Kronik: Svovlholdige slagger fra stenuldsproduktion skader miljøet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Svovlholdige slagger fra stenuldsproduktion skader miljøet

Svovlfyldte slagger fra produktion af stenuld spredes for alle vinde i genvindings- og stålindustrien. Dermed bliver svovlholdigt affald håndteret forkert ved afbrænding i stålværker i Tyskland, ligesom ætsende svovl bliver udledt fra omsmeltning under mere eller mindre ukontrollerede forhold i Tyrkiet, Indien og Pakistan. Det giver syreregn og en række andre skadelige miljøpåvirkninger i omgivelserne.

Produktion af stenuld er en global forretning. Der produceres dagligt flere tusind ton stenuld og dermed slagger fra produktionsovnene. Det betyder, at der alene i Danmark håndteres et sted mellem 8.000 og 12.000 ton slagger årligt. Internationalt drejer det sig om mere end 100.000 ton årligt. Den præcise mængde er dog svær at opgøre, fordi producenterne ikke redegør for hverken slaggernes omfang eller svovlindhold.

Svovlen kommer ind i processen med råvarerne; den svovl- og jernholdige stenart basalt og aluminiumsmalmen bauxit. De to råvarer smeltes sammen med en række rest- og affaldsprodukter samt ler, kalk og cement og spindes til stenuld. Slaggen fra ovnenes produktion indeholder jern i store mængder - og svovl.

Jernindholdet betyder, at restproduktet bliver solgt til produkthandlere, som opmagasinerer slaggerne i store haller. Herfra går det ad mange veje ud i verden. Indledningsvis bliver det solgt til danske og udenlandske genvindingsvirksomheder, som ikke ved, at materialet indeholder stærkt svovlholdige slagger. Det er nemlig praktisk talt umuligt at se, fordi slaggerne er blandet med andet jernskrot.

I løbet af mine år i branchen og som del af ledelsen i store genvindingsvirksomheder har jeg gentagne gange oplevet, hvordan de problematiske slagger rutinemæssigt sælges uden oplysninger om svovlindholdet til genvindingsvirksomhederne og videre til stålværkerne. Svovlindholdet kan nemlig først opdages ved kontrol af smelteprøver på f.eks. stålværkerne. Hos produkthandlerne er slaggen til gengæld populær, fordi slaggen er tung uden at fylde særlig meget og dermed giver en god merpris.

Genvindingsvirksomhederne bruger jernskrottet som såkaldt shredder-materiale. Det vil sige, at det bliver hakket i småstykker og blandet sammen med andet shreddet jernskrot, f.eks. biler eller genbrugsjern fra kommunale indsamlingsordninger. Derefter bliver shredder-skrottet sorteret i flere fraktioner. Den svovlholdige jernslagge ender i den magnetiske fraktion, som oftest sælges til tyske eller tyrkiske stålværker, eller lastes i søcontainere til Indien og Pakistan.

Når jernskrottet omsmeltes på stålværkerne, bliver svovlen til svovloxid, som havner i den fri natur, medmindre der er effektiv røggasrensning. Miljøreguleringen i Tyskland sikrer til dels en effektiv røggasrensning, hvilket dog ikke ophæver det faktum, at det er en forkert håndtering af svovlholdigt affald at brænde det af i stålværker. Miljøreguleringen i andre store aftagerlande som Tyrkiet, Pakistan og Indien har kun sjældent en gennemgribende rensning af røgen. Svovloxiden giver derfor forsuring, syreregn og andre uønskede miljøpåvirkninger mange steder i verden.

En del af svovlen bindes til stålslaggen, som alt efter landets miljøregulering ender rundt omkring på mere eller mindre kontrollerede lokale deponier. Endelig bindes en del af svovlen til selve færdigstålet, hvilket forringer stålets egenskaber. Altså stålkvaliteten. Det er med andre ord meget uheldigt i alle sammenhænge, at de svovlholdige slagger ender i stålproduktionen.

De svovlholdige slagger er ganske enkelt uegnede som input til stålproduktion på alle planer, hvilket diskvalificerer slaggen som handelsvare i genvindingsindustrien. Det er ærgerligt, fordi slaggen indeholder op mod 92 procent jern. Hvis svovlen blev fjernet fra jernslaggerne, ville de altså være et værdifuldt materiale, som stenuldsproducenterne med god samvittighed kunne afsætte på markedet. I dag afsættes det på markedet - men ikke ansvarligt.

