Kronik: Det skal kunne betale sig at energirenovere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Det skal kunne betale sig at energirenovere

 

Morten K. Mathiasen er bygningsingeniør og energikonsulent hos Byggesagkyndig.nu Illustration: Privatfoto

For ca. fem-otte år siden var interessen for energirenovering af vores boliger på sit højdepunkt. Det kulminerede med solcelle-hysteriet i 2010-2011, hvor filmen så knækkede med nedlæggelsen af nettomålerordningen.

Her var der et passende fokus på at få gjort vores huse og bygninger mere energivenlige. Danskerne ville spare på energien, og der blev igangsat en række gode tiltag, såsom en masse energiuddannelser for håndværkere og rådgivere i byggebranchen.

Jeg kan godt forstå, hvis de private forbrugere bliver forvirrede. Jeg kender ikke til andre brancher, hvor ordninger og tilskud har været så utilregnelige gennem tiden. Det skulle da lige være branchen for elbiler. Så skulle vi have solceller, så skal vi ikke have solceller. Så skal vi energirenovere med tilskud og nu uden.

Med den nuværende regerings nye energiudspil efterlades bygnings- og boligejerne igen i vakuum. Hvad nu? En tredjedel af vores lands samlede energiforbrug bruges i bygningerne, men dem kigger vi ikke på. Men er det ikke fejl at overse en af de største årsager til vores energiforbrug?

Energirenoverede boliger er, forenklet sat op, bedre boliger. At husene bliver varmere og med mindre træk- og kuldegener, er direkte med til at højne livskvaliteten for beboerne. Husene bliver mere værd. Både oplevelsen af dem, men også i kroner og øre. Der findes ikke en ejendomsmæglerkæde med respekt for sig selv, som ikke har udført en undersøgelse af energimærkets effekt på husprisen. Og husets energimærke betyder meget, for når de unge førstegangskøbere skal låne til deres dyre hus, så betyder det meget for rådighedsbeløbet, hvad den årlige udgift til opvarmning er.

Men på trods af det oplever vi rådgivere gang på gang, at folk ikke har den samme interesse for efterisolering. For når besparelsen ikke lige betales hjem på en vinter eller to, »så kan det jo ikke betale sig«. Og det kan det heller ikke. De fleste ‘klassiske’ tiltag som isolering af loftet, udskiftning af vinduer og udskiftning af ældre kedler har en rentabilitet på mellem 8 og 15 år.

Det er desværre min erfaring, at pisken generelt virker bedre end guleroden – medmindre guleroden er rullet i flydende chokolade og drysset med sukker.

Facadeisolering og efterisolering af tage ved udskiftning har tilbagebetalingstider på mellem 30 og 50 år. Solceller og solvarme er typisk betalt af efter 10-15 år. Der findes dog stadigvæk gode tiltag som har en lavere tilbagebetalingstid, (hulmursisolering, udskiftning af termoruder, teknisk isolering mv.) men der er langt imellem dem efterhånden.

Varmepumper tjener sig hjem på 5-10 år, og det skulle så blive endnu bedre med den nedsatte elafgift. Men det er stadigvæk nogle heftige investeringer på mellem 80.000 og 150.000, der skal til for luft-til-vand-varmepumper og jordvarme. Det er for så vidt fint med lave elpriser til varmepumperne, men lavere elpriser bidrager ikke ligefrem til fokus på elforbruget, f.eks. at skifte det gamle køleskab ud. Så der burde være lovkrav om bimålere på varmepumperne, således at afgiftsnedsættelsen kun gælder for elforbruget til opvarmning.

Med Bygningsreglementet er det lovpligtigt at efterisolere ved huset ombygning og renovering. Dette er en god regel, og den bør gøres endnu mere klar. For håndværkerne og ikke mindst husejerne bruger ofte mere energi på at undslippe rentabilitetskravet, end de gør for at overholde det.

Illustration: Lars Refn

Det er desværre min erfaring, at pisken generelt virker bedre end guleroden – medmindre guleroden er rullet i flydende chokolade og drysset med sukker, som det var tilfældet med de første solcelleordninger. Sjældent har de danske boligejere hevet 150.000 kr. så hurtigt og så villigt op af lommen.

Da danskerne for alvor oplevede stigninger på benzin og diesel i midt 00’erne, skete der noget ved vores bilpark. Aldrig før blev der købt så mange små biler, der kørte langt på literen. Det er et fint eksempel på en pisk, der virkede, og derfor mener jeg, at der skal lignende tiltag til, hvad angår prisen på energi til opvarmning.

Det skal simpelthen bedre kunne betale sig at energirenovere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er der rent faktisk :

BR 8.6.4 stk. 3
Elforbruget i varmepumper og køleanlæg, der har et årligt elforbrug på mere end 3.000 kWh, skal måles. Eventuel elpatron forsynes med timetæller eller elmåler. Bestemmelsen gælder for nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.

Og man får i øvrigt kun afgiftsnedsættelse på kwh over 4.000 årligt, og kun såfremt huset er registreret som elopvarmet.
Så hvis man montere flere små luft/luft varmepumper for at "spare" på eksempelvis oliefyret, ja så slipper man måske nok for målerkravet, men til gengæld får man heller ikke noget nedslag i afgiften.

  • 1
  • 1

"Facadeisolering og efterisolering af tage ved udskiftning har tilbagebetalingstider på mellem 30 og 50 år".
Facadeisolering kan være dyrt, men at lægge ekstra isolering når taget skiftes er næppe den store udgift. Jeg har gjort begge dele over mange år, og selvom det var gør det selv, var forbedringen i indeklimaet pengene værd. Besparelsen ligger på 600m3 gas om året, og det kan ikke betale så meget, selvom det nærmer sig en halvering i forbruget.
Under den tid var der forskellige tilskudsordninger, men det lykkedes mig aldrig at hoppe på vognen. Alligevel er jeg godt tilfreds med resultatet og investeringen.
Hvis man vil øge takten med nogle tilskud, bør de måske vare i 5 eller 10 år selvom de så måske er mindre. Det tager nogen tid at beslutte sig for større investeringer og det tager tid at overveje fordele og ulemper. De hidtidige kortvarige indviklede tilskudordninger rykker ikke særlig meget.

  • 3
  • 1

For håndværkerne og ikke mindst husejerne bruger ofte mere energi på at undslippe rentabilitetskravet, end de gør for at overholde det.

Egentlig burde regnestykket: rive ned og bygge nyt sættes i forhold til disse ekstraomkostninger.
Ofte er der bedre økonomi i nyt hus end renovering, medmindre der er en risiko for at støde ind i arkeologiske udgravninger.

  • 3
  • 1

Og husets energimærke betyder meget, for når de unge førstegangskøbere skal låne til deres dyre hus, så betyder det meget for rådighedsbeløbet, hvad den årlige udgift til opvarmning er.

Husets energimærke har ikke en sk.. med udgiften til opvarmning at gøre.

Energimærket er en gang teoretisk makværk, udelukkende lavet for nogle af vennerne kan få snablen ned i boligsælgernes tegnebog.

Et personligt, men meget godt eksempel på hvor skingrende tåbelig mærket er:

https://ing.dk/artikel/kommentar-energimae...

Endvidere er der den lille detalje, at i mange områder med fjernvarme, så for et almindeligt forbrug udgør den faste afgift omkring en tredjedel af varmeudgiften, hvorfor incitamentet for at lave energibesparelser er beskedne, hvis besparelsen måske udgør 2-3.000 kroner om året (og risiko for at fjernvarmeværkets økonomi udhules, så de må sætte det faste bidrag op!),

  • 10
  • 1

var forbedringen i indeklimaet pengene værd.


Det er en ofte overset parameter som er svær at værdisætte.
Her var det selve formålet med efterisoleringen; At forbedre indeklimaet.

Jeg har skiftet til lavenergiruder og ekstra 200mm på loftet (350mm i alt) begge dele af håndværkere på regning.

Min besparrelse på varme regningen er 6-8m3 gratis brænde og tilhørende gratis fritid til at håndtere den mængde, mindre tidsforbrug til brænde er også en komfort forbedring.

Men hvordan måler og værdisætter man det?
Vil andre sætte samme pris på komfort forbedringen som jeg?

  • 6
  • 0

Det skal kunne betale sig at energirenovere.......men de konklusioner de unge førstegangs købere er kommet frem til, er at det kan det næppe.

For huse der skal efterbehandles med isolering er dybest set i klasse med det man i bilbranchen kalder et sminket lig. Bilen er stadig 15 år gammel selv om lakken er ny.

De unge køber ældre huse til nedrivning og bygger et nyt og tidsvarende hus. For så er alt nyt og iorden.

  • 6
  • 1

For huse der skal efterbehandles med isolering er dybest set i klasse med det man i bilbranchen kalder et sminket lig. Bilen er stadig 15 år gammel selv om lakken er ny.

Det kan faktisk diskuteres, for alt afhængig af hvad vi taler for en type hus, kan byggekvaliteten af gamle huse være af en langt højere klasse end nye, og væsenligt mere behagelige for øjnene.

Det drejer sig om at find en balance hvor huset er isoleret fornuftigt, hvilket især tilgodeser komforten, uden det ender i det absurde, og så selve energitilvejebringelsen som lige nu jo primært anses for et beskatningsobjekt.

Hvis vi nu forestiller os, rent hypotetisk, at vi kunne skaffe rigeligt med ren og ufarlig energi, vil det så give nogen mening at isolere ud i det absurde, med risiko for det giver bagslag at bo i en tæt tillukket plastikpose med god grobund for skimmelsvamp og andet sjovt?

  • 7
  • 2

Der findes ting der har den vidunderlige egenskab at være fremstillet med det største hensyn til kvalitet, brugsværdi, skønhed og holdbarhed som gør at de også er værdsat som gamle.

Men de færreste ting er fremstillet med det for øje. De er fremstillet for at klare et problem her og nu og ikke for at kunne modstå tidens tand.

I det segment er Hvidovres små bungalover bygget af træbeton og Ford reservedelskaseser i tredieverne og arkitekt Henningsens statslånshuse i halvtredserne samt alle Vestegnens betonklodser. Ikke at forglemme rædslerne der er bygget og vil blive bygget langs havnekajerne samt i Nordhavn og Sydhavnen.

Skal man pege på en ødsel bygherre kommer man ikke uden om Chr. firtal og arkitekt Theophilus Hansen, sam ikke at forglemme arkitekt Nyrops rådhus i KBH.

Men skal man pege på de virkligt dygtige frembringere af kvalitetsting i deres samtid kommer man ikke uden om Valdemar Poulsen,Ellehammer, Henry Ford, Edison, Eifel.
P.A. Fisker. J.P. Johanson. C.E.Johanson

  • 4
  • 3

I Danmark har vi mange regler, og ikke alle ender med at virke fornuftigt eller hensigten.
Vi har også haft "energiordninger", hvor dyre konsulenter - på samlebånd - lavede rapporter og mærkning. Der er sikkert valide rapporter, men som generel iagttagelse synes de at være ubrugelige og til ringe nytte.

Det er svært, eller nærmest umuligt, at lave et energiafgiftssystem, som ikke kan omgås - med en trailer og en brændesav. Det har jeg ingen løsning på.
Men ellers synes jeg det ville bidrage til motivationen for forbedringer hvis energiafgifterne var progressive - så de relativt store forbrug blev ekstra belastet og dermed gav motivation til forbedringer ?

Hvorfor skal de nye nedsættelser af energiafgiften på el gælde på samme måde for mine 6 MWh og for gamle palæer (eller pakhuse på Vestegnen) med 60 MWh i forbrug ?

Måske udgør trailere med brænde et lille problem, og det er vel (bortset fra partikel-problemet) økologisk, så en simpel løsning kunne være at lægge husets (objektive) boligareal til grund (der er så korrektionsbehov i rækkehuse og lejligheder med isoterme vægge) ?
Hvis udgangspunktet (ganske naivt) var økonomisk neutralt (uændret provenu), så kunne moderne, energibesparende huse få fordele, og store energislugere få incitament ?"

  • 0
  • 2

Selv med den reducerede elvarmeafgift på 15 øre/kWh er afgiften på el højere end meromkostningen til at producere elektriciteten grønt.

Hvis fordelene ved energirenovering tilfalder boligejeren i form af bedre komfort og højere salgsværdi af boligen er det vel også rimeligt at de selv betaler regningen?

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke der kan anlægges rimelighedsbetragtninger på opkrævning af skatter og afgifter.
Systemet er samlet set skruet sammen til at skaffe det nødvendige provenu.
Desuden er meget få afgifter lavet en-til-en, altså at de dækker lige præcis eet formål - de går ind i den store kasse.

Nogle skatter og afgifter indføres af politiske grunde (læs: misundelse) som for eksempel topskat; så kan der bruges alle mulige argumenter for at berettige det ("de bredeste skuldre....").

Andre skatter og afgifter indføres enten fordi det er muligt (e.g. sukker, nødder, spiritus) eller for at regulere forbruget (registreringsafgift på biler, energiafgift, ....).

Desværre, mener nogen / mange, så vokser skatterog afgifter ofte til betydelige beløb, og kan ikke "bare" afskaffes - fordi de er kommet til at fylde meget i det samlede indtægtsregnskab.
Her hører logik og fornuft op - for der skal politisk skaffes erstatningsprovenu ved ændringer.

Selv når staten har overskud, kaldes "råderum" er det naturligvis et svært politisk valg om pengene skal bruges til hospitaler, skoler, broer og tunneler, motorveje, jernbane (suk), folkeskole, højere uddannelse eller forsvar.

Men det ville være rart at aflive flere eksisterende "cash cows" - f.eks. elafgiften, som er overhalet af den økologiske produktion (vindmøller).

  • 1
  • 0

Jow da Karsten.

"""Hvis fordelene ved energirenovering tilfalder boligejeren i form af bedre komfort og højere salgsværdi af boligen er det vel også rimeligt at de selv betaler regningen?"""

Der bare lige den detalje ved dette argument at det er bygningens alder og og stand samt beliggenhed der bestemmer prisen.

3 lags glas, solceller, elpaneler, varmepumper, jordvarme og mer isolering kan give en forhøjet pris men ikke svarende til investeringens størrelse ved salg. Kun hvis alle investeringerne er nye ved salget kan der måske opnås fordele . Men efter 10 år er den fordel væk, da et givet hus så vil blive værdisat efter gennemsnits kvadratmeter prisen i omegnen.

  • 0
  • 2

Ift rimelighed, så gik det på om det var rimeligt at boligejeren skal have tilskud til at gennemføre tiltag, der alene kommer ham/hende til gode. Et gyldigt argument for støtte til bygningsrenoveringer er at det giver sundere boliger, der kan reducere omkostningerne i det offentlige sundhedsvæsen, men så skal der gås langt mere målrettet til værks og så er bygningens energiforbrug måske ikke den rigtige målestok.

Ift eksemplet med elvarmeafgiften udfordrer jeg hvad der er samfundsøkonomisk fornuftigt. Hvis vi kan lave energien billigere grønt end det koster at spare på den, bør vi så ikke øge målene for vedvarende energi i stedet for at stille krav til energibesparelser?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten