Kronik: Staten skal støtte udbredelsen af elbiler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Staten skal støtte udbredelsen af elbiler

Deutsche Post har stor succes med sine eldrevne varebiler StreetScooter, og vil nu fordoble antallet til 20.000. Postvirksomheden satte selv produktionen i gang, da ingen bilproducenter ønskede at gøre det. Illustration: DHL

 

Den tyske postkoncern har udviklet en city-varevogn, der kører på el, og succesen er nu så stor, at kapaciteten skal fordobles fra 10.000 til 20.000 varevogne. Samtidig ser postkoncernen det som realistisk at sælge op mod 100.000 varevogne om året, ifølge Manager magazin.

Der er to ting, som er interessante ved den historie:

For det første opstod ideen til – og selve udviklingen af – el-varevognen i miljøet omkring universitetet RWTH Aachen, hvor man etablerede en virksomhed med navnet StreetScooter, og ikke hos de store automobilproducenter.

I Aachen så man muligheden for at udvikle et el-baseret transportmiddel til at udlevere varer i byer. Da de store etablerede bilproducenter ikke så et marked for den slags løsninger og ikke ville udvikle el-løsninger med postkoncernen, endte det i 2014 med, at postkoncernen købte virksomheden StreetScooter, der udviklede de første el-varevognmodeller. Hos den tyske postkoncern havde man nemlig forstået, at kritikken mod tung trafik i byer kombineret med partikelforurening vil udfordre deres pakkelevering i fremtiden. Ideen til el-varevognen opstod altså ikke hos de store etablerede virksomheder, men omkring et forskningstungt universitet.

Hvis vi vil have en hurtig grøn omstilling og elektrificere vores samfund, så er eksemplet med de tyske el-varevogne netop et eksempel på, hvorfor staten i højere omfang skal støtte udbredelsen af el-automobilløsninger.

Det andet interessante punkt er, at efterspørgslen efter el-varevognen nu stiger løbende. Kommuner og håndværkere har fået interesse for postkoncernens transportmiddel. Det betyder, at der er et marked for el-varevogne. Hvorfor har de etablerede automobilproducenter ikke handlet på det behov og udviklet passende egne el-varevogne? Svaret ligger nok i en blanding af en forkert behovsanalyse og udfordringen i at udvikle langsigtede løsninger uden at kende 100 procent til tekniske løsninger, investeringsniveau og markedsstørrelse.

Elbiler vil nok komme, når markedet er klart til det, hører man ofte – altså når forbrugere efterspørger elbiler, og producenter har de rigtige tekniske løsninger. Men hvis vi vil have en hurtig grøn omstilling og elektrificere vores samfund, så er de tyske el-varevogne netop et eksempel på, hvorfor staten i større omfang skal støtte udbredelsen af el-automobilløsninger.

Hvorfor skulle forbrugerne have interesse i mere klimavenlige og mindre forurenende løsninger, hvis de nuværende diesel- og benzinløsninger dækker behovet tilstrækkeligt, og hvis de nye løsninger er dyrere? Hvorfor skal de etablerede bilproducenter bruge formuer på at udvikle el-baserede løsninger, mens produktionsapparater, udviklingsafdelinger og milliardtunge afskrivninger er bundet i teknologier omkring forbrændingsmotorer, og kunderne kun i begrænset omfang efterspørger el-baserede løsninger?

Børsnoterede virksomheder er tvunget til at aflevere regnskaber hvert kvartal, og de fleste aktionærer og analytikere forventer hvert kvartal kun én ting: bedre resultater end sidste kvartal. Hvis de respektive managere ikke leverer som ønsket, bliver de ikke længe på deres post.

Det fører til følgende dilemma: Hvordan skal virksomheder prioritere at udvikle klimavenlige løsninger, som er dyre og kan tage lang tid at udvikle, hvis for eksempel salget i Kina svigter, lønninger i ens fabrikker stiger, eller aktionærerne kræver et bedre resultat næste kvartal?

Dilemmaet bliver større, når ens marketingafdeling rapporterer, at der ikke er interesse blandt forbrugere for at købe klimavenlige løsninger, som sandsynligvis vil være dyrere i starten, da udviklingen er dyr og produktionsomkostningerne til de første få automobiler er høje.

Når jeg nævner postkoncernens el-varevogne og virksomhedernes dilemmaer, skyldes det, at jeg løbende fra politisk side hører, at vi skal have mindre regulering, og at virksomheder (eller markedet) nok selv skal komme med de rigtige løsninger. Samtidig har man fra politisk side skrottet eller forringet store forskningspuljer, som netop er nødvendige for at udvikle langsigtede klimavenlige løsninger. Jeg vil gerne slå et slag for:

  • Langsigtet grundforskning på og omkring universiteter kan hjælpe med at skabe nye klimavenlige løsninger.

  • Med den rigtige regulering kan man gøre det nemmere for virksomheder at udvikle klimavenlige løsninger, da også alle konkurrenter skal bevæge sig i den retning.

Jeg mener ikke, at staten skal regulere alt, og der er sikkert mange områder, hvor det vil give mening at lave den nuværende regulering om. Men i forhold til den grønne omstilling af transportområdet mangler Danmark en fremtidsversion. Uden at dræbe innovation med alt for snæver regulering er det statens opgave at sætte de rigtige rammer for fremtidige klimavenlige løsninger.

Jeg vil gerne tydeliggøre det på transportområdet, hvor mange tekniske løsninger allerede er til stede og bare venter til at blive implementeret. Transport er et område, som stadig stiger i CO2-udledning – både i Danmark og internationalt.

For det første skal vi minimere flytransporten og gøre den dyrere for at afspejle de reelle klimamæssige omkostninger. Vi skal betale mere for at flyve, kompensere for CO2-udledning, og hvor det er muligt bruge andre mere klimavenlige løsninger, som for eksempel tog. Især i et lille land som Danmark har vi ikke brug for at øge indlandsflyvninger, men det modsatte.

Hvis vi udbygger vores tognet, hjælper DSB med at købe højhastighedstog og indfører timemodellen, så man kan komme fra Aalborg til København i løbet af tre timer, så går det faktisk hurtigere med tog end med fly (hvis man regner security-check og transport ti/fra lufthavnen med). Også til udlandet kan man nemt komme med tog, hvis vi støtter de internationale forbindelser, eksempelvis med genindførelsen af nattog mellem København og Hamborg via Padborg. Hvis staten kan skabe de rigtige rammer, kan vi øge markedet for togtransport og mindske markedet for flytransport.

For det andet skal vi styrke udbredelsen af køretøjer med nul eller lav CO2-emission. Det kan gøres igennem flere elbiler, brændselscellebiler og electrofuels. Kritikken er rigtigt, at elbiler ikke er betydeligt mere klimavenlige end benzinbiler, hvis strømmen kommer fra kulkraftværker. Men med det rigtige energimiks er elbiler mere klimavenlige og kan gøre en stor forskel i forhold til partikelforurening og støj.

Det vil altså hjælpe os på klimafronten, hvis staten laver flere incitamenter for at øge salget af elbiler i Danmark – ligesom alle vores nabolande gør. Electrofuels, dvs. brint fremstillet af biomasse eller syntetisk, kan være et godt alternativ til fossil energi for applikationer med et højt energiforbrug, som for eksempel køretøjer på byggepladser eller i skibstrafik.

Samtidig skal vi ikke bare udskifte benzinbiler med elbiler. Det kræver for mange unødvendige ressourcer at fabrikere elbiler til alle husstande i Danmark. I stedet skal vi styrke delebilsordninger og gør det nemmere at skifte mellem forskellige transportmidler. Klimavenlige løsninger skal nemlig betyde, at vi gør det smartere at komme fra A til B, ikke at gøre det mere besværligt. Der kræver et opgør med nuværende afgifter og fradrag.

Et nyt afgiftssystem bør sikre, at man betaler for de kørte kilometer med en pris, der afspejler de reelle samfundsøkonomiske omkostninger ved transporten (inkl. energiforbrug, klimakonsekvenser og miljøforurening). Den såkaldte roadpricing vil ikke betyde en afskaffelse af biler, men vi vil får flere delebiler, som kombineres med cykel eller kollektiv transport.

For det tredje skal transportministeriet arbejde meget tættere sammen med vores Energi-, Forsynings- og Klimaministerium. Når vores transportområde i løbet af de næste år bliver omstillet til el, så skal vi tænke vores energiforbrug og vores transport meget mere sammen.

Biler, lastvogne, tog og færger kommer til at være store energilagre, når de kører på el og har store batterier. Når de ikke kører, har disse et kæmpe potentiale for at gemme al den strøm, som vores vindmøller og solceller producerer. Når de er opladet, men ikke i brug, så er de batterier en stor strømkilde til vores husstande. Det hele skal tænkes sammen i smart grid-løsninger, hvor el gemmes og bruges på tidspunkter og steder, hvor det er smartest, altså mest klimavenlig, billigst og mest effektivt.

Nytænkning på transportområdet er altså nødvendig. Eksemplet med postkoncernens el-varevogn viser, at vi har brug for støtte til langsigtede løsninger, hvor markedet ikke er helt udviklet endnu. Desuden hjælper den rigtige regulering virksomheder med at udvikle mere klimavenlige løsninger. Helst så hurtigt som muligt.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak til Jonathan Ries for et fornuftigt debatindlæg, med konkrete løsningsforslag.

Imidlertid er problemet jo ikke at finde en afgiftsmodel, der tilgodeser elbiler - Problemet er, at finde nogle politikere der gider stemme for det.
De fleste ansvarlige danskere kan jo godt se logikken i, at vi skal have flere elbiler (-køretøjer). Og ærlig talt tror jeg også, de fleste danskere ville være villige til at betale for en elbil-omstilling via de normale afgifter på benzin- og dieselbiler. (evt. med midlertidig omstilling via hybridbiler)

Så kan en eller anden smart person forklare mig, hvorfor i hele hulen vi har fået den her ligegyldige afgiftsnedsættelse på normale biler?!

  • 22
  • 12

Så kan en eller anden smart person forklare mig, hvorfor i hele hulen vi har fået den her ligegyldige afgiftsnedsættelse på normale biler?!

De kan godt lide stanken af diesel og tanken om NOx i alles lunger. Det lugter af fremskridt og vækst som vi kender det fra de gode gamle dage.

Nej pjat de ved godt at den personligt ejet bil står for fald på grund af teknologier som selvkørende transport tjenester og den allerede igangværende el-cykel revolution. Derfor gælder det om at få skovlet nogen vare ud af butiken mens der stadig er interesse for disse forældede fossil biler, som man oven i købet selv ejer, og betaler i dyre domme for ikke at bruge 90% af tiden.

Nogle tal jeg fandt fra en anden artikel. Jeg ved ikke om de er korrekte men hvis de er så er personbils kaos problem i byerne løst for rigtigt mange mennesker.

Let me put things in perspective:
75% of all people in the modern world live in cities & urban environments.
75% of all their traffic movements is within a short range of 0 ~ 10 km.
75% of all those traffic movements is being made individually.
For almost 50% of all traffic movements in the modern world the car is the least suitable mobility vehicle!

Lad os få nogle biler ud af butikken i en fart, penge fra jeres lommer over i statens skattekiste.
Mhh duften af ny bil....din sidste bil.

  • 6
  • 5

At formulere HVAD kræver kun fantasi og kreativitet, og det er der ingen ben i.
At formulere HVORDAN kræver indsigt og arbejde, og det er det svære.

Der er kun én, der har opnået praktiske resultater med en HVAD - formulering, og det var ham der, der
startede en 6- dages arbejdsuge med HVAD formuleringen: "Der blive lys"---- og det blev der knag'eme. Ikke ét ord om det praktiske HVORDAN -bøvl med at lave et Big Bang, starte et hav af atomreaktorer, få disse placeret i pæne geometriske mønstre i et stort tomrum og endelig få en masse skærver til at fistre rundt om de enkelte atomreaktorer.

Jeg efterlyser en større bevidsthed om HVORDAN i stedet for HVAD.

  • 4
  • 2

nogen bare gør det og laver lige det el-køretøj der opfylder deres behov. At de gør det uden om de store og at det kan betale sig for dem økonomisk. Vi kommer til at se meget mere af dette "lokalt" producerede el-køretøjer.
Her en lille film om firmaet og deres varebil.
https://www.ptc.com/en/case-studies/street...

Sådan et nyt firma er heller ikke bundet af nogen gamle "diesel" investeringer der skal tjenes hjem før vi kan komme videre. Sådan et moderne bil firma kan oven i købet tillade sig at være producent af den konkurrerende teknologi el-cyklen.
https://www.streetscooter.eu/produkte/work...
https://www.streetscooter.eu/produkte/work...

Det er den teknologi der ikke bliver erstattet af nogen el/brint/syntfuel bil teknologi. Hvorfor skulle man dog det?.
https://www.tv2lorry.dk/artikel/blodbude-k...

  • 0
  • 2

Alt kan lade sig gøre - bare STATEN betaler med andres penge. Igen og igen skal vi høre på det evindelige tiggeri ved de offentlige kasser fra diverse såkaldte "miljøorganisationer" ikke mindst fra VedvarendeEnergi. Bevares, det er da i den bedste mening, men trættende.

Hvornår lærer disse organisationer, at al ny teknik skal understøtte velfærdssamfundet, både teknisk og økonomisk ?

Fossil transport understøtter ved effektiv teknik og supplerer velfærdssamfundet med 17 milliarder i skatter årligt, alene fra registreringsafgiften.

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi`s forslag vil berøve samfundet store økonomiske værdier, uden at forbedre noget som helst, faktisk forringe transportsektorens effektivitet. Og i øvrigt: Hvad er egentligt energiregnskabet på de ønskede elektriske tog ? Mig bekendt er energiforbrug afhængigt af vægt og hastighed og acceleration, og til dato er togdriftens energiregnskab slet ikke korrekt belyst på konkrete målinger. DSB har til dato lykkedes med at undslå sig for at foretage sådanne.

  • 6
  • 6

Det er lidt en hønen eller ægget kommer først situation. Kronikkeren skriver at forbrugerne ikke efterspørger el-drevne køretøjer. Men det tror jeg nu at der er mange, der gør - men da producenterne ikke i tilstrækkelig høj grad producerer dem, er der ikke nok at vælge mellem for forbrugerne - som så i mange tilfælde bliver "nødt til" at vælge den gamle teknologi, én gang mere - i håb om at "om 5 år er der sket noget mere på den front, så min næste bil kan blive den el-bil som jeg ønsker mig". Derudover er der en mellemregning, der også skal være i orden - nemlig infrastrukturen for el-biler. For så længe den ikke er udbygget nok, vil det også bremse lysten til at købe den næste bil som el-bil. Jeg tror ikke det gør så meget at strømmen til el-bilerne kommer fra fossildrevne kraftværker - det vigtigste for den enkelte forbruger er at være med til at forureningen kommer væk fra vejene og over i centrale lokationer, hvor den bedre kan styres og med tiden blive skiftet ud med mere miljøvenlig produktion af el.

  • 3
  • 1

.......en dansk produktion af elbiler, uden at lade sig skræmme af de tidligere fiaskoer :)

For når jeg tæller de interesserede og meget kyndige her i debatten må det da være en overkommelig sag at få en sådan virksomhed op at stå.

  • 3
  • 4

.......en dansk produktion af elbiler, uden at lade sig skræmme af de tidligere fiaskoer :)

For når jeg tæller de interesserede og meget kyndige her i debatten må det da være en overkommelig sag at få en sådan virksomhed op at stå.

I princippet er idéen ikke helt dårlig. Hvis debatørerne består af meget forskellige faggrupper, kunne det være at:

  • En kommune eller en ejendomshandler, ville sponsorere et stykke jord.
  • En arkitekt (eller arkitektfirma) ville sponsorere arkitektprojektet.
  • En bygningsingeniør (eller ingeniørfirma) ville sponsorere ingeniørprojektet.
  • Et entreprenørfirma / håndværker ville sponsorere byggeriet.
  • En beton element fabrik ville sponsorere elementerne.
  • Plus selvfølgelig alt det, der skal til for at designe og bygge en bil.

Men altså - I forstår tanken? Hvis det kunne lade sig gøre, ville det jo blive ret billigt at komme igang. Alt ovenstående er jo omkostninger i millionklassen, som man ofte ville skulle igennem først, næsten før man kommer til tegnebordet.

  • 0
  • 1

......staten poster jo milliarder i fejlslagne projekter......og nærmest mamasochistisk forsætter med IT fejltagelserne....senet med signaler kontra tog computere og Århus Letbane....Kunne det så ikke være en win win situation, for staten at få lavet noget elektrisk hardware (læs elbiler) der som vindmøllerne kunne blive en eksportsucces ?

IT magter vi jo åbenbart ikke :(

  • 4
  • 2

.......en dansk produktion af elbiler, uden at lade sig skræmme af de tidligere fiaskoer :)

For når jeg tæller de interesserede og meget kyndige her i debatten må det da være en overkommelig sag at få en sådan virksomhed op at stå.

Det er noget du virkelig bør læse meget op på. Der er en rigtig god grund til alle store bilproducenter i den vestlig verden er etableret for omkring 100 år siden.
Det kræver 3-cifrede milliardbeløb at etablere en bilproduktion der kan konkurrere på det brede personbilsmarked.
Er der noget det absolut ikke er en overkommelig sag at få op at stå, så er det en masseproduktion af personbiler.

Men jo det er muligt at lave en prototype af en Hope Whisper, der aldrig ville have en chance på markedet, og som falder fra hinanden når den triller ind i en træbande med 3 km/t.

Niceproduktion af specialbiler er nok en anden sag. Varebiler, skraldebiler etc.

  • 3
  • 2

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi`s forslag vil berøve samfundet store økonomiske værdier, uden at forbedre noget som helst,


København kæmper med overholdelse af NOx-krav.

Mange store danske byer har et luftkvalitetsproblem omkring større vejkryds. Uanset om EU er efter os for dette eller ej, er det et reelt problem.

Man kan komme med alle mulige indvendinger om forurening fra produktionen af elbilerne og fra produktion af elektriciteten til elbilerne, men elbiler er en stensikker metode til markant forbedring af nærmiljøet i disse byer.

  • 10
  • 0

Knud Erik Westergaard viste i 1992 at det var muligt at sætte en produktion igang. Desværre var tiden ikke moden til en større udbredelse på grund af afgifter,dyre batterier og politiske modviljer her og i Tyskland. Firmaet gik konkurs i 1998. Men i 2007 blev produktionen genoptaget i Norge under navnet Buddy. Hvor den stadig er i en meget moderat produktion der udgør totalt ca. 1200 eksemplarer totalt.

https://www.buddyelectric.no/buddy/

Men underkastede man denne lille fikse bil en grundig teknisk revision der gjorde den 4 sædet( den har tre idag) og tilpassede den til den nuværende interesse og virkelighed for elbiler tror jeg sagtens den kunne blive mere udbredt.

  • 5
  • 2

Det må være fedt at være rig. Eller uden børn. Eller at bo et sted hvor der er rigelig kollektiv transport.


Og denne afgiftsnedsættelse er ikke i høj grad til fordel for ovenstående, finansieret på bekostning af børnefamilier?

Men prøv at være en børnefamilie i de 90% af landet, hvor kollektiv transport ikke er frekvent/effektiv nok til at få hverdagen og livet til at være rimeligt.
Det du kalder en ligegyldig afgiftsnedsættelse er en beskeden forbedring af livet for helt almindelige børnefamilier.


Der er ikke noget krav om, at man skal have en NY stationcar som familiebil. Det er altid øv når der sker forandring, men giv elbiler ~6 år, og du vil have meget fornuftige alternativer til benzinbiler.
Vi kan ikke stoppe den grønne omstilling bare fordi nogen har fået børn - Det sker jo hele tiden, og så kommer vi aldrig videre.

I øvrigt køber jeg ikke argumentet "men de har det meget bedre i andre lande!!!". At være arbejder i Tyskland har ikke været synderligt imponerende de sidste par år.

  • 4
  • 0

Hej Jonathan,

Jeg er enig med dig, at markedet ikke altid selv kan fremskynde udvikling og staten skal støtte udbredelsen af elbiler. Jeg er også ked af at man har "glemt" elbiler i den sidst aftale om bilafgifter. Dog synes jeg, at vi kan ikke lægge alle ansvar på politikernes skulder. Virksomheder og os-forbruger har også ansvar på den forurening problemstilling. Så længe virsomheder prioriterer aktionær, vi-forbruger vil heller at have en billig bil eller en stor, flot bil (hvis vi har råd til), og politikerne prioriterer deres personlige stemmer, er det problem kun i debat-niveau.

Jeg tror, at vi (politikere, virksomeder og forbrugere) er nødt til at ændre vores tankegang og prioriteter før vi kan samarbejde for at få bugt med det forurening problem. Det bliver ikke nemt da probemet er globalt og der findes stadig politikere og mennesker i verden, som tror at problemet er kun "fake news". Danmark er for lille til at gå vores egen vej. Men mon ikke vi i Europa - sammen - kan påvirke verden?

Jeg håber, at vi er i stand til at aflevere en stadig ren klode til vores børn og børnebørne.
Vh, Linh

  • 4
  • 0

Jeg er ejer af en sådan KEWET. Med solceller og en "Ødrift" inverter, har jeg de sidste 3 år brugt
dens batterier (LiFePO4) til at drive husets forbrug med.

Jeg har herved opsamlet en masse interessant data om mit el-forbrug, -produktion, hvornår og hvor meget.

Den kan køre ca. 100 km på en opladning ved ca. 80 km/t, så den er perfekt til alle småturende, som jo
er >90 % af al kørsel.

Da nu SKAT syntes det er smart at omregne en elbils forbrug fra kwh/km til km/l er den estimeret til at
køre ca. 115 km/l, hvilket heller ikke er helt ved siden af.

Hvorfor er det så lige, at jeg skal betale næsten 2500 kroner om året i GRØNNE afgifter ? ? ? ?

\Petter

  • 5
  • 0

Yep !

  • og der kan man jo så læse, at mit lille eldrevne køretøj, der vejer ca. 550 kg, koster det samme i årlig afgift,
    som en 11 ton tung lastbil . . .

Så jeg værdsætter skam, at du skriver "noget" af svaret findes i linket.

"Resten" af svaret er jo nok, at vores politikere IKKE ønsker elbiler i Danmark.

\Petter

  • 5
  • 0

Det du kalder en ligegyldig afgiftsnedsættelse er en beskeden forbedring af livet for helt almindelige børnefamilier.


Bare ikke hvis man har fire børn, der er begyndt at skyde i vejret. Så er der ikke noget at hente i den nye afgiftsnedsættelse. Den billigere Dacia Lodgy er blevet marginalt dyrere af reformen! Store familieflyttere opfylder ikke de kriterier som giver lav registreringsafgift, så store familier sparer intet på reformen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten