Kronik: Træpiller - en tvivlsom affære
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Træpiller - en tvivlsom affære

Fjernvarmesektorens og el-sektorens interesseorganisationer, Dansk Fjernvarme og Dansk Energi, har for nylig udgivet en pjece, hvori de propaganderer for en kraftig forøgelse af importen af træpiller til erstatning af kul og gas.

De påstår, at Danmarks bidrag til væksten i atmosfærens CO2-indhold på den måde kan formindskes, men deres populistiske forklaring på, hvordan det kan gå til - nemlig den gængse at ’Ved genplantning optager skoven den CO2, der udledes ved afbrænding af træpiller og flis’ - er et eksempel på det simplistiske nonsens, der hærger den energipolitiske debat.

De små, nye træer optager jo meget mindre CO2 end de, der blev fældet, og skoven kan jo ikke skelne mellem CO2 fra afbrænding af træpiller og flis og CO2 fra afbrænding af fossile brændsler.

Klaus Illum er civilingeniør, lic.techn. og indehaver af Eco Consult Illustration: Ukendt

Pjecen er en billedbog med nogle usammenhængende tal og forklaringer, der henvender sig til læserne, som om de var skolebørn. Det er en ulykke, at dens pauvre informationsindhold er tilstrækkeligt til at danne grundlag for store energipolitiske beslutninger. Med pjecen som baggrund fremtræder den følgende elementære analyse som højtravende akademisk.

Vi har på denne klode adgang til to store kulstoflagre: det fossile lager (kul, olie og gas) og skovlageret. På den nordlige halvkugle er skovlageret i vækst, selv om der fældes mange træer til brændsel og gavntræ. På den sydlige halvkugle formindskes skovlageret derimod år for år på grund af fældning og afbrænding af regnskovenes træer.

Da tilvæksten i nord er for lille til at kompensere for tabet i syd, formindskes det samlede globale kulstofindhold i skovlageret for år for år med en stor forøgelse af atmosfærens CO2-indhold til følge.

På den nordlige halvkugle kan det imidlertid over en længere årrække være muligt at bruge en del mere fra skovlageret til brændsel, uden at atmosfæren tilføres mere CO2 - nemlig hvis den årlige kulstoftilførsel til lageret forøges ved forøget træfældning.

Ligegyldigt om man afbrænder kul med en brændværdi på 1 PJ eller træpiller med en brændværdi på 1 PJ, tilfører man atmosfæren cirka 100.000 ton CO2. Umiddelbart opnås således ikke nogen formindskelse af CO2-udslippet ved at erstatte kul med træpiller, snarere en forøgelse, fordi den forøgede træfældning formindsker kulstofoptaget i skovlageret.

Men hvis de træer, der fældes til produktion af træpiller, er gamle træer, som årligt optager mindre kulstof end yngre træer i vækst, kan en forøget træfældning over en længere årrække medføre en foryngelse af skovene, som giver et større årligt kulstofoptag i skovlageret.

Forudsat en sådan omhyggelig skovdrift kan det således være muligt at forøge træfældningen til produktion af træpiller så meget, at CO2-udslippet ved afbrænding af træpillerne modsvares af et forøget kulstofoptag i skovlageret, sådan at lagerets kulstofindhold ikke formindskes. Så siger man, at afbrændingen af træpillerne er CO2-neutral. Spørgsmålet er, hvor meget træfældningen under dette vilkår kan forøges.

På den nordlige halvkugle er skovlagerets nuværende årlige tilvækst cirka 5 mia. kubikmeter (FAO, 2010). Hvis man over en årrække på for eksempel 30 år forynger skovene ved at fælde gamle træer i en mængde svarende til halvdelen af den nuværende tilvækst eller i gennemsnit 2,5 mia. kubikmeter om året og derved forøger den årlige tilvækst med den samme mængde i gennemsnit over de 30 år, kan man af de 2,5 mia. kubikmeter årligt producere cirka 1 mia. ton CO2-neutrale træpiller med en brændværdi på cirka 17.000 PJ, svarende til cirka 10 procent af brændværdien af det årlige globale kulforbrug.

Disse tal er naturligvis behæftet med store usikkerheder, blandt andet fordi størstedelen af skovlagerets kulstof befinder sig i skovbunden (i cirka 1 meters dybde), hvilket gør det vanskeligt at forudsige, hvordan den lagrede mængde påvirkes af skovfældning, især under ændrede klimaforhold, som også kan medføre flere store skovbrande. Men der er intet, der tyder på, at en stor del af det globale kulforbrug kan erstattes af et CO2-neutralt forbrug af træpiller.

Læs også: pjecen om biomasse fra Dansk Fjernvarme og Dansk Energi (pdf)

Danmark er så lille et land, at vores bidrag til det globale CO2-udslip - ligegyldigt om det stammer fra afbrænding af fossile brændsler eller biomassebrændsler - ikke har nogen målelig indflydelse på klodens klima. Det betyder ikke, at det er ligegyldigt, om vi ombygger vores energisystem, sådan at det kan holde vores samfund i gang uden at afbrænde store mængder af fossile brændsler.

Men det betyder, at de investeringer, vi foretager i ombygningen af energisystemet, kun bidrager til afbødningen af klimaændringerne, hvis de bidrager konstruktivt til gennemførelse af det globale klimaprojekt. Det vil sige, at vi skal konstruere vores nye energisystem, sådan at det tjener til demonstration af løsninger, som i større målestok kan bidrage til rekonstruktionen af andre landes energisystemer.

Det tjener således ikke noget fornuftigt formål, at vi her i landet erstatter kul og gas med træpiller i en mængde, der langt overskrider den mængde, der kan tilkomme vores lille land ved en fordeling landene imellem, som er formålstjenlig med hensyn til formindskelse af det globale CO2-udslip.
Man kunne for eksempel fordele den ovenfor anslåede forøgelse af træpilleproduktionen på 17.000 PJ/år i forhold til landenes kulforbrug. Danmarks andel af den forøgede træpilleproduktion ville så andrage 10-20 PJ/år ud over den nuværende import af træbrændsler på 40 PJ/år og egenproduktion på 34 PJ/år. Det skal sammenholdes med kraftvarme- og fjernvarmeværkernes nuværende fossile forbrug på 100 PJ kul og 55 PJ naturgas om året.

Vi kan sagtens erstatte hele kul- og gasforbruget i vores kraftvarme- og fjernvarmeværker med træpiller fra andre lande. Men det vil ikke have nogen målelig indflydelse på atmosfærens CO2-indhold, og det er tvivlsomt, om den lille påvirkning vil være positiv eller negativ.

Kun hvis vi holder vores forbrug af brændsler fra skovlageret under den kvote, der kan tilkomme os, kan vi bidrage konstruktivt til gennemførelsen af det globale klimaprojekt på en måde, der kan reproduceres i større målestok. Men den kvote har vi måske allerede overskredet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

udover vores indenlandske overskud.

Skovtilvæksten er angiveligt 3 gange så hurtig i det sydøstlige USA og der er et stort bæredygtigt overskud.

Ligeledes ved vi, at der importeres meget fra Liberia. Begge steder skinner solen betydeligt mere end i DK. På en lidt længere bane, når PV solceller falder endnu mere i pris vil det være meget mere effektivt at opsætte disse i de områder, som vi får træet fra og dermed lokalt kompensere for det energiudtag, som vi laver ved at importere træbrændslet derfra.

Man kan populært sige, at energieksporten kunne komme enten som solel gennem HVDC linier eller som træpiller.

Jeg tager ikke stilling til, hvor træproduktionen er bæredygtig - men adresserer kun den filosofi, som betyder, at Danmark skal være selvforsynende med alting, så der er lokal balance. Det mener jeg ikke er en fornuftig strategi for rumskib Jorden.

  • 3
  • 1

Klaus - tak for dit tiltrængte pædagogiske indlæg.

Jeg har læst det 5 gange og vil gerne være sikker på jeg forstår hvad du mener.

I dit indlæg skriver du "Ligegyldigt om man afbrænder kul med en brændværdi på 1 PJ eller træpiller med en brændværdi på 1 PJ, tilfører man atmosfæren cirka 100.000 ton CO2. Umiddelbart opnås således ikke nogen formindskelse af CO2-udslippet ved at erstatte kul med træpiller, snarere en forøgelse, fordi den forøgede træfældning formindsker kulstofoptaget i skovlageret.

Men hvis de træer, der fældes til produktion af træpiller, er gamle træer, som årligt optager mindre kulstof end yngre træer i vækst, kan en forøget træfældning over en længere årrække medføre en foryngelse af skovene, som giver et større årligt kulstofoptag i skovlageret."

Er det korrekt hvis jeg konkluderer at den diskusion der er om kulstof puljen ikke er relevant hvis man dyrker afgrøder med en kortere høst cyklus.?
Hvis man feks dyrker energikorn, elefantgræs eller sukkerrør (eller energipil der høstes over 5-10 år) der høstes hvert år i stedet for træer der høstes over 50-100 år er er kulstofoptageksen forskellig over (få) året men ikke over 10-30 år. Hvordan påvirker det argumentationen om kulstoflageret?
Og elefant græs producerer 15-20 tons biomasse pr ha i modsætning til træ der producerer 4-6 tons biomasse på ha.

Halvdelen af energien i træpiller bruges til at fremstille træpillerne. Og den energi der bruges der hvor pikkerne produceres og vil typisk være fossil.
Der er derfor være 5-8 gange så meget CO2 besparelse pr ha ved at bruge energiafgrøder til substituion af kul i stedet for piller.

Biomasse koster ca 1/2-2/3 af træpiller målt på energi.

Det ser ud som om der er et kæmpe potentiale for optimering af et energisystem der bruger biomasse.

Jeg er helt enig i at den argumentation Dansk Energi og Dansk Fjernvarme som forsvar for brug af træpiller virker som nonsens og er svær at forstå. Det ser ud som om der er gået inerti og stolthed og papegøjesnak i deres argumenter i stedet for en fagligt begrundet argument om at bidrage til en konstruktiv og fremsynet omstilling af energisektoren og et fossilfrit samfund.

Konsekvensen af deres argumenter er at vi betaler alt for meget for energien og den eneste forskel er at CO2 en produceres uden for Danmark.

  • 1
  • 0

Glimrende artikel - tak for det.

Jeg er ikke enig i, at Danmark bør agere som hele verdens afdeling for R&D. Vi skal forske i nye og bedre energikilder, men vores energisystem skal naturligvis være baseret på en god balance mellem det økonomisk fordelagtige og det miljømæssigt hensigtsmæssige.

"Det vil sige, at vi skal konstruere vores nye energisystem, sådan at det tjener til demonstration af løsninger, som i større målestok kan bidrage til rekonstruktionen af andre landes energisystemer."

Og forslaget med den planøkonomiske fordeling af kvoter for forbrug af træ til afbrænding tror jeg ikke på. Hvem skulle administrere en sådan global fordelingspolitik? FN? Altså en flok politikere, der på bedste planøkonomiske vis skal bestemme, hvor mange træpiller hvert land må bruge? Nej tak.

Lad nu markedet virke! Det er en super effektiv mekanisme til at ændre folks adfærd. Lad os allokere flere midler til forskning i bedre solceller og bedre batterier. Når disse teknologier bliver tilstrækkeligt billige, vil de helt automatisk få befolkningerne til at ændre adfærd.

I mellemtiden kan vi "gå CO2-fri" ved at benytte os af den allerede kendte og afprøvede - og effektive - energikilde kernekraft.

Politisk kan Danmark virke konstruktivt ved at arbejde for øget kernekraft fremfor det modsatte.

Mon ikke vi kan løse problemerne med affald fra KK-værker? Dette problem er vel at foretrække frem for en global temperaturøgning ud over måske et par grader?

  • 2
  • 2

I mellemtiden kan vi "gå CO2-fri" ved at benytte os af den allerede kendte og afprøvede - og effektive - energikilde kernekraft.

Politisk kan Danmark virke konstruktivt ved at arbejde for øget kernekraft fremfor det modsatte.

Mon ikke vi kan løse problemerne med affald fra KK-værker? Dette problem er vel at foretrække frem for en global temperaturøgning ud over måske et par grader?

Her er det jo netop at markedet virker på den kedelige måde.
Konventionel kernekraft er for dyrt bl.a. p.g.a. affaldsproblemet og fossil energi er stadig så billig, at det ikke kan betale sig at udvikle kernekraften, så man undgår affaldsproblemet og risikoen for nedsmeltning.

  • 0
  • 1

R&D-afdeling er et noget voldsomt udtryk. Den foreliggende sag drejer sig vel nærmere om et valg mellem "perspektiv" og "perspektivløshed". Og er træpille-boomet ikke netop et sådant hurtigt "Djøf-fix", hvor nogle udvalgte byer hurtigt vil kunne erklære sig "CO2-fri", men hvor perspektivløsheden vil vise sig i løbet af få år, når den reelle knaphed på ressourcen slår igennem?

Problemet er, at vi til den tid vil have spildt både tid og penge på denne blindgyde. Eksperimentet er jo ikke gratis, men betales både gennem tilskud til elproduktion og i form af meget store provenutab. I alt bliver det til en meget stor samfundsmæssig investering. Systemteknisk er det en fadæse, som med sikkerhed vil medføre at de centrale kraftvarmeværker vil køre varmeført drift, dvs. producere el uanset om der er brug for strømmen eller ej.

Jeg gad godt se en udredning af (national)økonomiske og globale konsekvenser ved mulige alternativer til træpillerne på de centrale værker, f.eks. i form af følgende investeringsserie:

  1. I stedet for træpiller investeres i varmepumper og elkedler. Vil øge værkernes reguleringsevne.
  2. (1) + skift af brændsel fra kul til naturgas.
  3. (2) + indfyring af naturgas helt eller delvist gennem gasturbiner.

I forhold til brændselspillerne tror jeg at en sådan strategi vil falde positivt ud på alle parametre - med én undtagelse: Efter de herskende opgørelsesmåder vil de berørte byer ikke længere kunne erklære sig "CO2-fri"...

  • 4
  • 0

Hvis man kan erstatte 10% af verdens kulforbrug med 100% cabondioxid neutrale træpiller, hvor meget kul kan man så erstatte hvis træpillerne kun skal være 75% carbondioxid neutrale?

Umiddelbart lyder det som om man kan fortrænge rigtigt meget kul med træ før kæden hopper af.

  • 0
  • 1

Kære Klaus,
tak for indlægget, som prøver at få en konstruktiv dialog i gang. Men vi kan vel kun udpege emner til nødvendig granskning gennem et tværfagligt samarbejde, som må organiseres bedre end hidtil gjort. Akilleshælen ved den argumentationskæde Du opbygger er den biologiske antagelsen om, at CO2-bindingen gennem træers vækstcyklus falder så stærkt, at Dine taleksempler kunne bruges. Det mener jeg ikke er holdbart. Allerede i begyndelsen af dette årtusinde spurgte et hold amerikanske forskere, om ældre træers CO2-binding ikke var undervurderet (Carey m.fl. i Global Change Biology 2001, s.339-344). Den tyske geo-økolog Ernst Detlev Schulze, som selv har sat CO2-måleapparatur op i boreale skove i Sibiren, har argumenteret for at der må et mere omfattende produktivitetsbegreb til for at fatte den kendsgerning at det ikke kun er væksten i vedmassen der afgør CO2-bindingen, men også i perifere dele af et træ. Lige nu (den 15.1.) er der kommet yderligere argumenter for at CO2-bindingen i gamle træer er højere end sædvanligvis antaget i og med at deres masse er større osv., jf. Stephenson m.fl., Rate of tree carbon accumulation increases continuously with tree size, doi:10.1038/nature12914. -
Så, ikke engang denne redningsanker har vi for projektet træpiller. Sagen er jo den, at man forfulgte en enøjet målsætning:ud med kullene; uden at spørge efter, hvad den erstatning var værd, som blev hentet ind.
Hvis nogen er i tvivl, bør de konsultere websiten af Partnership for Policy Integrity via www.pfpi.net. Jeg kan anbefale en vigtig power point af Dr.Mary Booth, hvor hun forklarer at kulfyringen ikke engang i forhold til andre miljøparametre er værre end træfyring. Foredraget blev holdt for Tennessee Valley Authority. De stiller forhåbentligt ikke om til træpiller.

  • 2
  • 1

Rolf

Den nylige artikel i Nature som du refererer til kigger på individuelle træer. Man kan oftest ikke ekstrapolere fra individer til hele økosystemer.

I en bevoksning af træer sker der over tid en eksponentiel reduktion af stammetallet som er større end den eksponentielle udvikling af tilvæksten for det enkelte individ. Derfor ser man, at der fra etableringen af en skov sker en stigning i tilvæksten for den samlede biomasse (alt incl.) indtil et vist punkt hvorefter tilvæksten falder til nul og systemet er i balance. Tidsrummet for den samlede cyklus kan være alt fra 20-200 år afhængigt af lokation og art.
Derfor gælder det stadig, at yngre skove i vækst er mere effektive til at fiksere CO2 end ældre skove.

  • 2
  • 0

Det tjener således ikke noget fornuftigt formål, at vi her i landet erstatter kul og gas med træpiller i en mængde, der langt overskrider den mængde, der kan tilkomme vores lille land ved en fordeling landene imellem, som er formålstjenlig med hensyn til formindskelse af det globale CO2-udslip.

Jeg skal først og fremmest ikke gøre mig til talsmand for om vi burger for mange eller for få importerede træpiller.

Hele Klaus Illums indvending synes at gå på en eller anden national opdeling af hvad vi kan få tildelt.?

Hvorfor det I et elmarked, og et brændselsmarked der er international. ?
Betyder det at Norge skal ned på et gennemsnitlig andel vandkraft. ? Selvfølgeligt ikke!
Ligesom vi I Danmark heller ikke skal op på samme mængde solceller, som middelhavslandene har poteniale til.Selvfølgeligt ikke.

I de enkelte områder skal vi udnytte de potentialer, der økonomisk og ressourcemæssigt er det optimale.
For vores vedkommende synes vind I kombination med kraftvarme og udveksling med Norge at opfylde disse betingelser.
Også selvom vi I en periode skal importere en del af brændslet til kraftvarmeværkerne.

Det kommende elkabel til Holland, vil helt givet medføre mere elproduktion I Danmark, fordi vi har kraftvarme, hvilket Holland ikke har og således ikke kan producer el til en konkurencedygtig pris. (Også ressourcemæssigt)

  • 1
  • 0

Det tjener således ikke noget fornuftigt formål, at vi her i landet erstatter kul og gas med træpiller i en mængde, der langt overskrider den mængde, der kan tilkomme vores lille land ved en fordeling landene imellem, som er formålstjenlig med hensyn til formindskelse af det globale CO2-udslip.

Jeg skal først og fremmest ikke gøre mig til talsmand for om vi burger for mange eller for få importerede træpiller.

Hele Klaus Illums indvending synes at gå på en eller anden national opdeling af hvad vi kan få tildelt.?

Hvorfor det I et elmarked, og et brændselsmarked der er international. ?
Betyder det at Norge skal ned på et gennemsnitlig andel vandkraft. ? Selvfølgeligt ikke!
Ligesom vi I Danmark heller ikke skal op på samme mængde solceller, som middelhavslandene har poteniale til.Selvfølgeligt ikke.

I de enkelte områder skal vi udnytte de potentialer, der økonomisk og ressourcemæssigt er det optimale.
For vores vedkommende synes vind I kombination med kraftvarme og udveksling med Norge at opfylde disse betingelser.
Også selvom vi I en periode skal importere en del af brændslet til kraftvarmeværkerne.

Det kommende elkabel til Holland, vil helt givet medføre mere elproduktion I Danmark, fordi vi har kraftvarme, hvilket Holland ikke har og således ikke kan producer el til en konkurencedygtig pris. (Også ressourcemæssigt)

  • 1
  • 0

Jeg vil gerne komme tilbage på det centrale argument i Din påstand: "I en bevoksning af træer sker der over tid en eksponentiel reduktion af stammetallet som er større (!) end den eksponentielle udvikling af tilvæksten for det enkelte individ".

Du siger det som svar på min henvisning til den nye artikel i NATURE, som dog efter min vurdering fuldt ud tager højde for den faktor 'stammetal' som Du med rette vil have kombineret med det enkelte træs tilvækst - vel og mærke ikke kun af vedmasse, men også af bladmassen (der vokser i kvadrat af stamdiameter).

Artiklens forfattere påstår nemlig - modsat Dig - selv at kunne iagttage: "increases in a tree’s total leaf area that outpace (!) declines in productivity per unit of leaf area and, among other factors, age-related reductions in population density." Hvor det sidste vel svarer til det Du kalder 'stammetal'?

Angående forskernes metode, forholder det sig sådan at de fik et relativt stort datamateriale tilvejebragt. Som de selv siger: "We conducted a global analysis in which we directly
estimated mass growth rates from repeated measurements of 673,046 trees belonging to 403 tropical, subtropical and temperate tree species, spanning every forested continent.[...] For all continents, aboveground tree mass growth rates (and, hence, rates of carbon gain) for most species increased continuously with tree mass (size)."

Det ser ud, som om der ingen gratis frokost - eller ren win-win - er at hente i skovene (jf. Barry Commoner's informelle økologiske læresætninger). I hvert fald burde den nye artikel være en (om-)tanke værd.

  • 2
  • 0

Hvis 500 Kg træ indeholder andre 500 Kg vand når det hentes ind fra skoven, så 'koster' det ca. 700 Kwh energi at fordampe dette vand.

500 Kg træ indeholder 2 Mwh energi.

Hvad kræver det så af energi at trykke træet til piller. Måske 50 Kwh.

Så skal træet måske trnsporteres fra Canada til Danmark. Hvis den samlede håndterning antages at forbruge 150 Kwh (fossil) energi.

Under de forudsætninger så er det et meget ringe energiregnskab/co2-belastningsregnskab.

  • 2
  • 0

Niels - du glemte energien til at hakke træet før det kommer pillepressen.
På Køge kraftvarmeværk var ca 75-90 kWh (el) pr tons træ svarende 200-250 KwH primær energi.

Så det er endnu værre

  • 1
  • 0

Thomas,
undskyld mit forsinkede svar. Jeg har været bortrejst.
Ja, der er meget væsentlige forskelle på træbrændsler, som tages fra skovlageret, på den ene side og de afgrøder, der indgår i det den årlige biologiske omsætning eller i kredsløb på få år, på den anden side. Skovene udgør et semi-permanent kulstof lager. På markerne høstes og genoptages kulstof år for år.

Skovenes kulstoflager består i træernes stammer og grene (ca. 20 procent af lageret i de tempererede og boreale klimazoner) og i skovbundenes organiske materiale (ca. 80 procent i disse klimazoner). Hvem ved, hvad der sker med skovbundenes kulstoflager, når træerne fældes?

Markernes kulstoflager findes som organisk materiale i jordbunden, som er grobund for de årligt høstede afgrøder. For at undgå, at dette kulstoflager udtømmes, skal en stor del af det høstede organiske materiale tilbageføres til jorden, hvilket begrænser den mængde halm, der uden at formindske jordens frugtbarhed kan bruges til brændsel.

En vidende, omhyggelig forvaltning af skov- og landbrug er således helt afgørende for en ikke-destruktiv (også kaldet bæredygtigt) for udnyttelse af biosfærens ressourcer.

Med venlig hilsen
Klaus

  • 3
  • 0

Niels
Hvis man skal bruge biomasse skal det jo hen på energianlægget og hakkes og indfødes.
Det må vel være i alles interesse at det sker med mindst muligt energi og ressource forbrug.

  • 0
  • 1

Ja - det er der.
Men til gengæld har det kostet 2 gange så meget som hvis man havde fyret med flis og 3-4 gange så meget som kul - så det er ikke helt spildt.

  • 0
  • 0

Men til gengæld har det kostet 2 gange så meget som hvis man havde fyret med flis og 3-4 gange så meget som kul - så det er ikke helt spildt.

Store kul-kraftværker kan ikke omsætte flis.

Når man nu i North Carolina etablerer sådan en gigantisk fabrik som behandler dette tømmer som skal til Danmark som piller.

Når nu sådan et industrianlæg koster en betydelig sum og det forhold at sådanne anlæg skal være effektive hvorfor de skal være store!

Så er det altså svært at forestille sig andet end at træbevoksningen i en radius af 200 - 300 Km fra fabrikken vil 'lide under' den store 'efterspørgelse' efter råtømmer hvorfor vedmassen i skovene i oplandet til fabrikken vil reduceres markant og derfor flyttes kulstof op i atmosfæren som co2, når mere og mere træ ender i kraftværker i danmark, når træmassen i skovene i North Carolina reduceres..

  • 1
  • 1

Niels
Store kraftværker kan heller ikke omsætte træpiller.

Først skal flisen tørres ved hjælpe af spildvarmen fra kraftværket. Derefter skal flisen hakkes til pulver der kan indfyres i støvbrænderen i stedet for kul.

Det tager ca 2-4 % af energiindholdet i flisen at hakke den.

Energiforbruget til tørrring afhænger af tørreprincippet og hvad spildvarmen ellers kunne have været brugt til.

  • 0
  • 0

Det ændres der så på, når Skærbækværket bliver ombygget til 6 x 50 Mw flis

Huha!

300 Mw kræver 75 ton træ pr. time. Og når der er vand med ind i forbrændingen så ralser el-produktionen ned. Og kun hvis man har kondenserende røggas opnås hele energien i flis til fjernvarme. Energi som nu er bundet i vandet som koges i forbrændingen.

Den samlede tilvækst i de danske skove er 2 mio ton/år. Hvis det antages halvdelen bliver brugt til gavntræ! Herefter er den samlede tilvækst i de danske skove 114 Ton pr. time, som kan bruges til energi

Et mindre kraftværk lægger herefter beslag på 65 % af den tilvækst som er tilrådighed fra de danske skove.

  • 1
  • 1

Huha!

300 Mw kræver 75 ton træ pr. time. Og når der er vand med ind i forbrændingen så ralser el-produktionen ned. Og kun hvis man har kondenserende røggas opnås hele energien i flis til fjernvarme. Energi som nu er bundet i vandet som koges i forbrændingen.

Den samlede tilvækst i de danske skove er 2 mio ton/år. Hvis det antages halvdelen bliver brugt til gavntræ! Herefter er den samlede tilvækst i de danske skove 114 Ton pr. time, som kan bruges til energi

Et mindre kraftværk lægger herefter beslag på 65 % af den tilvækst som er tilrådighed fra de danske skove.

Den samlede vedtilvækst har været på ca 5 mio m3 år året, og er stigende.
http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279...
Hvoraf kun ca 2 mio m3 udnyttes p.t.
Der er altså ca 570 ton pr. time til rådighed - 114 ton pr. time.

  • 2
  • 0

Huha!

300 Mw kræver 75 ton træ pr. time. Og når der er vand med ind i forbrændingen så ralser el-produktionen ned. Og kun hvis man har kondenserende røggas opnås hele energien i flis til fjernvarme. Energi som nu er bundet i vandet som koges i forbrændingen.

Den samlede tilvækst i de danske skove er 2 mio ton/år. Hvis det antages halvdelen bliver brugt til gavntræ! Herefter er den samlede tilvækst i de danske skove 114 Ton pr. time, som kan bruges til energi

Et mindre kraftværk lægger herefter beslag på 65 % af den tilvækst som er tilrådighed fra de danske skove.

Den samlede vedtilvækst har været på ca 5 mio m3 år året, og er stigende.
http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279...
Hvoraf kun ca 2 mio m3 udnyttes p.t.
Der er altså ca 570 ton pr. time til rådighed - og ikke kun 114 ton pr. time.

  • 0
  • 0

Der er altså ca 570 ton pr. time til rådighed - og ikke kun 114 ton pr. time.

http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279...

Citat:Vedmassen i de danske skove er 74 millioner m3 fordelt på 45 millioner m3 nåletræ og 28 millioner m3 løvtræ. Tilvæksten i skovene i perioden 2000- 2009 anslås at blive på godt 5 millioner m3 årligt. Aktuelt er årshugsten på kun 2.0 millioner m3. Tilvækst og hugst kan ikke umiddelbart sammenlignes. Ikke al tilvækst vil kunne hugges, og en del vedmasse registreres ikke ved hugst, men efterlades i skovbunden efter hugst. Der er dog næppe tvivl om, at der sker en vedmasseopsparing i skoven, som anslås at have et niveau på 1- 2 millioner m3 årligt. (Skovtælling 2000)

1 ton = 2 M^3

Så hvis det som er realistisk at udtage af skoven er 4 mio m^3, så der efterlades 1 mio M^3 i skoven i form af gren, blade, kogler osv. så er tilvæskten 2 Mio ton. Hvis halvdelen er gavntømmer er der en mio ton tilrådighed for energisektoren eller 114 ton/time.

  • 1
  • 0

http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279...

Citat:Vedmassen i de danske skove er 74 millioner m3 fordelt på 45 millioner m3 nåletræ og 28 millioner m3 løvtræ. Tilvæksten i skovene i perioden 2000- 2009 anslås at blive på godt 5 millioner m3 årligt. Aktuelt er årshugsten på kun 2.0 millioner m3. Tilvækst og hugst kan ikke umiddelbart sammenlignes. Ikke al tilvækst vil kunne hugges, og en del vedmasse registreres ikke ved hugst, men efterlades i skovbunden efter hugst. Der er dog næppe tvivl om, at der sker en vedmasseopsparing i skoven, som anslås at have et niveau på 1- 2 millioner m3 årligt. (Skovtælling 2000)

1 ton = 2 M^3

Så hvis det som er realistisk at udtage af skoven er 4 mio m^3, så der efterlades 1 mio M^3 i skoven i form af gren, blade, kogler osv. så er tilvæskten 2 Mio ton. Hvis halvdelen er gavntømmer er der en mio ton tilrådighed for energisektoren eller 114 ton/time.

Et indlæg helt i din sædvanlige stil.
Hold dig dog til Skov- og Naturstyrelsens tal i stedet for at gøre dine egne antagelser og komme med nye forudsætninger.

  • 0
  • 0

Skovene på den nordlige halvkugle optager i år X tons kulstof fra atmosfæren.
Antag at der i år fjernes år Y tons kulstof fra skovlageret i form af træflis, som afbrændes.

I gennemsnit over de kommende år skal skovene optage X+Y tons kulstof, hvis afbrændingen i indeværende år skal være ”CO2-neutral” i den forstand, at mængden af kulstof i skovlageret om f.eks. 20 år skal være den samme, som hvis afbrændingen ikke var sket.

Det lader imidlertid til, at afbrændingen siges at være ”CO2-neutral”, hvis Y= X.
Men så er også kul "CO2-neutralt". For hvis man i stedet for træpiller fra skovlageret afbrænder Y tons kulstof fra de fossile kullagre (med omtrent samme CO2-udslip per PJ som træpiller), bliver resultatet det samme, hvad angår atmosfærens CO2-indhold. Skovene ved jo ikke om den CO2 (de Y tons kulstof), de optager, kommer fra kul eller træpiller.

Deraf følger, at hvis atmosfærens fremtidige CO2-indhold skal formindskes ved at erstatte kul med træpiller, skal skovenens CO2-optag forøges CO2-optag, når der hentes træ fra dem til fremstilling af træpiller.

  • 1
  • 0

Skovene på den nordlige halvkugle optager i år X tons kulstof fra atmosfæren.
Antag at der i år fjernes år Y tons kulstof fra skovlageret i form af træflis, som afbrændes.

I gennemsnit over de kommende år skal skovene optage X+Y tons kulstof, hvis afbrændingen i indeværende år skal være ”CO2-neutral” i den forstand, at mængden af kulstof i skovlageret om f.eks. 20 år skal være den samme, som hvis afbrændingen ikke var sket.

Det lader imidlertid til, at afbrændingen siges at være ”CO2-neutral”, hvis Y= X.
Men så er også kul "CO2-neutralt". For hvis man i stedet for træpiller fra skovlageret afbrænder Y tons kulstof fra de fossile kullagre (med omtrent samme CO2-udslip per PJ som træpiller), bliver resultatet det samme, hvad angår atmosfærens CO2-indhold. Skovene ved jo ikke om den CO2 (de Y tons kulstof), de optager, kommer fra kul eller træpiller.

Deraf følger, at hvis atmosfærens fremtidige CO2-indhold skal formindskes ved at erstatte kul med træpiller, så skal skovenens CO2-optag forøges, når der hentes træ fra dem til fremstilling af træpiller.

  • 2
  • 0

Skovene på den nordlige halvkugle optager i år X tons kulstof fra atmosfæren.
Antag at der i år fjernes år Y tons kulstof fra skovlageret i form af træflis, som afbrændes.

Da flere af skovene er i "mætning" - de optager ikke mere kulstof fra CO2 - fordi de er "for gamle" så fjernes Y tons kulstof hvert år i form af forrådnelse. Det er disse Y tons vi ny udnytter til energiformål - istedet for forrådnelse som skaber metan, lattergas (meget være drivhusgas) samt naturligvis CO2.

Der er mange faktorer i ligningen - og derfor mange "sandheder" - inklusiv min egen forsimpling. Der er imidlertid ingen tvivl om, at agro residuale brændsler har et bedre CO2 aftryk på den korte bane end skovene, som dog er langt bedre end kritikkerne angiver.

  • 0
  • 0

Niels Peter Astrupgård,
I den nordlige halvkugles tempererede og boreale klimazoner findes cirka 80% af skovenes kulstoflagre i skovbunden (i ca. 1 meters dybde). Skovbundens særegne økosystem, hvori mineraler frigives til fornyet vækst, er træernes livsgrundlag. Det kulstof, der ved bakteriers, ormes og insekters fortæring og ved forrådnelse løbende udledes til atmosfæren i form af CO2, skal erstattes med kulstof i visnede blade og grene og døde træer, som også tilbagefører de mineraler, træerne skal bruge. Hvis dette kulstof og disse mineraler fjernes til brug som brændsel, udmarves skovbunden.
Det er således ikke økologisk gratis at fjerne døde grene og træer fra skovbunden.
Det ender med, at skovene skal kunstgødes, og så bliver CO2-regnskabet anderledes - og fosfatgødning bliver en mangelvare i de kommende år.

Under alle omstændigheder er den mængde træpiller, der årligt kan fremstilles af dødt træ fra skovene, meget lille i forhold til den mængde kul og naturgas, man ønsker at erstatte med træpiller.

  • 1
  • 0

Klaus

Døde grene og træer bidrager meget lidt til kulstoflageret i skovbunden. Dette lager opbygges næsten udelukkende af rødder og litter (nåle).

Langt den største del af skovens næringsstoffer recirkuleres via løvet, og der fjernes kun en meget lille del når der høstes træ. Træer kan i modsætning til landbrugets afgrøder optage phosphor næsten hele året, de er derfor ikke som i landbruget afhængige af let tilgængeligt phosphor. En svensk undersøgelse af boreale skove har bl.a. vist at mineraliseringsraten og mængden af phosphor er tilstrækkelig til ca. 10,000 års trævækst. Man kan godt øge tilvæksten i skovene ved kunstgødning, men der er ingen økonomi i det, ligesom kvaliteten af træ til tømmer forringes.

  • 1
  • 0

Claus,
mange tak for din oplysende kommentar, som dog lader nogle spørgsmål ubesvarede.
Jeg kan godt forstå, hvad du skriver:
** "Langt den største del af skovens næringsstoffer recirkuleres via løvet"**, og min beskrivelse af kulstof- og mineralkredsløbene er ikke i modstrid dermed.
Jeg skriver så: "Hvis dette kulstof og disse mineraler fjernes til brug som brændsel, udmarves skovbunden." Det modsiger du ikke, men siger, at "der fjernes kun en meget lille del når der høstes træ."
En lille del af hvad? af de årligt recirkulerede mængder? af de mængder, der findes i skovbunden?
Da ca. 80% af skovenes kulstoflagre og størstedelen af deres minerallagre findes i skovbunden, er det rigtigt, at kun en del af kulstoffet (ca. 20%) og en lille del af mineralerne fjernes, når der høstes træ. Men recirkulationen ophører eller formindskes drastisk i en længere årrække efter høsten, og regnvandet optages ikke af træernes rødder.

Spørgsmålet er så: Hvad sker der i skovbunden efter træfældningen? Udvaskning af mineraler? Et forøget CO2-udslip?

Et andet spørgsmål er: Hvis der kun fjernes døde grene og træer til fremstilling af træpiller, hvor store årlige mængder kan det så blive til?

Mvh
Klaus

  • 1
  • 0

Klaus

Skoven er et robust økosystem. Det man skal huske på er, at referencescenariet for hvad der sker når man dyrker skoven ikke er et statisk system i balance. Skoven er et økosystem som konstant påvirkes af naturlige "katastrofer" som stormfald, insektangreb og skovbrande. Størrelsen af de naturlige katastrofer i forhold til næringsstoffer og kulstof er oftest større end de ændringer som skovdyrkning påfører. F.eks i Danmark er de største faktorer som påvirker skoven i lange perioder stormfald og insektangreb, mens de i Canada er insektangreb og skovbrand. Dyrkning kommer længere nede på listen. Tager man udgangspunkt i den skov som vi har i dag, reducerer dyrkning størrelsen af de naturlige katastrofer.

Der er ikke meget dødt ved i skoven, og man bør lade det ligge af hensyn til biodiversiteten. Dødt ved omsættes hurtigt og bidrager kun lidt til opbygningen af skovens kulstoflager.

Ved god skovdrift bevares både næringsstofpuljer og kulstoflager. Derfor er svaret på dit spørgsmål, at man ikke forringer hverken kulstoflager elller næringsstofpulje når skoven udnyttes. Selvfølgelig kan man dyrke skoven forkert, men hvorfor skulle man gøre dette når der nu er økonomiske og driftsmæssige fordele herved.

  • 0
  • 0

Ved god skovdrift bevares både næringsstofpuljer og kulstoflager. Derfor er svaret på dit spørgsmål, at man ikke forringer hverken kulstoflager elller næringsstofpulje når skoven udnyttes. Selvfølgelig kan man dyrke skoven forkert, men hvorfor skulle man gøre dette når der nu er økonomiske og driftsmæssige fordele herved.

Det er så i praksis noget med at de danske skove har en bærdygtig tilvækst på 3 - 4 Mio m^3 hvor der i dag udtages 2 mio m^3, som overvejende er gavntræ og træ til papirproduktion, og der sker en opsparing på 1 - 2 mio m^3.

Der er måske mulighed for 1 MIo ton træpiller/flis. Og altså i store træk ingenting!

  • 0
  • 1

To millioner kubikmeter ved er det absolutte og uforsvarlige maksimum.Hvis elværkerne skal have piller går den ene halvdel ifølge Thomas Koch fra til tørring af den anden
.En million kubikmeter ved piller svarer vel til en kvart million tons olieekvivalent hvoraf landet bruger 18 om året.
Hvad er det der er gang i?

  • 0
  • 1

Claus,
det bliver sværere og sværere at følge vores diskussion med alle de indlæg, der indskydes. Så jeg skifter overskrift/tråd.

Du skriver:
"Det man skal huske på er, at referencescenariet for hvad der sker når man dyrker skoven ikke er et statisk system i balance."
Jeg finder denne bemærkning overflødig, for der er intet udsagn i min kronik, der implicerer, at skoven er et 'statisk system'.
Derpå gør du opmærksom på, at 'naturlige katastrofer' tegner sig for større ændringer i skovenes kulstof- og minerallagre end den menneskelige udnyttelse af skovenes ressourcer.
Heller ikke den iagttagelse er i modstrid med indholdet i min kronik. (Det antropogene CO2-udslip fra afbrænding af fossile brændsler og skovrydninger andrager også kun ca. 4% af det naturlige udslip fra planters og dyrs respiration, skovbrande, forrådnelse af organisk materiale og havenes afgasning. Så en lille del er ikke altid en uvæsentlig del.)

Jeg diskuterer i min kronik to spørgsmål:
1) Hvorvidt fremstilling og afbrænding af træpiller kan være 'CO2-neutral'.
2) Hvorvidt det fremmer imødegåelsen af klimaændringerne, at erstatte en uforholdsmæssig stor del det danske kulforbrug med træpiller.
(således som nøjere beskrevet i teksten)

Det har intet at gøre med de 'naturlige katastrofer', du nævner.

Angående 1):
'CO2-neutralitet' betyder, at ændringen af atmosfærens CO2-indhold over de næste 10-20 år ikke påvirkes ved fremstilling og afbrænding af træpiller. (Atmosfærens CO2-indhold vil f.eks. i 2040 være det samme med brug af træpiller som uden brug af træpiller i årene frem til 2040).

Deraf følger, at det årlige kulstofoptag i skovlageret i gennemsnit over årene skal forøges med den samme mængde, som fjernes i form af træ til træpiller.
Hvordan det kan ske, gør jeg mig nogle forestillinger om i min kronik, men er blevet henvist til artikler, hvori mine forestillinger bestrides.

Jeg havde fået det indtryk, at du og andre dertil siger, at det træ, der bruges til træpiller under alle omstændigheder ville fragå skovlageret ved forrådnelse, men det fremgår nu, at det ikke er dit argument.

Så jeg savner stadig svar på spørgsmålet om, hvordan brugen af træpiller kan blive 'CO2-neutral'. (jfr. teksten i min kronik)

Det er et centralt spørgsmål, for det ændrer jo kraftigt på prognoserne for det nationale CO2-regnskab, hvis kul erstattes med ikke 'CO2-neutrale' træpiller.

Du afslutter med sætningen:
"Selvfølgelig kan man dyrke skoven forkert, men hvorfor skulle man gøre dette når der nu er økonomiske og driftsmæssige fordele herved."
Det er nok ikke det, du havde tænkt dig at sige, men mon ikke nogle kunne finde på at "dyrke skovene forkert", fordi der er (kortsigtede) økonomiske og driftsmæssige fordele derved?

  • 2
  • 0

Tjah det er nok til at erstatte ca 8% af vores kulforbrug.

I 2010 forbruges 156638 Tj kul i de centrale værker eller 43,5 Twh.

Hvis der er 2 mio m^3 træ ekstra fra danske skove når gavntræ er forbrugt. Hvis det kræver 1 Mio m^3 at tørre den anden halvdel af træet og herunder at producere piller, så er der 1 Mio m^3 træ som ender som piller.

1 Mio m^3 er 500.000 ton, ved 4 kwh/kg er det 2 Twh. Eller 4,6 % af energiforbruget i 2010, kan de Danske Skove producerer uden at påvirke skovens kul-stofbalance.

  • 0
  • 0

Kære Klaus Illum!
Jeg læste for længe siden din kronik, men har ikke set debatten, før nu.
Det er jeg meget ked af!
Jeg er enig i, at importen af træpiller skal vurderes grundigt, da det i visse tilfælde ikke gavner CO2-udslippet - eller kun gavner meget lidt.
Men du skriver:
"De (pjecen) påstår, at Danmarks bidrag til væksten i atmosfærens CO2-indhold på den måde (med træpiller) kan formindskes, men deres populistiske forklaring på, hvordan det kan gå til - nemlig den gængse at ’Ved genplantning optager skoven den CO2, der udledes ved afbrænding af træpiller og flis’ - er et eksempel på det simplistiske nonsens, der hærger den energipolitiske debat."
Undskyld, men her er jeg bange for, at det er dig, der (uforvarende) er på glat is. - Jeg er ovenikøbet sikker på det!
Det er nemlig 100% korrekt, at ved stabil skovdrift (som i Danmark), er brænde, flis og træpiller CO2-neutrale - bortset fra den energi, der går til fældning, bearbejdning og transport af træet.
Det kan forklares på to måder:
Den fysiske: Når der fældes og genplantes, er den samlede mængde træer konstant år efter år. Derfor er også mængden af bundet kulstof konstant, og altså er der ikke - totalt set - afgivet CO2 til atmosfæren.
Og den folkelige: Når man fælder og brænder f.eks. 1/50 af skoven hvert år, vokser der samme år (og hvert år!) ca. 49 gange så mange træer, der tilsammen optager samme mængde CO2, som der blev frigivet ved forbrændingen.
Kun hvis der fælles mere, end der genplantes (i visse lande), så vil der frigives CO2 til atmosfæren.
Da der er mange, der ikke har forstået dette, har vi forklaret det grundigt på www.REO.dk under FAQ.
Den alvorlige fejl er, at nogle argumenterer: "De nyplantede træer kan da ikke optage så meget CO2, som der blev frigjort ved forbrændingen!" - Nej, selvfølgelig ikke, men det er som nævnt de 49 gange så mange træer, der står og vokser, der hvert år optager samme mængde CO2.
De valgte 50 år er blot et eksempel. Måske er det kun 30 år for visse træsorter? - Det er uden betydning for logikken.

  • 1
  • 1