Kronik: Tankesættet om lavenergihuse skal ændres
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Tankesættet om lavenergihuse skal ændres

Det behøver hverken at være dyrt eller kompliceret at bygge et lavenergihus, der opfylder BR20, påpeger kronikørerne. Deres eget hus i Thy kunne bygges for knap 2 mio. kr. Illustration: Privatfoto

Ingeniøren brugte 11. december 2015 forsiden og to helsider i bladet på at fremme et budskab, der nærmest kan sammenfattes med, at byggeri til BR20-standard er kompliceret, fejlagtigt og dyrt. Helt forstemmende er det, at IDA Byg er af den opfattelse, at en energiramme på 40-45 kWh/m2/år ville være passende i 2020.

Som ejere af et lavenergihus/passivhus/aktivhus gennem fire år er det vores helt klare opfattelse, at det er nemt, billigt og dejligt at bygge lavenergihus. Vores hus har et areal på 145 kvm. Baseret på fire års målinger har huset et gennemsnitligt årligt energiforbrug på 2.600 kWh, eller 18 kWh pr. m2. De 2.600 kWh pr. år omfatter alt energiforbrug i huset, hvilket jo er mere end det forbrug, der indgår i energirammen. Så huset kan altså nemt opfylde kravene til energirammen i BR20.

Der er tale om et ganske normalt udseende rødstenshus med sorte cementtagsten opført af lokale håndværkere. Huset kostede ca. 13.400 kr./m2, hvilket var billigere end det tilbud, vi indhentede på et tilsvarende typehus. Der er kun anvendt gennemprøvede teknologier som jordvarme, god isolering, tre-lags vinduer og ventilation med varmegenvinding. Vi havde som krav til håndværkeren, at huset skulle trykprøves inden afleveringen. Her levede huset op til kravene i BR20.

Vi er ganske normale mennesker uden fåreskindspels og strikhue i stuen, men vi slukker lyset efter os. Så der er ikke tale om, at en fanatisk brugeradfærd kan forklare energiforbruget.
I forbindelse med byggeriet var der afsat 10 pct. til uforudsete udgifter. Der var ingen ekstraregninger, så de 10 pct. blev umiddelbart efter byggeriets afslutning anvendt til 25 solcellepaneler (4,8 kWp) på taget.

Vi kunne selvfølgelig have valgt at få guldvandhaner i huset eller larvikitfliser i badeværelserne, men ud fra almindelige cost-benefit-betragtninger valgte vi solceller. Solcellerne producerer ca. 4.500 kWh pr. år, så vi sælger altså ca. 1.900 kWh pr. år. For en god ordens skyld vil vi også oplyse, at det interne forbrug direkte fra solcelle til forbrug er indregnet i husets samlede forbrug på 2.600 kWh pr. år.

Vi har begge gennem tiden arbejdet med organisationsudvikling og -ændring. Det er en almindelig kendt erfaring, at kulturen og tankesættet i en organisation kan være uhyre vanskelig at ændre. I de fem år vi har fulgt med i debatten omkring lavenergibyggeri, har det altid være fremstillet som kompliceret og dyrt. Det giver arbejde til eksperterne, når noget er kompliceret, og penge til forskerne, når der skal yderligere forskning til.

Selv NGO’erne foretrækker at fremstille lavenergibyggeri som kompliceret. Det giver en god sag at kæmpe for. Det er heller ikke overraskende, at fjernvarmebranchen foretrækker udbygning af fjernvarmenettet, men der er jo stadig huse på landet. Her på kanten af Nationalpark Thy er det vist ikke realistisk.

Det er sørgeligt, når byggefolk og energieksperter til stadighed sætter spørgsmålstegn ved 2020-kravene. Vi håber, at de i stedet vil bruge vores og andres data og erfaringer og komme ud af gruppetænkningen om, at lavenergibyggeri er dyrt og kompliceret. Vi håber, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastholder ambitionerne i BR20. I kølvandet af COP 21 er det på tide at komme væk fra de snævre interessevaretagelser og få fornyet tankesættet.

Det kræver en målrettet indsats at få tankesættet og kulturen omkring lavenergibyggeri ændret. Her burde Ingeniørforeningen og Ingeniøren lægge sig i front og medvirke til at få lagt fortidens forestillinger om lavenergibyggeri væk. Værktøjerne er der allerede, data og erfaringer fra de første projekter kan høstes nu – og ingeniørerne kan medvirke til at drive en omstilling mod lavenergibyggeri og medvirke til at skabe nye arbejdspladser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er altid rart når nogle 'normale' mennesker viser at det er muligt. Tillad mig dog at få uddybet noget af jeres information. Når i taler om et forbrug på 2.600 kWh, så er det vel 'set på elmåleren'. Da i har varmepumpe betyder det dog at der føres en noget større mænge energi ind i huset, formodentligt til dels fra 'græsplænen'. Det betyder formodentligt at 'husets' energiforbrug er væsentligt større en de 2.600 kWh. Jeg er absolut ikke modstander af varmepumper. Tvært imod, jeg har selv også varmepumpe. I mit tilfælde var det bare 'ikke lige' at få lagt de ca. 240 m slange ned i en eksisterende villahave i Storkøbenhavn. Det er meget få steder i tæt bebyggede områder at der er 'plads' til en varmepumpe. Her er det så et spørgsmål om hvor stort energiforbruget så bliver. Det er man nødt til at tage højde for.

  • 8
  • 0

Jeg savner en oversigt over energiforbruget. Ikke blot summen.
El til husholdning ?
El til Varme ?
El til varmt vand ?
Og hvorledes er solcellproduktionen ?
Etc ?

  • 7
  • 1

Det lidt sjove er at varmpe-pumper betragtes som vedvarende energi, selvom man så at sige stæjler den fra det indstrålede sollys på græsplænen. Så det er faktisk underordnet i denne sag, om varmen kommer ind gennem et vindue eller fra græsplænen.

Energimæssigt er det netop elmåleren som tæller i dette tilfælde.

  • 2
  • 0

Det kunne være rart at få opdelt forbruget, og måske også få husets reelle varmeforbrug, ikke kun strømmen til varmepumpen.
I øvrigt er det imponerende kun at bruge 2600kWh til alt i huset. Jeg selv, med gasfyr til varmen, bruger 3600kWh til lys, mad, vask osv.
Det moralske i solceller må være politikernes gebet.

  • 6
  • 2

Huset er forsynet med en elmåler, der måler, hvor mange kWt, der sendes ud i elnettet, og hvor mange kWt, der tilføres huset. Desuden kan vi på solcelleanlægget se solcellernes samlede elproduktion i kWt. Det angivne totalforbrug for huset på 2600 kWt fremkommer som de kWt, der er tilført huset plus det interne forbrug i huset, som er differencen mellem den totale produktion af solcellerne og den strøm, der er ført ud af huset. Den tilførte mængde udgør i gennemsnit for de 4 år ca 2150 kWt/år og det interne forbrug i huset udgør ca. 450 kWt/år. Ud fra timetælleren på varmepumpen kan vi se, at anlægget kører ca. 900 timer årligt. I henhold til oplysninger fra Danfoss svarer det til et årligt energiforbrug til varmepumpen på ca. 1400 kWt/år(varme og varmt vand). Huset har gulvvarme overalt med en max fremløbstemperatur på 40 grader. Energiforbruget til ventilationsanlægget ligger i henhold til oplysninger fra fabrikanten på 350 – 500 kWt/år. Så det øvrige forbrug i huset er derfor på 700 - 850 kWt/år. Der er overalt brugt hårde hvidevarer og andet i den bedst mulige energiklasse, samt LED pærer de fleste steder.
Varmepumpen er en Danfoss DHP-H6, som der findes tekniske oplysninger om på nettet, som jeg desværre ikke fuldt ud kan gennemskue. Mere kyndige kunne formentlig heraf se, hvor meget varme huset tilføres via græsplænen. Huset ligger på en naturgrund på 4400 kvm, så det har ikke været noget problem med at få de 350 m jordslanger placeret. Dette forhold har også gjort det muligt at placere huset optimalt på grunden i forhold til solindstråling, skygger m.m. Da vi har bygget et hus i vinkel, har vi ikke optimeret klimaskærmens størrelse i forhold til arealet. Huset kunne derfor godt være optimeret yderligere rent energimæssigt.

  • 6
  • 0

Desuden kan vi på solcelleanlægget se solcellernes samlede elproduktion i kWt. Det angivne totalforbrug for huset på 2600 kWt fremkommer som de kWt, der er tilført huset plus det interne forbrug i huset, som er differencen mellem den totale produktion af solcellerne og den strøm, der er ført ud af huset. Den tilførte mængde udgør i gennemsnit for de 4 år ca 2150 kWt/år og det interne forbrug i huset udgør ca. 450 kWt/år.


Jeg er ked af det, men det lyder næsten som departementchefen i "javel hr minister".
Kunne du ikke blot fortælle hvor meget el huset bruger, hvis solcellerne ikke var der. Så kan vi trække de 1400kWh til varmepumpen fra, og bagefter vurdere at husets varmeforbrug (varme og vand) er ca. 4000kWh.
Det er stadigvæk flot, da 1000 til 1500kWh går til varmt vand.
Internt forbrug på 450kWh er altså kun 50W forbrug, så hvad dækker det?

  • 4
  • 3

Det fremgår helt klart af indlægget. Der er lavet en privat-økonomisk cost-benefit analyse. Der var nogle penge 'til-overs' og det var på det givne tidspunkt en rigtig god investering. Der er ingen grund til at bebrejde ejerne. Derimod er det tankevækkende at vores politikere kan lave en så tåbelig lov.

  • 1
  • 1

Husets samlede forbrug, hvis solcellerne ikke sad på taget, er 2600 kWt/år baseret på 4 års målte data. De 2600 KWt/ år fordeler sig som tidligere beskrevet.

  • 6
  • 0

varmpe-pumper betragtes som vedvarende energi

Ja, og de kan direkte drives af vedvarende energi. Det smarte ved varmepumpen er at den 'gearer' elforbruget når der skal bruges varme. Det angivne elforbrug svar skønsmæssigt til 5500 kWh i årligt energiforbrug. Samtidigt har en varmepumpe den den store fordel, sammenlignet med store sydvendte vinduer, at varmen kan slukkes og at der er et (begrænset) energilager i varmtvandsbeholderen (og græsplænen) som kan bruges når solen er væk. En varmepumpe vil, med en passende buffertank, kunne flytte sit forbrug til når strømmen er 'billig'. Det med at flytte forbruget er dog mere 'feel-good' end noget der kan svare sig. Der er i praksis ikke penge i at flytte sit forbrug til om natten. Se på spotmarkeds priserne på www.emd.dk/el.

Så varmepumpen er en rigtig god løsning, når man har plads til det, men det er ikke ret mange 'almindelige' villahaver der har mulighed for det.

  • 2
  • 0

Ja, og de kan direkte drives af vedvarende energi. Det smarte ved varmepumpen er at den 'gearer' elforbruget når der skal bruges varme.

Hvordan det ?
Lidt optimistisk kan man måske sige at det er tilfældet hvis der er direkte sammenfald mellem produktion fra husets solceller og varmepumpens energibehov.
Ellers vil varmepumpens "vedvarende" energi svare til elnettets gennemsnit

  • 0
  • 0

Fin artikel, der bekræfter at man ikke lider store afsavn for at opføre sig fornuftigt.
Jeg har postet et indlæg under "sparekrav flopper". Se den, hvis du tvivler på ovenstående!

  • 3
  • 0

Danfoss varmepumpen DHP- H 6 har mulighed for tilskudsvarme via en el- varmepatron. Timetælleren viser, at den ikke har været i brug i de 4 år vi har haft huset. Så græsplænen kan altså lagre tilstrækkelig solvarme til at varmepumpen kan forsyne huset med varme og varmt vand hele året ved et strømforbrug på 1400 kWt/år.
Af husets forbrug på 2600 kWt/år bruges de 450 kWt/år internt i huset uden en tur over el- nettet medens de 2150 kWt/år vender en tur på el-nettet

  • 5
  • 0

Det er jo helt igennem forventet økonomisk adfærd, jfr. teori om udbud og efterspørgsel og priselasticitet. Når noget bliver billigere (varme-regningen bliver billigere pga. isolering) kan man som forbruger enten vælge, at spare penge ved at have uændret komfort og dermed forbruge mindre mængde eller øge komforten for de samme penge , som før isolering. Priselasticiten på denne vare (varmekomfort) giver så åbenbart, at flere vælger at forbruge mere, for de samme penge eller mindre, men mere end det teoretisk lave niveau. Det samme ser man f.eks. i Sverige og Frankrig med et relativt højt el-forbrug, fordi el er komparativt billigt (pga. atomkraft). Hvis et gode/en vare er priselastisk, vil en lavere pris give en højere efterspørgsel. Simpel økonomisk teori.

  • 2
  • 0

Jeg synes også jeres almindelig elforbrug lyder meget lavt, så jeg er nysgerrig omkring hvordan jeres mønster ellers ser ud.

Hvor tit, og hvor meget, vasker I tøj, og hvordan forholder I jer til tørring.
Hvordan med madlavning, laver I ikke mad i ovn mv?
Bruger I opvaskemaskine?
Hvor meget vand bruger I om året, og hvor meget er skønsmæssigt varmt?
Hvad er COP på varmepumpen?
Og jeg gætter mig til at der tydeligvis ikke er børn, især ikke teenagere, i husstanden.


Herudover så undrer det mig at solcellebranchen stadig er så langt bagud - hvorfor i alverden skal solceller hænge og dingle 15-20 cm over tagstenene, i stedet for at være en integreret del af taget - det ser ikke pænt ud, men ville være det, hvis de gik i et med taget.

  • 2
  • 0

Omkring 800 kWh/år til almindeligt forbrug i huset er godt nok lavt.

I et hus på landet med 3 børn bruger vi i nærheden af 5 gange så meget, til trods for almindelig fokus på at spare på elforbruget.
Jeg tvivler på 800kWh vil være realistisk for de fleste.

  • 0
  • 1

Vi er to mennesker i husstanden, hvoraf den ene er udearbejdende. Vi lever som de fleste, går i bad dagligt, mine bade nok lidt lange, laver masser af mad i ovn. Vi har et induktionskomfur som vist også sparer på strømmen. Vi bruger mange penge på god mad og rødvin. Her ville andre nok prioritere anderledes. Den megen madlavning giver også anledning til meget opvask i opvaskemaskinen, nok 4 gange ugentligt, nogle gange dagligt. Vi vasker tøj i vaskemaskine to til tre gange om ugen. Vandforbruget ligger mellem 30 og 36 kbm/år. Men vi har ikke tørretombler, men tørrer i carporten(som er dobbelt med to biler)Her er imidlertid ikke tale om en adfærdsændring for det har vi altid gjort. Der er ikke noget bedre end tøj tørret i den friske luft. Med hensyn til varmepumpens COP kan det findes på nettet.

  • 6
  • 0

Jeg tvivler på 800kWh vil være realistisk for de fleste.

Måske er det muligt.

Vi bruger ca. 2.600kWh om året, husstand på ca. 2½ - herfra skal trækkes servere (dette er mit valg) der nupper ca. 1.000 kWh.

Altså tilbage ca. 1.600kWh - lysdiode belysning over stort set hele huset, ikke ret meget fjernsynskigning men flittig brug af computere og tablets, en del vasken og periodisk brug af tørretumbler, samt en hel del ovnmad og ikke super lavenergi hvidevarer.

