Tak til Jacob Grønlykke for et fint indlæg i Ingeniøren 1. sektion 29 januar 2021.

Jeg er enig i hans konklusion: DER ER HÅB endnu,

MEN

Når man prøver at finde frem til debatten, ved at søge på Ing.dk/243152 bliver man sendt ud på en lang rejse. Man skal først logge ind som medlem af IDA.

Hvorfor er det nødvendigt. Der er masser af smug-kiggere, som burde have lov til at blande sig.

Erik Lindberg

Når jeg tænker tilbage på min studietid så havde jeg mange gode undervisere. Men jo, der var også oplevelser med nogle, som var svære at komme i kontakt med foran tavlerne i auditoriet. Personligt havde jeg nok haft gavn af klasseundervisning i stedet for den autoriebaserede undervisning der for ofte var for envejs.

Morten Kühnrich

Man kommer til at tænke på det berømte Einstein citat: “All religions, arts and sciences are branches of the same tree. " Det må være et af de skarpeste indlæg, jeg har læst i årevis. Der er alt for mange skolatiske discipliner i folkeskolens matematik. " Vi lærer vores børn at regne i stedet for at tænke. " Det rammer med kirurgisk præcision hovedet på sømmet. Den formelle logik kunne være et sted at starte for at bygge den bro der efterspørges her. Matematik er jo logikkens sprog, men ser vi på folkeskolens pensum, så er det slående, hvor lidt slutningsprincipper fylder. Det vil jeg ønske kunne fylde mere - f.eks. i folkeskolens kommende teknologiforståelsesfag.

Fantastisk blog!

Super!

Jeg er få år yngre en dig på DtH, færdiguddannet i 1990.

I mit hoved eksisterer der den tanke (som ikke er min egen), at den fundamentale forståelse for naturvidenskab bringes for sent ind i folkeskolen. I min tid var man nærmest oppe i 7. klasse før den egentlige basale fysiske verdensforståelse kom ind i undervisningen.

Det er alt for sent! Udenadslæren om ekesempelvis grundstofferne og basal forståelse af masse, kraft, energi, strøm, spænding og energi bør være indpræntet inden da.

Det er fordi det er den først i den alder, de unge mennesker begynder at reflektere over de dybere sammenhænge i verden. Uden den basale viden, kan de ikke reflektere, og ikke danne sig et fornuftig billede af, hvordan den fysiske verden fungerer. Det fører i sin tur til at de hellere vil være humanister end STEM'er, som det vel hedderpå nydansk.

Reflektionen er i lige netop den afgørende alder meget mere spændende end den basale viden (og udenadlære) , og derfor skal den fysisiske basisviden være på plads inden da.

må det være noget af et chok for de studerende, hvis de ikke længere har TI-Nspire™ at støtte sig til - hvis de ikke har fået fornyet deres abonnement. Jeg er modstander af, at nøgleviden ligger på nogle servere ovre i USA, som man så lejer sig ind på - en viden, som ´burde være inde i hovederne på studenterne. Ingen computer overgår papir og blyant, når det gælder om at få en grundlæggende matematisk viden

Enig, matematik kan være smukt, men det er også et håndværk. Desværre ryger håndværksdelen for de unge, hvis de hjernevaskes med Maple og andre "hjælpemidler" der i virkeligheden skader deres overblik, fordi de stirrer sig blinde på skalærer og overser det store billede. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har været nødt til at hjælpe mine ph.d. studerende med simple matematiske problemer, fordi de nærmest ikke kan løse en ligning i hånden. Det er sq lidt en skræmmende udvikling.

Jeg havde en snak med en professor på DTU omkring dette. Han mener at forfaldet starter i gymnasiet, og fortsætter på DTU fordi man lukker folk for nemt igennem grundfagene pga taksameterordningen.

Hvad gør en klog? Matematikprogrammerne er jo en super god hjælp når man har styr på det grundlæggende.

lærer man idag matematik med TI-Nspire™. Jeg ved ikke, hvordan undervisningen er organiseret på DTU idag, men hvis det stadig foregår som tavleundervisning som i Ole Brændstrups dage (jeg husker ham som en meget flink mand - og så kunne han lave et to-tal om til et 4-tal ved blot at tilføje en lodret streg til to-tallet) må det være noget af et chok for de studerende, hvis de ikke længere har TI-Nspire™ at støtte sig til - hvis de ikke har fået fornyet deres abonnement. Jeg er modstander af, at nøgleviden ligger på nogle servere ovre i USA, som man så lejer sig ind på - en viden, som ´burde være inde i hovederne på studenterne. Ingen computer overgår papir og blyant, når det gælder om at få en grundlæggende matematisk viden.

Jeg mener at vi i langt højere grad skal anvende teknologi til nye undervisningsformer. Computere bruges i dag - men det synes mere som en digitalisering af den normale undervisning, end at det virkeligt er idéerne der kommer i brug. Der er lidt pixiline spil til de små, men i det store hele virker undervisningen i de fleste folkeskoler præcist som da jeg gik i skole for 35-40 år siden.

Computere giver mulighed for en ny form for undervisning, hvor at lærerne ikke mere skal undervise, men koncentrere sig om at lege med børnene. De behøver ikke, at gå hjem hver dag med hovedpine, fordi at eleverne hellere lærer engelsk på youtube, end ved at læse deres lektier. Computerne kan overtage undervisningsansvaret, og for håbentligt, gøre den langt mere underholdende og interessant, end den er i dag. Vi har mulighed for 3D briller, der kan indlejre 3D i omgivelserne, og måske får vi også mulighed for, at 3D brillerne kan identificere eleverne, så man ikke kan bytte briller, uden computeren opdager det.

Jeg syntes at undervisningen skal gøres mere individuel. I stedet for, at man underviser alle i det samme, som man har gjort i de sidste hundreder af år, så kan man i stedet tage forskelligt udgangspunkt ved undervisningen af eleverne - altså, så man tager udgangspunkt i, hvad eleverne gerne vil lære, og så kommer matematik undervisningen, og anden form for undervisning, som naturligt samtidigt med. Og, har man brug for at eleverne skal lære noget bestemt pensum, så kan man måske motivere eleverne til det, ved at de kan få yderligere indformation om, hvordan at noget f.eks. fungerer. Selv de helt mindste, er faktisk ganske gode til mattematik - men hvor mange ved det? Bare for at holde sig oprejst, så skal de have fag som fysik og mekanik, lære om differentialer og integraler, estimationsbasret regulering, og neurale netværk. Skulle vi følge det nuværende undervisningssystems filosofi, så vil de nærmest ikke kunne få lov at få et job, hvor de skal kunne stå på egne ben og holde balancen, uden at have bestået det.

Jeg har selv været så heldigt, at jeg har haft en langt mere praktisk tilgang til matematik undervisningen. Jeg lærte binær matematik og 10'tals systemet sideløbende, og lærte at anvende matematikken til at bygge computere med. Jeg lærte at lave binære og bcd tællere, sammen med matematikken, og lærte at programmere. Det gjorde, at matematikken blev spændende og interessant, og det første program jeg lavede i folkeskolen, var et primtalsprogram.

Jeg mener, at den form for undervisning giver en større forståelse.

Vi skal gøre langt mere ud af, at give eleverne en intuitiv undervisning, hvor de forstår matematikken, og kan se den for sig. Det med, at matematikken ikke kan forstås intuitiv er noget vås. Vi gør det alle sammen hver dag, og langt de fleste løser enddog meget komplicerede opgaver, som f.eks. at løbe, boldspil, og brætspil, og meget anden kompliceret matematik, hvor det måske i mange tilfælde, kræver en meget god uddannelse, for at kunne løse opgaverne. Mennesker ER mateamtiske problemknusere.

Nu er forfatteren til bogen en ældre mand, vist nogenlunde på alder med en matematiklærer som jeg har lidt fornøjelse af for tiden fordi et ungt menneske ikke kan komme i skole. Oplevelsen er at manden virkelig gør sit bedste, men de unge forstår ham ikke, hans fejl er måske at han tror han skal undervise i matematik, men der er faktisk kun ET fag i nutidens gymnasium og det hedder "præsentation og fremlæggelse", med andre ord meget form og kun lidt indhold.

Jeg tror også at de gamle professorer på DTH har gjort deres bedste, skærpet deres evner og skaffet sig en omfattende viden og prøvet at give den videre så godt de kunne! (Jeg selv fortsatte folkeskolen på DIA så jeg har ikke mødt den type).

Jeg undrer på om næste generation opøver den samme skarphed, jeg gik ikke så meget op i matematik som i sex, jeg har lige arvet en seksualvejledning på 430 sider fra 1945, den var vist solgt i nogle hundredtusinde eksemplarer (så mange må have vidst dengang hvad sex var for noget), og det fik mig til at undre på hvordan vi håndterer viden - dengang fandtes viden i tykke bøger, men hvordan idag?

Er det nok at overlade til google mm at vide for os og strukturere vores viden, eller bør ungdommen idag oplæres i at dykke dybere ned i disse strukturer så de kommer til at beherske dem og selv skabe strukturen i deres viden når de nu ikke længere selv slæber rundt på den som vi andre gjorde? Er det mon opgaven for nutidens og fremtidens undervisning?

Dejlig kronik! Jeg blev simpelthen glad af at læse den. Jeg sad ihvert fald med en slags lykkefølelse, da jeg nåede slutningen. Måske fordi den satte så mange tanker i gang. Undervejs gled tankerne til mit eget studieforløb (jeg er ikke ingeniør) med alt fra dræbende kedelige teoretikere, til sprudlende undervisere, der (også) talte om livet. Til det stigende antal unge med stress på grund af en drejning i [kæft, trit og] retning af mere "resultatorienteret" undervisning, hvor det ønskede resultat ikke er større funktionsniveau, men alene evne til at løse forudefinerede opgaver. Og tankerne gik videre til det gamle motto: "Ikke for skolen, men for livet", som åbenbart er gået mere eller mindre i glemmebogen. Jeg fik helt lyst til at læse debatbogen "Man gjorde et fag fortræd", dels på grund af din skrivestil her i kronikken, dels på grund af det livssyn (og kærlghed til matemtikken) som titlen afspejler. Det førte mig via internettet videre til omtalen af bogen på "folkeskolen.dk" - og til kommentarsporet til den artikel, Så det ser da ud til, at bogen har fået sat nogle tanker i gang rundt omkring. Så som du skriver: "Der er håb endnu". Jeg glæder mig til boghandleren åbner igen.

PS.: Sidste år fik jeg et abonnement på Ingeniøren i julegave af min datter, der er ingeniør. Jeg har forlænget abonnementet i år, fordi der er så meget læsværdigt i dette blad, som nu fx denne kronik.