst.

  4. Producer den resterende energi med dét fossile brændsel, der giver mest energi i forhold til co2-udslippet.

Naturligvis kættersk for mange. Men fornuftigt.

  • 2
  • 1

På kort sigt vil det stadigvæk være bedre at dyrke græs eller energipil og høste det - men gemme det af vejen til senere, mens energiproduktionen sker med de brændsler, der giver mindst co2 pr. energienhed. Så får man det mindste co2-udslip og den største co2-optagelse på en gang.

  • 2
  • 0

Selv om det er tilfældet, er det stadig på kort sigt bedre at producere energien med minimalt udslip. Samtidig kan man maksimere optaget i skoven, man skal bare vente 20-30 år med at udnytte biomassen.

Firkantet: Hvis verden går under om 10 år, er det ligegyldigt, at der er co2-balance om 30 år.

  • 1
  • 0

Martin! - Læste du hvad jeg spurgte om?

Hvis der, her og nu, er nettotilvækst, hvorfor binder det så ikke mere CO2 end der udledes (ved afbrænding af træ fra det enkelte skovareal) her og nu?

  • 1
  • 0

I min verden vil den totale skovmængde skulle øges, hvis man ønsker reduktion ved hjælp af træ. Det nytter derfor ikke at gå over til afbrænding af træ i større mængder i form af piller, som jo kun er opfundet for at få en "miljø" årsag til at sælge piller. Kun den mængde træsmuld, som kommer ved forarbejdning af nytte træ, samt kviste og bark af de fældede træer, må der fremstilles piller af, indtil den totale skovmængde er blevet væsentlig forøget på verdensplan. Det må da være den simpleste måde at se problemet på.

  • 2
  • 0

Læser du ikke, hvad jeg svarer - jeg har ikke anfægtet dit synspunkt, blot argumenteret for, at det ville være bedre ikke at brænde træet endnu.

Ud over det kan man naturligvis ikke have en nettotilvækst i en given skov i al evighed.

  • 0
  • 1

Læser du ikke, hvad jeg svarer - jeg har ikke anfægtet dit synspunkt

Næ, måske ikke, men du svarede heller ikke på mit spørgsmål. ;-)

Ud over det kan man naturligvis ikke have en nettotilvækst i en given skov i al evighed.

Det er naturligvis rigtigt, men en stabil vedmængde burde vel heller ikke betyde nettoudslip af CO2. - Igen; Nu og her!

  • 0
  • 0

Det er naturligvis rigtigt, men en stabil vedmængde burde vel heller ikke betyde nettoudslip af CO2. - Igen; Nu og her!

Både og. Hvis man ikke reducerede vedmængden for at holde den stabil, ville der ske et større Co2-optag, og man kan vel godt sammenligne et udeblevet optag med et udslip.

I øvrigt er det en hypotetisk situation. Skovbrug er jo ikke baseret på konstant vedmængde her og nu - men derimod på en kraftig reduktion af vedmængden, som derefter atter øges over en længere årrække.

Her og nu gør det en forskel.

  • 0
  • 1

Skovbrug er jo ikke baseret på konstant vedmængde her og nu - men derimod på en kraftig reduktion af vedmængden, som derefter atter øges over en længere årrække.

Næ! Ikke nødvendigvis. Det ville være dårlig administration. (Bare spørg de danske godsejere, der gennem generationer har levet af bl.a. skovdrift ;-) Man planter ét sted og fælder et andet således at vedmængden, set over hele skovområdet, er stort set konstant. - Forestil dig f.eks. et område hvor man fæller fra den ene ende, og herefter planter nyt. Når man så, efter mange år, er nået gennem hele skoven til den anden ende, kan starte igen forfra. Derved er vedmængden konstant +/- små udsving.

  • 0
  • 0

@ P-HK

Forgasningen kan evt. foretages med solvarme

Forgasningen af træ behøver ikke mere end at blive startet, derefter vil selve processen producere den nødvendige varme. Efter endt arbejde skal man passe på at det får lov til at blive så koldt at det ikke selvantænder.

Under krigen kørte bilerne på ”gengas” og en farmer i Tanzania havde noget skov, brændte trækul og kondensere røgen til noget han kunne bruge til sine traktorer – bedre end ingenting. Trækulet blev modtaget med glæde af arbejderne og andre.

grav trækullet ned

Det vil næppe nogensinde være nødvendigt at grave store huller til endelig deponering af trækul. Nok halvdelen af den mad der spises i verden koges over åben ild fra kul, træ men bedst fra trækul. Derudover bliver trækul brugt industrielt i stedet for koks eller sinters. I en af de grønne ”halleluja-bøger” beskrives et anlæg i Brasilien. Bogen ligger nok stadigvæk i Tanzania og jeg husker ikke hvor meget det blev til. Desværre bliver det meste trækul brændt illegalt – i hvert fald der hvor jeg har været. Under de forhold er det nødvendigt at man lader den megen energi, der er i røgen gå ud som forurening. Her er der måske mulighed for et positivt udviklingsprojekt.

Hvis formålet er at bekæmpe CO2-spøgelset skulle man nok prøve at høste de lavest hængende frugter først – som på den anden side af Øresund. I mellemtiden kan vi håbe at en af de mange kloge læsere vil sætte tal på hvor meget skov, der skal til for at dække behovet i Danmark – eller i hele den såkaldt udviklede verden.

  • 1
  • 0

Da CO2-udslippet ved afbrænding af træ (pr. GJ brændværdi) er større end for kul,

Hvordan kan det lade sig gøre?

  • 0
  • 0

Træ indeholder en masse stoffer der ikke brænder nær så godt som kulstof og som i mange tilfælde absorberer mere energi end de frigiver.

Betyder det så, at træ afgiver mere CO2 ved forbrænding, end det optager ved vækst, og derfor ikke er i CO2-balance ved vækst/afbrænding? - Altså at det er dét, der gør at skov ikke er CO2-neutral? Oder?

  • 0
  • 0

Træ indeholder en masse stoffer der ikke brænder nær så godt som kulstof og som i mange tilfælde absorberer mere energi end de frigiver.

Jamen Poul-Henning Kamp. Kan du så ikke fortælle mig, om en skov er CO2-neutral hvis/når den administreres fornuftigt? - Eller alle disse "en masse stoffer der ikke brænder nær så godt som kulstof" betyder den, over tid og brug, er endnu en CO2-belastning!? Fordi hvis den er, er vi (menneskeheden) sq da reelt på skideren! :-((

  • 0
  • 0

Sukkerstoffer er vel også en hulbrinte. Om kulbrinter gælder vel at de har bedre brændværdi (pr gram CO2) end rent kulstof. Regner man pr kilo er situationen jo en anden med brændværdi, men træ afgiver langtfra samme mængde co2 pr kg i forhold til rent kulstof.

Er der sket en sammenblanding i original artiklen med brændværdi pr kg indfyret?

Fugt eller andre stoffer som ikke indgår i forbrændingen kan jeg ikke se påvirke den teoretiske brændværdi. I praksis vil meget fugt naturligvis påvirke nyttevirkningen i brændeovnen. Hvordan mon det forholder sig ved de fugt procenter man normalt forbrænder træ ved ?

/henrik..

  • 0
  • 1

Sukker stoffer som f.eks. cellulose er noget helt andet end kulbrinter. Sukkerstoffer opbygget ved fotosyntese angives ofte som C6H12O6 f.eks. cellulose. Sukkerstoffer kaldes også kulhydrat som betyder kul med vand og cellulose kan også opfattes som 6C(H2O) og man ser ligesom at hydrogen og oxygen er forbrændt (før man sætter ild til). Det er altså kun kulstoffet i cellulose der reagerer med luftens ilt og det er en del af forklaringen på den relative lave brændværdi.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Sukkerstoffer er vel også en hulbrinte. Om kulbrinter gælder vel at de har bedre brændværdi (pr gram CO2) end rent kulstof.

Ja, det giver ligesom sig selv. Du får energi ud af brinten i brændslet uden at producere mere CO2. Men når du blander ilt ind i brændslet, går det den anden vej, som er vist nederst.

Regner man pr kilo er situationen jo en anden med brændværdi, men træ afgiver langtfra samme mængde co2 pr kg i forhold til rent kulstof.

Og hvad så? I sidste ende er det kun CO2 emission pr. produceret nytteværdig, f.eks kWh. For kedelsystemer med samme virkningsgrad (her ignorerer vi, at biomassefyrede kedler har lavere virkningsgrad end kul/olie/naturgas kedler) vil CO2 emission pr. GJ brændværdi da være tallet du skal gå efter.

Er der sket en sammenblanding i original artiklen med brændværdi pr kg indfyret?

Det ved jeg sørme ikke? Jeg prøver bare at uddybe PHKs svar på dit spørgsmål længere oppe.

Fugt eller andre stoffer som ikke indgår i forbrændingen kan jeg ikke se påvirke den teoretiske brændværdi. I praksis vil meget fugt naturligvis påvirke nyttevirkningen i brændeovnen. Hvordan mon det forholder sig ved de fugt procenter man normalt forbrænder træ ved ?

Her har du ret, hvis du mener (øvre) brændværdi pr. kg tørt træ, med vandet som blind passager. Du har også ret i, at vandet påvirker nyttevirkningen i kedlen (kan ikke se hvordan brændeovne er relevante for denne diskussion), idet de suger varme (temperatur) ud ved høj temperatur (fordampning), og giver den først tilbage ved lav temperatur (kondensation), typisk ca. 60°C, hvor nyttevirkningen til elproduktion ligger nede omkring 10%.

Du kan tilnærmelsvis betragte et molekyle med C+H+O som et C+H molekyle, hvor ilten allerede har reageret med noget af C eller H, og har reduceret brændværdien tilsvarende. Helt så simpel er virkeligheden ikke, men som billede på, hvad der foregår er det ikke helt ved siden af.

C6H14 har en brændværdi på 48,6 MJ/kg C6H12O6 (glukose - sukker) har en brændværdi på blot 15,6 MJ/kg. Men trækker man ilten bort fra massen, får man en brændværdi på 33,4 MJ/kg(C+H), altså en noget lavere brændværdi pr. kg carbon. Eller pr. kg. brint for den sags skyld. En anden måde at opgive det på: C6H14: 63 kgCO2/GJ, C6H12O6: 94 kgCO2/GJ

Træpiller ligger på 90 kgCO2/GJ Naturgas ligger på 50 kgCO2/GJ

  • 0
  • 0

Jeg er først nu blevet opmærksom på, at redaktionen har foretaget tekstændringer i mit manuskript: Citationstegn " er blevet ændret til anførselstegn ' . Det har alvorlige konsekvenser. Jeg bruger i overensstemmelse med gældende regler citationstegn " omkring direkte citater og anførselstegn ' som afgrænsningstegn omkring specifikke ord, udtryk eller udsagn. For eksempel skriver jeg: Det er et absurd udsagn, at 'produktion og afbrænding af træpiller er CO2 neutralt, fordi skovene genoptager den CO2-mængde, der derved udledes til atmosfæren'. .... idet jeg dermed afgrænser/angiver udsagnet. Uden denne afgrænsning ville 'fordi' henvise til 'udsagn', hvilket ikke er meningen.

Det er således klart, at det er af afgørende betydning for forståelsen af teksten, at citationstegn " og anførselstegn ' bruges i henhold til den gældende regel.

I denne replik er det så heldigt, at jeg ikke har brugt anførselstegn. De af redaktionen indsatte anførselstegn skal således overalt læses som citationstegn. I mit ovenfor angivne eksempel, kan redaktionens manglende skelnen mellem anførselstegn ' og citationstegn " derimod have haft den alvorlige konsekvens, at udsagnet læses som et citat fra den omtalte rapport. Det er overordentligt beklageligt.

  • 1
  • 0

Kære Klaus Illum - og to andre debattører! KI skriver: "afbrænding af træ fra skovene ikke påvirker den samlede pulje, men kun flytter kulstof fra skovpuljen til atmosfæren i en potentielt reversibel proces. Dette er ubestrideligt – inden for en tidshorisont på århundreder". Jeg er ked af at sige det, men det er en misforståelse, at det kun er CO2-neutralt med en lang tidshorisont. NEJ, det gælder allerede samme år og alle årene derefter. Det er forklaret grundigt (på to måder) på www.REO.dk under FAQ, men her kort: Lad os sige, at et træ vokser op til fældningsstørrelse på 30 år. Du fælder et år tusind ton træ og udnytter (brænder) det til el og varme. Samme år vokser 29 gange så mange træer (i alle størrelser) op, og de optager tilsammen præcis samme mængde CO2, som blev udsendt ved forbrændingen. Det samme næste år og næste. Fysikere kalder det en stationær proces. Men det gælder naturligvis kun i lande med reguleret skovdrift, som i Danmark. Faktisk har John Johansen forklaret det perfekt højere oppe! Men det er forklaret på en endnu mere "skudsikker" måde på REO.dk. Men fældning, bearbejdning, transport m.v. udsender naturligvis CO2, så dansk brænde er i snit kun ca. 95% CO2-neutralt.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten