Kronik: Toiletter redder liv

Selv om vi danskere sjældent taler om det, så elsker vi det højt – vores toilet. Vi trives faktisk så godt derinde, at vi bruger i gennemsnit 91 timer om året på porcelænsstolen ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov. For mange betyder toiletbesøget et privat pusterum fra den travle hverdag, og vi ville nødigt kunne undvære det hverken fysisk eller psykisk.

Men hvert tredje menneske på vores klode lever uden adgang til et toilet. Det betyder ikke blot, at man tvinges besørge i det fri, med risiko for at naboen ser en med bukserne nede, men det er også en alvorlig sundheds- og sikkerhedsrisiko.

Piger og kvinder venter som regel til efter mørkets frembrud med at finde en afsides busk, hvor de kan forrette deres behov. Dette sætter dem i en sårbar situation, da de risikerer at blive udsat for vold og overgreb, hvilket de seneste måneders rapporteringer om voldtægter og mord på unge indiske piger bærer vidnesbyrd om.

Mangel på sanitære faciliteter baner samtidig vej for vandbårne sygdomme, da afføring ligger åbent og forurener vandkilder. Det resulterer i, at omkring 2.000 børn dør af diarré – hver dag.

FN har udnævnt den 19. november til international toiletdag (World Toilet Day) for at sætte fokus på sanitære problemer i verdens fattige lande. På dagen finder forskellige aktører – såsom den private sektor og NGO’er – deres egne måder at fremhæve kampen for toiletter. En kamp, der udkæmpes af 2,5 milliarder mennesker hver dag. Det er med til at bryde tabuet om toiletter og skabe opmærksomhed om sanitetsproblemer verden over. I denne anledning vil vi fremhæve Ingeniører Uden Grænsers (IUG) arbejde med vand og sanitet i Sierra Leone.

Sierra Leone er det land i verden, hvor børnedødeligheden er højst, og gennemsnitslevealderen er blot omkring 40 år. Den altødelæggende ebolaepidemi gør i øjeblikket de svære levevilkår endnu værre og understreger det akutte behov for en forbedring af vand og sanitetsfaciliteterne.

IUG har de seneste fem år samarbejdet med den lokale afdeling Engineers Without Boarders (EWB-SL) om et vand- og sanitetsprojekt. Projektet vil sikre 15 landsbyer adgang til toiletter og rent drikkevand og videregive den nødvendige viden om, hvordan god hygiejne kan redde liv. IUG lægger vægt på, at tekniske løsninger og undervisning skal introduceres samtidigt for at skabe bæredygtige løsninger på de sanitære problemer.

IUG arbejder med strategien Community-Led Total Sanitation (CLTS), hvilket er en metode til at hjælpe mennesker til selv at definere deres problemer og finde frem til, hvilke forandringer de har behov for. Gennem den metode, der kaldes triggering, vil IUG gøre landsbybeboerne opmærksomme på, at deres hygiejnevaner har alvorlige konsekvenser for deres egen sundhed.

En form for triggering er, at en underviser spørger landsbybeboerne, hvor de går hen om natten for at lave stort, for derefter at følge dem til stedet. Derude på stedet spørger underviseren dem om, de kan se nogle problemer i, at nogle laver stort samme sted, som andre f.eks. vasker tøj. Det får folk til at stille spørgsmål ved deres egen adfærd og situation.

Erfaringer har vist, at det skaber en større drivkraft til at finde holdbare sanitære løsninger, når mennesker aktivt tager stilling til egne hygiejneforhold, end hvis de blot fik tildelt materiel hjælp udefra. Myndighederne i Sierra Leone har derfor valgt CLTS som national strategi og opmuntrer landsbyerne til selv at konstruere deres latriner.

Dorte Lindegaard Madsen, international koordinator hos IUG, påpeger dog, at CLTS-strategien har sine mangler, da den ikke tager højde for, at den ekstreme fattigdom i landsbyerne begrænser beboernes evne til at gennemføre sanitære forbedringer. Af samme grund har IUG her valgt at tilbyde latriner som en del af projektet.

Projektet har indtil videre resulteret i, at der er blevet etableret latriner i skoler og i det offentlige rum i fem landsbyer. Landsbybeboerne skal selv grave et hul i jorden og bygge et skur over det. IUG leverer blot det dyrbare toiletbræt.

