Texas er kendt for at alting er fabelagtigt stort. Ulykkerne er desværre også Texas-size. Midt i april eksploderede et mindre gødningsdepot i den lille by West med så voldsom kraft, at et plejehjem blev jævnet med jorden, 150 boliger ødelagt og en skole beskadiget.
Det er en af de voldsomste ulykker i nyere tid i USA. Eksplosionen i 2004 på BP raffinaderiet i Texas City var mindre kraftig, men gav genlyd over hele verden. En eksplosion på et polyeethylenanlæg i Pasadena 1989 havde en uheldig rekord som den største ‘forsikringsbegivenhed’ nogensinde. Texas City-eksplosionen i 1947 af et skib med ammoniumnitrat ligger stadig på en global top-tre over de største menneskeskabte konventionelle eksplosioner.
Texas er også kendt for en dyb skepsis over for offentlig indblanding af enhver art og en grundfast tro på, at det fri initiativ i et frit marked vil regulere sig selv. Disse holdninger er indlejret i Texas’ våbenkultur og statens cowboyfortid og -nutid. Texas er stadig tæt på det vilde vesten.
År efter år indtager Texas førstepladsen som USA's mest erhvervsvenlige stat, og den har en af USA's hurtigst voksende økonomier. Texas bryster sig med, at skatterne er lave og at snærende regler, forskrifter og bestemmelser holdes på et absolut minimum.
Texas er den eneste stat i USA, som ikke har tvungen arbejdsskadeforsikring. Den største by, Houston, har ingen planlove. Texas har ingen statslige regler i forhold til brandsikkerhed. Der er tværtimod forbud mod, at mindre regioner indfører sine egne brandregulativer. Nogle kommuner fremhæver netop fraværet af snærende regler, forskrifter og irriterende offentlige indblanding, når de markedsfører sig for at tiltrække virksomheder fra andre stater.
Texas indtager også andre førstepladser. Texas har USA's største antal farlige virksomheder, cirka 1.300. Staten har også det højeste antal dødsulykker. Illinois har USA's næsthøjeste antal risikovirksomheder, lidt over 950, men har mere restriktive regler og opsyn.
Sammenlignet med Illinois har Texas tre gange så mange ulykker og fire gange så mange dødsfald og tilskadekomne. Materielle skader efter brand og eksplosion på Texas' risikovirksomheder koster mere end for alle USA's andre stater tilsammen.
Spørgsmålet er derfor om den særlige Texas-mentalitet var medvirkende årsag til katastrofen på gødningsdepotet i byen West. Politikerne siger klart nej. Nogle dage efter ulykken var guvernør Rick Perry på charmeoffensiv i - netop - Illinois, for at markedsføre sin stats lave skatter og minimaltilgang til offentlig indblanding.
Adspurgt om katastrofen i West svarede han, at offentlig regulering og hyppigere inspektioner ikke ville være i stand til at forhindre katastrofen. Andre sagde det samme, at det forkerte svar på eksplosionen ville være at ‘hyre flere hærskarer af offentlige myndigheder som sendes ud i industrien, hvor de foregiver at vide mere om at drive en virksomhed end dem, der ejer virksomheden og arbejder der’.
Denne holdning har været særdeles populær de seneste årtier. Allan Greenspan, økonom og USAs nationalbankdirektør 1987-2006, den næst længst siddende og i vide kredse blot omtalt som ‘Oraklet’, var en ihærdig fortaler for deregulering og forudsagde at ‘markedsstabiliserende private regulerende kræfter gradvist ville fortrænge mange omstændelige og i stigende grad ineffektive offentlige strukturer’.
Greenspans rationale er sådan set plausibelt nok: For det er jo i markedsdeltagernes egeninteresse at regulere sig selv. ‘Det virkelige spørgsmål er ikke om et marked skal reguleres, men om offentlig indblanding styrker eller svækker markedets selv-regulering’.
Disse Greenspan-citater er selvfølgelig fra før 2008, hvor vi fik den finansielle nedsmeltning, panikken, skatteyderbetalte redningsaktioner i fantasilliardklassen og recessionen.
Der er ingen tvivl om, at mange former for offentlig regulering er ineffektiv. Men spørgsmålet er, hvad vi kan sætte i stedet for, og hvad der så sker. Når vi taler om ulykkesforebyggelse, giver laissez faire, Texas size, unægtelig et interessant perspektiv. Men det er et fundamentalt problem, at vi sjældent har adgang til de nødvendige informationer, for at kunne vurdere, hvad der foregik i bestyrelseskontorerne, hvilke overvejelser der var i spil, når sikkerhedskritiske beslutninger skulle tages.
Vi fik et sjældent indblik indsigt i en case på et atomkraftværk, hvor ledelsen rationaliserede og effektiviserede, udbetalte store bonusser til sig selv, gik på kompromis med sikkerheden i en sådan grad så en nedsmeltning af kernen var overhængende, hvorefter firmaet imploderede og gik konkurs.
Der blev også gennemført en sjældent grundig udredning efter eksplosionen i 2004 på BP-raffinaderiet i Texas City - den såkaldte Baker III-rapport. Netop fordi vores datagrundlag er så sparsomt, er det nødvendigt, at vi lærer maksimalt af de cases, vi har til rådighed. Her er datamaterialet fra Texas vigtigt, fordi det sammenstiller deregulering og uheldsstatistik.
Læs mere: After Plant Explosion, Texas Remains Wary of Regulation, New York Times May 9, 2013.
Interesserede kan læse om atomkraftcasen i min anmeldelse i Weekendavisen, Dødsmart effektivisering, Ideer, p7, 11 feb 2011.
Allan Greenspans citater er taget fra Financial Crisis Inquiry Report, National Commission on the Causes of the Financial and Economic Crisis in the United States (2011), pp28, 53-54.