  • 2
  • 0

Det er klart at husstandsstørrelse, antal teenagere m.m. spiller en rolle for strømforbruget. Vi har med vores kronik ønsket at sætte fokus på at det er nemt, billigt og dejligt at bo i lavenergihus og at komme væk fra en tankegang om at det er dyrt og næsten umuligt at bygge energirigtigt. Kravene i Bygningsreglementet går så vidt jeg forstår på den såkaldte energiramme, som omfatter opvarmning, varmt vand og ventilation samt en grundlæggende belysning. Herudover indgår energiforbruget ikke. Der tages altså højde for antallet at beboere m.m. Er forskelligt. Vores tal er derfor på den sikre side i forhold til energirammen fordi vi regner med totaltal. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beregne energiforbruget til den grundlæggende belysning, der indgår i energirammen og har derfor brugt de målte totaltal

  • 5
  • 0

Jeg synes artiklen rammer rigtigt. Man behøver ikke være fanatisk for at opføre og bo i et lavenergihus. Vi opførte selv et tysk passivhus, hvor vi har lignende forbrug.
Vores problematik er at huset nu er energimærket med BR2010 selvom det er certificeret passivhus med et energi"tab" per kvadratmeter på under 15 kW/m2. Det betyder, at huset i dag ikke er lovligt at opføre, selvom vores energibehov ligger langt under energirammen for BR2020.
Efter udtale fra energikonsulenten, som lavede energiberegningen, så er det de danske regler og måden vi indsætter data i beregningen der gør at et passivhus lander så dårligt i tabellen som BR2010 A.
Det giver da stof til eftertanke!

  • 6
  • 0

Vores problematik er at huset nu er energimærket med BR2010 selvom det er certificeret passivhus med et energi"tab" per kvadratmeter på under 15 kW/m2. Det betyder, at huset i dag ikke er lovligt at opføre, selvom vores energibehov ligger langt under energirammen for BR2020.

Og hermed rammer du præcis hovedet på sømmet, nemlig at der sidder nogle teoretikere i diverse ministerier og styrelser, og dikterer hvordan omverdenen skal puttes i små firkantede kasser, som intet har med virkeligheden at gøre.

Fuldstændig på samme måde som den dybt tåbelige energimærkning, hvor to huse med præcis samme varmeforbrug kan have energimærker der er to kategorier forskellige, udelukkende baseret på om huset er baseret på politisk korrekt opvarmning eller ej.

Og hvad værre er, de stive regler er fuldstændig dræbende for innovation, for det er stort set ikke muligt at opføre et eksperimentalbyggeri, for det passer ikke ind i djØFFERnes firkantede tankegang - og at lade folk tage et ansvar for egne handlinger, uha nej da, det går slet ikke.

  • 7
  • 1

Enig, vi havner formentlig i samme situation i relation til BR 15 som var vores krav til byggeriet. Dataene viser imidlertid, at det nemt klarer kravene til BR20. Vi må derfor bort fra tænkningen om, at det er dyrt og næsten umulig at byggelavenergihuse. Vores hus er tegnet og bygget af en lokal tømrer i Thisted.

  • 6
  • 0

Enig, vi havner formentlig i samme situation i relation til BR 15 som var vores krav til byggeriet. Dataene viser imidlertid, at det nemt klarer kravene til BR20. Vi må derfor bort fra tænkningen om, at det er dyrt og næsten umulig at byggelavenergihuse. Vores hus er tegnet og bygget af en lokal tømrer i Thisted.

Det er fint nok, at der er eksempler på at forbruget faktisk er nede på det bregnede.

Det er bare ikke det gennemsnitlige billede.
Udgangspunktet skal vel være det forbrug, som folk I almindelighed har. ?
Eksemplevis varmt brugsvand.
35 - 40 liter á 50 grader / person pr. dag.
Det giver for to personer omkring 2.000 kWh/år.
Elforbrug til husholdningsbrug under 1.000 kWh for to.
Ja det er muligt, men langt fra gennemsnitligt.

Under anvendelse af gennemsnitsforbrug er det vi havner langt over målet.
Og hvordan forholder vi os til det. ?

  • 2
  • 0

Hvor tit, og hvor meget, vasker I tøj, og hvordan forholder I jer til tørring.
Hvordan med madlavning, laver I ikke mad i ovn mv?
Bruger I opvaskemaskine?
Hvor meget vand bruger I om året, og hvor meget er skønsmæssigt varmt?
Hvad er COP på varmepumpen?
Og jeg gætter mig til at der tydeligvis ikke er børn, især ikke teenagere, i husstanden.


Det er nok lidt meget at spørge en privat husejer om i et offentligt medie, men jeg er helt enig, det daglige elforbrug er markant lavere end normalen.

Nu ved jeg ikke om den omtalte energiramme på 40-45 kWh/m2 inkluderer hvad beboerne af et sådant hus normalt ville forbruge, udover det "huset selv" forbruger til opvarmning og ventilation, men hvis det er tilfældet, kan vi beregne følgende:

Af linket her fremgår:

"En typisk dansker bruger ifølge Energistyrelsen i gennemsnit 1.568 kWh pr. år, mens en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn bruger 6.300 kWh om året.

[...]

Ifølge Energistyrelsen bruger en familie på 2 voksne og 2 mindre børn, der bor i et hus på 140 m2, strømmen således:

- Underholdning: 23 %
- Vask: 20 %
- Belysning: 16 %
- Køle- og fryseapparater: 15 %
- Opvarmning: 15 %
- Madlavning: 6 %
- Diverse: 6 %
"

Vi kan så kalde de 15% 'Opvarmning' og (måske) de 6% 'Diverse' for "husets eget-forbrug", dvs et forbrug, der relaterer til om huset er et lavenergihus eller ej.

Resten, som vi kan kalde "beboer-forbruget", er jo helt uafhængige af husets isolering, energisystemer og indretning, udover den energi der evt. måtte genvindes fra spildet af disse forbrug.

Når "eget-forbruget" er fratrukket, så er det normale "beboer-forbrug" altså 1.238 kWh pr person.

Forfatterparret har for eget vedkommende opgjort dette til 900 kWh = 450 kWh/person, hvilket kun er godt 1/3 af den strøm normale danskere bruger på alt, udover selve husets eget-forbrug.

Det lader sig ikke gøre alene ved at "vi slukker lyset efter os" og/eller med "hårde hvidevarer i den bedst mulige energiklasse"!

Der skal ganske enkelt et markant anderledes forbrugsmønster til - f.eks. et udpræget brug af f.eks. håndvask/tørrestativ i stedet for vaskemaskine/tørretumbler, minimalt brug af TV og computere og lignende, sammenlignet med et normalforbrug.

Forklaringen kan også være at de ofte rejser, spiser ude, eller har mulighed for at udnytte energiforbrugende faciliteter udenfor hjemmet.

Jeg betvivler dog ikke at forfatterparrets lave "beboer-forbrug", eller betegne det som "fanatisme" ... men uanset hvordan det end er opnået, så har jo INTET at gøre med om de bor i et lavenergi-hus eller ej.

Og, hvorom alting er, ville dette "beboer-forbrug" jo være ca 3.500 kWh højere, hvis huset var beboet af 3,5 "normal-danskere" (som vel er det normale antal beboere i et hus på 140 m2).

Endvidere ville de 1,5 "manglende" personer jo også have et varmtvandsforbrug.

Af denne rapport fremgår det (udledt af bl.a. grafen på side 12) at energiforbruget til varmt vand i danske husholdninger, er ca 1,5 gange elforbruget, men også at ca halvdelen af varmen tabes fra rør og beholdere, og at mindre end 25% af tabet bidrager til rumopvarmning.

Vi kan jo antage at varmtvandssystemet i huset er så effektivt at kun lidt af varmen fra brugsvandet går tabt, så et normalt energibehov (uden varmepumpe) til opvarmning af vand, vil udgøre ca 650 kWh pr person.

(bemærk; dette forbrug stiger normalt pr person, når antallet af beboere er lavere, fordi vandet til tøjvask og opvask af gryder m.v. udnyttes bedre, med flere beboere i huset).

Med 3,5 personer i huset, vil forbruget til varmt vand altså udgøre ca 2.300 kWh - eller ca 800 kWh, når det opvarmes af et jordvarmeanlæg med COP 3.

Man kan således regne med et "beboer-elforbrug" inkl. opvarmning af brugsvand på 5.290 kWh, med 3,5 normal-danskere i huset.

Dertil kommer så husets "egetforbrug", dvs elforbruget til rumopvarmning og ventilationsanlæg, hvoraf sidstnævnte er opgjort til 350-500 kWh.

Ud af de normerede 40-45 kWh/m2 x 140 m2 = 5.950 kWh/y, er der altså kun plads til 160-310 kWh (*COP 3) + eventuelle løsninger som genvinding fra emhætte varmt afløbsvand osv. til rumopvarmning.

Sammenlignet med et gennemsnitligt parcelhus, med et varmeforbrug på 15-18.000 kWh, er det jo næsten ingenting - og faktisk betydeligt mindre end de 1.400 kWh (minus varmtvand) varmepumpen bruger i det omtalte hus.

Så hvis ovenstående ellers er korrekt opgjort, så har det omtalte hus jo et større energiforbrug til opvarmning end et normeret lavenergihus.

  • 5
  • 0

Jeg tager det på ingen måde fortrydeligt op at jeg jvfr. dit indlæg må være unormal!
I vores tidligere bolig havde min hustru og jeg et årligt elforbrug svingende mellem 1200 og 1400 kWh pr år fra 2008-2015. Dette kan opnås ved at "huske at slukke efter sig" og iøvrigt tænke sig om.
Det eneste apparat vi ikke havde af dem du omtaler var tørretumbler - til gengæld havde vi både skabs og kummefryser. I vores bolig nuværende bolig, der er på 265 kvm er det samlede energiforbrug til varmt vand, varme og el, drift af egen boring samt spildevandsrensning iøvrigt på knap 4500 kWh årligt. Elforbruget her udgør ca 1600 kWh, da huset desværre er opført med udbredt brug af 12V spots(valgt af tidligere ejer) og førnævnte boring/spildevandsløsning.
De tidligere ejere, som også kun var 2 i huset, havde til sammenligning et årligt energiforbrug på 10000kwh årligt, hvilket tydeligt indikerer, hvor stor indflydelse beboerne har på forbruget.
I min optik er det problematisk at man gør et elforbrug på 4000kWh om året til et flot lavt forbrug for en famile på 4. Barren bør sænkes markant, da det fint kan lade sig gøre med de hvidevarer etc, vi har adgang til idag.

  • 3
  • 1

Elforbruget her udgør ca 1600 kWh, da huset desværre er opført med udbredt brug af 12V spots(valgt af tidligere ejer)

Har du overvejet at skifte med LED?

. Barren bør sænkes markant, da det fint kan lade sig gøre med de hvidevarer etc, vi har adgang til idag.

Det skal dog ikke være sådan at man skifter ellers velfungerende eksempelvis A hvidevarer med A++ for at spare nogle få hundrede kWh om året - LCA regnestykket vil på ingen måde gå op i det spil, og miljøet bliver taberen i en misforstået spareiver.

  • 6
  • 0

I vores tidligere bolig havde min hustru og jeg et årligt elforbrug svingende mellem 1200 og 1400 kWh pr år fra 2008-2015. Dette kan opnås ved at "huske at slukke efter sig" og iøvrigt tænke sig om.


Det er meget lavt, men trods alt ikke helt så langt fra normal-forbruget som de 900 kWh, som altså er hele 25-35% lavere end jeres.

Så hvis I allerede husker at slukke lyset efter jer, så kan i jo ikke komme ned på de 900 kWh ad den vej. ;-)

Desuden er jeg temmelig sikker på at jeres forbrug ikke stiger de normale 3.136 kWh (for 2), hvis I begynder at glemme at slukke lyset, for det er jo et merforbrug der kræver at i sætter 20-25 lavenergipærer til at brænde hele året, døgnet rundt, udover de pærer I pt husker at slukke.

Så jeres elforbrug må adskille sig fra normal-forbruget på meget andet end blot at huske at slukke lyset - hvilket hovedparten af de elforbrugere der bidrager til normal-forbruget jo også gør. ;-)

  • 2
  • 0

Det er meget lavt, men trods alt ikke helt så langt fra normal-forbruget på de 1.568 kWh pr person som 900 kWh, som altså er hele 25-35% lavere end jeres.

Som jeg skrev tidligere, så bruger vi (når vi har fraregnet mine servere, som jeg egentlig anser for erhverv, men jeg gider slet ikke tage slagsmålet med Skat for et par tusinde kr.) ca. 1.600 kWh for 2½ person - og det er kun med almindelig omtanke, men uden på nogen måde at være hysteriske.

Og vi bruger endda tørretumbler i et vist omfang, og laver meget ovnmad, men ser meget lidt fjernsyn (et moderne fladskærmstv af en vis størrelse æder ret meget når det er tændt).

Så jo det burde være muligt at nå ned under 1.000 kWh for 2 personer.

  • 2
  • 0

Elforbruget her udgør ca 1600 kWh, da huset desværre er opført med udbredt brug af 12V spots(valgt af tidligere ejer)

Har du overvejet at skifte med LED?


Det har jeg, og jeg har også forsøgt, for ganske nyligt.

Resultatet er to ødelagte spot-skinner, med 3 spots i hver, samt en del ødelagte COB-LED'er (de blev så varme at benene smeltede af ved lodningen!) - og jeg var vist tæt på at ødelægge strømforsyningen til spottene under køkkenskabene også.

COB-LED'erne virker ellers fortrinligt med en normal 12V strømforsyning, uden at blive for varme.

Nogen der ved hvad går der galt?

  • 0
  • 0

Som jeg skrev tidligere, så bruger vi (når vi har fraregnet mine servere, som jeg egentlig anser for erhverv, men jeg gider slet ikke tage slagsmålet med Skat for et par tusinde kr.) ca. 1.600 kWh for 2½ person - og det er kun med almindelig omtanke, men uden på nogen måde at være hysteriske.


Vi (3 voksne) bruger selv 3.000-3.300 kWh, inklusiv både min kones og mit ekstra forbrug ved hjemme-arbejde, så vi bruger da også en hel del mindre end den danske "normal-forbruger" - selvom jeg ikke føler mig spor unormal ... (af den grund, altså ;-).

Min pointe er bare, at huset altså ikke bliver til et lavenergi-hus, bare fordi der bor to personer i huset, med et markant lavere energiforbrug end det 3-4 gennemsnitlige energiforbrugere normalt ville bruge i samme hus.

  • 3
  • 0

Min pointe er bare, at huset altså ikke bliver til et lavenergi-hus, bare fordi der bor to personer i huset, med et markant lavere energiforbrug end det 3-4 gennemsnitlige energiforbrugere normalt ville bruge i samme hus.

Det kan vi så blive rørende enige om, og så kommer vi også tilbage til sagens kerne, nemlig at selve definitionen er tåbelig, bla. fordi det faktisk fordrer at folk tager kortere bade, bare fordi huset har prædikatet "lavenergi".

  • 2
  • 0

Nu var spørgsmålet sådan set til Jens Tinghus.

Men mht. dine spot skinner - hvordan er de strømforsynet?

Tak for svaret alligevel.

Skinnerne, som normalt benytte 3 stk G4-pærer, forsynes med 230 V via en form for spændingsbegrænsere i en grøn plastik-indkapsling (inde i skinnen) uden ret mange informationer på.

Mit gæt er at den har leveret en form for pulsvidde-moduleret spænding (måske vekselstrøm?), hvor peaks måske er meget højere end 12 V, og at COB-LED'en ikke har været i stand til at absorbere disse, hvorefter ensretteren på LED'en måske er brændt af, og derefter har kortsluttet spændingsbegrænseren.

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at undersøge det nærmere, når jeg får tid, men det kunne jo være andre kendte problemet og i givet fald svaret.

  • 0
  • 0

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at undersøge det nærmere, når jeg får tid, men det kunne jo være andre kendte problemet og i givet fald svaret.

Du er nok nødt til at måle mere på det - jeg bruger en hel del LED belysning, men har ingen problemer, nok fordi jeg ved at jeg forsyner med stabile DC forsyninger.

Og så i øvrigt en lille ekstra kommentar omkring det med el forbruget, lige præcis vores eksempel med de 1.600 kWh viser jo ret tydeligt at det er nonsens at blande adfærdsbetinget forbrug ind i husets energibenævnelse, al den stund selve huset ligger mega langt fra et lavenergihus.

  • 0
  • 0

Altid rart med en frisk debat, hvor man kommer omkring stort og småt.
LED lønner sig ikke hos os, da udskiftning af spots bliver besværlig når man har 8,5m til kip og lider af svær højdeskræk! Lyset i vores udhæng udenfor har vi skiftet til LED da det ikke er dæmpbart og fungerer fint.
Vores ekstra forbrug på 400kWh årligt, kommer hovedsageligt fra drift af vandværk og rensning. Ting der ikke kan optimeres yderligere. Iøvrigt bader og vasker vi dagligt,da vi dyrker meget motion, bruger ovnen stort set hver eneste dag, da vi bager det meste brød selv og laver generelt meget mad helt fra bunden, har stadig 2 frysere, da det sparer på kørslen efter dagligvarer - så for min hustru og jeg er det svært at forstå hvordan Søren folk vil forklare deres 2-3 gange større forbrug.
Hvis du læser mit indlæg til Søren, hvor jeg redegør for vort samlede energiforbrug, der ligger på under det halve af, hvad de tidligere ejere brugte, bliver det for mig svært at se hvordan du vil undgå at blande adfærdsbetinget forbrug ind i husets energibenævnelse - hvordan, hvornår, hvor meget varme vi bruger er jo også adfærdsbetinget, da det åbenbart for mange føles som et stort overgreb at tage en en skjorte eller trøje på, hvis man fryser i T-shirt indendøre.

  • 1
  • 1

Og så i øvrigt en lille ekstra kommentar omkring det med el forbruget, lige præcis vores eksempel med de 1.600 kWh viser jo ret tydeligt at det er nonsens at blande adfærdsbetinget forbrug ind i husets energibenævnelse, al den stund selve huset ligger mega langt fra et lavenergihus.


Der var også engang man talte om 0-energihuse og sågar +energihuse. Fælles for dem alle var at de havde et solcelleanlæg på taget, med en årlig energiproduktion, der minimum matchede husets energiforbrug.

På den måde kan man jo få selv den mest utætte rønne til at blive et lavenergihus, når bare der er plads til tilstrækkeligt mange solceller på taget. ;-)

  • 8
  • 0

Du er nok nødt til at måle mere på det - jeg bruger en hel del LED belysning, men har ingen problemer, nok fordi jeg ved at jeg forsyner med stabile DC forsyninger.


Jeg har bestilt et par stykker af disse. De er jo til at betale, og iflg. specs er de ikke større, og afgiver ikke mere varme, end de kan sidde inde i spot-skinnen.

De skal lige undersøges nærmere, når de engang ankommer, men umiddelbart virker de langt mere betryggende end det skrammel der pt sidder inde i spotskinnen. ;-)

  • 0
  • 0

Hvis du læser mit indlæg til Søren, hvor jeg redegør for vort samlede energiforbrug, der ligger på under det halve af, hvad de tidligere ejere brugte, bliver det for mig svært at se hvordan du vil undgå at blande adfærdsbetinget forbrug ind i husets energibenævnelse - hvordan, hvornår, hvor meget varme vi bruger er jo også adfærdsbetinget, da det åbenbart for mange føles som et stort overgreb at tage en en skjorte eller trøje på, hvis man fryser i T-shirt indendøre.


Selvfølgelig kan man da undgå at blande adfærdsbetinget forbrug ind i husets energibenævnelse. Benævnelsen skal jo afhænge af hvordan huset og dets energisystem er konstrueret, og ikke af hvem der bor i det.

Betegnelsen for en lavenergipære, skal jo heller ikke afhænge af hvorvidt brugeren husker at slukke lyset eller lader den brænde konstant. Den skal da alene afhænge af hvor meget effekt den bruger, for at levere det lys brugeren ønsker.

For at man kan bruge betegnelen 'lavenergihus', må det eksempelvis kunne påvises at huset behøver markant mindre energi end et gennemsnitligt parcelhus af samme størrelse, for at holde en indendørstemperatur på 20 K over udendørstemperaturen.

Om folk så foretrækker at kunne holde varmen i T-shirt, eller om de foretrækker at tage skjorter, trøjer eller overfrakker på, for ikke at fryse i deres eget hjem, må være deres egen private sag, som jeg hverken skal moralisere eller begå overgreb over, da det intet med sagen har at gøre. ;-)

  • 8
  • 0

Hvis du læser mit indlæg til Søren, hvor jeg redegør for vort samlede energiforbrug, der ligger på under det halve af, hvad de tidligere ejere brugte, bliver det for mig svært at se hvordan du vil undgå at blande adfærdsbetinget forbrug ind i husets energibenævnelse - hvordan, hvornår, hvor meget varme vi bruger er jo også adfærdsbetinget, da det åbenbart for mange føles som et stort overgreb at tage en en skjorte eller trøje på, hvis man fryser i T-shirt indendøre.

Undskyld jeg siger det, men det er da noget eklatant vrøvl.

Huset skal klassificeres ud fra helt stringente og objektive kriterier - hvordan dets ejere så efterfølgende opfører sig må ved gud da være deres eget problem.

Fuldstændig som mit gamle utætte hus på ingen måde kan klassificeres som noget der på nogen måde ligner et lavenergihus, bare fordi vi ikke bruger ret meget strøm.

  • 9
  • 0

Jeg har bestilt et par stykker af disse.

Æh, lige nogle advarsler/råd:

  1. Jeg køber selv en del små diller-daller fra Kina, især stumper til diverse konstruktioner og lommelygter, samt LEDs, men jeg er blevet meget varsom med at købe noget som helst der skal tilsluttes til lysnettet, efter at have oplevet flere eksploderende strømforsyninger.

  2. Den strømforsyning du linker til ligner på mig en konstantstrømsgenerator - det kan være fint nok hvis dine LEDs sidder i serie og du vil styre på strømmen, men hvis de sidder i parallel så skal du hellere holde en fast spænding (f.eks. 12V hvis det er det der er den optimale spænding for dine LEDs), ellers risikerer du, hvis dine LEDs ikke er helt ens, at en af dem trækker for meget strøm, og brænder af, hvorefter de andre lynhurtigt følger trop.

  3. Man kan hos Harald Nyborg købe en 12V 20W forsyning for 79 kr, hvor CE mærket er et CE mærke, ikke China Export - den ville jeg nok hellere bruge.

  • 5
  • 0

At solcellebranchen skulle halte bagefter er noget vrøvl, der er masser af flotte integrerede solceller at købe, men det er nu også at en godt ventileret solcelle yder godt, da varme ikke er solcelleanlægs ven.

  • 2
  • 0

Æh, lige nogle advarsler/råd:


Ja, ja og ja. ;-)

Jeg har også en del erfaring med kina-dimser, ikke mindst fra min tid som outsourcing konsulent i Kina, og som forbruger i de år jeg boede i Hong Kong.

1) Som jeg skriver, så er det første jeg gør at skille dimsen ad og undersøge dem for synlige fejl, dårlige lodninger m.v. og teste den for fejlstrømme, korrekt udgangsspænding, utilsigtet varmeudvikling osv.

Skulle den gå hen og "eksplodere" i applikationen, så er den dobbelt metal-indkaplset, idet driverens aluindkapsling kommer til at sidde inde i spotskinnens stålindkapsling, og skulle fasen komme på afveje, så er begge indkapslinger jordet.

Det er allerede langt mere sikkerhed end skinnen havde fra ny. ;-)

2) Ja, planen er at de 3 COB-LED'er skal serieforbindes til ialt 36 V, og dermed strømstyres. Hver COB-LED er desuden en chip, bestående af et antal LED'er svarende til 12 V.

Mon ikke det duer?

3) Den Harald Nyborg dims du anbefaler, kommer samme sted fra som den jeg linkede til. Jeg har set dem ned til 6-7 € for én, inklusiv forsendelse, på Aliexpress.

Når jeg ikke bruger en sådan, er det dels fordi den er lidt for stor til at være i skinnen, dels fordi den er plastikindkapslet. Den har sværere ved at komme af med varmen, når den sidder inde i skinnen, og den brænder for godt, hvis indmaden eksploderer. ;-)

Desuden skal der bruges et særligt stik, af den slags der sidder i enden af LED-strips.

Forskellen på at købe en sådan vare hos Harald i stedet for på Aliexpress, er naturligvis at du har købelovens reklamationsret, som giver dig ret til at få varen erstattet eller repareret indenfor to år, hvis du kan bevise at den havde fejl da du købte den - men det får du jo svært ved, hvis du selv installerer den.

Desuden kan du returnere varen indenfor 30 dage, såfremt den er ubrugt og uåbnet.

Harald giver mig bekendt ikke garanti på sådanne produkter.

Hos Aliexpress kan du derimod åbne en dispute, indenfor 1-2 uger efter modtagelsen, f.eks. hvis den eksploderer. Aliexpress tilbagefører dermed din betaling fra leverandøren, hvis de finder at din klage er rimelig.

Jeg har før prøvet - jeg fik refunderet 2 € - så det virker! ;-)

Vedr. CE-mærkning:

Det ene CE-mærke er ikke mere rigtigt end det andet. CE-mærkningen er en ordning der gælder for producenter og forhandlere, der sælger varer indenfor EU. Med mærket tager du (eller for den sags skyld Harald Nyborg), som forhandler, selv ansvaret for at varen opfylder EU's direktiver.

Producenter, herunder de kinesiske, som sælger varen udenfor EU, er ikke omfattet af ordningen. De sætter bare mærket på, hvis du som importør beder dem om det, så varen er klar til at sælge i EU.

Det er stadig dit ansvar, som forhandler, at varen lever op til direktivet, sådan som mærket garanterer. Det er hverken kineserens eller EU's ansvar, og EU's myndigheder står ikke klar til at godkende produktet, inden du markedsfører det.

Når dimsen allerede er CE-mærket, er det dog med 99% sandsynlighed fordi den er lavet til at opfylde EU's krav, så diverse forhandlere kan importere og sælge den, uden selv at skulle sætte CE-mærker på - men igen - det er dig selv (og f.eks. Harald Nyborg) som importør og EU-forhandler, der har ansvaret for at den overholder det.

Jeg skal ikke sælge dimsen videre i EU. Jeg køber den bare hjem, for at bastle et stykke elektronik sammen og sætte den i stikkontakten. Det kræver nemlig ingen CE-mærkning, men der faktisk ganske god sandsynlighed for at den lever op til EU's krav, når den er CE-mærket.

Men tak for advarslerne. ;-)

  • 1
  • 0

Bygn. OU44 på SDU Odense campus viser ca. samme læring. I Bygningsstyrelsen interesserer vi os meget for, hvad der skal til, for at vi bygger i 2020 klassen. Vi var på OU44 omhyggelige med især planlægning og kvalitetsstyring, og fik et byggeri, der i praksis performer i 2020 klassen. Der er ikke så meget drama over det, men mere en form for "tysk grundighed". Simple løsninger, men robuste løsninger, som følges helt til dørs. Ulrik, jeg er glad for at du sætter fokus på området. Bliv meget gerne ved med det. Vi har et enormt potentiale at arbejde med, og der findes efterhånden flere eksempler som bekræfter pointen fra Verner og Elses kronik, nemlig at det ikke behøver at være særligt kompliceret at bygge i 2020 klassen.

  • 2
  • 0

Vi overtog et hus fra 1953 med oprindelige installationer og et energimærke, der sagde, at det kræver 4600 liter olie om året at opvarme det. Lidt isolering de rigtige steder, tætning af utætheder og et fint lille pillefyr på 10 kW. Vores varmeregning er i dag på 8.200 kr. om året. Investeringen var på omkring 50.000 kr.

  • 1
  • 0

Når dimsen allerede er CE-mærket, er det dog med 99% sandsynlighed fordi den er lavet til at opfylde EU's krav

Og der er det så at du desværre går lidt galt i byen, for kinesernes moral er mange gange alt for lav - derfor tøver de på ingen måde med at snyde på groveste vis, se f.eks. denne diskussion:
http://www.version2.dk/blog/8-gb-microsd-2...

Kendte er også historierne om eksterne mange GB USB diske, som indholdt et SD kort og møtrikker for at gøre dem tunge.

Så tit og ofte vil man se såkaldte CE mærker på kinaprodukterne, som intet har med CE mærkning at gøre - det kan bla. ses ved at fonten er lidt anderledes og afstanden mellem C og E er anderledes.
I de tilfælde er der tale om at kineserne meget snedigt prøver at retfærdiggøre bogstaverne ved at sige der er tale om China Export (og man kan være ret sikker på at produkterne så absolut ikke lever op til kravene).

Men ok, så længe du laver en grundig inspektion som du gør, så er det jo også fint nok.

  • 0
  • 1

Hej Chris

En luft/ vand varmepumpe har væsentligt bedre totaløkonomi, end jordvarme, og så undgår du at skulle genanlægge haven.

Brug í stedet besparelsen til energiruder, og sokkelisolering, samt over 250 mm på loftet.

Husk at ansøge om salg af energibesparelsen, inden projektet startes.

  • 0
  • 1

CE-mærkningen er en ordning der gælder for producenter og forhandlere

Selve mærkningen gælder for producenter (hvis de er europæiske) og importører (til europa - uanset hvor de er fra).
Det er rigtigt, at ordningen gælder for forhandlere, da de fleste varer kun må sælges, hvis de er CE-mærkede. Det skal forhandleren sikre sig, at de er, og han skal også vide, hvem der er den mærkende producent eller importør.

Derefter har forhandleren ikke yderligere ansvar!

Er forhandleren derimod også importør, er det ham, der skal foretage alle godkendelsesprocedurer, skrive overensstemmelseserklæringen, eller sikre sig at begge dele er udført korrekt og påse, at produktet mærkes - det er således ikke en fritagelse for ansvar for importøren (her forhandleren), at varen tilfældigvis var CE-mærket ved ankomsten.

Da europæisk lovgivning ikke gælder i Kina, kan en kinesisk producent ikke drages til ansvar for validiteten af CE-mærkningen, hvorfor dette altså fuldt og helt er importørens opgave og ansvar.

Hvis man selv importerer, bliver man ved videresalg i realiteten ansvarlig for en hvilken som helst følgeskade.
Til eget brug er man juridisk stillet, ligesom hvis man selv flikker noget sammen.

  • 1
  • 0

Realiseret 0-energihus fra 1787 på 309 m2

Med Luft/ vandvarmepumpe, solceller og solfangere er vi under 2.000 kWh/ år i totalt elforbug - og vi fryser absolut ikke.

Det har kostet omkring 300.000 kr. samt massivt håndarbejde.

Om et år forventer jeg rent 0 kr. i elregning - for forbruget. Uden Genvex - men intelligent punktudsugning. Huset kan absolut ikke gøres til en "plasticpose" - og det er absolut ikke nødvendigt.

  • 0
  • 1

Dampspærreren i lofterne er allukraft fra start 70-erne - og uden tape mv - som man gjorde dengang.

Det er en udmærket trækfri friskluftforsyning til vor brændeovn, samt ventilatorer, selv om jeg løbende har brugt 300+ patroner fugemasse, på div utætheder over de sidste 30 år.

  • 0
  • 1

Tak for tips men, for det første er det nogle år siden de gravede slangerne ned, og jeg har fået anlagt ny græsplæne siden da (den trængte til det i forvejen). Så vidt jeg ved, så er virkningsgraden af en væske/væske varmepumpe bedre end i en luft/væske. Derfor vil totaløkonomien afhænge af dine krav til forrentning. Jeg havde sparet pengene op, skulle ikke ud og låne dem. I mit tilfælde ønskede jeg (og naboerne omkring mig) ikke at have en stor blæser stående. Bor i et meget stille villakvarter.
Har i øvrigt også fået skiftet det ene lag glas i mine koblede rammer til energiglas. Det er væsentligt billigere end at skifte vinduer og så beholder man en bedre kvalitet træ. Har også solfangere koblet til varmepumpen. Den var forberedt til det. Der er lagt 200 mm på loftet. Der lå en del affald under det gamle glasuld da vi skiftede den. Lofterne er i øvrigt pudsede.
Det næste store projekt ville være at isolere soklen, Den er massiv, så den 'lyser op' når man bruger et varmekamera ;-(. Det vil dog ikke være 'bare lige' at gøre noget ved det der kun er brugt forskallingsbrædder ca. 5 cm ned under jordens overflade.
Har ikke forsøgt at 'sælge' min energibesparelse. Mit formål har været at få reduceret mit energiforbrug, så meget som det nu med rimelighed kan gøres i et 60'er hus med vinduer på 3 sider.

  • 1
  • 0

Udvendig sokkelisolering har helt klart kunnet mærkes hos os. 3 x 30 mm flamingo med forskudte samlinger minimum 300 mm under jordoverfladen, evt dækket af træflis, og gerne med en vandret let hældende bundplade 300 mm ud fra soklen, vil kunne mærkes inde i dit 60-er hus.

  • 0
  • 0

Altså 48kWh/m2 - det er absolut fint for sådan et gammelt hus, men et nulenergihus er det altså ikke.

Og de 48kWh er oven i købet netto, så afhængig af varmepumpens virkningsgrad er varmebehovet endda større.

At modregne energi produceret på matriklen til at påføre et prædikat er imo lodret forkert, for det siger ikke noget reelt om bygningen.

Man kunne, som nævnt andet steds, på den måde jo også udråbe et telt til at være et nulenergihus, hvis bare det er opvarmet med en ovn der brænder træ fra matriklen af.

  • 2
  • 0

Hej Christian

Ifølge BR15 og udkast til BR20 modregnes solcelleproduktion og brændeforbrug indgår ikke. Varmepumpens COP indgår helt rigtigt også i energiklasseberegningerne. Derfor 0-energi hus.

Standardforbruget til lys, vask, og madlavning samt bygningsdrift er 3.000 kWh/ år, så med en DONG leveret el på 1.534 kWh dokumenterer det, at det er et 0-energihus - i praksis.

Energy10 (Energikonsulenternes beregningsprogram) beregner energiforbruget til 6,2 kWh/m2 = 1.916 kWh/år. 0-energi kravet er 20 kWh/ m2.

Og jo træet er fra egen matrikel - men det har ingen betydning for energiklassen.

  • 0
  • 2

Ifølge BR15 og udkast til BR20 modregnes solcelleproduktion og brændeforbrug indgår ikke. Varmepumpens COP indgår helt rigtigt også i energiklasseberegningerne. Derfor 0-energi hus.

Ja, og det er et af de punkter hvor jeg er fuldstændig på linje med Jakob og Flemming, nemlig at det er noget fusk.

På den måde kan man jo definere sig til alverdens "Nul energi huse" uden det reelt har nogen form for bund i virkeligheden, men det ser fantastisk godt ud når man skal prale over for omverdenen.

Og når man så i øvrigt lukrerer på nettomålerordningen, hvor man "sælger" stort set værdiløs strøm i dagtimerne om sommeren, for efterfølgende at "købe" den gratis tilbage en kold vindstille dag, hvor fossilkraftværkerne banker løs, er rendyrket hykleri.

Og jo træet er fra egen matrikel - men det har ingen betydning for energiklassen.

Nej, men det har det så sandelig for indetemperaturen!

  • 5
  • 1

Christian
Jo indetemperaturen om aftenen er 23-24 C, når der er fyret op i brændeovnen. Varmen fordeles med termostatstyrede ventilatorer til de tilstødende rum, så boligkerne gemmer varmen til næste dag.

  • 0
  • 2

Det har Christian ikke.

Og det er Christian udmærket klar over, da han ikke ved hvad COP er på varmepumpen.

Så jeg sekunderer Flemmings antagelse af at huset skønsmæssigt har et samlet varmetab på omkring 30MWh.

Og der understreger jo med al tydelighed at hele tankesættet omkring nul- og lavenergi er skingrende forkert.

  • 4
  • 1

Torben det kunne hjælpe hvis du havde varmepumpens forbrug af el.
Men ellers viser eksemplet energimærkningens kreative bogføring, der i det ekstreme vildleder mere end den retleder. Huses varmetab og hvorfra varmen kommer bør holdes adskilt.

  • 5
  • 1

Svend
Jeg har desværre ikke separat måler på varmepumpen.
Jeg kan ikke ikke lave om på reglerne for Energimærker. De afspejler hvor meget huskøbere skal afsætte til opvarmning. Huskøberne køber solceller og solfangere med, samt varmepumpen. Derfor skal de medregnes. Hvorfor brændeforbruget ikke indgår fatter jeg til gengæld ikke.

  • 0
  • 0

Nu bliver jeg nød til at skrive et svar til det her. Inden det løber helt løbsk, vi kan være enige så langt at det er meget svært at sammenligne teori med den faktiske verden.
Nu er der ikke noget der hedder 0-energihus eller +hus, det er termer der er påfundet af diverse virksomheder osv. Der findes grovt set 3 eller tildels 4 bygningsklasser, når vi snakker lovgivning. Der er pt. BR10, Lavenergiklasse 2015 og lavenergiklasse 2020, samt BR15. Grunden til "tildels" er at BR15 er lidt en svækkelse af lavenergiklasse 2015, som var en del af BR10.
Den måde en bygning bliver klassificeret er på teori og ikke praksis, som en person også nævner skal EL også ganges med en faktor på 2,5, når den er indregnet i en energiramme. Så jeg vil antage at de fleste der opvarmer med varmepumpe, bliver en del dårligere, dermed ikke sagt at jeg er imod jordvarme. Ligeledes bliver der ikke taget udgangspunk i den gamle netto ordning på solceller, hvilket også giver et skævt billede. Der er taget udgangspunkt i et givet år, som beregnings år, hvorfor mildt vejr mindsker forbrug og koldt vejr øger forbrug, i forhold til teori
Med det sagt er dette dog en god debat, det viser at der er mange der har en mening om det. Men vil dog anbefale at man ikke tager praktiske tal og forventer, at disse kan puttes direkte ind i teori.
Nu er verden jo heldigvis dynamisk og vi prøver at pakke den ind i mere eller mindre statiske beregninger.
Til eksemplet med passivhuset længere oppe, der bør lægge en energiramme fra inden du opførte dit hus (lovpligtig), som er lavet efter danske beregninger (BE10) og denne skulle gerne tildels modsvarer det energimærke du har fået lavet.

  • 0
  • 1

Når vi kommer til huse med A mærke, altså mindre end 50kWh/m2, så vil et hus på 150m2 bruge mindre end 7500kWh om året. Da elforbrug til lys, madlavning og elektronik ofte ligger på 3000kWh, burde huset vel kun behøve 4500kWh tilført varme? Regnes der et vist elforbrug ind i de beregnede rene opvarmningsudgifter, eller hvordan tager man hensyn til det.
Når vi kommer til A2020 hvor der tales om 20kWh/m2 må personer og deres elforbrug få enorm betydning.

  • 1
  • 1

Hej Svend
Personer og elektronik(apparater som det hedder i BE10/15 og Energy10), med regnes personer og elektronik inden der udregnes hvor meget energi der skal bruges til opvarmning. Hvis vi snakker bolig regnes der med 1,5 W/m² for personer, 3,5 W/m² for apparater, som er ren opvarmning i huset. Dette gør energiforbruget til opvarmning mindre, da man ikke skal medregne belysning osv. i elforbrug. Det eneste EL forbrug der skal medregnes i boliger er ting der indgår i bygningsdrift. (ventilation, pumper (cirkulation), varmepumper, evt. el radiatorer).

  • 1
  • 0

Med den nye BR15 beregningskerne i Energy10, er mit hus fortsat i A2020 klassen, med et årligt beregnet forbrug på 14,6 kWh/m2 for mit 309 m2 hus fra 1787 = 4511 kWh/ år. (A2020 kravet er 20 kwh/ m2)

Til forskel fra de fleste at de nye huse - pakket ind i plastikposer og med tvungen ventilation - svarer det til lidt under det faktiske forbrug på 1.534 kWh i 2014 - inkl. lys, boligdrift, madlavning og vask m v.
Tillægges brænde-bidraget på 3.400 kWh, og fratrækkes et årligt standardforbrug af el på 3.000 kWh, ender vi på et årligt netto varmeforbrug på 1.934 kWh - fortsat under A2020 kravet.

PS: BR15 regner med et personbidrag pr m2 - i praksis bidrager en person med en opvarmning på ca. 100 Wh - så det giver et lidt misvisende regnestykke, med kun få personer på 309 m2 - men sådan er beregningsforskrifterne.

  • 0
  • 2

Med den nye BR15 beregningskerne i Energy10, er mit hus fortsat i A2020 klassen, med et årligt beregnet forbrug på 14,6 kWh/m2 for mit 309 m2 hus fra 1787 = 4511 kWh/ år. (A2020 kravet er 20 kwh/ m2)

Til forskel fra de fleste at de nye huse - pakket ind i plastikposer og med tvungen ventilation - svarer det til lidt under det faktiske forbrug på 1.534 kWh i 2014 - inkl. lys, boligdrift, madlavning og vask m v.
Tillægges brænde-bidraget på 3.400 kWh, og fratrækkes et årligt standardforbrug af el på 3.000 kWh, ender vi på et årligt netto varmeforbrug på 1.934 kWh - fortsat under A2020 kravet.

PS: BR15 regner med et personbidrag pr m2 - i praksis bidrager en person med en opvarmning på ca. 100 Wh - så det giver et lidt misvisende regnestykke, med kun få personer på 309 m2 - men sådan er beregningsforskrifterne.

Som flere har været inde på før, så er reglerne om energimærkning temmelig mærkelige.
Energiforbrug og hvordan energien fremskaffes bør efter min mening holdes adskilt.
Ligesom du nok får svært ved at argumentere for at 3000 kWh er et standardforbrug for el for 2 personer. Min familie på 4 personer bruger f.eks. ca 2800 kWh om året. Eller det vil sige følges tankegangen fra energimærkeordningen, så har vi faktisk et negativt forbrug på ca 80 kWh om året ( pga solcelleanlæg )
Men det bliver huset i min terminologi ikke mere miljøvenligt af, eller placeret i en bedre energiklasse.

  • 3
  • 0

Der er krav til klimaskærmen på vistnok 4W/m2 som dimensioneret varmetab ved -12 udenfor. Det lyder voldsomt, og kræver da også solid isolering, men i denne klimaskærm indregnes ikke vinduer og døre.
Er det derfor meget moderne byggeri har så store vinduer?
Særligt for lejligheder ser man, at det meste af facaden kan være glas.

  • 0
  • 0

Hej igen Svend
De 4W/m² er inklusiv linjetab omkring vinduer og døre, men uden selve vinduet eller døren. Jeg kan ikke give en helt logisk forklaring på hvorfor det stadig eksisterer, når nu vi har minimums U-værdier og linjetab. Tror nok jeg har fået det forklaret engang, men det har jeg smidt ud igen.
Du har stadig den samlede energiramme, der skal overholdes hvilket betyder at du kan lave en "bedre" væg og dermed få plads til flere vinduer og døre, hvilket typisk er det man gør ved de store partier. Idag er vinduerne jo specielt dem placeret mod syd en positiv faktor, der tilfører mere energi end man mister, på års plan. Dette medfører dog nogle køle problemer, som mange ikke tager i betragtning.

Til Torben
Jeg har svært ved at se hvordan du beregner dig frem til dit hus er lavenergiklasse 2020, for mig ser det ud til at du stadig blander praktiske tal med teoretisk viden.
Men hvis du har benyttet dig af de faktiske U-værdier osv. er det formentlig korrekt.

  • 1
  • 0

Hej Jakob
Nu er det jo ikke kun i energimærkning typen af energi har betydning. Det har den også i din energiramme. Herunder får man altid en "bonus" ved fjernvarme med en faktor på hhv. 0,8 og 0,6 jævnfør (BR15 - 7.2.1 stk. 10 og 11.).

Det mener jeg jo er forkert, da dette direkte gør det svært for en kommende ejer, at se hvad regningen kommer til at lyde på, jeg vil antage at der kommer en del utilfredse ejere, når overtager deres 2020 hus og de ser at regningen er ca. 40 % over det beregnede, alene på grund af denne faktor

  • 1
  • 0

Hej Jakob
Nu er det jo ikke kun i energimærkning typen af energi har betydning. Det har den også i din energiramme. Herunder får man altid en "bonus" ved fjernvarme med en faktor på hhv. 0,8 og 0,6 jævnfør (BR15 - 7.2.1 stk. 10 og 11.).

Det mener jeg jo er forkert, da dette direkte gør det svært for en kommende ejer, at se hvad regningen kommer til at lyde på, jeg vil antage at der kommer en del utilfredse ejere, når overtager deres 2020 hus og de ser at regningen er ca. 40 % over det beregnede, alene på grund af denne faktor

@Peter
Det bekræfter jo kun hvad jeg selv skrev i mit indlæg
Energiforbrug og hvordan energien fremskaffes bør efter min mening holdes adskilt.

  • 2
  • 0

Hej Jakob
Jeg tror ikke det er muligt at holde energiforbrug og kilde adskilt pga. EU-direktiver, da det i toppe af regnestykket handler om CO2, som jo er varierende for de enkelte energikilder.
Dog mener jeg personligt at vi minimum skal have en faktor 1, så kan de andre være større end denne. Men det kan også være fordi jeg ikke kan gennemskue hvorfor det er "nødvendigt" med en faktor under 1.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke det er muligt at holde energiforbrug og kilde adskilt pga. EU-direktiver, da det i toppe af regnestykket handler om CO2, som jo er varierende for de enkelte energikilder.

Hvorfor skulle det ikke det - det eneste rigtige må da være at komme med en præcis indholdsdeklaration af hvordan bygningens energitab er, så man har en helt objektiv beskrivelse.

At begynde at blande adfærd og hvilken opvarmningsform der lige for tiden anses for værende "den rigtige" fjerner jo enhver form for transparens - 1 liter mælk er en liter mælk, uagtet det er en enlig pensionist eller en børnefamilie der køber den.

At Danmark har en fæl vane med at overimplementere (og direkte misfortolke) EU direktiver, som man f.eks. har gjort det på affaldsområdet og med logningsdirektivet, er sørgeligt, men fordi man har lavet en stribe fejl behøver man altså ikke at gøre dem til en direkte livsstil.

Og at lave noget klyt, og så efterfølgende prøve at tørre den af på EU er desværre en syge vi ser alt for ofte i dansk politik.

  • 0
  • 0