Latrinerne bliver bygget af de materialer, landsbyerne har til rådighed. Det gør konstruktionen mere bæredygtig, da materialerne er til rådighed lokalt, når reparationsbehov opstår. Landsbybeboerne kan desuden tage hensyn til lokale kulturelle, religiøse og sociale koder i konstruktionen, hvilket skaber bedre forudsætninger for, at latrinerne rent faktisk bliver brugt.

Det første skridt er altså at skabe bevidsthed om hygiejne, ændre adfærd og forbedre de sanitære faciliteter. Det næste er at sikre, at viden og faciliteter ikke går tabt med tiden.

Med dette formål agerer IUG rådgiver for sin lokale samarbejdspartner EWB-SL, som til gengæld træner og uddanner landsbybeboerne. Landsbyerne har samlet komitéer af f.eks. sundhedspersonale og andre autoriter, som bliver uddannet i hygiejneforhold. Disse lokale undervisere kan derefter lære fra sig. På den måde forbliver den nye viden om sammenhængen mellem sundhed og sanitet i landsbyerne og kan bruges flere steder, også efter at IUG’s projekt ophører.

Sanitetsprojektet indgår i et Water, Sanitation and Hygiene (WASH) program, der omhandler bl.a. undervisning i retten til vand, sanitet og basale hygiejniske forhold. Herigennem ansættes lokale undervisere, og der bliver undervist i alt fra hvordan man tørrer tøj hygiejnisk til, hvordan man etablerer og reparerer brønde.

FN har defineret adgangen til rent drikkevand og sanitet som en menneskerettighed, men der er lang vej endnu til at sikre toiletter til alle. Ikke desto mindre har toiletterne en afgørende betydning for børns overlevelse og skolegang, kvinders sikkerhed og hele befolkningers helse og livskvalitet.

Dorte Lindegaard Madsen påpeger, hvordan den basale sundhedstilstand forbedres, når mennesker får adgang til et toilet. Først og fremmest påvirkes børnedødelighedstallene dramatisk, når der gives adgang til vand, der ikke er forurenet med kolibakterier eller anden forurening. Børnenes sundhedstilstand bliver klart forbedret, når de ikke skal kæmpe med diarre og kolera konstant.

Ingeniører Uden Grænser markerer World Toilet Day med en temaaften om sanitet i ulande. Læs mere om arrangementet HER.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Livet er som en kloak - der kommer det samme ud, som der hældes i ;-)

Når den spøg så er fyret af, så er det jo rigtigt: Behovet for sanitet er afgørende. Det påstås bl.a. at når Montgomery var istand til at vinde over Rommel i ørkenkrigen, var det fordi englænderne ikke besørgede her og der, men havde ordre på at overdække latriner. Dermed undgik de i langt større grad maveinfektioner - grundet fluer, der sværmede fra afføringen til madvarerne. Og noget skal der nok være om snakken.

  • 1
  • 0

Skal ovenstående indlæg tages seriøst, eller er det venstreorienteret akademiker humor?

Det kan godt være der er mange fattige lande i verden. Men hvis kvinder er så dovne de venter til det bliver mørkt med at gå på toilet, i stedet for at bygge et simpelt blikskur med en spand, så oplever de vist ikke problemer som ret akut.

Come on, hvis man hellere vil risikere voldtægt og holde på sin afføring hele dagen end at sætte 8 bambupinde sammen med snerler og bruge palmeblade som vægge (pris nul kroner), så har dovenskaben taget overhånd. Og man bør straks melde sig ind i Enhedslisten.

At lande med sådanne befolkninger er økonomisk tilbagestående, er vel ikke årets overraskelse. Det påkalder sig heller ikke en overdreven mængde sympati. Sorry!

  • 6
  • 12

Har lokummer nu fået en politisk orientering? Kvinder i store dele af verden ville slet ikke få lov til det, du foreslår. De bliver holdt i uvidenhed og er normalt analfabeter, det er dæleme højreorienteret.

  • 11
  • 2

Det er godt vi kan fokusere på andre landes manglende toiletter, men - Vi har lige set en udsendelse om tisseri ved hovedbanen i København - fint med nogle gode ideer til afledning af urinen - men problemet er, at der næsten ikke er nogle toiletter i København - prøv at gå en tur på Christianshavn, og find så et toilet der - det kan ikke lade sig gøre. Her hvor jeg bor nu, i Andalusien, er der rene toiletter på cafeerne, og der er mange af dem og de kan frit benyttes, eller man kan købe sig en kop kaffe til en euro eller så. Så - nej det var ikke skatten der fik mig til at flytte - det var bl.a. toiletterne.

  • 4
  • 0

Kvinder i store dele af verden ville slet ikke få lov til det, du foreslår. De bliver holdt i uvidenhed og er normalt analfabeter, det er dæleme højreorienteret.

Din politiske sammenblanding kan jeg slet ikke følge. Mig bekendt er der ingen partier i Danmark som mener kvinder ikke må bygge lokummer (???)

Men det er venstreorienteret at mene det overhoved skal være et problem for os i Europa at folk i den tredje verden afholder sig fra at bygge lokummer. En lillebitte smule må man altså forvente lokalbefolkningen selv kan finde ud af, uden det er mig som skal betale det.

  • 2
  • 8

Har lokummer nu fået en politisk orientering?

Ja, for artiklen afspejler holdningen om, at de ingen lokummer har fordi nogen selvfølgelig undertrykker dem, og derfor skal man fra centralt hold give dem de her lokummer. En liberal tankegang vil nok sige, at initiativet skal komme fra dem selv. Hvis de oplever, at selv noget så banalt som lokummer, det kommer der nogen og laver for os, så tror jeg heller ikke de kommer på idéen selv at financiere en vej eller skole.

  • 1
  • 6

Hvis vi hjælper folk i Ulande til bedre hygiejne, rent vand- OG skoler. Så vil folk gradvist blive sundere, raskere- og ikke få så mange børn. Og at de børn, de får, vil få en bedre uddannelse.

Selvfølgelig skal folk også have mad og lægehjælp, så vi her i Vesten kan starte med at betale en god pris for råvarer (af enhver art)- fremfor at have "toldmure".

Ja, selvfølgelig er det en politisk (betændt) problemstilling- og hvad så? Ændringer kommer, når man hjælper folk til selvhjælp, bekæmper korrumpering- og de sidste gamle diktatorer, der forresten er levn fra kolonitiden er døde- og landene hjælpes til demokrati. (Ikke med militærmagt).

Noget af det mest effektiver har være mikrolån- til kvinder. Om det så er kultuelt, kønsligt eller andet, skal jeg ikke kloge mig på. Det er nok, at det virker! (Desværre har lokale lånehajer også opdaget det!).

Der er meget nman kan, som ikke nødvendigvis er super hightech, men helt lavpraktisk.

Som en ferskvandsforsyning med rent vand.

(Og du der skrev at kvinderne er dovne- hold du dig en hel dag, og se- hvor doven du er! Det må være mellem ørene, tror jeg! )

Hmf!

Mvh Tine

  • 4
  • 1

Ja, vi er så kloge, fordi vi har overskud til at tænke de rette tanker på andre menneskers vegne. Det har disse kvinder ikke, engang på deres egne vegne. Jeg talte for år tilbage med en ingeniør, der havde været udstationeret i Tanzania. Hans observation: toilettet var et ikke beskyttet sted i nærheden af deres madtilberedningssted. Mange af disse mennesker led derfor konstant af infektioner. Det gjorde dem så sløve, at de ikke kunne koncentrere sig om nogen projekter overhovedet.

De havde heller ikke viden om sammenhængen mellem toiletforholdene og deres sløvhed. Derfor faldt mange projekter til jorden, når udlandshjælpern overdrog projektet til brugerne. Værksteder o.l. forfaldt, da de ikke havde energi til, at vedligeholde dem selv. Hans konklusion var: sålænge toiletforholdene ikke var ordnet, ville udviklingen stå i stampe i de berørte områder. Derfor synes jeg at Rebecka Søderbergs arbejde er al støtte og respekt værd.

  • 5
  • 1

Når man runder de 60 somre, kan en lille rejse til syd for grænsen sætte perspektiv på "holdnings" problemet. Som bekendt kræver det lokalkendskab at finde de gratis toiletter eks. i Hamborg eller Berlin. Det koster omkring 0.5 euro og op, hver gang man har behov for det lille hus ellers. Der er ansat toiletpassere, der nøje vogter at man betaler tolden, og man kan bruge rabatkuponer. Ofte ældre kvindelige indvandere på sulteløn, (en løn der nok ikke kan forvandle vand til andet end brød.)

Efter en varm sommerdag i byen, med masser af køligt ..kildevand, begynder det at knibe med at finde mønter af valid størrelse til automaterne, og så vokser irritationen over det ridgide tyske system, i takt med at vandet begynder at stige til øjnene. Du kan ikke forklare at du skal have vekslet for at kunne fodre den umættelige automat, og slippe igennem NÆ NEJ den går ikke. Den kulturelle fernis begynder at krakelere, og en nærmest driftsbetinget panik/vrede må tøjles for ikke at "komme til" at lade sit vand på det gulv hun lige har vasket.

Mens overvågningskameraerne blinker indforstået til mig, lykkes det endelig at finde den famøse mønt, og jeg passerer grænsekontrollen som en fri mand, der, bag den lukkede dør i det lille rum jeg har lejet til en langt dyrere minutpris end hotellet....kan lave propellen om jeg vil........ - Var hun ikke etnisk? ... Jo'e .. det er jeg jo også her...

  • Stakkels kvinde, der sikkert må komme ud for en del mænd, der, spændte til bristepunktet af irritation og indre pres , sprinkler det hele til.... ( EMPATI er nu et godt seletøj til selvbeherskelse, men det var godt nok i sidste øjeblik. )

Min irritation fik jeg senere luft for ved at få taget et foto hvor det ser ud som om jeg lige har ladet mit vand op ad den tyske rigsdagsbygning (En sjat ren kildevand på søjlen i passende mandehøjde. - Kom igen på den - Angela! ;-O ).

Men bortset fra min Usamarbejdsvillige blære,( den lille terrorist!), bevirker deres ellers glimrende system at der er stort set rene offentlige toiletter og en mængde ekstra arbejdspladser til tissemænd - og koner. (Det må være rene pengemaskiner i byer med overvejende ældre - )

Muligvis kunne modellen overføres til u-lande med mere velstående byer, hvor evt. dele af overskud på driften kunne gå til at bygge offentlige wc-er i landkommuner, eller blot til køb af det dyrebare brædt Eller måske et par fodpedaler og meget gerne rent drikkevand.

Men måske kunne Hamborg cylinderen eller hvad den nu hedder - en fritstående enhed uden nogen former for tilslutning, der bl.a. står i Hamborg udenfor det store parksystem i retning mod havnen - danne model for løsninger på den korte bane. Den skal gøres ren, tømmes, og der skal påfyldes vand. Med et batteri og et par solceller på taget, kunne der være lys der om natten. Den kan flyttes hen hvor der er behov, og den tjener penge. Den kan fungere som reklamesøjle samtidig.

Men hvis der ikke finder en oplæring sted, vil man stadig i afrikanske landsbyer besørge på vejene, ofte til hyænernes sultne latter, og i skæret af lyskeglerne fra NGO'ernes firehjulstrækkere, når de haster hjem fra vigtige middage -til deres egne wc'er.

.N.B...Eller er der en skjult dagsorden?: (rubriceres under konspirationsteorier!) Din blære vil sikkert - med tiden - fortælle dig sin version: Hvis civilisationen kom med toilettet, kom terrorismen sikkert som oprør mod betalings toilettet. ;-)

P.S. (undskyld den udelukkende latrinære humor, men husk venligst den respektfulde omgangstone, hvor meget der end lukkes ud, man kan være uenig/enig i). P.P.S. Drilleri kan forekomme.

  • 2
  • 0

Der bliver snart 1mia flere mennesker per tiår, kan det være vores opgave at bygge lokummer til så mange mennesker, og er det rimeligt at mennesker med så primitiv en kulturbaggrund bare formerer sig uhæmmet? De har jo slet ingen forudsætning for at skaffe ordentlige forhold for alle de mennesker der kommer til.

  • 0
  • 8

Og det ved du selvfølgelig alt om.

Jeg skammer mig over at dele nationalitet med dig. Kom nu med nogen gode gyldige agrumenter fremfor, dette vås!

Læste du lige indlægget ovenover, hvor der står, at syge mennesker ikke har energi til, at ændre deres liv?

Jeg har ondt af dig, dit verdensbillede er utrolig fattigt...

Mvh Tine

  • 7
  • 0

Jeg synes, du skulle læse bare lidt om trpesygdomme så, mange af dem overføres via forurenet vand. Bilharziose, Kolera og den slags. Så er der indvoldsorme, så vi endda har her i dagens DK. (Spolorm fra svin/kat kan vandre op i hjernen og skabe ravage.)

(Hvorfor skulle jeg sælge mit hus? Hvad har min helt personlige økonomi med noget at gøre i denne debat?! Ok: Jeg sælger mit hus- og betaler ikke mere ejendomsværdiskat- og her er vundet? Hvad ifht til hvad?)

Mvh Tine- om jeg forstår... Jeg strikker til "Mother Theresa"- når min fysik vil....

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten