KRONIK: Teknologi skal hjælpe vores varme hænder

3. november 2021 kl. 12:472
KRONIK: Teknologi skal hjælpe vores varme hænder
Illustration: Simon Väth.
Artiklen er ældre end 30 dage

 

Maria Schougaard Berntsen er cheføkonom i Tekniq Arbejdsgiverne Illustration: Tekniq.

For tiden kan vi i TV2’s dokumentar ”Opråb fra sygehuset” se, hvordan læger og sygeplejersker oplever at have så travlt, at der enten opstår fejl, eller at nogen patienter slet ikke prioriteres, som de bør.

Personalet skal bruge tiden, der hvor de gør mest gavn. Det gælder både på plejehjem, i hjemmeplejen, på sygehusene mm. Derfor er det på tide, at vi for alvor begynder at tænke i intelligente og digitale løsninger, der kan understøtte personalet og dermed sikre, at de menneskelige ressourcer fokuseres på nærhed og pleje.

For ikke alene er brugen af relativt simple teknologiske værktøjer en genvej til at sikre, at der frigives varme hænder og mere nærværende plejepersonale. Teknologien er også med til at skåne personalet for eventuelle dårlige arbejdsstillinger og ensidigt gentaget arbejde, så det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Og med et stigende antal ældre vil den allerede store efterspørgsel efter pleje kun vokse yderligere de kommende år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor skal de danske regionråds- og kommunalpolitikere fremover tænke i mere velfærdsteknologiske løsninger og effektiviseringsløsninger gennem digitale platforme. Noget, der for alvor bør prioriteres i den næste kommunal- og regionvalgsperiode, der starter, når vi har været i stemmeboksene den 16. november.

I nogle kommuner benyttes der mere moderne løsninger til den mere basale hjemmepleje – det gælder blandt andet robotstøvsugere, løftestole, spiserobotter og digital medicinhåndtering. Men det er mere eller mindre tilfældigt, hvilke kommuner der aktivt søger nye muligheder og drager fordel af dem.

Og potentialet er langt større – selv i de kommuner der klarer sig allerbedst. Derfor er det altså et langt sejt træk at få alle kommuner med bare på det basale niveau, hele vejen rundt i plejesektoren både overfor de berørte borgere, medarbejdere og kommunale ledere. Det kræver visionære politikere, der tør sætte en retning, hvor teknologi og nærhed går hånd i hånd.

Også på operationsstuerne kan kvaliteten styrkes med brug af den mere avancerede sundhedsteknologi. Allerede i dag benytter nogle danske sygehuse robotter til operationer, og meldingen fra disse sygehuse er klar: Robotteknologierne sikrer præcision, overlevelse, mindsker komplikationer og er mere skånsomme. Ja, faktisk udskrives patienter, der opereres af robotarme, generelt hurtigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De behandlinger, der leveres, er altså af bedre kvalitet, og forløbet er mere skånsomt for patienten. Det er ubetinget positivt. Et andet plus er, at flere patienter kan få glæde af den medicinske ekspertise, når lægerne med teknologiens hjælp får frigivet tid til undersøgelser, tilrettelæggelse af behandlinger og diagnosticering. Et tredje plus er, at lægernes arbejdsvilkår forbedres med den teknologiske understøttelse. Det er med andre ord win-win-win.

Hos Tekniq Arbejdsgiverne mener vi, at de gode erfaringer taler for sig selv. Det på høje tid, at vi giver hele sundhedssektoren et teknologisk løft, hvis vi skal kunne sikre kvalitet i sundhedsplejen, en værdig ældrepleje og et godt arbejdsmiljø for pleje- og behandlingspersonalet. Derfor opfordrer vi de kommende kommunal- og regionsvalgte politikere til at stille skarpt på sundhedsteknologi.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
3. november 2021 kl. 15:27

Jeg har allerede planlagt min alderdom.

Min mobilitet bliver sikret af en 2-4 hjulet elektrisk cykel. Til længere ture over 100km kan jeg vælge en selvkørende automobil på leje basis.

Tjeck.

Tøre mig røven, hjælpe mig i bad, lave mad og tage opvasken samt ryde op. En personligt robot. Den kommer også til at stå for noget daglig underholdning .

Tjeck

Social menneskelig kontakt. Jeg vælger selv hvem, hvor og hvornår.

Tjeck.

1
3. november 2021 kl. 14:54

Husk, at uanset hvor du sætter dit kryds, så stemmer du på DJØF.