Selv om vi danskere sjældent taler om det, så elsker vi det højt – vores toilet. Vi trives faktisk så godt derinde, at vi bruger i gennemsnit 91 timer om året på porcelænsstolen ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov. For mange betyder toiletbesøget et privat pusterum fra den travle hverdag, og vi ville nødigt kunne undvære det hverken fysisk eller psykisk.
Men hvert tredje menneske på vores klode lever uden adgang til et toilet. Det betyder ikke blot, at man tvinges besørge i det fri, med risiko for at naboen ser en med bukserne nede, men det er også en alvorlig sundheds- og sikkerhedsrisiko.
Piger og kvinder venter som regel til efter mørkets frembrud med at finde en afsides busk, hvor de kan forrette deres behov. Dette sætter dem i en sårbar situation, da de risikerer at blive udsat for vold og overgreb, hvilket de seneste måneders rapporteringer om voldtægter og mord på unge indiske piger bærer vidnesbyrd om.
Mangel på sanitære faciliteter baner samtidig vej for vandbårne sygdomme, da afføring ligger åbent og forurener vandkilder. Det resulterer i, at omkring 2.000 børn dør af diarré – hver dag.
FN har udnævnt den 19. november til international toiletdag (World Toilet Day) for at sætte fokus på sanitære problemer i verdens fattige lande. På dagen finder forskellige aktører – såsom den private sektor og NGO’er – deres egne måder at fremhæve kampen for toiletter. En kamp, der udkæmpes af 2,5 milliarder mennesker hver dag. Det er med til at bryde tabuet om toiletter og skabe opmærksomhed om sanitetsproblemer verden over. I denne anledning vil vi fremhæve Ingeniører Uden Grænsers (IUG) arbejde med vand og sanitet i Sierra Leone.
Sierra Leone er det land i verden, hvor børnedødeligheden er højst, og gennemsnitslevealderen er blot omkring 40 år. Den altødelæggende ebolaepidemi gør i øjeblikket de svære levevilkår endnu værre og understreger det akutte behov for en forbedring af vand og sanitetsfaciliteterne.
IUG har de seneste fem år samarbejdet med den lokale afdeling Engineers Without Boarders (EWB-SL) om et vand- og sanitetsprojekt. Projektet vil sikre 15 landsbyer adgang til toiletter og rent drikkevand og videregive den nødvendige viden om, hvordan god hygiejne kan redde liv. IUG lægger vægt på, at tekniske løsninger og undervisning skal introduceres samtidigt for at skabe bæredygtige løsninger på de sanitære problemer.
IUG arbejder med strategien Community-Led Total Sanitation (CLTS), hvilket er en metode til at hjælpe mennesker til selv at definere deres problemer og finde frem til, hvilke forandringer de har behov for. Gennem den metode, der kaldes triggering, vil IUG gøre landsbybeboerne opmærksomme på, at deres hygiejnevaner har alvorlige konsekvenser for deres egen sundhed.
En form for triggering er, at en underviser spørger landsbybeboerne, hvor de går hen om natten for at lave stort, for derefter at følge dem til stedet. Derude på stedet spørger underviseren dem om, de kan se nogle problemer i, at nogle laver stort samme sted, som andre f.eks. vasker tøj. Det får folk til at stille spørgsmål ved deres egen adfærd og situation.
Erfaringer har vist, at det skaber en større drivkraft til at finde holdbare sanitære løsninger, når mennesker aktivt tager stilling til egne hygiejneforhold, end hvis de blot fik tildelt materiel hjælp udefra. Myndighederne i Sierra Leone har derfor valgt CLTS som national strategi og opmuntrer landsbyerne til selv at konstruere deres latriner.
Dorte Lindegaard Madsen, international koordinator hos IUG, påpeger dog, at CLTS-strategien har sine mangler, da den ikke tager højde for, at den ekstreme fattigdom i landsbyerne begrænser beboernes evne til at gennemføre sanitære forbedringer. Af samme grund har IUG her valgt at tilbyde latriner som en del af projektet.
Projektet har indtil videre resulteret i, at der er blevet etableret latriner i skoler og i det offentlige rum i fem landsbyer. Landsbybeboerne skal selv grave et hul i jorden og bygge et skur over det. IUG leverer blot det dyrbare toiletbræt.
Latrinerne bliver bygget af de materialer, landsbyerne har til rådighed. Det gør konstruktionen mere bæredygtig, da materialerne er til rådighed lokalt, når reparationsbehov opstår. Landsbybeboerne kan desuden tage hensyn til lokale kulturelle, religiøse og sociale koder i konstruktionen, hvilket skaber bedre forudsætninger for, at latrinerne rent faktisk bliver brugt.
Det første skridt er altså at skabe bevidsthed om hygiejne, ændre adfærd og forbedre de sanitære faciliteter. Det næste er at sikre, at viden og faciliteter ikke går tabt med tiden.
Med dette formål agerer IUG rådgiver for sin lokale samarbejdspartner EWB-SL, som til gengæld træner og uddanner landsbybeboerne. Landsbyerne har samlet komitéer af f.eks. sundhedspersonale og andre autoriter, som bliver uddannet i hygiejneforhold. Disse lokale undervisere kan derefter lære fra sig. På den måde forbliver den nye viden om sammenhængen mellem sundhed og sanitet i landsbyerne og kan bruges flere steder, også efter at IUG’s projekt ophører.
Sanitetsprojektet indgår i et Water, Sanitation and Hygiene (WASH) program, der omhandler bl.a. undervisning i retten til vand, sanitet og basale hygiejniske forhold. Herigennem ansættes lokale undervisere, og der bliver undervist i alt fra hvordan man tørrer tøj hygiejnisk til, hvordan man etablerer og reparerer brønde.
FN har defineret adgangen til rent drikkevand og sanitet som en menneskerettighed, men der er lang vej endnu til at sikre toiletter til alle. Ikke desto mindre har toiletterne en afgørende betydning for børns overlevelse og skolegang, kvinders sikkerhed og hele befolkningers helse og livskvalitet.
Dorte Lindegaard Madsen påpeger, hvordan den basale sundhedstilstand forbedres, når mennesker får adgang til et toilet. Først og fremmest påvirkes børnedødelighedstallene dramatisk, når der gives adgang til vand, der ikke er forurenet med kolibakterier eller anden forurening. Børnenes sundhedstilstand bliver klart forbedret, når de ikke skal kæmpe med diarre og kolera konstant.
Ingeniører Uden Grænser markerer World Toilet Day med en temaaften om sanitet i ulande. Læs mere om arrangementet HER.
