Kronik: Skab ét trafikselskab for hele Sjælland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Skab ét trafikselskab for hele Sjælland

Vi mangler et sammenhængende, attraktivt og forståeligt produkt med god service for borgerne, og ét samlet trafikselskab på Sjælland kunne være en spændende model, mener kronikøren. Illustration: Moe

Den kollektive trafik i hovedstadsområdet kan være svært at finde rundt i. Det ved jeg fra gode amerikanske gæster. Hen over sommeren byttede min kone og jeg lejlighed med en familie fra New York.

Familien var meget positiv over alle deres oplevelser i Danmark – undtagen transporten. Deres ‘tak for lån af lejligheden-brev’ endte med en opfordring til at styrke sammenhængen og internationaliseringen af vores fælles kollektive trafik. Det fik mig til at se vores trafikløsninger med friske øjne.

Vi har nogle udfordringer med den kollektive trafik. Det er et fælles problem, som alle gode kræfter må kigge på. Der er brug for en oprydning og ny fremdrift. Visionen med Greater Copenhagen er et sammenhængende metropolområde på 3,9 mio. indbyggere på tværs af Øresund, og det stiller nye krav til koordineringen, samarbejdet og udbygningen af den kollektive trafik.

Ét samlet trafikselskab på Sjælland kunne være en spændende model. Vi mangler et sammenhængende, attraktivt og forståeligt produkt med god service for borgerne. Som det er i dag, har trafikselskaberne for stærke egeninteresser til for alvor at tænke helstøbte trafikløsninger på tværs. De forskellige regler for cykler i togene er bare et eksempel på det. I S-tog og Lokalbanen er det gratis at medbringe cykler, mens det koster en billet i regionaltog og Metro.

Ikke fordi man ikke har prøvet. Den fælles paraplyorganisation DOT (Din Offentlige Transport) er som udgangspunkt et godt initiativ.

Alle parter i DOT har utvivlsomt gode hensigter, men det ser desværre ikke ud til, at de tre selskaber i nær fremtid kommer til at enes om en brugbar model på tværs, som det måske nok er ambitionen i DOT. Det kan vi gøre bedre. Vi skal komme borgere og virksomheder i møde og give dem de løsninger, de gerne vil have.

Fleksibilitet er nøgleordet, både for bilister og cyklister. Da det blev muligt at tage cyklen med toget, blev kollektiv trafik tilgængeligt for mange flere end hidtil. Det er et eksempel på, at kollektiv trafik også kan boostes og blive langt mere attraktiv for flere, hvis et trafikselskab kan bruge kræfterne på at planlægge det ud fra kundens behov.

Fremtidens trafikant er mobilist. Han eller hun vælger den bedste transportform til formålet, og her er det bæredygtige og effektive transportvalg nødt til at være det mest attraktive valg for at sikre høj mobilitet til regionens borgere.

Kigger vi til udlandet, så ser vi, at man i Wien planlægger metro og busser sammen i ét selskab. En ny metrolinje får helt naturligt nye buslinjer, der kører borgerne til og fra stationen med kort ventetid. Beslutningerne tages her i én regional bestyrelse. Og hos Transport for London planlægges den kollektive trafik sammen med taxi, veje, betalingszoner og bycykler i ét samlet selskab. Det må kunne gøres bedre herhjemme i vores egen hovedstadsregion.

Sjælland er trafikalt set ét område, og trafikanterne forholder sig ikke til grænserne mellem regioner, kommuner, det ene trafikselskab og det andet. Jeg mener, at der skal skæres igennem og laves en ny løsning, der virker – og som virker hurtigt. Der er store fordele ved ét fælles trafikselskab på Sjælland og med én folkevalgt ledelse.

Jeg vil gerne opfordre til, at transportministeren sammen med Folketingets Trafikudvalg og de relevante regionale og kommunale parter sikrer, at beslutningen om et fælles trafikselskab bliver taget, og at der bliver stillet klare krav til organisation, kompetence, deadline og nedsættelse af politisk bestyrelse. Lad os få et Transport for Copenhagen!

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ideen er god men i et land som Danmark, der vil man uværligt rende ind i misundelsesproblemet... Hvis der indkøbes nye busser som erstatning for nedslidte busser i det indre København så skal lokalbusserne omkring Næstved selvfølgelig være lige så nye, selv om de ikke bliver slidt lige så meget... Hvis man investerer penge på en ny nødvendig linje et sted i Storkøbenhavn (eller f.eks. går over til 5 minutters drift på overbelastet linjer), så skal de selvfølgelig også have en ny linje i Odsherred... Hvis ikke man husker sådanne tiltag, så vil skiftende regeringer blive tvunget til at overtage kontrollen med selskabet fordi det har de lovet i deres valgkamp...

  • 0
  • 3

Det DOT indtil nu har fået gjort, at få en hjemmeside. Men det de skal nå, at samle kundeservice, er ikke endnu ikke sket. Men det, som er vigtigere, er om trafikselskaberne samarbejder. Men det giver stadig problemer.

  • 0
  • 0

Dan ét regionalt trafikselskab for hele landet - inkl. lokalbanerne, som skal tages fra regionerne.
De er alene til for at drive hospitaler, ikke lokalbaner - bare se Region Sjæland og Region Syd som i al tydelighed udstiller det.

Med et lovkrav som bl.a. betyder, at dele af landet ikke blot kan melde sig uden for fx det forkætrede rejsekort.

  • 2
  • 0

Du glemte cykler i bussen.
http://www.moviatrafik.dk/dinrejse/Priser/...

Men det er ikke bare om det er gratis eller ej, det er også et spørgsmål om hvornår.
Men det er vel et luksusproblem, for hvordan mon det er i din USAnske venners land.

Det er vel ganske rimeligt at kræve begrænsninger (billet og/eller tidspunkt) af hensyn til almindelige passagerer, og så være lidt large til andre tider. Barnevogne (gratis) fylder jo også, og det er ofte i myldretiden.

  • 0
  • 0

men hvis vi fik det gode gamle HT system med klippekort tilbage vil det være et skridt på vejen ;-)

  • 2
  • 1

Spærretid er dræbende for cykler med tog/regionalbusser, så bliver man afhængige af at arbejdet ligger tæt på stationen, tilbringer busser med skiftetider er det der vælter rejsetiden for kollektivtrafik i forhold til egen bil. Men hvis man kun er fritidsrejsende er det selvfølgelig et mindre problem.
Inden for S-togsnettet er der reelt ikke behov for cykler med bus/metro, regional- og S-togstationer ligger så tæt at man kan cykle resten af vejen.

  • 0
  • 0

Hvis Movia Hovedstaden blev lagt sammen med Movia Syd og Movia Vest, så ville vi være nød til at have et nyt zonesystem, men hvordan skulle dette fungere?
Jeg ville bestemt ikke klage, hvis jeg kun skulle bruge 2 zoner på at komme fra Hillerød til København, men det ville give et kæmpe underskud, og at give over 100 kr. for 2 zoner ville være lige så sindssygt.

  • 0
  • 2

Hvis Movia Hovedstaden blev lagt sammen med Movia Syd og Movia Vest, så ville vi være nød til at have et nyt zonesystem, men hvordan skulle dette fungere?


Trafikstyrelsen har skrevet rapporter og et forslag om det. Men DSB og Movia kan ikke blive enige hvordan man ændre systemet. Det vil enten medfører højere lokalt eller lavere priser regionalt, hvor DSB taber mest. Et andet problemet er, at prisniveaut i Movia Syd er højere end resten af Movia.

  • 0
  • 0

AT et mindre landområde med 5.5 mio borgere har brug for så mange selskaber til at drive lidt offentlig trafik vidner om at der er for mange kokke!
Vi er ikke større end Hamburg og opland eller det halve af London!

Rejsekortet har allerede kostet over 700 mio kr at udvikle.

Tænk hvis vi afskaffede kørselsfradraget, gjorde offentlig transport gratis (man skulle mod betaling kunne reservere en siddeplads i fjerntog) og reducerede privatkørslen i de større byer.

Samfundsmæssig ville det helt sikkert være en økonomisk gevinst.

  • 4
  • 0

..AT et mindre landområde med 5.5 mio borgere har brug for så mange selskaber til at drive lidt offentlig trafik vidner om at der er for mange kokke!...

Det skyldes efter min mening, at vi i Danmark generelt ikke mestrer disciplinen "Big Business". Traditionelt består Danmarks erhvervsliv af en mængde mindre virksomheder, som egentlig klarer sig ret godt.

Men tendensen i dag er, at man vil "kreere" mammutvirksomheder bare ved at fusionere en flok små "virksomheder" og ansætte et antal "kokke".

Kendes der overhovedet eksempler på, at en sådan strategi fungerer??

  • 0
  • 0

Ja, man skal have et nyt zonesystem, man kunne jo tage udgangspunkt i det gamle HT-system, det virker jo udmærket, og udvide det til hele Østdanmark, men man må nok sprænge grænsen på 9 zoner = hele nettet.

Tilsvarende må der defineres zoner for resten af landet.

Et andet problemet er, at prisniveaut i Movia Syd er højere end resten af Movia


Et levn fra det gamle Storestøms amt, kunne passende harmoniseres.

Danmark burde kunne nøjes med 3-4 trafikselskaber.

Øst - Sjælland med øer
Vest - Jylland med øer
Bornholm BAT - it works don't touch it
Fyn - kan sejle sin egen sø eller blive en del af Vest.

Men zone systemet bør defineres centralt, så det er muligt at lave en fælles prisberegning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten