Kronik: Tænd for det lange lys, når I udvikler smarte byer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Tænd for det lange lys, når I udvikler smarte byer

Flere undersøgelser har vist, at smart city-projekter i danske kommuner lider af pilotsyge. Men ved at lade nye produkter teste og certificere kan byudviklere og produktudviklere sikre sig, at produkterne teknisk kan fungere sammen med deres eksisterende løsninger, påpeger kronikøren. Illustration: Jack Moreh/Freerange Stock

 

Phil Beecher er formand for Wi-SUN Alliance. Illustration: Privatfoto

Vores byer bliver konstant mere ‘smarte’. Gadelygter med bevægelsessensorer kan automatisk justere lysniveauet, så der ikke spildes strøm på tomme gader, parkeringssensorer kan vise, hvor der er ledige pladser, så bilerne ikke skal køre mere rundt end højst nødvendigt, og trafiklys kan med sensorer sikre, at trafikken afvikles så effektivt som muligt – det er bare nogle af mulighederne.

Men desværre er der lange udsigter til, at disse løsninger for alvor bliver rullet ud i Danmark på større skala. Hvorfor? Fordi mange byer ‘kører rundt’ i blinde, i stedet for at slå det lange lys til.

Flere undersøgelser har vist, at smart city-projekter i danske kommuner lider af pilotsyge: Der bliver startet mange pilotprojekter op, men det er ikke nødvendigvis tænkt ind, at de skal kunne skaleres op eller videreudvikles på sigt. Og hvor det er godt at se, at der bliver investeret i løsninger, der skal gøre livet lettere for danskerne og driften lettere for byerne, så er det kedeligt at investere med kun det korte lys tændt.

Ingeniøren henviser til en nylig undersøgelse fra Signify, der viser at kun 10 pct. af landets 98 kommuner arbejder strategisk og konkret med smart city-tiltag.

Der er typisk mange aktører involveret i smart city-projekter, som henholdvis har fokus på netværk og infrastruktur eller produkter og leverancer – og det er derfor ofte en bekostelig affære at starte disse projekter op. Netop derfor skal flere løsninger og produkter kunne kobles på i fremtiden, og sikkerheden skal selvfølgelig være i top, så fejl eller angreb ikke kan lægge hele systemer ned.
Der er mange ting, som spiller ind, når man skal skabe smart city-løsninger, men hvis man skal prioritere fokus og ressourcer, så kan man starte med at holde disse tre ting for øje:

  • Vær ikke afhængig af én mast: Der findes mange løsninger, når det gælder netværk. Udfordringen ved mange af netværkene er bare, at de baseres på én central mast, der skal håndtere kommunikationen med alle enhederne i nærheden. Ligesom navet i midten af et cykelhjul, som alle egerne sidder fast på. Denne model skaber større usikkerhed, fordi der kun skal ske fejl ét sted, for at al kommunikation lukker ned, ligesom der kan opstå problemer, hvis noget kommer i vejen og blokerer for kommunikationen mellem enhed og mast. Problematikkerne ved at bruge en central mast kan man komme til livs ved at bruge et mesh-netværk. Med et sådant netværk kan en enhed være i forbindelse med flere andre enheder omkring dem. Det betyder, at en enhed kan gå ned, men alligevel få sine data transmitteret via de nærliggende enheder, så data stadig kommer frem. Et mesh-netværk betyder også lavere latenstid og højere båndbredde og er derfor et oplagt valg til smart city-løsninger.

  • Tænk sikkerheden ind fra begyndelsen: De fleste IoT-netværk bruger i dag kryptering af data på netværket. Det bør være en selvfølge, men hvis ikke dine netværksdata i dag ikke er krypteret, så sørg for at ændre det snarest muligt. Derudover bør det også være et krav, at enhver enheds identitet verificeres, før den kobles på netværket. Dette kan man gøre, ved at enheden har et krypteret digitalt certifikat installeret. Sikkerheden skal være tænkt ind fra starten, så usikre enheder ikke kan kobles på netværket og inficerer andre enheder.

  • Brug åbne standarder: Ved at bygge på åbne standarder gør du det muligt for fremtidige leverandører og udviklere at lave løsninger, der kan kobles sammen med de eksisterende. Og dermed bliver det langt lettere at skalere eksisterende løsninger samt tilpasse dem til nye udfordringer.

Men selv når man har ovenstående tre ting med i baghovedet, så kan udarbejdningen af nye løsninger godt optimeres. For eksempel ved at følge en profil, der dikterer, præcis hvordan produkter til trådløse netværk skal fungere. Et eksempel fra min verden er Wi-SUN’s FAN-certificering (certificering til store udendørs netværk).

Ved at lade nye produkter teste og certificere kan byudviklere og produktudviklere sikre sig, at produkterne teknisk kan fungere sammen med deres eksisterende løsninger. Det er med til at fremtidssikre løsningerne, og de skarpe krav til sikkerheden kan fjerne en af de største bekymringer omkring brugen af smart city-løsninger. Bruger man certificerede enheder og netværk, så kan man stærkt reducere den tid, det tager at evaluere nye produkter, eftersom adfærd, ydeevne og interoperabilitet er defineret på forhånd

Smart cities kommer til at løse mange udfordringer i fremtidens byliv. Det handler bare om at have det lange lys tændt og tænke sig godt om fra starten – det vil både spare tid og penge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vores byer bliver konstant mere ‘smarte’. Gadelygter med bevægelsessensorer kan automatisk justere lysniveauet, så der ikke spildes strøm på tomme gader, parkeringssensorer kan vise, hvor der er ledige pladser, så bilerne ikke skal køre mere rundt end højst nødvendigt, og trafiklys kan med sensorer sikre, at trafikken afvikles så effektivt som muligt – det er bare nogle af mulighederne.

Men desværre er der lange udsigter til, at disse løsninger for alvor bliver rullet ud i Danmark på større skala. Hvorfor? Fordi mange byer ‘kører rundt’ i blinde, i stedet for at slå det lange lys til.

Nej, fordi de løsninger, som tilbydes, ganske simpelt ikke giver nok "value for money".

I/O Consulting - nu Prevas - forbandt en kaffemaskine til internettet allerede i 1998; men til dato har jeg ialtfald ikke set nogen kaffemaskiner med internetadgang. Når man alligevel skal fylde vand og bønner på, kan man jo lige så godt også tænde for strømmen, og så slipper man for at betale måske det dobbelte for maskinen og risikere, at en usikker kaffemaskine kompromiterer hele ens Wi-fi netværk ved at give adgang for hackere. Samme problem har mange af de trådløse smart-house løsninger, der tilbydes, også. Det er nu engang langt simplere blot at trykke på en kontakt for at få lys i en lampe i stedet for først at skulle finde læsebrillerne frem og den rigtige app på sin smartphone, og "dumme" lyskilder er samtidig langt billigere.

En kommune kan selvfølgelig koble alle sine lysmaster op i et stort Wi-Sun netværk eller tilsvarende, verificere hver enkelt enhed og forsyne den med et krypteret certifikat og så addressere det hele med intetsigende IPv6 numre, som kræver store krydsreferencetabeller; men set fra kommunens side er det bare unødigt bøvl og evt. sikkerhedsproblemer. Det, der skal sælge systemet, er en stor energibesparelse og evt. bedre lyskvalitet og sikkerhed - altså "value for money". F.eks. opnår man typisk kun omkring 50 % energibesparelse ved overgang til dyr LED-gadebelysning, så tilbagebetalingstiden kan være ganske lang; men pga. øjets logaritmiske karakteristik vil en reduktion af lyset til et niveau, som øjet opfatter som halvdelen, reducere effektforbruget med yderligere 82 % for lineære systemer, som LED belysning, og det er virkelig noget, der kunne batte ud på de sene timer, hvor man gerne vil bevare gadebelysningen; men antallet af folk, der har glæde af den, er meget begrænset! Hvis producenterne så oven i købet havde kendskab til Kruithof kurven - se https://en.wikipedia.org/wiki/Kruithof_curve , så man tilbød en "dim to warm" funktion i stedet for en rædselsfuld, kold 4000 K belysning ved f.eks. 10 lux på vejen, skulle systemerne såmænd nok sælge sig selv; men "smart-city" løsninger alene gør det ikke.

  • 4
  • 1

At kraftigt oplyse fodgængerovergange der ikke er placeret normalt ved kryds , men som dukker overraskende op, for folk der ikke er stedkendte. Fodgængerovergangen på Frederiksborgvej ved stoppestedet overfor Farum Midtpunkt(Rustenborg) er en sådan, der mangler en meget kraftik oplysning.
Højresvings ulykker mellem cykler og biler ville kunne minimeres, hvis cykelstierne op til et lyskryds oplystes kraftigt, så bilisterne kunne se cyklisterne der for 80% vedkommende enten mangler lys, eller kun er forsynet med den mindste lovlige belysning, der ikke er til at få øje på, når det er mørkt og trafikken er tæt, da de mange billygters flimren overdøver cyklernes "minilys"

  • 1
  • 2

Jeg er enig i, at der ikke er den store sandsynlighed for at en smart pære nogensinde bliver ligeså billig som en ’dum’ pære. Men det er nu heller ikke der værdien ligger ved et smart hjem.

Mange forsyningsvirksomheder vil gerne bruge aktuelle forbrugsdata for at reducere spidsbelastninger på elnettet. Og det kan kun lade sig gøre, hvis hjemmene har et energistyresystem, der kan gå ind og styre de forskellige belastninger i hjemmet, altså hvornår hvad bruges. Din vaskemaskine, for eksempel. Du kan evt. læse en kort beskrivelse her: https://www.energy.gov/oe/activities/techn...

Et godt eksempel stammer fra Oklahoma Gas & Electric, hvor deres kunder fik mulighed for at lade elselskabet styre belastningen mod at få billigere el. På den måde kunne elselskabet f.eks. styre hvornår vaskemaskinen skulle køre. Resultatet var, at kunderne i gennemsnit sparede næsten 1.000 kr. per år og el-selskabet kunne nedbringe forbruget med 155 MW. Det er vel at mærke 2015 priser.

Med hensyn til smarte byer og gadebelysningsnetværk, så har København (ifølge Itron) installeret et 20k netværks-LED-gadebelysning. Ikke kun for at forbedre energieffektiviteten og opnå lavere driftsomkostninger, men også for at muliggøre fjernstyring og forbedre borgernes sikkerhed. Alt dette sker i kraft af dynamisk belysning via bevægelses- og belysningssensorer og avanceret fjernstyringer af lysdæmpning og planlægning. København regner med at kunne opnå 65% i energibesparelser og 40% på drift og vedligeholdelse.
Ifølge fremtidige byer Glasgow udgør energibesparelser ved at bruge Smart Street Lights ca. 5 millioner pund pr. År med yderligere fordele, herunder Trafikdetektering, Fodgængeroptælling, Støjanalyser, Overvågning af luftkvalitet, Dynamisk belysning og Hjælp til nødhjælp.

I Glasgow, som også er en smart by, har de opnået at spare ca. 5 millioner pund (ca. 37 mio. kr.) per år ved at bruge smart gadebelysning. Men de får så meget mere ud af det oveni, bl.a. trafikdetektering, fodgængeroptælling, støjanalyser, overvågning af luftkvalitet, dynamisk belysning og hjælp til nødhjælp.
Derudover så har du altså en god pointe mht. en ’venligere’ gadebelysning 😊

  • 1
  • 0

Men det er nu heller ikke der værdien ligger ved et smart hjem.

Det ved jeg alt om. Jeg arbejder netop med smart-home systemer - se www.max-i.org :-)

Et godt eksempel stammer fra Oklahoma Gas & Electric, hvor deres kunder fik mulighed for at lade elselskabet styre belastningen mod at få billigere el. På den måde kunne elselskabet f.eks. styre hvornår vaskemaskinen skulle køre. Resultatet var, at kunderne i gennemsnit sparede næsten 1.000 kr. per år og el-selskabet kunne nedbringe forbruget med 155 MW. Det er vel at mærke 2015 priser.

Allerede for omkring 35 år siden arbejdede jeg hos mit daværende firma Søren T. Lyngsø A/S med variable eltariffer; men teknologien til kommunikation via elledningerne var ikke moden (krævede store transformatorer), og det viser sig, at man faktisk ikke kan flytte forbruget særlig meget bortset fra generering af varm vand til boligopvarmning, brugsvand - evt. via. varmeveksler - og vask - det sidste kræver selvfølgelig, at vaskemaskinen kan modtage varmt vand. I en fortravlet børnefamilie, hvor ungerne skal til det ene og det andet, vasker man altså, når behovet og tiden er der, og ofte flere vask på én dag, så at lade elværket styre vasketidspunktet fungerer ikke for dem, der bruger mest energi. Det bedste, man kan gøre, er, at have en vandtank, som man kan varme op, når elnettet er lavt belastet, og så bruge vandet herfra - evt. via varmeveksler, når behovet er der.

København regner med at kunne opnå 65% i energibesparelser

Forhåbentlig er de 65 % i forhold til ureguleret LED belysning, ellers er det ikke særlig imponerende.

Ifølge fremtidige byer Glasgow udgør energibesparelser ved at bruge Smart Street Lights ca. 5 millioner pund pr. År med yderligere fordele, herunder Trafikdetektering, Fodgængeroptælling, Støjanalyser, Overvågning af luftkvalitet, Dynamisk belysning og Hjælp til nødhjælp.

Man behøver ikke nødvendigvis at koble trafikdetektering, støjanalyser etc. sammen med gadebelysningen. Den slags kan benytte et separat sensornetværk. Det handler om at få mest mulig "value for money", og her kan en billig envejskommunikation til gadelamperne via de eksisterende ledninger - f.eks. kommunikation omkring 0-gennemgangene i 50 Hz sinussvingningen - måske give den billigste og mest sikre løsning (kan ikke hackes), og med LED-belysningens lange levetid er overvågning, som kræver tovejskommunikation, måske ikke så nødvendig.

  • 2
  • 0