Slaggens nuværende svovlindhold betyder, at det egentlig skal håndteres som affald til deponi. Men det er ikke særlig indbydende for stenuldsproducenterne. Så skal der nemlig betales afgifter og bortskaffelse, og det kan nemt løbe op i mange hundrede kroner pr. ton. Når slaggen derimod sælges som skrot til de aktuelle råvarepriser, indbringer det mellem 1.000 og 1.500 kroner pr. ton til slaggeejeren. Gevinsten er til at få øje på.

Samtidig kan stenuldproducentens miljøredegørelse slutte den cirkelrunde fremstilling af et forløb, hvor rester fra produktionen af stenuld bliver genbrugt. I Rockwools seneste miljøredegørelse er processen fra smeltningen af sten og malm til færdigt og genbrugt produkt f.eks. fremstillet som et stort set lukket kredsløb, der tilmed genbruger restprodukter fra andre industrier.

Slaggen fra ovnene indgår i genbrugsprofilen som ressource til genvinding – ikke affald. Svovlindhold og slagger omtales ikke i miljøredegørelsen. Slaggen sælges til produkthandlere som en fumlevare. Producenten slipper dermed af med slagger, svovl og ansvar for det videre forløb, når restproduktet forlader matriklen.

Det endda i så stor udstrækning, at lande som f.eks. Indien har indført et importforbud mod materialet. De mest professionelle stålværker skriver ind i deres kontrakter (negativlisten), at slaggerne - ligesom stålsand, radioaktive materialer og lignende - ikke må være i fraktionen.

Nogle partier bliver solgt direkte til stålværker i Indien. Hvis de svovlholdige slagger bliver identificeret, bliver skrottet kasseret eller afsat til landområdernes små (virkelige små) familievirk-somheder, som forsøger at omsmelte affaldet til dårlig kvalitetsstål. Omsmeltningen foregår uden røggasrensning eller ordentlige deponier.

Ansvarlig slaggehåndtering ville gavne alle. Derfor undrer det mig, at en så innovativ og ansvarsbevidst virksomhed som Rockwool ikke arbejder stålsat på at fjerne svovlen fra jernslaggerne. I sin Mandatory Report for CSR, 2012, skriver Rockwool blandt mange andre lignende politikker, at ‘virksomheden skal tage initiativer til at fremme større miljøansvar’, og at virksomheden skal opfattes som ‘ansvarlig og pålidelig’ og endelig, at virksomheden skal ’enten overholde eller overgå alle relevante nationale og internationale miljøstandarder og miljøregulering’.

For at leve op til det ansvar må Rockwool og alle andre stenuldsproducenter, der afsætte svovlholdige jernslagger til genvinding, begynde at tage ansvar for deres produkt og produktion i alle faser, bl.a. ved at redegøre eksplicit for omfanget af slaggerne og svovlindholdet og den ansvarlige håndtering af svovlen. Først da vil snyderiet af genvindingsindustri og stålværker kunne undgås, og miljøet i både Danmark og andre lande slippe for svovl under ukontrollerede forhold.

Hvis Rockwool havde samme ambition for slaggehåndtering i egen produktion som for råvarer, andre industriers restaffald og slutproduktets klimaeffekt, ville virksomheden kunne udvikle den teknologi og proces, der skal til for at fjerne svovlen. Den rene teknologi vil i sidste ende være en bedre forretning end den dårlige samvittighed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Cand.merc. Morten Harboe-Jepsen rejser i sin kronik en række spørgsmål om vores genanvendelsesstrategi. Det er en god anledning til at fastslå, at vi tror fuldt og fast på genanvendelse.

Vi er helt enige i, at det mest fornuftige er at udnytte jordens ressourcer effektivt og med størst mulig omtanke. Alternativet giver ingen mening for os, og derfor har vi gennem en årrække arbejdet målrettet på, at værdifulde ressourcer, der ellers skulle deponeres som affald, bliver genanvendt.

I det konkrete tilfælde vedrørende recycling af jernslagger er vi ikke i tvivl om, at den miljømæssigt bedste løsning er at genbruge det værdifulde råmateriale. Slaggerne indeholder ganske rigtigt en mindre andel svovl, men genbrug af jernslaggen er dog fortsat en klar miljøgevinst, da samfundet undgår udvinding af nye metaller med de deraf følgende negative miljøpåvirkninger. Med korrekt behandling af genbrugsmaterialet bør det kunne gøres på en miljømæssig forsvarlig måde. Vi er i øvrigt i gang med at udvikle og introducere ny teknologi, hvor jernslaggen helt undgås i produktionsprocessen.

