Kronik: Thyborøn Kanal bør lukkes helt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Thyborøn Kanal bør lukkes helt

For at modvirke de voksende oversvømmelser i Limfjorden har Kystdirektoratet foreslået at indsnævre Thyborøn Kanal, der stadig udvider sig og påvirkes af de igangværende klimaændringer. De samlede udgifter frem til 2060 er opgjort til 2,2 milliarder kroner. Lidt provokatorisk kunne man kalde dette 'en halv lukning af kanalen'.

Kystdirektoratets forslag er en logisk og fornuftig løsning, således at forstå, at det nuværende risikoniveau, hvad angår stormfloder i de centrale dele af Limfjorden hermed kan fastholdes frem til år 2060. Det er også den mest økonomiske løsning for staten i anlægs-økonomisk forstand, dvs. når man ser på den direkte udgift, som staten skal dække direkte via Finansloven.

Undertegnede betragter Kystdirektoratets hovedforslag som en minimumsløsning på problemet, og vi anbefaler, at man går et skridt videre og vælger det alternative forslag: 'en hel lukning af kanalen'. Dvs. en løsning med en dæmning over kanalen, hvor kanalen fortsat er åben for skibstrafik og vandudskiftning, men som i få dage om året er lukket for indtrængning af stormfloder.

Jørgen Bülow Beck er direktør for Havnecon Consulting A/S, og Torben Larsen er professor ved Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. Illustration: Privat

Denne løsning er naturligvis dyrere (yderligere ca. én millard kroner) for staten end den førstnævnte målt i anlægsudgifter, men til gengæld indeholder den store gevinster for samfundet, således at den ud fra et samlet samfundsøkonomisk perspektiv er den bedste løsning. Sagt i få ord vil gevinsten ved denne løsning betyde en væsentlig direkte forøgelse af den økonomiske værdi af Limfjordens byer, kyster og opland.

Fordelen ved en hel lukning af kanalen (med sluser for skibstrafik og gennemstrømning) frem for Kystdirektoratets 'halve lukning' er følgende:

  1. Løsningen er langtidssikret i mere end 100 år. Kommunerne omkring Limfjorden kan planlægge og disponere uden usikkerhed for kommune- og lokalplaners fremtid. Private bygherrer og investorer kan disponere uden forbehold i udviklings- og byggeprojekter. Arealer der i dag er usikre i relation til bebyggelse eller dyrkning vil opnå markant værdiforøgelse.

  2. Limfjordens vandskifte kan aktivt forbedres ved styring af gennemstrømningsslusen, hvilket enten kan give et bedre vandmiljø eller kan omregnes til, at kravene til kvælstoffjernelse for udledningerne fra landbruget til fjorden kan reduceres. Det er en politisk beslutning hvad der vælges.

  3. Den forøgede gennemstrømning forbedrer betingelserne for fiskeri og for opdræt og skrabning af muslinger og østers.

  4. Det vil være muligt at undgå de ofte forekommende længere perioder med lavvande i de tidlige forårsmåneder, som vanskeliggør besejlingen af havnene i den vestlige Limfjord. En af kommunerne ønsket uddybning af sejlrenderne vil kunne undgås.

  5. Der opnås en vejforbindelse over kanalen til gavn for erhvervsliv og turisme.

  6. Ensretningen af gennemstrømningen af fjorden vil fjerne den negative indflydelse af spildevandsudledningen fra Aalborgs to store renseanlæg. I længerevarende østenvindsperioder, som for eksempel i første del af 2013, er gennemstrømningen i fjorden vestgående, hvorved det udledte spildevand (især fosfor) fra Aalborg transporteres til den centrale del af Limfjorden vest for Løgstør.

Illustration: MI Grafik

Som det fremgår af ovenstående, er disse fordele noget, der især tilgodeser kommuner, virksomheder, lodsejere og borgere på tværs af de forskellige ministeriers ansvarsområder. De store udgifter ligger hos Transportministeriet og gevinsterne hentes i områderne under Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Derfor er beslutningsprocessen langt mere kompliceret, end hvis det for eksempel havde handlet om en motorvej.

Set i historisk sammenhæng må det erkendes, at beslutningsprocessen i forbindelse med bygning af de helt store kystsikringsanlæg af denne type, hidtil har været omvendt i den forstand, at viljen og pengene til at etablere anlæggene først har været til stede, efter at katastroferne var sket.

Eksempler hvor løsningerne først er kommet efter oversvømmelseskatastroferne er blandt andet: Digerne på Lolland-Falster (stormfloden i 1872, 80 døde), Zuidersødæmningen i Holland (stormfloden i 1916, 20 døde), Deltaplanen i Sydholland og the Thames Barrier ved London (stormfloden i 1953, 1836 døde i Holland, 307 døde i England), Hamborg (stormfloden i 1962, 340 døde), det fremskudte dige ved Højer (stormfloden i 1976, ingen døde men Tønder blev evakueret), New Orleans (orkanen og stormfloden Katrina 2005, 1833 døde).

Med vedtagelsen af EU's Oversvømmelsesdirektiv i 2007 (og efterfølgende danske lovgivning) er der gjort et prisværdigt forsøg på at ændre dette princip, men det må stadigvæk vurderes således, at vedtagelsen at et projekt som en reguleret lukning af Thyborøn Kanal, sandsynligvis kun er realistisk efter en stor og alvorlig oversvømmelseskatastrofe.

Derfor foreslår vi, at man på nuværende tidspunkt gennemarbejder projektet på lige fod med Kystdirektoratets forslag til ’en halv lukning’ og foretager de fornødne detailundersøgelser og modelberegninger, blandt andet vedrørende størrelsen af gennemstrømningssluse og skibsfartssluse, som både er de vigtigste elementer for vandmiljøet i fjorden og for omkostningerne. Et projekt for en reguleret lukning af Thyborøn Kanal, der er miljømæssigt forsvarligt, kan herefter ligge klar og afvente, at de politiske forhold på den ene eller anden måde bliver modne for dets vedtagelse. Vi skønner at dette vil kunne ske inden for de nærmeste årtier.

Vi foreslår at sagen bearbejdes i en Limfjordkommission nedsat af Folketinget. Dette skyldes som nævnt, at sagen henhører under i hvert fald de 3 nævnte ministerier, plus 28 forskellige kommuner De tidligere erfaringer bl.a. eksemplificeret ved sagerne om slusestyring i Hvide Sande, vandmiljøet i Ringkøbing Fjord og naturgenopretning i Skjern Ås nedre løb, viser at denne type problemer vanskeligt lader sig løse, hvis de ikke behandles under et fælles kommissorium, der stræber mod en sammenhængende løsning.

Nytten af en kommission ses også i den historiske kendsgerning at spørgsmålet om Thyborøns Kanals skæbne allerede har været behandlet af flere tidligere kommissioner netop begrundet problemets store samfundsmæssige betydning og sammensatte karakter.

Dette forslag er ikke udtryk for, at vi mener, at de sidste 150 års politik om at holde Thyborøn Kanal åben har været forfejlet. Tværtimod har åbningen af forbindelsen mellem Limfjorden og Nordsøen, først med Agger kanal i 1825 og siden med Thyborøn Kanal i 1862, har haft en meget stor og positiv betydning for Limfjordsregionens udvikling og for skabelsen af Thyborøn By og Havn.

Imidlertid er det vores synspunkt, at både de naturmæssige og de samfundsmæssige forudsætninger i det sidste halve århundrede har ændret sig så meget, at den fortsatte gode udvikling af regionen bedst vil kunne ske via en reguleret forbindelse mellem Limfjorden og Nordsøen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har Kystdirektoratet eller forslagsstillerne overvejet et anlæg - indsnævring eller sluse - ved Oddesund ?

Det må da være lang billigere. Hører gerne om fordele og ulemper.

Og hvilke havstigninger opererer man med ?

  • 0
  • 0

Du glemmer at Lemvig så kommer på den forkerte side af proppen.
Kunne godt tænke mig et regnestykke på hvad det ville koste ekstra at sætte nogle turbiner ned i sluserne, og hvad de kan forvente at yde.

  • 0
  • 0

Korrekt.

Men min fornemmelse er, at det meste af kysten til Oddesund er omkranset af høje skrænter.

Det er derfor jeg spørger til den alternative udregning og havstigningen.

Jeg betragter det som et bonus, hvis Rønland (Cheminova) skulle blive oversvømmet.

Sorry - men Cheminova skulle være forblevet ved Ballerup vest for København.

  • 1
  • 0

Hvad så med også at lukke i Hals - så man også kan undgå oversvømmelser i den østlige ende af Limfjorden?

  • 0
  • 0

Det var en katastrofe for fiskerne da havet i sin tid brød igennem. Men nu er man glade for fisk muslinger og biodiversitet.
At lukke til vil igen påvirke miljøet. men til hvad nytte.
Vi mennesker vil så gerne bestemme over naturen, men indtil nu er det natuen der har skabt det miljø der er - hvordan ved vi om det der kommer er dårligt ?

  • 0
  • 0

"Jeg betragter det som et bonus, hvis Rønland (Cheminova) skulle blive oversvømmet"

Naturligvis. Cheminova er ganske vist en avanceret high tech virksomhed i en egn, der har det svært og giver vellønnet beskæftigelse til omtrent 1000 mennesker. Den redder også millioner fra at dø af sult.
Men i gode grønne menneskers optik er mennesker - andre mennesker, förstås - jo en art forurening, som bør udryddes.

  • 5
  • 1

@Søren Holst Kjærsgård.

Jeg skal være den første til at beklage mit overmodige indlæg - og jeg er fuldt bekendt med pestisiders til tider gavnlige virkning for produktionen af fødevarer.

Triggeren var udflytningen fra Ballerup og Høfde-42 depotet - som staten jo også har andel i.

Som sagt beklager jeg - og til trøst har jeg hørt, at Cheminova har egne diger, der formentlig beskytter virksomheden mod oversvømmelser.

  • 1
  • 0

Det er helt rigtigt at "lukke" kalen ved Thyborøn. Det er der ikke nogen tvivl om. Og det skal ske ved "Thyborøn Kanal" og ikke nogen som helst andre stedder. Man skal tænke på at landes kommer til at fylde mindre. Det er bedre at lade en sugepumper uddybe Lemvig havn.

Man kan allerrede pumpe sand op, så det ikke bliver nødventigt når havnen skal bygges

Man skal have to dæmmingerså der ikke sker et digebrud her. De kan udemærkes pumpes op nu.

.Jens

  • 0
  • 0

....skulle man, hvilket også er en opfordring til jer andre debattører for at se hvorledes hollænderne har løst deres problemer med at have digesystemer der kan lukkes ved forventet høj vandstand. Det er absolut en seværdighed......for alle..også jeres børn!

Oosterscheldekering er et sluse/digesystem der skal sikre floden Scheldes udløbmod stormfloder fra Nordsøen

http://en.wikipedia.org/wiki/Oosterschelde...

Et sådant lignende system ville være ideelt for Limfjordens vestlige udløb

  • 2
  • 2