Kronik: Sportsteknologi kan blive nyt dansk vækstområde

OL i Rio er i fuld gang. Begivenheden tiltrækker massive investeringer fra de deltagende lande i håb om at opnå succes og national eksponering. OL er også et udstillingsvindue for ny teknologi, idet bedre udstyr er med til at give de marginale forbedringer som resulterer i topplaceringer.

De etiske aspekter om, hvorvidt præstationen skal komme fra atleten eller udstyret, reguleres i de enkelte sportsforbund. Faktum er, at eliteudøvere er afhængige af udstyret, de anvender, og stiller store krav til det. Dermed tjener de som kvalitetsstempel for udstyr til det hurtigtvoksende sundheds- og fitness-marked, der følger i kølvandet på elitesporten.

I begyndelsen af 2014 holdt Team Danmark en innovationskonference med formålet at bringe fokus på teknologi- og materialeudvikling inden for sport. Med en sportsforbundschefs ord er ambitionen ‘ikke at skabe udstyr, der kan vinde konkurrencer for danske atleter, men sørge for at atleterne ikke taber til de andre lande på grund af udstyret’.

Bagved mange af konkurrencerne ved OL har ingeniører i årevis konkurreret om at give de marginale forbedringer, der kan føre til succes eller fiasko. IPU, som er en forskningsnær rådgivende ingeniørvirksomhed, deltog i konferencen og indledte efterfølgende en dialog med Team Danmark om de teknologiske muligheder.

I IPU mener vi at der er et stort potentiale for at udnytte Danmarks teknologiske forskning til at forbedre sportsudstyr. Men manglende teknologisk infrastruktur såsom testfaciliteter og øremærkede bevillinger til udvikling af sportsteknologi gør det vanskeligt at realisere potentialet.

Markedet for udstyr og teknologi til sport er ekspanderende: Ifølge Persistence Market Research var den globale omsætning af sportsudstyr 66,5 mia. dollars (ca. 430 mia. kr.) i 2013, og det anslås at markedet i 2020 vil vokse til 532 mia. kr. Ud over at markedet for sportsudstyr er lukrativt, og at en sportsbegivenhed som OL virker som et positivt nationalt samlingspunkt, er der en række afledte gevinster, såsom øget folkesundhed og livskvalitet. Danskerne er vilde med at dyrke sport, men hvor er de danske industrivirksomheders andel i ovenstående marked for sportsudstyr?

Med de danske produktions- og håndværkstraditioner, vores knowhow samt den danske tilgang til brugerorienteret produktudvikling, innovation og kvalitet kunne vi stå langt stærkere på dette marked og samtidig skabe vækst, innovation og arbejdspladser.
Eksempler fra det nye Industri 4.0-paradigme kunne være skræddersyede løsninger, som kan tilpasses og udvikles til den enkelte atlet ved 3D-print af udstyr, funktionaliserede materialer, digitale simuleringsmodeller til at optimere udstyr, visuelle systemer der moniterer et holds kollektive bevægelser på banen samt sensorer til at opsamle data under træning eller udøvelse af sporten for at øge præstationen.

Passionerede atleters søgen efter at forbedre sig er en betragtelig innovationsfaktor. Mange virksomheder er startet af innovative atleter. I 1950’erne ville den californiske surfer, Jack O’Neill, udvide sæsonen for surfing. I sin garage limede han stykker af det nyudviklede materiale neopren sammen til det, vi i dag kender som våddragten. Opfindelsen gjorde det muligt at udøve surf-sporten andre steder end i de varme stillehavsbølger, hvilket dannede grundlaget for vækst i flere sportsindustrier. Tilsvarende solstrålehistorier på forretninger skabt i kølvandet af sport findes i adskillige sportsgrene.

Sportsteknologi har potentialet til at blive et nyt dansk vækstområde. Danske industrivirksomheders kompetencer inden for teknologi og produktudvikling af digitale løsninger og avancerede materialer er oplagte. For at udfolde potentialet skal der investeres fra både offentlig og privat side i forskning og udvikling.

Forud for Rio ligger mange års hårdt slid fra atleter, trænere osv., og de har alle bidraget til en fantastisk begivenhed. Kunne OL også anvendes som startskuddet for øget innovation, vækst og arbejdspladser i industrien?