Ligesom alle andre aktiviteter i vores virksomhed, skal håndtering og anvendelse af genbrugsmaterialer ske på forsvarlig vis. Vi stiller høje krav til alle de alternative råmaterialer, vi bruger i vores egen produktion. På tilsvarende vis analyserer vi det restmateriale, vi ikke selv kan bruge og derfor sælger videre til virksomheder, som kan bruge det.

Vi har ingen ønsker om at skjule information. Og hvis bedre information kan hjælpe genbrugsbranchen til en miljømæssigt bedre bearbejdning af jernslaggen, er vi klar til at medvirke til det. Vi vil i den forbindelse efterse vores interne processer for at medvirke til en endnu mere sikker håndtering i hele værdikæden.

Kronikken peger på behovet for bedre regler og sikker håndtering af alternative materialer i hele værdikæden, og at ansvaret for materialet er korrekt placeret. Det er vigtigt, at der nationalt og internationalt etableres et system, som skal kunne håndtere, at samfundet går fra at betragte og behandle værdifulde ressourcer som affald til at genanvende det under ansvarlige og bæredygtige forhold.

Klaus Hovmøller, teknisk direktør, ROCKWOOL Scandinavia

  • 2
  • 3

Tak til Morten Harboe-Jepsen for en interessant kronik, der rejser en vigtig debat ang genanvendelse af jern - eller rettere mangel på samme pgra af et affaldsproblem (svovl), som Rockwool øjensynlig ikke tager alvorligt. Klaus Hovmøller svarer i hvert fald ikke på kritikken ang den manglende oprensning af svovlet fra jernslaggen.

Derimod medgiver Klaus Hovmøller, at "den miljømæssigt bedste løsning er at genbruge det værdifulde råmateriale", og så alligevel er Rockwool "i gang med at udvikle og introducere ny teknologi, hvor jernslaggen helt undgås i produktionsprocessen".

Det hænger simpelthen ikke sammen.

Jeg ville forvente, at en innovativ virksomhed som Rockwool, der sætter en ære i at fremstå miljøbevidst og ansvarlig, i højere grad ville fokusere på at fjerne svovlet og skabe et bedre produkt - både i egen produktion og hvor det genanvendte produkt anvendes. Men det er måske den dårlige samvittighed, der tynger i det manglende svar?

  • 4
  • 0

Hvis svovl bliver luftformigt ved 400 grader. Hvordan kommer det så tilbage i slaggen?

  • 0
  • 1

Jeg har med interesse fulgt dialogen omkring svovlholdig slagge, der er et biprodukt fra stenulds-produktion.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at at den svovlholdige slagge ofte videreforarbejdes i lande, der ikke har en gennemgribende rensning af røgen.

Spørgsmålet er hvor i kæden man bedst kan fjerne svovlen? Det er ikke usandsynligt, at det vil være mest hensigtsmæssigt at løse opgaven i forbindelse med produktionen af stenuld, da det er et homogent affaldsprodukt i store mængler. Senere led i kæden har sikkert også mange andre affaldsprodukter der skal håndteres, hvorfor opgaven kan være mere kompleks? Alt andet lige vil salgprisen for slagger være højere såfremt den er fri for svovl.

Det kan evt. være en god opgave at løse for studerende på DTU?

Ikke mindst i lyset af Rockwool's egen miljøpolitik finder jeg det hensigtsmæssigt, at Rockwool omtaler problemstillingen omkring svovlholdig slagge i miljøredegørelsen. Den store fokus på miljø indebærer, at såfremt en virksomhed skaber en miljøproblem, så bidrager man også med at finde en løsning.

Det er glædeligt at Rockwool er "i gang med at udvikle og introducere ny teknologi, hvor jernslaggen helt undgås i produktionsprocessen". Det kunne man med fordel have nævnt i miljøredegørelsen samtidig med oplysninger omkring perspektivet i dette arbejde.

  • 2
  • 0

Et indlæg i debatten

Tak til Rockwool for et konstruktivt svar, der erkender udfordringerne og erklærer sig for varm tilhænger af genanvendelse. Det er en god begyndelse på at få svovlbelastningen af miljøet til at ophøre. Det er også et godt tegn, at Rockwool vil se på de interne processer.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske, at Rockwool ikke er alene om at producere svovlholdige affaldsslagger. Det gælder hele stenuldsbranchen. På den baggrund, mener jeg, at Rockwools svar viser en konstruktiv tilgang til problematikken. Derfor har jeg også tiltro til, at Rockwool kan og vil løse udfordringen.

Et samarbejde mellem Rockwool (stenuldsbranchen)og genvindingsindustrien kan ganske givet formulere en række legitime og præcise krav til stenuldsslaggernes indhold af problematiske stoffer, som kan få genanvendelsen i retning af en løsning frem for et problem. Jeg byder Rockwools initiativ til samarbejde velkommen og glæder mig til at se effekten af initiativerne.

Jeg vil dog pege på, at dialogen som alt andet samarbejde vil fordre en indsigt i såvel genvindingsindustri som stålproduktion og jeg ser i Klaus Hovmøllers (Rockwool) svar, at denne indsigt halter lidt (endnu).

Forudsætningerne i Klaus Hovmøllers konklusioner om, at genanvendelse af stålslaggerne er den miljø-mæssigt bedste løsning lider nemlig under en række forkerte forudsætninger. Genanvendelse af slaggerne forudsætter nemlig bl.a. følgende:

  1. Erkendelse af markedet: Stenuldsslagger erstatter ikke udnyttelsen af jernmalm eller jomfruelige metaller.
  2. Ansvar i værdikæden: Der findes p.t. ikke aktører som miljømæssigt forsvarligt kan behandle titusinder af ton affaldsslaggerne om måneden.
  3. Genanvendelse som løsning: Oprensning skal ske tidligst muligt i værdikæden
  4. Gennemskuelig afsætning: Der skal være gennemskuelighed i al afsætning fra stenuldsproducent til behandlingsanlæg og genvundet ressource.
  5. Økonomisk skævvridning: Indtjening skal vurderes i den samlede værdikæde.
  6. Ansvarlig genanvendelse: Afsætning af svovlholdige slagger er ikke reel genanvendelse og kan ikke fremstilles som sådan.

1) Erkendelse af markedet: Stenuldsslagger erstatter ikke udnyttelse af jernmalm eller jomfruelige metaller

Affaldsslagger fortrænger ikke jomfrueligt jernmalm. Skrot smeltes i specielle stålværker, der er designet til håndtering af skrot. Jernmalm anvendes i stålproduktionen på stålværker med en anden teknologi. Som udgangspunkt kan der ikke konverteres råvarer (skrot eller jernmalm) mellem disse værker.

Væksten i verdens stålforbrug findes i disse år primært i Asien, hvor der også flittigt bygges nye malmvær-ker. Det sker dels pga. adgangen til billig energi og dels den manglende adgang til lokal skrot. Skrot genereres nemlig primært i mere modne samfund som fx den vestlige verden. Det er alene pga. transportomkostningerne ikke muligt at flytte store tonnager skrot fra den vestlige verden til Asien. Antagelsen, om at affaldsslaggerne giver et mindre træk på vores fælles ressourcer, er derfor fejlagtig!

2) Ansvar i værdikæden: Der findes p.t. ikke aktører som miljømæssigt forsvarligt kan behandle titusinder af ton affaldsslaggerne om måneden.

Åbenhed kan ikke begrænses til et tilbud om analyserapporter. Ægte gennemskuelighed kræver både initiativ og ærlighed, hvorved ejerne af affaldsslaggerne påtager sig at sikre, at svovlholdige slagger ender på dertil egnede anlæg, hvor de kan behandles miljømæssigt forsvarligt og med den fornødne mil-jøteknologi, fx røggasrensning, samt at der sker en betryggende separation af slaggernes uheldige stoffer med henblik på en korrekt bortskaffelse.

Der findes p.t. ikke aktører som miljømæssigt forsvarligt kan behandle titusinder af ton affaldsslagger om måneden. Rockwool (stenuldsbranchen) kan således ikke i god tro afsætte slaggerne til miljøbehandling. Derfor er det klart, at en innovativ og ansvarsbevidst virksomhed som Rockwool må påtage sig ansvaret for egne affaldsprodukter og udvikle teknologien til en tryg og miljørigtig behandling – og ikke som det sker i dag ved, at stenuldsslaggerne afsættes som en såkaldt fumlevare.

3) Genanvendelse som løsning: Oprensning tidligst muligt i værdikæden.

Hvis genanvendelse skal være en miljømæssigt rigtig løsning kræver det kildesortering og deklaration af miljøskadelige stoffer. Svovlen findes i stenuldsslaggen allerede efter produktionen af stenuld. Svovlen kommer ikke ind i processen i de følgende afsætningsled. Intentionen og den bærende forudsætningen i miljølovgivningen er, at forureneren skal rydde op efter sig, og at der skal kildesorteres så tidligt som muligt i affaldsstrømmen. Begrundelsen herfor er, at samfundet på den måde sikrer den mindst mulig påvirkning af mennesker og miljø i vores del af verden, såvel som i mindre udviklede lande som fx Indien. Det er derfor allerede bestemt, hvem der skal være initiativtageren til at fjerne svovlen fra stenuldsslaggerne; nemlig stenuldsproducenten selv.

4) Gennemskuelige afsætningskanaler fra stenuldsproduktion til behandlingsanlæg.

Svovlindholdet i stenuldsslaggerne kan ikke blot ignoreres, da det er umuligt at separere stenuldsslag-gerne fra andet skrot, når det først er blandet med gamle biler og cykler. Hvis stenuldsslaggen så at sige blandes med andet skrot, sker der en forurening af hele skrotpartiet.

Stålværkernes flaskehals er smeltekurven, som er designet til at håndtere mindre partier skrot og derfor ikke kan anvendes til fx fortynding af forurenet skrot. Det er simpelthen ikke muligt at kompensere for forureningen ved at blande det svovlholdig skrot med rent skrot. Svovlen må derfor ikke findes i skrot, som afsættes til stålværkerne.

5) Økonomisk skævvridning: Indtjening og omkostninger skal vurderes i den samlede værdikæ-de.

Hele værdikæden skal hænge sammen – ikke kun miljømæssigt. Udfordringen i dag er, at stenuldslag-gerne afsættes til højstbydende og dermed indføres i skrotværdikæden som en vare med en positiv værdi.

Den kostægte kalkule vil vise, at indtjeningen på den samlede værdikæde er negativ, da færdigstålet måske skal kasseres. Tilbage står derfor, at de to første omsætningsled i værdikæden tjener penge, hvilket samtidig er de led, hvor affaldsslaggen og dens problematiske svovlindhold er kendt. Da affaldsslaggen fumles væk til de følgende omsætningsled, hvorfor man er i god tro og regner med at have en vare, som er i orden, analyser vil derimod vise en forurenet vare, og dermed giver den både genvindingsindustrien og stålværkerne tab, ligesom miljøet og mennesker vil lide under svovlens uheldige udledninger.

6) Ansvarlig genanvendelse: Afsætning af svovlholdige slagger er ikke ansvarlig genanvendelse

Ægte genanvendelse er der i dag ikke tale om. Rockwool illustrerer i virksomhedens miljøredegørelse, at der sker en 100% genanvendelse. Det gør det ikke mere rigtigt.

Producenten fritages ikke for ansvaret for genanvendelse blot ved, at denne afsætter den svovlholdige affaldsslag til næste led for højstbydende. Når en producent ønsker at afsætte sine affaldsprodukter til en miljøforsvarlig håndtering (genanvendelse), kan producenten kun med rette kalde det genanvendelse, hvis der er forventninger om og bevis for, at køberen reelt også genanvender en betydelig andel af affaldsslaggen og ansvarligt forestår håndteringen af restfraktionen – altså at denne er klar over, at svovlen findes i varen, denne er deklareret, og der er enighed om køberens opgave.

Den rejse, som affaldsslaggerne i dag sendes på frem til stålværket, sker, uden at genvindingsindustrien og stålværkerne er vidende om slaggens tilstedeværelse i skrotten. Desuden har industrien ikke udstyr, der kan fjerne svovlen. Genanvendelsen af de svovlholdige affaldsslagger er derfor ikke reel genanvendelse. Stenuldsproduktionen er derfor ikke et lukket kredsløb uden affald . Hvorfor Rockwools miljøredegørelse er misvisende.

  • 2
  • 0

Rigtig god og relevant debat om et område der kan have langt videre konsekvenser end det øjet ser !

Jeg syntes det er en rigtig god og konstruktiv afdækning af problemstillingen som Morten Harboe-Jepsen bringer i spil. Hvad løsningen på problemet kan være, mener jeg, at der burde arbejdes på højtryk med at afklare - De der er først med en løsning er jo også dem der kan "sælge" løsningen videre til aktørerne på markedet og jeg kan se at der her på siden er forslag om et projekt hos DTU - og ja......Rigtig god ide, vi bryster os jo af at være så utroligt innovative i Danmark så why not, der ligger da i hvert fald en anseelig gulerod i form af indtjening såfremt man knækker nøden.

Jeg blev blot en smule trist da jeg læste det ellers meget sobre og konstruktive svar fra Klaus Hovmøller, hvor han afslutter sit svar med en form for ansvars fraskrivelse - Citat :

"Kronikken peger på behovet for bedre regler og sikker håndtering af alternative materialer i hele værdikæden, og at ansvaret for materialet er korrekt placeret. Det er vigtigt, at der nationalt og internationalt etableres et system, som skal kunne håndtere, at samfundet går fra at betragte og behandle værdifulde ressourcer som affald til at genanvende det under ansvarlige og bæredygtige forhold." Citat slut

Det er nu engang producenten der har ansvaret for deres produkt og det affald der måtte fremkomme i processen. Det er ikke klædeligt at man på denne måde forsøger at fraskrive sig sit ansvar ved at pakke det hele pænt ind under at det er samfundet der skal løse deres problem !!

Kom ind i kampen Rockwool og vis at i er ligeså løsnings orienterede og innovative når det handler om at løse Jeres affalds problemer, som når det handler om at skabe nye produkter.

  • 1
  • 0

Forurening: Jernslagger sælges til ulande

Når man producerer stenuld, får man også jernslagger med svovlrester, der blandt andet ender i Indien. Vi ændrer processen, lover Rockwool

Når Rockwool smelter råvarer sammen til stenuld, er der svovl i de jernholdige slagger, der bliver tilbage i ovnene. Og da jernslaggerne sælges videre til blandt andet stålindustri i udviklingslande, spredes de for alle vinde med syreregn og andre miljøskadelige påvirkninger til følge.

Det er for ringe, mener miljøkonsulent Morten Harboe-Jepsen, der i flere år har opfordret Rockwool til at ændre praksis.

"Det undrer mig, at en virksomhed, som slår sig op på at være grøn, ikke arbejder mere målrettet på at fjerne svovlen fra jernslaggerne«, siger han. Alene i Danmark resulterer produktion af stenuld ifølge Harboe-Jepsen i 8-12.000 tons slagger årligt. Det præcise tal kendes ikke, fordi producenterne hverken redegør for slaggernes omfang eller svovlindhold.

Især indiske lunger må bøde

Jernindholdet i slaggerne betyder, at de bliver solgt videre og sorteret i en magnetisk fraktion, der typisk ender i tyske eller tyrkiske stålværker eller shippes i containere til Indien og Pakistan.

"Miljøreguleringen i Tyskland sikrer til dels en effektiv røggasrensning, hvilket dog ikke ændrer på, at det er forkert håndtering at brænde svovlholdigt affald af i stålværker. Helt galt er det dog i Tyrkiet, Indien og Pakistan, der kun sjældent har effektiv rensning af røgen", påpeger Morten Harboe-Jepsen.

Han tilføjer, at den trafik også er uheldig for stålkvaliteten, for en del af svovlen bindes til stålet og forringer dets egenskaber. Især på de små familievirksomheder i Indien, hvor de forurenede slagger ofte ender.

Når der er svovl i slaggerne, skal de principielt håndteres som affald. Men så skal der betales afgifter og bortskaffelse, og det kan nemt løbe op i mange hundrede kroner per ton. "Når slaggerne derimod sælges som skrot til de aktuelle råvarepriser, indbringer især jernet 1.000-1500 kroner per ton til slaggeejeren«, påpeger Morten Harboe-Jepsen.

Han kritiserer derfor Rockwool for ikke at omtale svovlindholdet i slaggerne i sin miljøredegørelse. Rockwool afviser, at der er lovmæssige problemer med at sælge slaggerne til firmaer, som godt vil have fat i jernet.

"Med vores hidtidige produktionsteknologi dannes der jernrester i bunden af smelteovnen«, forklarer Klaus Hovmøller, teknisk direktør i Rockwool.

"Det tømmes regelmæssigt ud, og da jern er en ressource, bestræber vi os på at få det genanvendt i stedet for at sende det til deponi. Der er regler for, hvordan man skal håndtere affald eller sekundære råvarer, som er en mere korrekt betegnelse i denne sammenhæng, og dem følger vi", forklarer Hovmøller.

Han tilføjer, at Rockwool er ved at opføre en ny produktionslinje i Hobro. "Når den igangsættes omkring l. september i år, skifter vi til ny produktionsteknologi, der ikke danner jernrester", siger Hovmøller.

Og dermed skulle svovlproblemet også være løst, oplyser Rockwool.

  1. april 2015
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten