Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Kronik: Supplér IPCC’s regnemodel med Real Climate Impact

Af Anker Jacobsen 10

 

Anker Jacobsen, civilingeniør og direktør for Ammongas A/S Illustration: Ammongas

Den internationale klimaorganisation under FN har for år tilbage arbitrært valgt at fokusere på brugen af ikke-fossile energistoffer i stedet for at fokusere på fremstillingen af disse med en meget uheldig skævvridning af klimakampen til følge.

Ved dyrkning af f.eks. 6 ton raps på 1 ha, optages ca. 10 ton CO2 fra luften pga. fotosyntesen. Som IPCCs regnemodel for CO2 umiddelbart anvendes, giver denne dyrkning hverken point til landmanden eller til landet, det foregår i, ud fra devisen om, at rapsolien bare bliver brændt af (som biodiesel) og rapsproteinet spist – hovedsageligt i kødproduktionen – hvorved den optagne CO2 atter frigives.

Ovennævnte betragtning mangler imidlertid en fortsættelse, idet olien ved sin afbrænding i lastbilen erstatter fossil diesel, og proteinet sørger for, at den nuværende og desværre stærkt stigende befolkning kan leve.

Ud fra IPCC’s regnemodel er det således lige meget, om landmanden dyrker blomsterstriber, vild natur eller laver seriøse landbrugsprodukter. Men i virkelighedens verden vil en reduktion af landbrugsproduktionen i de rige lande betyde øget brug af fossile produkter og stigende fødevarepriser, der vil forøge hungersnøden i de fattigste lande samt animere til afbrænding af urskov og savanne for at skaffe mere landbrugsjord, hvilket i katastrofal grad vil skade biodiversiteten.

IPCC’s regnemodeller rummer imidlertid en række ‘fodnoter’. Skulle der blandt læserne være en kender heraf, hører jeg meget gerne fra vedkommende, om ovennævnte skisma rent faktisk er taget op i et eller andet punkt, da det er overmåde vigtigt at få slået fast, at skal klimaet forbedres, skal fotosyntesen på ‘overarbejde’.

Landbrug og skovbrug skal med andre ord producere mest muligt nyttebart. Braklægning og urørt skov i ligevægt fjerner jo netto ingen CO2, da de rådnende plantedele atter udsender den optagne CO2 uden i mellemtiden at have gjort gavn.

Den norske gødningsproducent Yara har beregnet, at et kg N som gødning koster 3,7 kg CO2 at fremstille og afstedkommer en udledning fra jorden svarende til 5,1 kg CO2.Til gengæld bevirker gødningen, at kornet optager hele 75 kg CO2 fra luften. Indregner man de imiterede 8,8 kg CO2, men negligerer de 75 kg CO2, er det jo som at aflevere et regnskab, hvor indtægterne ikke er anført – hvilket på ingen måde giver et retvisende billede.

Skruer vi tiden tilbage, til før menneskene begyndte at udvinde kul, olie og naturgas, var der ligevægt mellem den CO2, mennesker og processer i naturen udsender, og den CO2, planternes grønne blade kunne optage. Med den massive tilførsel af fossilt kulstof og dermed CO2, døjer de grønne blade imidlertid med at følge med.

Med denne historiske udvikling in mente handler det naturligvis om at reducere brugen af fossile energiprodukter og samtidig støtte de produktive grønne blade mest muligt, hvilket jo bl.a. kan gøres med gødning. Dette er så imidlertid et eksempel på, at hensynet til klima og miljø ikke altid følges ad. Udfordringen for vores tekniske formåen må derfor her handle om, at udvikle metoder, der tillader denne forøgelse, uden at det i væsentligt omfang går ud over hverken land- eller vandmiljø.

Umiddelbart må man undre sig over, at IPCC har valgt at belønne brugen af grønne energiprodukter (biodiesel, bioetanol, biogas, træpiller m.v.), og ikke belønne produktionen heraf. Det kan der imidlertid være to tungtvejende grunde til.

Dyrkning af energiprodukter og fødevarer er linket tæt sammen, f.eks. kan den samme jord ofte bruges både til spiselige afgrøder og til energiafgrøder, f.eks. energipil, og fødevareafgrøderne kan typisk også bruges til energi, f.eks. bioetanol af korn eller sukkerroer/-rør.

Normalt vil den frie konkurrence imidlertid sørge for at fødevareanvendelsen er den bedst betalte, der derfor får første prioritet. Men ideelt er det jo, hvor man kan lave grønne energiprodukter af affald fra anden produktion: biogas af dybstrøelse og flis af affald fra savværkerne.

Dette stærke produktlink, har nok været en af grundene til, at IPCC ikke har villet belønne energiproduktionen. Man har antagelig været bange for, at der så ville blive produceret for lidt mad! En anden grund til at tilgodese forbrug og ikke produktion af grønne energiprodukter er antagelig angsten for, at de grønne energiprodukter blot bliver lagt på lager, da de jo typisk er dyrere end de tilsvarende fossile produkter. Man må jo huske på, at IPCC’s regnemodel skal virke over hele verden.

Sidstnævnte betænkelighed er jo på ingen måde et problem her, og næppe heller hos andre I lande. Det styres jo effektivt med afgifter og lovgivning. F.eks. er biodiesel og bioetanol jo dyrere end den fossile benzin og diesel, men når der lovgives om tilsætning af 10 procent, er det det, der er i standeren. Basta!

At ændre IPCC’s regnemodeller til at præmiere produktionen af grønne produkter i forhold til forbruget af dem vil således heller ikke være ideelt. Desværre er der også mange andre områder, hvor IPCC’s regneregler er håbløse, f.eks. i relation til import/eksport. Her er vi i Danmark gode til at købe energitunge produkter i udlandet, så andre lande bliver belastet i deres CO2-regnskab i stedet for os.

Det bedste at gøre for Danmark (og flest mulige andre lande) er således nok at indføre et parallelt begreb, der passende kunne hedde Real Climate Impact, RCI. Udregning af denne kan f.eks. ske ud fra en osteklokke-model, der direkte indregner ud/ind af kulstof og ækvivalent bundet energi, hvorved man undgår, at tiltag, der gøres for at please IPCC, direkte er skadelige for klimaet. Er man i tvivl om byggematerialerne til et nyt hus, vil RCI således sige træhus, og overvejer man at braklægge en mark, vi RCL hurtigt sige stop.

Indførelsen af RCI vil også gøre det klart, at vi bør have mindre fokus på, hvad der sker i vort eget lille land, og mere på, hvad der sker globalt. Lufthavet og dermed den høje CO2-koncentration er jo trods alt et fælles problem. I stedet for at bruge mange penge på at spare få ton CO2 herhjemme, var det bedre at bruge flere penge på tiltag i udlandet.

Lad mig blot nævne to eksempler: Lærer vi ulande at bygge biogasanlæg til affald, spares klimaet flerfold ved erstatning af fossilt gas, undgåelse af metan fra udrådning på lossepladser og produktion at ren CO2, der kan bruges til PtX. Der skabes arbejde og landene sparer fremmed valuta.

Et andet eksempel kunne være køb – og dermed behandling – af flare-gas. I olie- indvindingsområder mange steder i verden afbrændes store mængder gas indeholdende masser af højere kulbrinter. Har landet et produktionsloft, er det billigere at åbne lidt mere for hanerne end at udnytte denne urene flare-gas. Men det giver jo en masse overflødig CO2-emission.

Der findes imidlertid masser af eksempler, hvor vi danskere kan vise vejen til kæmpe CO2-reduktioner – og typisk også selv tjene penge samtidig. Men det kræver, at vi reducerer fokus på IPCC’s krav og fokuserer mere på RCI.

Læs også: Debat: Stop for produktion fra danske skove vil både skade klima og biodiversitet

Emner : Biodiesel
Mere om Kronikker
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

Udspil til Finansloven: Klimarådet står stadig til at miste to tredjedele af budgettet fra 2024

'Plaststen' skyller op på vulkansk ø og viser menneskers påvirkning af bjergarter

'The blob' varmede vandet op: Hedebølger på havets bund er langvarige og intense

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

Kulkraft steg til en tredjedel af Tysklands elproduktion sidste år

SYNSPUNKT Stop udledning af giftigt røggasvand

Udspil til Finansloven: Klimarådet står stadig til at miste to tredjedele af budgettet fra 2024

Spørg Fagfolket: Ved hvilken temperatur er stikmyg mest aktive?

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men i virkelighedens verden vil en reduktion af landbrugsproduktionen i de rige lande betyde øget brug af fossile produkter og stigende fødevarepriser, der vil forøge hungersnøden i de fattigste lande samt animere til afbrænding af urskov og savanne for at skaffe mere landbrugsjord, hvilket i katastrofal grad vil skade biodiversiteten.

Fattige lande er fattige bl.a. fordi deres landbrug er udkonkurreret af import fra industrialiserede lande og tvunget til at producere nogle få varetyper til eksport. F.eks. kaffe eller kakao.

En reduktion af landbrugsproduktionen i de rige lande vil give mulighed for at fattige lande kan genopbygge deres landbrug. Det vil hjælpe med at forhindre den hungersnød og fejlernæring som opstår pga. fokus på at producere landbrugsvarer som ikke er mad.

desværre stærkt stigende befolkning

Seriøst? Vi er i 2021, ikke i 1971.

  • 14
  • 6

.. udkonkurreret af de rige landes landbrug, men blot underlagt nogle uhensigtsmæssige erhvervsstrukturer jvf. lokal sæd og skik. Og så længe de lokale politikere i disse lande ikke vil ændre på disse erhvervsstrukturer i deres eget landbrug, vil de aldrig kunne producere nok fødevarer til egen befolkning. Så hvis de rige lande holder op med at producere overskud til disse fattige lande, får vi hungersnød der. Den gamle overtro om et "rige lande har udkonkurreret de fattige landes eget landbrug" som forklaring er et levn fra vulgærmaxismen på universiteterne i 70-erne, og i dagens gennemoplyste verden er det besynderligt at høre udsagnet gentaget igen og igen - formodentligt fra de gamle "otteogtressere" der ikke kan glemme ungdommens lysende forblændelse i gamle marxistiske teorier.

  • 7
  • 14

Jeg synes at kronikøren ignorerer lidet oplyste problemer i landbruget og som gør overvejelserne uanvendelige. Jeg tænker på mit klare indtryk af, at vores moderne landbrugsmetoder har ignorerede konsekvenser i form af, at metoderne tilsyneladende fortærer kulstof-indholdet i de dyrkede marker.

C-depleted soils

Holdningen er vist, at den dyrkede jord kan reduceres til et anonymt "vækst-medium", med visse kemiske ballancer. Vi mærker imidlertid, at de økologiske services som en rask jordbund er i cirkulation med, mærkes i tiltagende grad som forurenet grundvand, vandløb og havmiljø... den manglende kulstof-fraktion ikke medregnet som CO2 forbrug eller den reducerede fertilitet i "vækst-mediet". Hvis vi kunne fokusere på dette specifikke problem har vi altså mulighed for at vende nævnte problemer. Med udgangspunkt i begrebet "Regenerative Agriculture" forstå man umiddelbart, at fokus kræver en accept af, at vores marker i det hele taget 'fejler noget'. Det må vel være incitaments-strukturene som fastholder en accept af status quo. At dømme ud fra de mål der kan nås med ændrede metoder og praksisser, sammenholdt med de krav det omgivende samfund har til landbruget om ikke at externalisere nogen af deres problemer (nu osse inclusivt CO2), så ser jeg ingen udvej end at erkende de egentlige problemer og følge det regenerative landbrugs anvisninger. Gabe Browns har nogle lange video-præsentationer som gør emnet tilgængelig for engelsk-talende. Jeg kan kun opfordre læserne til at følge som minimum ved starte en time og 6 minutter inde og blive hængende mindst 20 minutter for at få et klart indtryk af problemets karakter.

regenerative agriculture

Jeg håber, at kronikøren vil forstå det store mismatch mellem hans udgangspunkt og beregninger i forhold til ovenforstående.

  • 9
  • 1

Den norske gødningsproducent Yara har beregnet, at et kg N som gødning koster 3,7 kg CO2 at fremstille og afstedkommer en udledning fra jorden svarende til 5,1 kg CO2.Til gengæld bevirker gødningen, at kornet optager hele 75 kg CO2 fra luften. Indregner man de imiterede 8,8 kg CO2, men negligerer de 75 kg CO2, er det jo som at aflevere et regnskab, hvor indtægterne ikke er anført – hvilket på ingen måde giver et retvisende billede.

De 3,7 kg CO2 kommer fra fossile brændstoffer. De 5,1 kg CO2 er forringelse af jorden. De 75 kg CO2 er en del af kulstofkredsløbet, de bliver spist og udledt inden året er gået.

Det giver ikke mening at blande de 3 tal. Hvis ikke vi får det første tal ned på nul, så fortsætter den globale opvarmning ufortrødent -- det stopper det sidste tal ikke.

Det virker som om indlægget er farvet af Ammongas A/S. Hvis det opfattende svine(mis)brug i Danmark stoppes, så bliver der nok ikke meget at lave biogas af.

  • 10
  • 2

IPCCs massebalancer er tydeligvis ikke forstået. Ubalancen i kulstofsystemet kan henføres til, at der flyttes fossilt og mineralsk bundet kulstof fra jorden til luften, mens returforbindelsen fra luften til jordens lagre ikke fungerer med samme hastighed. I den humant kontrollerede biogene verden (biosfæren) er der et enormt flow af kulstof, men det er cirkulært og medfører ikke nogen netto binding. Dertil kommer, at vi løbende tager biogent lagret kulstof (reduktion i lageret af organisk stof i jorden og i lageret af biomasse som vedplanter fx rydning af skovarealer). Det biogene kulstof flow - dyrkning, høst, nedbrydning (både biologisk forbrænding og direkte afbrænding) - er i balance, og hvor der er ubalancer som fx i jordens kulstofindhold, da regnes det positivt hvis der opbygges lagre og negativt hvis der eroderes i lageret. I det foreslåede koncept med beregning af RCI vil brakmarken over år kunne lagre rimelige mængder bundet kulstof, og dette er en positiv post i IPCC beregningerne, og bør også være det i RCI fordi det fjerner CO2 fra atmosfæren. Det er bare ikke tilstrækkeligt!

  • 7
  • 0

De fleste regnskaber her er vel ret beset noget fortænkte. Det eneste afgørende er vel i hvilket omfang aktiviteten udfaser fossilt frigjort CO2. Hvor meget CO2 der så udveksles og cirkulerer internt og imellem madjorden og atmosfæren er vel sådan set ret ligegyldigt, da dette ikke medfører nogen øgning af den CO2 der vedrører os og klimaet. Hvis den norske gødningsproducent bruger 0-emissions-energi som f.eks. flis eller vandkraft, er den til fremstilling medgåede/frigjorte CO2 jo komplet ligegyldig, ligesom de 75 kg CO2 de gødede planter optager fra atmosfæren også er det. Det hele bliver jo i samme ret hurtige kredsløb, og til forskel fra "gamle dage" hvor energien til produktionen af gødning kom mere eller mindre fra fossilt kulstof, så er promlemet jo løst på bedste måde.

  • 2
  • 12

Jeg håbede egentligt, at klimabenægterne kunne få lov at hygge sig i fred i denne tråd. Men jeg kom til at læse lidt i artiklen. Så jeg bliver nødt til at skrive lidt.

Den videnskabelige artikel konkluderer at der er stor spredning modellerne mellem og mellem modeller og virkelige målinger. Ikke andet.

Der er megasvært at lave gode modeller over noget så komplekst. Det er ingen hemmelighed. Men benægterne bruger kompleksiteten til at hænge deres skepsis på. Men det er der så vidt jeg kan se slet ikke grundlag for.

Fra linje 242 i artiklen: ”Nevertheless, the correlation is negative, indicating that models that best simulate the past tend to have larger ECS. Extrapolating to zero deviance yields an ECS of 4.8 C”

Oversat til dansk: De modeller der passer bedst når man kører dem på historiske data, viser større stigning end gennemsnittet af modeller. Hovsa, hvordan passer det ind i narrativet?

Selve artiklen konkluderer hverken den ene eller anden retning. Men referer til en kommende artikel fra de samme forfattere for yderligere uddybning.

  • 7
  • 3

"The current average population increase is estimated at 81 million people per year."

Så ja - det er faktisk en stor stigning - men måske ikke set sådan når man kigger på de 1,05 %. Men 1,05 % af et meget stort tal giver også et stort tal.

Hvor mange gange 1 milliard ekstra borgere er der plads til på jorden når vi har brugt "årets" ressourcer iflg. earth world day, som ligger omkring slut april i 2021? Hint: Der er plads til et MINUS antal.

Når man tærer på "opsparet" regenerative ressourcer bliver det, hvert eneste år mere svært at opnå balance. Når man så øger belastningen med 1,05% per år - så bliver det ikke lettere heller, men faktisk langt sværere.

Ja - det åbenbart svært at forstå eksponentiel vækst i en verden med hastigt svindende ressourcer ....

Hvis man ønsker at se, hvor meget verden har skåret ned på CO2 udledningen med de "store" indsatser der er gjort - så vil man opdage at der er ingen reduktion - faktisk det modsatte - der er faktisk heller ikke tegn på at der kommer nogen. (det gør der selvfølgeligt på et tidspunkt, men, hvis vi vælger at lade "naturen" klare det problem - så bliver det mildt sagt dramatisk).

Hvis en milliard per 12 år ikke kan regnes, som kraftigt stigende så se på, hvor hurtigt det gik at gå fra 0 til 1 milliard eller 1 til 2 eller 2 til 3.

  • 4
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Kronikker