Kronik: Strid mellem affaldsforbrænding og fjernvarme koster samfundet dyrt

Samfundet er taberen i kampen mellem affaldsforbrændingen og fjernvarmen. Ejerskabet, hvor forbrændingsanlæggene ejer produktionsanlæggene og sælger fjernvarme til fjernvarmeforsyningen på nabogrunden, har spillet fallit. Ejerskabet har bevirket, at forbrændingsanlæggene ikke har effektiviseret produktionsanlæggene, fordi effektiviseringerne hovedsageligt kommer fjernvarmeforbrugerne til gode. I stedet har advokater tjent formuer på uenigheden mellem forbrændingsanlæggene og fjernvarmen om fjernvarmepriserne.

Røggaskondensering, der kan få 10-18 pct. mere varme ud af røggassen, er en gammel teknologi, der først nu er ved at blive installeret på flere forbrændingsanlæg. Forbrændingsanlæggene, der ejer produktionsanlæggene, har ikke været interesseret i at etablere røggaskondensering, da anlæggene mest kommer fjernvarmeforbrugerne til gode.

Det er ikke kun organiseringen mellem fjernvarme og affaldsforbrændingen, der har fejlet. Skiftende regeringer og skatteministeriet har udviklet et forfejlet afgiftssystem, der bremser effektiviseringen i sektoren. Da affaldsvarmeafgiften i 2010 blev ændret fra en afgift pr. ton affald til en afgift på varmeproduktionen, blev der introduceret en rabat på røggaskondensering på 10 pct.

Hammel Fjernvarme producerer ca. 15 pct. ekstra varme på værkets røggaskondenseringsanlæg. Det betyder, at Hammel Fjernvarme har fået en ekstra afgift på de sidste fem pct. varme, der bliver produceret på røggasanlægget. Denne ekstra afgift har bremset forbrændingsanlæggenes interesse for røggaskondensering. Varmepumper, der også kan forbedre effektiviteten, er ligeledes en teknologi, der næsten ikke eksisterer på forbrændingsanlæggene, da varmepumperne rammes tilsvarende af affaldsvarmeafgiften.

På Hammel Fjernvarme bliver varmen produceret dels i en affaldsovn og dels i en flisovn. Bestyrelsen overvejer at installere en absorptionsvarmepumpe på begge linjer, men affaldsvarmeafgiften gør, at regnestykket for affaldslinjen er mindre rentabel, når der skal betales afgift af varmeproduktionen.

I disse dage tales der meget om benchmark. Forbrændingsanlæggene har indgået en frivillig benchmark-aftale om at spare 200 mio. kr. Jeg mener, at vi skal vende bøtten og benchmarke politikerne og skatteministeriet. De dumper alle! Afgiftsanalysen er også udsat – politikerne er mange år bag efter udviklingen.

Med en bedre afgiftsberegning, der præmierer de effektive værker, og en samarbejdsvillig fjernvarme og forbrændingssektor kunne der have været installeret røggaskondenseringsanlæg og varmepumper på alle forbrændingsanlæg for 15-20 år siden. Anlæggene ville være afskrevet for længst. Vi kunne have en sektor, der ville være 10-20 pct. mere effektiv, som ville give langt over 300 mio. kr. om året. Så skrot udgifterne til administrationen af en benchmark-analyse. Politikerne bør i stedet ændre afgifterne, således at de effektive værker præmieres. Så kommer udviklingen af sig selv.

Inden for det seneste år er der sket meget positivt nyt. Flere forbrændingsanlæg er blevet købt af fjernvarmeforbrugerne. Tidligere var det kun Aars og Hammel Fjernvarme, der havde dette unikke ejerskab. Ingen dobbelt administration, dobbelt vagtordning, ingen omkostninger til advokater ved prisuenighed. Ingen modpart, der bremser udviklingen, hurtige beslutninger og gennemførelse af alle rentable projekter.

Udviklingen med at lægge fjernvarme og forbrændingsanlæggene sammen bør fortsætte. Så vil flere anlæg gå fra afvikling til udvikling. Bedre sent end aldrig, men vi skal også have politikernes hjælp til at fjerne affaldsvarmeafgiften fra røggaskondenseringsanlæg og varmepumper, for at det kan lykkes.