Kronik: Støj er en overset smitterisiko ved corona

 

Gert Porse er certificeret arbejdsmiljørådgiver og arbejder som arbejdsmiljøkonsulent i Orbicon | WSP Illustration: Privatfoto

Et overset problem ved genåbningen af arbejdspladserne efter coronaen er den smittefare, medarbejdere udsættes for, når de arbejder i miljøer med høj baggrundsstøj. Derfor skal vi tage højde for akustik, støj- og lydniveau, når vi genåbner.

Som autoriseret arbejdsmiljørådgiver ser jeg mange forskellige typer arbejdspladser, og der er nu fokus på, hvordan man kan organisere sig på arbejdspladserne, så smitterisikoen minimeres. I forbindelse med genåbningen af et tv-show, hvor jeg var rådgiver, gjorde jeg en erkendelse, som egentlig ligger ligefor, når man som jeg har arbejdet med støj i arbejdsmiljøet i mange år: Smitterisikoen stiger med støjniveauet.

I det konkrete musikshow havde man de gjort en stor og gennemtænkt indsats for at undgå smittespredning. Alle deltagere, der skulle sminkes, havde hver deres sæt sminke. Sminkørerne brugte ansigtsskærm og mundbind, alle deltagere havde egen mikrofon og øresnegl med navn på, der blev holdt afstand på scenen og alle andre steder - eller næsten, erfarede jeg under de sidste prøver.

Under prøverne var der et stort antal mennesker på arbejde i studiet. De havde ind imellem behov for at kommunikere. Men man kan ikke råbe hinanden op på to meters afstand, hvis lydniveauet er meget over 80 dB(A). I den situation glemmer de fleste mennesker afstandskravet på én meter og råber ind i øret på den, som de ønsker at sige noget til på kort afstand. (Når man råber eller synger, er kravet to meter fordi spytfrigivelsen sker med større hastighed, end ved almindelig tale).

Covid-19 smitter formodentlig kun rent teoretisk via øret, men dels kan øjne og næse også blive ramt, dels vil modtageren efterfølgende kunne røre sig ved øret eller håret og så i øje eller næse.

Hypotesen underbygges af, at nogle af de værste eksempler på smittespredning netop er sket på steder med et højt lydniveau. F.eks. skibaren i Tyrol, natklubberne i Seoul, samt slagterier i Tyskland og USA. Alle steder hvor der har været et højt støjniveau. Ikke at det er den eneste årsag, men manden der smittede 54 på fire natklubber i Seoul på en aften/nat har næppe nyst på dem alle sammen.

Set i det store perspektiv er risikoen ved at optage et par tv-shows, imens smittetrykket er så relativt lavt som det er tilfældet i øjeblikket i Danmark, ret begrænset. Men samme mekanisme gælder rigtigt mange andre steder, nu hvor vi åbner mere og mere op, og det kan få stor betydning for, om det går godt eller galt.

Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø (NFA) fra 2018 angiver 17 pct. af de danske lønmodtagere, at de arbejder i så høj støj, at de i mindst i en fjerdedel af arbejdsdagen er nødt til at råbe for at kommunikere med én, som står lige ved siden af. Værst er det på slagterier, men de fleste produktionsvirksomheder, næsten hele bygge-anlægsbranchen og mange andre er udfordret af høje støjniveauer.

Brug af ansigtsmasker vil formodentlig fange spytdråber fra den som taler/råber. Desværre gør det ikke tale lettere at forstå i støjfyldte omgivelser – og så er det ret irriterende at have på, når man taler. Mange trækker ligefrem mundbindet ned, når de vil sige noget.

Behovet for at kommunikere med andre mennesker ligger så dybt i os, at det vinder over de flestes smittefrygt. Jeg er derfor ikke særligt optimistisk i forhold til, at vi kan løse hele problemet med instruktioner og oplysning. Men det er dog et skridt på vejen, og jeg vil da også opfordre Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet til at medtage det i deres informationskampagner.

Det er oplagt, at diskoteker og natklubber ikke kan fungere som før, uden at smitterisikoen bliver stor. Men på værtshuse og caféer, hvor der spilles musik, vil det heller ikke være muligt at tale sammen i et nogenlunde normalt stemmeleje på én meters afstand eller to meter, hvis man råber. Vi har da også allerede set de første tilfælde af smitte på et værtshus efter genåbningen.

Rigtigt mange spisesteder lider af dårlig akustik. Hvis der er blot halvt fyldt, kan man heller ikke her tale sammen på to meters afstand. Enten råber man, eller også læner man sig frem imod hinanden. Det ligger dybt i os og er meget svært at forhindre. Mange steder kan tjeneren ikke modtage bestillinger på hverken én eller to meters afstand, når vi når lidt hen på aftenen.

Spisesteder kan opnå meget ved at forbedre akustikken. Noget, de også vil få glæde af på længere sigt. På mange produktionsvirksomheder tror jeg også, at vi kan finde løsninger. Men diskoteker og værtshuse med høj musik, dårlig plads og dårlig akustik, ser jeg ingen løsninger for lige nu og mener derfor ikke, at en genåbning er forsvarlig på nuværende tidspunkt.

Selvom vi har en stor viden om, hvad man kan gøre ved mange af problemerne, prioriteres det ikke særligt højt politisk, da prisen for høreskader stort set betales af den enkelte og ikke af samfundet. Måske er det forklaringen på, at myndighederne heller ikke i denne situation, er opmærksomme på støjs følgevirkninger.
Helt akut kan vi alligevel gøre noget for at begrænse risikoen i støjfyldte miljøer, når det drejer sig om arbejdspladser. Nogle har f.eks. indrettet sig, så smittekæderne bliver kortest mulige. Men jeg savner et medspil fra myndighederne, hvor man i det mindste oplyser virksomhederne om problemet.

Vi kan forhindre smittefare ved at have et passende lydniveau og indrette eller lyddæmpe lokaler, så man bedre kan tale sammen. Det bør blive en konsekvens af corona-krisen, og ud over, at det bliver mere sikkert, bliver det også behageligere at arbejde og være i lokaler, der ikke er alt for støjbelastede.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Omsider et område hvor de yngre generationer viser vejen. De kan sagtens sidde på restaurant i en gruppe, hver med deres mobiltelefon, uden at kommunikere verbalt. Til gengæld kan de vist godt være på nettet med sidemanden. Meget få spytdråber ?

  • 5
  • 1

Uønsket/ubehagelig lyd kan også distrahere/stresse under formelle støjgrænser. Fx musik og reklamevideoer i butikker. Jeg bemærkede, at ørepropper kombineret med højkvalitets-høreværn ikke kunne udelukke muzak/reklamer effektivt i et byggemarked. De højere frekvenser skærer lige igennem. Lydfolket bag disse ting ved desværre sikkert godt hvad de gør...

  • 4
  • 1

Af teksten fremgår det ganske klart, at det IKKE er støj i sig selv, der virker smigteforøgenze, men at det er folks behov for at rykke tættere på hinanden for at kunne høre hinanden, og at der råbes højere, hvilket medfører flere spyt partikler i talestrømmen. ?

  • 2
  • 1

Det er urealistisk med høreværn med intercom på diskoteker, men det burde være et lovkrav på støjende arbejdspladser.

I fly bruger man aktivt støjdæmpende hovedtelefoner med mikrofoner der sidder direkte foran munden, det må også kunne bruges på arbejdspladser, især kombineret med nærhedssensorer, så folk der er i nærheden af hinanden kommunikerer elektronisk, uden at deres kollegaer længere væk hører med.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten