Kronik: Skab fokus på boligens klima med en sundhedsrapport

Illustration: Tegning: Lars Refn

I foråret fremlagde Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren sine anbefalinger til at reducere udledningen af drivhusgasser frem mod 2030. En af anbefalingerne går på at koble indeklimaforbedringer med energirenoveringer ud fra den tankegang, at et mere systematisk fokus på boligens indeklima og sundhed – via energiforbedringer – kan medvirke til at skabe større indeklima-opmærksomhed hos den enkelte husejer og dermed også større motivation til at handle.

Jørgen Søndermark er arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg Illustration: Realdania

Ideen om at koble indeklima og energi er udsprunget af ønsket om at sætte reel handling bag boligejernes indeklimatanker. Der er ingen tvivl om, at indeklimaet optager stadigt flere boligejere og boligkøbere, men spørgsmålet er, hvad skal der til for, at de reelt giver indeklimaet samme opmærksomhed som de generelt giver deres bolig.

Én mulighed er koblingen mellem energirenoveringer og indeklimaforbedringer; en anden kunne være en selvstændig vurdering af boligens indeklima; en form for sundhedsrapport i stil med energimærket og tilstandsrapporten.

En sådan sundhedsrapport ville dels kunne give nuværende boligejere et fingerpeg om indeklimatilstanden i deres bolig og forslag til mulige forbedringer, og rapporten ville samtidig kunne give boligkøbere et supplement til det vurderingsgrundlag, de i forvejen ofte læner sig op ad i forbindelse med et huskøb, nemlig tilstandsrapporten om boligens konstruktion og energimærket om boligens energiperformance. Med en sundhedsrapport ville også boligens indeklima og sundhed være kortlagt for kommende boligejere.

En sundhedsrapport kunne udarbejdes og effektueres på mange måder. Spørgsmålet er i første omgang, om tiden overhovedet er moden til, at der indføres en selvstændig rapport.

Hos Realdania By & Byg er ideen om en sundhedsrapport affødt af de udviklingsbyggerier inden for indeklima, som Realdania By & Byg har gennemført indenfor de seneste år. Blandt andet det eksperimenterende nybyggeri Sunde Boliger i Holstebro, hvor nyeste forskning inden for indeklima blev afprøvet i praksis. De mange resultater og metoder fra nybyggeriet har Realdania By & Byg nu overført til det eksisterende byggeri via projektet Sunde Boliger Renovering, som blev igangsat i 2019.

Sunde Boliger Renovering er et projekt, der netop skal bidrage til debatten om indeklimaets betydning for sundhed og livskvalitet ved at vise eksempler på, hvordan indeklimaet kan indtænkes, når forskellige boligtyper renoveres og give inspiration og konkrete løsningsforslag.

Realdania By & Bygs indeklimaprojektet er centreret om tre tidstypiske huse fra hver sin tidsepoke – 1930’erne, 1950’erne og 1960’erne – og tre testfamilier. Husene er valgt ud fra, at de hver især repræsenterer nogle af de udfordringer, som typisk ses i huse fra de tre perioder.

Samtidig er det med til at sikre, at de indeklimaløsninger, som udvikles til husene, kan bruges af flest mulige efterfølgende. Sammen med projektets rådgivende ingeniører, MOE, har vi i første omgang udarbejdet en komplet diagnose af de tre huse.

Der er foretaget en grundig byggeteknisk tilstandsvurdering med stor vægt på at diagnosticere husenes indeklima. Her er der trukket på en bred vifte af data. Nogle data kommer fra undersøgelser i de tomme huse. Andre data er indhentet fra undersøgelser i husene, efter at tre testfamilier er flyttet ind for på den måde at kortlægge, hvor problemerne opstår i samspillet mellem adfærd og hus.

I de tomme huse er der undersøgt for:

  • Farlige stoffer som PCB og asbest.

  • Radon – den radioaktive lugtløse gas, som siver op fra undergrunden mange steder i Danmark.

  • Skimmelsporer for at vurdere udbredelsen af skimmelsvamp i indeluften.

  • Tæthed for at vurdere trækgener og nuværende naturligt luftskifte (og som sideeffekt energiperformance).

  • Termografering for sammen med tæthedsprøven at tjekke, om der er særlige steder i huset, som er utætte, og hvor der ‘fyres for gråspurvene’. Det kan skabe træk og kuldegener og afstedkommer også et unødigt energiforbrug.

  • Støj fra tekniske installationer, da støj både kan være et udtryk for ringe akustik, som får beboerne til at tale højere, men også kan være et irritationsmoment i sig selv.

  • Emhættens effekt for at kontrollere muligheden for at fjerne stegepartikler hurtigst muligt ud af indeluften.

Efter at de tre testfamilier er flyttet ind i husene, er der desuden undersøgt for:

  • CO2-niveau, især i børne- og soveværelser.

  • Temperaturudsving for at tjekke, om der sker overophedning eller er kolde rum.

  • Relativ luftfugtighed for at undersøge om fugtgivende adfærd, f.eks. tøjtørring eller bad giver problemer i et hus uden gode udluftningsmuligheder samt risikoen for kondensdannelse og dermed skimmel på kolde overflader.

  • Partikelspredning for at undersøge, om emhætter og brændeovne spreder partikler rundt i huset.

  • Hormonforstyrrende stoffer for at få et billede af, hvilke ftalater og brommerede flammehæmmere fra familiernes møbler, legetøj, elektronik m.m., der kan hobe sig op i støvet indendørs og påvirke indeklimaet negativt.

Det lyder af meget – og det lyder dyrt. Men i virkeligheden er det overskueligt, hvis fokus rettes på udvalgte undersøgelser, som kan være indikatorer på husets indeklima. Det kunne f.eks. være:

  • Er der mekanisk ventilation?

  • Er der brændeovn? Brændeovnen er en partikelspreder. Det viser flere undersøgelser.

  • Er der en ny emhætte med afkast til det fri? Hvis den er ældre end 10 år, er det værd at gøre den relative lille investering i en ny og tidssvarende emhætteløsning.

  • Er der energirenoveret? Hvis ikke, kan det være vigtigt at sikre mod kolde overflader.

  • Hvordan er husets tæthed og er der varmetab? Som indledning kunne en termografering ofte være nok til at afsløre større ’læk’ i huset.

  • Ligger huset i et område med et højt radonniveau? Radonmålingen er essentiel, da den afslører eventuelle livstruende radonforekomster.

  • Er der skimmelsvamp? Har man skimmelallergikere i familien, er det essentielt for deres velbefindende at få foretaget en skimmeltest i huset. Skimmeltesten kan desuden afsløre byggetekniske skader, som ellers er skjulte.

  • Er huset fra perioden 1930-1988 eller ombygget i denne periode? Så er det en god idé at undersøge for PCB (1950-1980) og asbest (1930-1988).

De løbende undersøgelser af CO2, temperatur, relativ luftfugtighed og støj kan naturligvis ikke her og nu hjælpe en køber i købssituationen, da adfærd kan være meget forskellig fra familie til familie.

Værdierne for boligens CO2, temperatur, luftfugtighed og støj er imidlertid lige så vigtige at følge løbende, også efter indflytning, og for nuværende boligejere, så der kan sættes tiltag i værk, hvis der er tegn på indeklimaudfordringer. På markedet findes adskillige prisbillige sensorer.

Projektet Sunde Boliger Renovering forventes at slutte i januar 2022.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

ja, man kan kun tilslutte sig ideen om sundhedsrapporter/indeklimarapporter fx ved salg.Kunne man derved undgå fejlhandler, opretholdelse af 'kalkede lig' derude og alle de problemer det giver, ville meget være vundet.

Artiklen kommer vist ikke rigtigt ind på afdampning fra byggematerialerne (udover hormonforstyrrende stoffer), mens I var meget inde på mulig sensorisk generende VOC-afdampning i "Appendiks A Afgasning fra byggematerialer i NO-Tech" og "Sunde Boliger Performancemålinger De ubeboede huse”. Måske fordi det var nyere huse, og afdampningen forventes at aftage over tid, og jeres nyeste projekt omhandler gamle huse(?).

Men selv et gammelt hus kan afdampe VOC'ere, hvis beboerne enten har renoveret indvendigt med nyere materialer, eller de har haft et ukritisk forbrug af div. produkter i husholdningen og den personlige hygiejne. Derfor bør man nok også inddrage VOC-målinger/sensoriske målinger i et eller andet omfang, også i de ældre boliger.

  • 3
  • 5

For mig ligner det mere nok en tvungen rapport, der skal belaste et ejendomssalg. Dem synes jeg ikke vi behøver flere af.

Desuden har jeg en fornemmelse af at en indeklimarapport ikke bliver helt uvildig. Forstået således at for mig er det uforståeligt at nye huse, der er totalt tætte, kan have et fornuftigt indeklima. Ikke ensbetydende med at de skal være piv utætte, men et vist mål af kontinuerligt luftskifte er nødvendigt. Selv om man har et internt klimaanlæg har jeg oplevet bekendte og kolleger i nyere byggerier, der klager over dårlig luft selv om der åbnes vinduer af og til.

Desuden glemmer mange at en emhætte, med udkast til det fri, har behov for tilførsel af ny luft. Dvs. selv om den kører, kan den ikke virke optimalt hvis der ikke er lufttilførsel i huset. Jan

  • 7
  • 0

.. så kan endnu en af vennerne få snablen ned i boligejernes tegnebog, og disse kan blive velsignet med endnu en værdiløs rapport.

Som om der ikke var nok af den slags i forvejen.

Nej barber hele cirkusset ned til en (brugbar) tilstandsrapport uden pseudofejl (som at et manglende gelænder skal medføre en K3, der har en helt anden betydning), og hvis køber så ellers er usikker, eller ønsker at have nogle forhandlingsargumenter, så må han entrere med en specialist.

  • 10
  • 0

.. så kan endnu en af vennerne få snablen ned i boligejernes tegnebog, og disse kan blive velsignet med endnu en værdiløs rapport.

Som om der ikke var nok af den slags i forvejen.

Energirapporten/mærkningen er rimeligt objektiv og baserer sig i det væsentligste på bygningens målbare egenskaber. En sundhedsrapport vil endnu mere afhænge af beboernes vaner, medmindre boligen har et væld af teknik og styring.

Ideen er måske god nok, men udførelsen kan blive umulig.

  • 1
  • 2

Energirapporten/mærkningen er rimeligt objektiv og baserer sig i det væsentligste på bygningens målbare egenskaber.

Nej det gør den ikke!

Den baserer sig på et skrivebordstal for hvordan et givent hus typisk kan være ud fra hvad der står i en tabel, men forholder sig på ingen måde til det konkrete hus' reelle energiforbrug.

I bedste fald er den kun misvisende, i værste fald direkte kontraproduktiv.

Og objektiv kan den på ingen måde være, det har fjernvarmemafien effektivt sørget for.

  • 5
  • 0

Får jeg en melding om at vi bruger 65% af sammelignelige bygningers gas og elbehov. Fint, set i lyset af at indeklimaet klares ved rigelig udluftning. Lige nu 19-10-2020 kl.11 er luftfugtigheden 50% og inde temperaturen 23 grade. Sydvendte vinduer og solskin. Ude temperatur 6,7 grad. Når og hvis man har problemer med indeklimaet mener jeg at det syldes manglende udluftning

  • 3
  • 2

Hej Jan, Som du vil se er tanken ikke en 'tvungen rapport', men et oplæg til en måde, man som køber af en eksisterende bolig kan sikre sig et ordentligt indkelima - eller klarhed over de tiltag, der skal til, for at få det. I dag ser vi mere og mere, at det økonomiske klima i mange områder i Danmark tillader at huskøbere kan lege med tanken om at rive ned og bygge nyt. Det er skidt for klima og CO2 udledning, men hvorfor gør de det så? Mange lægger et sundt indeklima til grund. Derfor er vores ide, at man kan støtte en købsbeslutning af et eksisterende hus med en sundhedsrapport, som lægger bekymringerne ned - eller giver mulighed for at sikre sig et afslag i prisen, så problemet kan fikses. Helt enig - emhætten er krumtappen i et sundt indeklima, da en af de største udfordringer for vores sundhed er de stegepartikler, vi selv producerer ved komfuret. De ligner dieselpartikler (ultrafine og hydrofile) og trænger derfor dybt ned i lungerne og kommer sjældent op igen. Danvakprisen gik i år til et pdh-projekt som netop undersøger sundhedsfarerne ved disse partikler. Vi ser målinger som er op mod 8 gange flere partikler i børneværelser end på H C Andersens Boulevard i København i myldretiden. Og ja, emhætten kræver til-luft, ellers kører den hurtigt i 'tomgang'. Det kan sikres med et vindue på klem eller en integration i ventilationsanlægget.

  • 0
  • 1

Kære Christian, forudsætningen for at en sundhedstest af den ejendom, som måske skal danne rammen om din familie de næste mange år, giver mening, beror naturligvis på din interesse for de eventuelle sundhedsudfordringer, der kan ligge gemt. En lang række sundhedsproblemer er usynlige og kan ikke registreres med dine fem sanser. Radongas er lugt- og farveløs, men ærgerlig at have til at sive op fra kælderen til børnenes soveværelser. Skimmel kan registreres af nogle, ikke af alle - men kan påvirke begge slags. VOC'er fra materialer kan sammen med PCB og asbest udgøre trusler mod sundheden, som du ikke kan opdage med det samme. Så hvis familiens ve og vel ligger dig på sinde, har en gennemgang af huset med sundhedsfokus vel mening og værdi? 'Den slags' er der netop ikke rigtig noget af derude - derfor vores forslag om at samle og systematisere 'diagnosen'; som du ser ovenfor blandt andet ved en simpel gennemgang af en række faktorer, som ikke koster noget. En skimmeltest koster heller ikke en formue; den kan fås for omkring 3000 kr, det samme gælder radontesten. Set i lyset af de budgetter der er på spil når der diskuteres nye fliser på badeværelset og andre æstetiske amner, fylder det ikke meget - men kan have stor betydning for trivslen i den kommende bolig. Flytter man endda ind i noget, men siden må fraflytte, kan det vise sig at være et dyrt fravalg ikke at blive klar over den sundhedsmæssige tilstand.

  • 0
  • 0

Er brolagt med gode hensigter. En frivillig ordning ender ofte med tiden til en påtvungen. Desuden, når jeg sammenligner kvaliteten på husstandsrapporterne, eller rettere, med dem der udfører dem, kan jeg se at personlige skøn og meninger ofte finder vej i rapporterne. I den omtalte klimarapport vil hovedparterne af de indgående emner være baserede på skøn. Radon og diverse sporer kan man måle, men resten...??

Vedr. udluftning er det en helt naturlig nødvendighed. Dog må der nok erkendes at to udearbejdende, der kommer hjem efter kl. ca. 17 med ungerne på slæb nok ikke lige tænker på udluftning en råkold eller regnfuld eftermiddag. Hvilket også er en af hovedårsagerne till det dårlige klima i mange nye ejendomme. Reelt set bor man jo inde i en plastpose. Selv et klimaanlæg kæmper jo en hård kamp i det miljø. Især hvis det heller aldrig bliver efterset. Jan

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten