Kronik: Sandfodring som kystsikring bygger på fejlagtigt dogme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Sandfodring som kystsikring bygger på fejlagtigt dogme

En fortsat årlig sandfodring med så store mængder, som der allerede foregår mellem Nymindegab og Agger Tange for at holde kystnedbrydningen i skak, er miljømæssigt uforsvarlig, mener kronikøren. Illustration: Kystdirektoratet
Jørgen Kristiansen er civilingeniør, tidl. lektor og forsker ved Aalborg Universitets Institut for Planlægning. Illustration: Privatfoto

Blød kystsikring i form af sandfodring er den eneste metode, som Kystdirektoratet (KDI) vil godkende til sikring af den jyske vestkyst.
De seneste par år har en række grundejerlav for kystnære sommerhuse på strækningen mellem Jammerbugt og Hirtshals ansøgt om hård kystsikring, bl.a. i form af klitfodssikring mod stormflod, som de tilbyder selv at finansiere. Men disse forslag er alle blevet afvist af KDI.

I et svarbrev fra Miljø- og Fødevareministeriet til grundejerne oplyses, at ‘Sandfodring er en veldokumenteret løsning til kystbeskyttelse på erosionskyster’ – en kategori som vestkysten ifølge KDI tilhører. KDI støttes her af en række eksperter fra bl.a. DHI og AAU.

På opfordring fra nogle af grundejerlavene, der havde oplevet KDI’s behandling af deres ansøgning som problematisk, tog miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) initiativ til et velbesøgt møde 16. november 2015 i Aalborg. Programmet bestod af en række indlæg fra repræsentanter fra KDI og enkelte indkaldte eksperter udvalgt af KDI.

Alle indlæg bakkede op om sandfodring som eneste metode. Der blev henvist til figuren herunder, som viser en grafisk fremstilling af de årlige materialestrømme langs hele den jyske vestkyst. Den er baseret på målinger tilbage i 2001. Men mange af tilhørerne under mødets efterfølgende debat bakkede ikke op om sandfodring.

De seneste par års kystsikringsdebat tyder på, at sandfodring som eneste kystsikringsmetode hviler på en fejlagtig forudsætning – et dogme. Et dogme er som bekendt en grundantagelse, som ikke er til diskussion. Ifølge dogmet skal det på figuren angivne sedimentbudget altid opretholdes, hvilket kræver, at der fodres med lige så meget sand, som havet forhindres i at erodere som følge af kystsikringsanlægget.

En repræsentant fra DHI understregede på mødet nødvendigheden af en løsning for samlede strækninger, men altså kun i form af sandfodring, mens andre metoder blev afvist, fordi de forstyrrer figurens sedimentbalance.

På en ca. 110 km strækning mellem Nymindegab og Agger Tange – kaldet ‘fællesstrækningen’ – gennemfører KDI i samarbejde med de berørte kommuner en årlig sandfodring for en udgift på ca. 100 mio. kr. Heraf betales størsteparten af staten, der også bidrager med nogle mindre beløb til sandfodring ud for Lønstrup og ved Skagen.

På strækningen mellem Nymindegab og Thyborøn eroderer og transporterer havet ifølge figuren ca. 3,5 mio. m3 sand om året. Af denne sedimentmængde strømmer 2,3 mio. m3 mod syd, hvoraf det meste aflejres dels i Nordsøen, og dels på kysten nord for Skallingen, mens 1,2 mio. m3 forsvinder ind gennem Thyborøn kanal og fortrinsvis aflejres i Nissum Bredning.

Kystdirektoratet skulle således fodre med 3-4 mio. m3 sand om året for at opretholde ‘sedimentbudgettet’. Sandfodringen, der hovedsageligt pumpes ind fra havbunden, var i 2015 på 2,5 mio. m3. Dette underskud indebærer en fortsat omend langsommere nedbrydning af vestkysten syd for Thyborøn/Agger Tange.

Nord for Jammerbugt fremgår det, at der transporteres ca. 0,5 mio. m3 materiale sydfra, og der eroderes i alt ca. 1,1 mio. m3 af kysten frem mod Skagen, heraf ca. 0,4 mio. m3 syd for Hirtshals. Størsteparten af sedimentmængden fordeles til aflejring med 1,0 mio. m3 ved Skagen Rev, mens 0,6 mio. m3 forsvinder ud i Skagerrak/Kattegat.

Selv om kun en mindre del af kyststrækningen mellem Jammerbugt og Hirtshals er bebygget, så skulle lodsejerne ifølge sedimentbudgettet bidrage med 400.000 m3 sand årligt, hvis ikke stat, kommuner og fonde finansierer fodring på de ubebyggede strækninger.

Alle er enige om, at de store mængder materiale, som transporteres af havstrømmen langs den jyske vestkyst bl.a. er afhængige af strømforhold, topografi/geologi ud for kysten samt vindforhold. Disse forhold varierer meget over årene og inden for det enkelte år. Derfor er det billede, som figuren viser, ikke éntydigt men kan i bedste fald betegnes som et groft skøn over størrelsesordenen for sedimenttransporten under de givne forhold.

Der er også enighed om, at der optræder såkaldt læsideerosion opstrøms efter moler, lange høfder og havneanlæg. Dels oplagres der sand nedstrøms, f.eks. syd for Løkken Mole, og opstrøms får havstrømmen mere frit spil under kraftige storme i retning ind mod kysten. Der er endvidere enighed om, at klimaændringer vil øge tempoet for kysterosionen.

Dogmet tilsiger, at hvis et kystsikringsanlæg ‘snyder’ havet for at æde af kysten under kraftige storme, så vil havet helt automatisk erodere en tilsvarende mængde sand andetsteds langs denne kyst. Men her hopper kæden af.

Kystsikring på en helhedsstrækning vil reducere mængden af den samlede sedimenttransport. Hvis der f.eks. etableres en effektiv fast kystbeskyttelse på hele strækningen fra Jammerbugt til Skagen, så ville det indebære, at der aflejres mindre sediment ved Skagen og føres mindre sediment ud i havet nord for Skagen.

KDI fastholder dog stadig dogmet ned til en grotesk detalje. Eksempelvis blev sommerhusejere ved Nørlev Strand nord for Lønstrup anmodet af KDI om at fjerne midlertidigt placerede halmballer på forstranden, da disse ‘vil have en skadelig effekt på sedimenttransporten’ idet de forhindrer havet i at æde frit af klinten ved stormflod og dermed reducerer ‘den naturlige sandtilførsel’.

Et andet KDI krav til sandfodringen er, at materialet skal have nogenlunde den samme kornkurve, som klintens eller klittens sediment består af. Det ville indebære at der skulle ‘sandfodres’ med blåler og silt ud for Rubjerg Knude og Nørre Lyngby.

Hvis sandfodringen nord for Thyborøn skal have nogen effekt, skal der fodres langs hele kyststrækningen frem til Skagen. På fællesstrækningen indebærer det en årlig udgift på ca. 1 million kr. pr. km kyst, og på den nordjyske del af kysten måske noget mindre.

Det er ikke uoverkommeligt i nationaløkonomisk sammenhæng, men det er økonomisk urealistisk at lade lodsejere og sommerhusejere alene finansiere denne sandfodring. Men en fortsat årlig sandfodring med så store mængder, som der allerede foregår på fællesstrækningen for at holde kystnedbrydningen i skak, vil være miljømæssigt uforsvarlig. Havbunden ud for kysten skades løbende med negative konsekvenser for vegetation og dyreliv. På længere sigt undermineres hele kystprofilet, og Vesterhavet tømmes for sandbanker.

Så er der kun to alternativer at vælge mellem. Der er den mulighed at lade stå til og acceptere havets fortsatte kystnedbrydning – og i et øget tempo grundet de hyppigere og kraftigere storme fra vest. Dette alternativ har en del tilhængere, bl.a. er det Danmarks Naturfredningsforenings officielle politik at lade ‘naturen råde’.

Det andet alternativ er at aflive dogmet om det faste sedimentbudget og i stedet for gennemføre en samlet strategisk løsning for sikring af den jyske vestkyst. Det vil kræve, at der sker en fordomsfri og uafhængig evaluering af effekten og økonomien for de forskellige kystsikringsmetoder, som foreligger, herunder inddragelse af internationale erfaringer.

Nogle af disse metoder kan vise sig langt billigere og mere miljøvenlig end sandfodringsmetoden. Der er også behov for at give kystbeskyttelsesloven og KDI’s kystbeskyttelsesstrategi et grundigt serviceeftersyn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det er ikke uoverkommeligt i nationaløkonomisk sammenhæng, men det er økonomisk urealistisk at lade lodsejere og sommerhusejere alene finansiere denne sandfodring"

Det politiske problem er at ingen har lyst at prioritere mellem problemerne, og især ikke på løst grundlag. Det betyder at man med mindre der er meget solide beviser ikke vil risikere beslutninger som kan udløse laviner af lige så berettigede krav.

Det må være kommunal / regions opgave at sikre kysterne - kun i meget begrænset omfang statens.

Til gengæld er der muligvis nok behov for at samle konkret viden / erfaring om andre metoder, så man kan opstille nogen relle sammenligninger. Jeg har faktisk kun hørt drænrør og sandfodring få seriøs behandling på f.eks på ING... og heraf seriøs AFVISNING for den ene model ;-)

  • 3
  • 3

.. hvor lang tid går der nu før geniet fra Skagen igen vil til at råbe op om hans fantastiske plastikrør.

Vi kan vist godt læne os tilbage og finde popcornene frem.

  • 20
  • 3

Køb af et vidunderligt sommerhus tæt på en vesterhavskyst er vel ikke meget forskelligt fra, at man bør se moderen an, før man gifter sig med den unge dejlige datter

"And every fair from fair sometime declines,
By chance, or nature's changing course, untrimmed"

Danmark forsvinder vestfra - heldigvis langsomt - og det kan vi kun meget delvist gøre noget ved.

Det må ejerne lære at leve med for "Sådan er det jo".

Lars :)

  • 10
  • 8

Kortet mangler

Jeg kan ikke huske hvor materialet til sandfodringen hentes, men det bør være på de naturlige "depoter" Horns Rev og Skagen Rev hvor de største mængder aflejres.

Hvis der hentes materiale til sandfodring uden for kyststrækningen, lige uden for hvor det skal indpumpes, så er det medvirkende til erosionen.

Gad vide hvor meget norsk grundfjeld, der kunne hentes og udbringes i store klodser for 100 mio kr årligt?
De store granit-klodser ved Lønstrup bliver vel liggende?

I øvrigt er det utilgiveligt at man lod Mårup Kirke gå i havet, i stedet for at kystsikre med granit.

  • 7
  • 3

Kun molboerne kan stille noget op der minder om kunstig strandfodring:

Historien om storken der trådte kornet ned og derfor skulle jages ud af kornet af byens foged forsynet med en stok. Og han skulle naturligvis ifølge sin stand bæres på en bærestol af 4 mænd.

1) Kystfodringen henter sandet fra havbunden og fører det ind i brændingszonen, så det fra at ligge nogenlunde i ro bliver transporteret ind på stranden og derfra med lynets hast ud i Kattegat, Nissum Bredning og Grådyb

2) Ved på den måde at forøge kystens stejlhed mere og mere år efter år og tillade stadigt større bølger at nå ind på stranden bliver hele kystens erosion generelt på kunstig måde gjort større og større.

  • 7
  • 11

Tak til Jørgen A Kristiansen fordi du sætter spørgsmålstegn ved sandfodring på den jyske vestkyst

Situationen er imidlertid meget værre.

Den årlige erosion på Fællestrækningen er 4,0 mio. kubikmeter årligt. (Kilde KDI)

Kystdirektoratet har nu sandfodret i 31 år og erosionen er således 124 mio. kubikmeter på 31 år.

Ifølge KDI er der indpumpet 64 mio. kubikmeter i løbet af de 31 år

Ergo havet har taget 60 mio. kubikmeter af forstrand og klitter på en 110 km lang strækning efter en investering på 3 milliarder.

Det svarer til 545 kubikmeter pr meter.

Kystdirektoratet sagde på mødet i Aalborg at KDI havde stoppet erosionen på Fællesstrækningen.

Kystdirektoratet har nu reduceret sandfodringen på Fællestrækningen til 1,7 mio. kubikmeter årligt,
så om 100 år, har havet taget 230 mio. kubikmeter af forstrand og klitter efter en ny investering på 8,5 milliarder

Så vil sommerhusene på vestkysten ligge ude i havet, som vi har set på Nørlev Strand, hvor man også har sandforet er Kystdirektoratets anvisninger.

Kystdirektoratet og samarbejdspartnere har således misinformeret Miljøministeren og Folketinget

  • 4
  • 12

Historien om storken der trådte kornet ned og derfor skulle jages ud af kornet af byens foged forsynet med en stok. Og han skulle naturligvis ifølge sin stand bæres på en bærestol af 4 mænd.

Når du kommer med anekdoter, så husk dem lige rigtigt. Det var ikke på grund af stand, han skulle bæres, men for at undgå, at han trådte kornet ned ;o)

Bortset fra det vil jeg da gerne se dokumentation på, at sandfodring fører til (mærkbar) større havdybder i kystnære områder = stejlere havbund.

mvh Flemming

  • 15
  • 2

>>.... bæres på en bærestol af 4 mænd.

Når du kommer med anekdoter, så husk dem lige rigtigt.....

men for at undgå, at han trådte kornet ned ;o)

Det er nemlig for dårligt at citere uden at tjekke teksten, især når den kan findes med et enkelt Google opslag.

Han trådte kornet ned fordi han havde så store fødder og det var ikke 4 men 6 mand der bar ham ind til storken.

"Således nedtrådte hyrden slet intet korn med sine store fødder." -

OT. Det lyder næsten som de argumenter, som politikere kommer med omkring deres tvivlsomme men utvivlsomt dyre projekter

Lars :)

  • 4
  • 2

Jørgen A Kristiansen skiver

"Dogmet tilsiger, at hvis et kystsikringsanlæg ‘snyder’ havet for at æde af kysten under kraftige storme, så vil havet helt automatisk erodere en tilsvarende mængde sand andetsteds langs denne kyst. Men her hopper kæden af."

DHI og KDI har desværre ikke forstået de grundlæggende principper i kysterosion,

Der er 2 væsentlige årsager til kysterosion

Punkt 1. Vandtrykket i stranden er den afgørende faktor for om der sker erosion eller ej

Det er indiskutabelt på et intelligent niveau

Punkt 2. Alle erkender nu at havne konstruktioner, bølgebrydere og høfder forøger erosionen
på vestkysten.

Høfderne fjernes nu ved Skallerup Klit ferie Center efter det fejlslagne høfdeprojekt, som forøgede erosion med en faktor 3.

Det tog kun 10 år at forstå vore opmålinger og høfderne var rykket tilbage 5 gange i alt 94 meter.

Det var først da det første hus i Skallerup Ferie Center faldt i havet/ kørt væk at man forstod sandheden.

Staten skal derfor betale for de skader Løkken Mole forvolder på Løkken Furreby.

  • 2
  • 11

Det der egentligt er det store problem ved kystbeskyttelsen og KDI er de interesse konflikter som ingen taler om eller gør noget ved.

Interesse konflikten ligger i staten (KDI) og naturfredningsforeningen på den ene side og borgerne på den anden side. KDI vil ikke tillade hård kystbeskyttelse af ejendomme, selvom det er den eneste fornuftige løsning. Men de personer der har et hus/sommerhus ser gerne at deres investering, arv eller fritidsoaser bliver beskyttet.
KDI kan faktisk beslutte uden at blinke at din "formue" forsvinder fra den ene dag til den anden. KDI leger ligeledes med en kæmpe gruppe menneskers penge igennem storflodsrådet da alle der har en husforsikring faktisk er pengetank for dem der bliver ramt.

Stormrådet kan sige med referance til loven, at hvis folk ikke gør noget kan de ikke få nogen penge. De kan også sige, nu er det ikke en tilfældig hændelse for nu er det sket tre gange så nu er der ingen penge til jer. Men selvom en gruppe grundeejere vil gøre noget, kan KDI (oftest) bare sige nej det synes vi er en dårlig ide, så er grundejerne fanget som en lus mellem to negle.

Jeg mener at KDI skal være behjælpelig med at kystsikre på bedst mulige måde set både udfra en teknologisk vinkel men så sandeligt også fra en samfundsøkonomisk vinkel. Hvordan kan Danmark være tjent med at alle folk bare skal blive ved med at betale 50 kr. uden nogen udsigt til at det beløb på den lange bane forsvinder. De mennesker der nu engang har et hus et sted og betaler ejendomsskatter til samfundet, burde vi ikke gøre det muligt for dem at passe på deres ting, og undegå at ligge til last for resten af befolkningen på den lange bane.

  • 7
  • 3

Jeg mener at KDI skal være behjælpelig med at kystsikre på bedst mulige måde set både udfra en teknologisk vinkel men så sandeligt også fra en samfundsøkonomisk vinkel


Lige præcis! ...med den tilføjelse at KDI skal rådgive, vejlede og godkende - og kun i meget særlige tilfælde udføre! Det MÅ være lokal kommunal og regional planlægning der giver beslutning om man vil bruge store midler på kystsikring og vedligehold af samme - ud fra de typer der kan godkendes.

  • 2
  • 2

Der er nu enighed om, at alle 155 sandfodringer over 31 år på Fællestrækningen og Lønstrup/Nørlev strand er skyllet i havet.

Levetiden på sandfodringerne har været indtil den første storm. Det vil i praksis sige nogle få måneder
og der er også eksempler på at sandet var skyllet i havet inden sandfodringen var afsluttet.

Det er der selvfølgelig en årsag til og det er at D50 er typisk 0,18 mm

Sandet er for finkornet

  • 3
  • 11

Det skaber så andre problemer. Som for de maskiner der renser strande for opskyllet tang.

Alternativer til sandfodring på østvendte kyster er prøvet. Hejlsminde har prøvet med at uddybe sejlrende og bruge materialet til kunstig strand. Det var ikke nok, og sedimentet indeholdt organisk materiale, da der opstrøms denne inddæmmede fjord er et spildevandsanlæg. Løsningen blev, at der blev kørt temmelig mange lastbiler sediment fra oprensning ved Genner bugt. Dog af en bedre kvalitet.
Noget af dette sediment har allerede forflyttet sig, men vejen er dog blevet bedre sikret end før.
http://www.hejlshejlsminde.dk/lokal-inform...

PS! Denne 'sandfodring' er sket uden at spule sand udefra.

  • 1
  • 3

Jeg har aldrig hørt om jernmalm-sand, men kender udmærket tungsand
som er meget finkornet.

Hvor finder man viden om jernmalm-sand

Jeg tror at vi er ved at komme lidt langt væk fra dogmeteorien, som er Kystdirektoratets grundlag for sandfodring på vestkysten.

KDI/DHI mener at havet skal tage en vis mængde materialer på vestkysten hvert år
så sedimenttabet bliver holdt konstant.

  • 1
  • 5

Flemming Rasmussen efterlyser dokumentation for, at sandfodring fører til mærkbart større havdybder i kystnære områder af havbunden.
Jeg har forstået at KDI gennemfører et meget omfattende måle-program både for kote-niveauer og sandstrømme langs kysten. Det kunne være meget relevant at udvide dette program til også at tjekke ændringer i havbunden, hvor sandet pumpes ind.
Desværre har det ikke været muligt at få denne information via KDIs hjemmeside. Havdybderne mindskes jo, hvor sedimenterne aflejres, fx ved Skagen Rev og sejlrenden ind til Hirtshals havn, så der må tilsvarende ske en forøgelse, omkring hvor sandet pumpes ind.

  • 1
  • 3

Kystdirektoratets måle program er reelt værdiløst, idet der er ca. 1000 meter mellem målelinjerne
på vestkysten.

Det betyder at der kun er 111 målelinjer på den 110 km lange Fællesstrækning.

Der er kun 100 meter mellem målelinjerne i SIC projekterne på vestkysten, og 200 meter mellem målelinjerne på havområdet.

Kystdirektoratet nægtede at måle på havområdet med kun 100 meter mellem målelinjerne.

Sandet til sandfodring hentes 5 - 10 km ude i havet i nogle meget begrænsede sandbanker
som er fiskenes ynglepladser.

Bunden i Nordsøen er generelt blåler, så det er ikke her man skal se på forstejling af profilet.

Det store problem er i dag kystdirektoratets revlefodringer, som medfører store skader på kysten
som vi har registreret ved Skodbjerge efter revlefodringerne i 2010 og 2011 i SIC området.

Lignende problemer er registreret ved Krylen nord for Søndervig.

Sandfodring på vestkysten er budgetstyret og ikke baseret på faktuelle opmålinger

Revlefodringerne er nu det store problem på vestkysten, da kunstige revler forøger kysterosionen

Det kan vi føre beviser for i perioden 2004 - 2014, hvor KDI har brugt mange hundrede millioner til sandfodringsforsøg på vestkysten.

  • 1
  • 8

Vi kan nu konkluderer at høfder og bølgebrydere forøger erosionen på vore strande og at alle 155 sandfodringer over de sidste 31 år på Fællesstrækningen er skyllet i havet.

Havet har derefter taget 60 mio. kubikmeter af forstrand og klitter.

Det er 545 kubikmeter pr meter på Fællestrækningen

Ergo KDI/DHI har ikke stoppet erosionen på vestkysten som oplyst på mødet i Aalborg.

Sommerhusejerne på vestkysten betaler nu en meget høj pris for de fejlslagen sandfodringsprojekter

28 sommerhusejere ved Lønstrup/Nørlev Strand har mistet deres sommerhuse efter at SIC systemet blev rykket op i 2005.

Samtidig har Kystdirektoratet misbrugt befolkningens tillid.

Der skal derfor nytænkning til på området

3 milliarder til sandfodringsforsøg på vestkysten har været en fejlinvestering.

Jeg kender nogen som kan gøre det mere effektivt og mere miljøvenligt

Samtidig er prisen meget lavere.

SIC systemet er i dag en international anerkendt kystbeskyttelsesmetode.

I dag står jeg ikke længere alene, men har opbakning fra The Royal BAM Group i Holland

med 25.000 ansatte og MRCB i Malaysia, som har samme format.

  • 2
  • 11

Vi kan nu konkluderer at høfder og bølgebrydere forøger erosionen på vore strande og at alle 155 sandfodringer over de sidste 31 år på Fællesstrækningen er skyllet i havet.

@Poul
Det er alene din udlægning. Du kan ikke konkludere på andres vegne.
Og dine "salgstaler" har du holdt for mange gange før.
Retten i Hjørring var som bekendt ikke enig med dig i dit systems fortræffeligheder.
http://nordjyske.dk/nyheder/poul-jakobsen-...

  • 12
  • 2

Hej Jakob

Min konklusion er basseret på faktuelle data på vestkysten over 31 år og Nørlev Strand
over 15 år.

Jeg forstår det sådan at du vil bestride fakta, som du reelt ikke har noget grundlag for.

Du henviser til en retssag ved retten i Hjørring, hvor KDI vil have vort videnskabelige anlæg fra år 2000 ved Skagen Klitplantage fjernet.

Denne sag taber Kystdirektoratet også.

Sagen er appelleret til Vestre Landsret.

Jeg vandt en lignede sag ved Højesteret (Den Særlige Klageret)

som selvmøder.

Jeg har aldrig opgivet en sag på halvvejen, idet jeg har videnskabelig og praktisk dokumentation for mine anbringender.

Dokumentationen er fremlagt på www.shore.dk

Jeg hører meget gerne om dine kvalifikationer og resultater på området

  • 2
  • 14

Poul Jakobsens oplysninger on KDIs måle-program lyder ikke opløftende.
Uanset fremtidig omfang og form af kystsikringen på den ca. 360 km lange vestkyst – Vadehavet fraregnet – så vil der være et behov for en effektiv og økonomisk realistisk monitorering af kystprofilets udvikling omfattende både klint/klit, forstrand og nærmeste havområde. Det må være muligt at udnytte drone-teknikken i den sammenhæng.

Hertil kommer målinger, af hvor meget opslemmet sediment der transporteres med havstrømmen. Figuren viser en 15 år gammel grafisk fremstilling (udført af DHI for KDI) af de årlige materialestrømme og deres fordeling langs hele den jyske vestkyst. Jeg er ikke klar over hvordan og hvor tit KDI gennemfører dynamiske målinger i havområdets tværsnit. Figuren giver jo et meget detaljeret og illustrativt billede, men hvilket datagrundlag og hvilken metode har ligget til grund?

Der må ske en stor variation i strømbilledet fra år til år, hvortil kommer store sæsonudsving i sedimenttransporten. Havstrømmen nord for Thyborøn går i nordlig og nordvestlig retning, men i kortere perioder kan havstrømmen faktisk vende lokalt, ved en kraftig nordøstlig vind flere dage i træk. Omkring nytår 15/16 så man dette fænomen ved Løkken Mole, hvor der pludselig blev aflejret store mængder sand på nordsiden, der normalt er opstrøms. Det kunne være relevant at se udviklingen i den årlige materialevandring i den forløbne 15-årige periode. Men ifølge dogmet er sedimentbudgettet jo konstant!

Ifølge KDIs egen brochure hentes sandet til fællesstrækningen ca. 10 km fra kysten og i ca. 20 m dybde, så det er korrekt at dette ikke umiddelbart påvirker kystprofilets forstejling. Men der er tale om enorme mængder, så sandbankerne må vel blive tømt på et tidspunkt. Hvis der skal sandfodres fra Thyborøn til Skagen, må sandet hentes på banker længere mod nord og øst.

Det forekommer umiddelbart overraskende at revlefodring er mere til skade end gavn, da revlerne burde æde noget af bølgeenergien, men det skyldes måske at det medfører en større turbulens i brændingszonen.

Forhåbentlig vil KDI fremover blive medspiller i udvikling af hensigtsmæssige målemetoder, samt vil bearbejde og publicere resultaterne neutralt. Så kunne man få et bedre grundlag for at vurdere, hvorvidt KDIs dyre sandfodringsindsats virker eller ikke - og man kunne undgå diskussionen påstand mod påstand.

På strækningen mellem Løkken og Hirtshals har nogle grundejerforeninger nu fået tilladelse til hård kystsikring af klitfod, forudsat der kompensationsfodres med sand i så enormt store mængder, som havet ifølge sedimentbudgettet bliver snydt for. Derfor efterlyses en evaluering af alternative metoder i forstrand og i havområdet, som kan erstatte sandfordringen, men sådanne metoder vil jo, hvis effektive, forstyrre sedimentbalancen.

  • 2
  • 7

På Fællestrækningen opmåles profilet 1 gang årligt

Sedimenttransporten er beregnet på differensberegninger fra kote +6 i klitten til kote -6 i havet, som er et ca. 1000 meter bredt bælte.

Det er et meget simpelt regnestykke.

Data materialet bruges reelt ikke i KDI, som grundlag for de årlige sandfodringer.

Man kører bare en tur i Toyotaen langs stranden og så kikker de ud af vinduerne

og så beslutter en medarbejder, hvor man vil pumpe sand ind det kommende år.

Det gjorde man også i forbindelse med EU licitationen i 2014.

Når man så går ind og ser hvad der er lavet efterfølgende, finder man ud af at ingen af de udliciterede opgaver er udført, men sandet er placeret helt andre steder.

Byggemødereferaterne viser også at entreprenøren lægger pumperør ind på stranden og mobiliserer

på 2 lokaliteter, hvor der ikke pumpes så meget som en eneste kubikmeter ind.

Derefter betaler KDI for mobilisering og demobilisering som ekstra ydelser, men vil ikke oplyse prisen

Det er naturligvis ikke tilfredsstillende.

I vore projekter på Fællestrækningen har vi tilbudt kvartalsvise opmålinger på stranden med 100 meter mellem målelinjerne.

Vore opmålinger til 4 opmålinger årligt er 440.000,00 kr. for Fællestrækningen

Det ønsker man ikke i KDI.

På den øvrige del af vestkysten opmåles der hvert 4 år og målingerne går også direkte i arkivet,

Det er forretningsgangen i KDI

  • 2
  • 6

Nu er billedet ikke helt dækkende for de forhold hvor der skal flyttes sand med dette formål, men sandpumpning på denne måde (og da fartøjet skal læsses?) må være ret energikrævende i forhold til grab og skovl, evt. ved hjælp af køretøjer på hjul i strandkanten. Sandpumpning er også dyr på en anden måde, da sand i strømmende rør slider enormt på rør og pumpeskovle!

Er der nogen der har nogle tal på hvad sådan en sandflytning koster alt i alt pr. m3?

John Larsson

  • 5
  • 0

Hej John

Det er helt naturligt at du spørger.

Kystdirektoratet betaler for øjeblikket 48,10 kr. pr kubikmeter for sandfodring på den jyske vestkyst
til en ekstern leverandør.

Kostprisen er imidlertid kun 5,00 kr. pr kubikmeter, hvis Kystdirektoratet købte en ny sandsuger.

Sandsugeren koster 85,0 mio. kr. og har en årlig kapacitet på 5,0 mio. kubikmeter årligt

Kystdirektoratet betaler i dag 160 mio. kr. årligt for sandfodring på vestkysten, samt oprensning af sejlrenderne ind til Esbjerg Thyborøn og Hanstholm.

Dette arbejde kunne udføres for 25,0 mio. kr. årligt, hvis KDI udførte arbejdet selv med en ny sandsuger.

Regnestykket er ubestridt i KDI, men KDI siger følgende

"Vi har for øjeblikket ingen intention om at købe en ny sandsuger"

Efter en præsentation i Transportudvalget d. 16 januar 2014, blev KDI overflyttet til Miljøministeriet
i en weekend og vi er nu begyndt forfra i Miljøudvalget.

  • 2
  • 13

Hej Jakob

Vore analyser er baseret på oplysninger fra KDI, som derfor må være valide

Vil du bestride at erosionen på Fællesstrækningen er 124 mio. kubikmeter på 31 år

Vil du bestride at KDI har indpumpet 64 mio. kubikmeter på 31 år

Vil du bestride at alle 155 sandfodringer er skyllet i havet

Vil du bestride at havet har taget 60 mio. kubikmeter af forstrand efter en investering på 3 milliarder.

Vil du bestride at en sandsuger på 3000 kubikmeter kan bygges for 85 mio. kr.

Vil du bestride at kubikmeterprisen er 5,00 kr. pr kubikmeter, hvis KDI køber en ny sandsuger

Vil du bestride at sand med en D50 på 0,18 mm er uegnet til sandfodring

Vil du bestride at 28 sommerhuse nu er taget af havet ved Lønstrup efter at vore rør blev rykket op i 2005

Du skriver reelt til mig at sandheden er ilde hørt, men det bliver de faktuelle oplysninger ikke forker af

  • 1
  • 15

Hej John

Der er reelt ingen konkurrence på området, som er et begrænset EU udbud, hvor max 7 firmaer må byde på opgaven og kun sandfodring må benyttes

Efterfølgende var der kun 6 firmaer der bød.

Det er derfor at vi kalder det kartelpriser, som kun kan stoppes ved at KDI køber en ny sandsuger
og udfører arbejdet selv.

Det er ubestridt at kubikmeterprisen er 5,00 kr. pr kubikmeter, hvis KDI køber sin egen sandsuger

Vi har et alvorligt samfundsproblem, som vi forsøger at løse

Men nu er det jo sådan at utak er verdens løn

  • 0
  • 15

Der er reelt ingen konkurrence på området, som er et begrænset EU udbud, hvor max 7 firmaer må byde på opgaven og kun sandfodring må benyttes

Efterfølgende var der kun 6 firmaer der bød.

Det er derfor at vi kalder det kartelpriser, som kun kan stoppes ved at KDI køber en ny sandsuger
og udfører arbejdet selv.

Jeg kan fostå at det er en ret betændt debat jeg er kommet til at stikke min lille næse ind i! Mit oprindelige spørgsmål var jo baseret på det billede som ledsager artiklen oven. Måske er den viste fremgangsmåde at flytte sand på, slet ikke typisk, men min almindelige ingeniørviden siger mig at det er hundedyrt at flytte store mængder sand på den måde. Altså dyrt i forhold til diverse skovl/skrabe-anordninger af typer som kendes fra mange grus- og sandtægter.

Derfor undrer jeg om man i enterprisen har betinget sig at den ønskede sandforflytning kun må foretages vha. flydende sandpumper?

John Larsson

  • 2
  • 4

Hej Martin

Du ved jo udmærket at det ikke er sandt det du skriver

Lav nu den popkorns club og spis jer mætte i popcorn

Så kan I jo læse vort paper fra ICCE 2008 på www.shore.dk

som er videnskabeligt anerkendt.

De såkaldte ekspert rapporter på skodbjerge blev jo kasseret

på grund af 1794 regnefejl

Det var de samme regnefejl i begge rapporter

Tankvækkende, men beregningerne var jo også lavet af KDI, som har brugt 3 milliarder på sandfodringsforsøg på 31 år

Fakta er at 28 huse ved Lønstrup Nørlev strand er rykket ned eller taget af havet

Vil du bestride det ?????

  • 0
  • 9

Så kan I jo læse vort paper fra ICCE 2008 på www.shore.dk

som er videnskabeligt anerkendt.

Nej de er ikke.

De såkaldte ekspert rapporter på skodbjerge blev jo kasseret

Dig selv som har kasseret dem.

Forøvrigt også fuldstændig irrelevant. Har intet at gøre med at dine rør ikke virker.

Fakta er at 28 huse ved Lønstrup Nørlev strand er rykket ned eller taget af havet

Vil du bestride det ?????

Nej, men det har intet med dine rør at gøre. Hvad er der galt med dig?

  • 12
  • 1

Hej Martin

Sæt dig nu ind i tingene inden du skriver flere usandheder på denne side

Vi havde jo rør på Nørlev strand fra 2000 - 2005, hvor vi stoppede erosionen

http://www.shore.dk/skallerup.pdf

Som du ser på side 14 var erosionen på 3 år 0,7 kubikmeter pr. meter på 3 år

Det er 700 kubikmeter pr. km Martin

Samtidig var der en gennemsnitlig klitfremrykning på 10 cm

Professor Hans Falk Burcharth anbefalede fortsat drift og ny opmåling i 2006

Kystdirektoratet pressede derefter Hjørring Kommune til at rykke vore rør op

og 28 huse ligger nu i havet

Det er sandheden Martin

  • 0
  • 12

Jeg forstår ikke virkningen af dine rør og derfor kan jeg jo ikke tro på dem, men du er en nødvendig kæmpe i hele dette galespil om kystsikring. Og jeg er imponeret over din formidable viden om området. Plus en masse skarpsindige analyser, så hvis dette er et enmandsværk, så er det helt enestående.

Du skriver at 28 huse nu ligger i havet, og det burde vel være en rigelig begrundelse for at man må ændre kurs.

Men det vil systemet ikke se, og det viser det moralske forfald i systemet, i samfundet og hos individerne.
Og det er helt sikkert at med et sådant moralsk forfald, så vil vores samfund og dets individer ikke overleve. Og de fortjener det heller ikke.

Skal vi sige nogle få år mere inden hele lortet skrider.

  • 4
  • 12

Og jeg er imponeret over din formidable viden om området.

LOL
Poul Jakobsen er så vidt jeg husker svagstrømsingeniør og autodidakt inden for "kystbeskyttelse"
En besindig "skaubo" udtalte en gang at: "Poul's rør virker alle andre steder end hvor de er gravet ned"
Og det kan alle vi andre der er uddannet med speciale i anlægsteknik, og har tilbragt semestre med at lære havnebygning og kystsikring, selvfølgelig ikke vide noget om.

  • 11
  • 4

Dogmet tilsiger, at hvis et kystsikringsanlæg ‘snyder’ havet for at æde af kysten under kraftige storme, så vil havet helt automatisk erodere en tilsvarende mængde sand andetsteds langs denne kyst. Men her hopper kæden af.

  • 4
  • 10

Det er jeg klar over, og at sandet må sejles på pramme, men det jeg er ude på, er om der ikke findes en alternativ teknologi, måske i udlandet, hvor man ikke bruger de dyre og meget energikrævende sandpumper?

Til nogle af verdens største sandflytningsprojekter, som bygningen af The Palm og The World i Dubai blev anvendt sandsugere.
Hvad får dig iøvrigt til at tror, at andre metoder skulle være billigere eller mindre energikrævende?

  • 5
  • 1

Dogmet tilsiger, at hvis et kystsikringsanlæg ‘snyder’ havet for at æde af kysten under kraftige storme, så vil havet helt automatisk erodere en tilsvarende mængde sand andetsteds langs denne kyst. Men her hopper kæden af.

Poul skal vel ikke have nedadvendte tommelfingrer, bare fordi han er Poul.
Hvis det er det som dogmet siger, så synes jeg da også at det lyder noget sært. Hvis vi pakkede hele den jydske vestkyst ind i beton fra tredje klitrække ud til en vanddybde på 10 m, så er det vel ikke sådan, at Vesterhavet så vil tage på udflugt til Normandiet, for at finde nogle andre strande at gnave af?

Men kan vel godt have ret i nogle ting, selvom man sælger Snakeoil i form af plastikrør.

  • 2
  • 4

Hvis vi pakkede hele den jydske vestkyst ind i beton fra tredje klitrække ud til en vanddybde på 10 m, så er det vel ikke sådan, at Vesterhavet så vil tage på udflugt til Normandiet, for at finde nogle andre strande at gnave af?

Jo faktisk ! Hvis du lavede "hård" kystsikring på hele strækningen i form af bølgebrydere og/eller høfter. Så ville "energien" blive taget ud af bølgerne og erosionen stoppe på denne del af kyststrækningen. Om det så er realistisk med denne form for kystsikring på hele strækningen må du hellere spørge Dansk Naturfredningsforening om.

  • 5
  • 2

Til nogle af verdens største sandflytningsprojekter, som bygningen af The Palm og The World i Dubai blev anvendt sandsugere.
Hvad får dig iøvrigt til at tror, at andre metoder skulle være billigere eller mindre energikrævende?

Dubai? Tjo, det er vel ikke et område hvor man altid har brugt energiøkonomiske overvejelser, og jeg kender ikke betingelserne dér med dybder for indvinding og aflevering, men så vidt jeg har forstået på den jyske vestkyst så hentes sandet på meget lavt vand, hvor også større entreprenørmaskiner kan begå sig, så hvorfor gå omvejen ved nogle meget dyrbare sandpumper (med stor slitage på pumpeskovle og transportrør!) når en "grab" kan gøre arbejdet uden at flytte en masse vand! Man skal vist ikke have megen ingeniørerfaring for at forstå at sandpumper er en meget dyr løsning, hvis forholdene altså er sådanne at alternative løsninger kan bruges!

Er her ingen der ved om brugen af sandpumper er en betingelse i enterpriserne? Det er jo set før i Danmark at brancher har haft "krammet" på offentlige myndigheder!

John Larsson

  • 1
  • 7

Jeg ved det ikke, men jeg kunne godt forestille mig, at det sand der hentes op og man fodrer stranden med, er af en ringere kvalitet end almindeligt opskyllet naturligt sand på standen. Altså en decideret dårlig erstatning. Fordi:

Det oppumpede sand er "beskidt" og blandet med diverse organisk fint materiale. Dette materiale vil virke som smørelse mellem sandkornene når det ligger på stranden, og således let vil få sandet til at glide ud og væk igen.

Og desuden vil almindeligt opskyllet sand have strukturelle forskelle mellem storkornet og småkornet sand som virke mere drænende på stranden.

Er det rigtigt ?

  • 2
  • 2

Som alternativ/supplement til sandfordring eller hård kystsikring, findes der udenlandske projekter, baseret på geocontainere.

http://www.goldcoast.qld.gov.au/documents/...

Anvendt som bølgebrydere, må de reducere den bølgeenergi, der rammer kysten = mindre erosion?
Ved hensigtsmæssig placering - er det så ikke muligt også at reducere strøm langs kysten = mindre materiale transport?
Hvis de fyldes med lokal og billigt jord, vil der være en miljømæssigt gevinst.
Og jf. linket, så giver de øget biodiversitet.

Nogen der har erfaringer med dette?

  • 1
  • 1

Dubai? Tjo, det er vel ikke et område hvor man altid har brugt energiøkonomiske overvejelser, og jeg kender ikke betingelserne dér med dybder for indvinding og aflevering, men så vidt jeg har forstået på den jyske vestkyst så hentes sandet på meget lavt vand, hvor også større entreprenørmaskiner kan begå sig, så hvorfor gå omvejen ved nogle meget dyrbare sandpumper (med stor slitage på pumpeskovle og transportrør!) når en "grab" kan gøre arbejdet uden at flytte en masse vand! Man skal vist ikke have megen ingeniørerfaring for at forstå at sandpumper er en meget dyr løsning, hvis forholdene altså er sådanne at alternative løsninger kan bruges!

Er her ingen der ved om brugen af sandpumper er en betingelse i enterpriserne? Det er jo set før i Danmark at brancher har haft "krammet" på offentlige myndigheder!

John Larsson

Du kan være helt sikker på at i Dubai er der også kun een ting der tæller. Den der kan gøre det billigst får kontrakten. De bruger godt nok ting på ekstravagante ting, men de sørger også for at få dem lavet billigst muligt.

Iøvrigt er Amager Strandpark så vidt jeg ved også lavet med sandpumpere, og det gælder vist også de nye strande i Køge Bugt.

Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om steder hvor man bruger andet end sandpumper til den slags opgaver. Måske skulle du undersøge om ikke er fordi, den billigste metode rent faktisk er med sandpumpere.
Det vil så selvfølgelig ødelægge muligheden for at være forarget over, at myndighederne vælger en dyr metode.

  • 7
  • 1

Den billigste løsning er at KDI køber en ny sandsuger med en lastekapacitet på 3000 kubikmeter

Prisen for fartøjet er 85,0 mio. kr.

Den årlige kapacitet bliver 5,0 mio. kubikmeter ved oprensning og sandfodring

Omkostningerne er 5,00 kr pr kubikmeter

Kystdirektoratet betaler i dag en ekstern leverandør 48,10 kr pr. kubikmeter

Det er uforståeligt men sandt

  • 2
  • 8

Den billigste løsning er at Kystdirektoratet køber en ny sandsuger med en lastekapacitet på 3000 kubikmeter.

Ved drift i 10 måneder årligt vil sandsugeren have en årlig kapacitet på 5 mio. kubikmeter til sandfodring og oprensning.

Hvis sandsugeren drives af Kystdirektoratet vil kubikmeter prisen blive 5,00 kr.

Kystdirektoratet betaler i dag 48,10 kr til en ekstern leverandør

Det er uforståeligt men sandt

  • 2
  • 8

Hej Henning

Du tænker fuldkommen logisk.

Hvis sandet har en D50 på 0,3 mm eller mere kan man stoppe erosionen ved at tilføre samme mængde som den årlige erosion.

Hvis D50 er 0,18 mm skal mængden forøges med en faktor 3

Kystdirektoratets sandfodring på den jyske vestkyst er derfor total håbløs, som vi også har set på Nørlev strand

  • 2
  • 8

Løsningen på sandfodringsskandalen på vestkysten er følgende

The Royal BAM Group i Holland har tilbudt ministeriet at sætte trykudligningsmoduler på Fællesstrækningen.

I prisen der inkluderet opmåling af stranden kvartalsvis med 100 meter mellem målelinjerne, så strandvolumen kan beregnes

Samtidig giver vi en garanti på at stoppe erosionen på Fællestrækningen 100 %

Det er en betingelse at Kystdirektoratet køber en ny sandsuger som tidligere beskrevet så kubikmeter prisen bliver 5,00 kr.

Det betyder, at hvis der mangler sand i strandprofilet efter 5 år betaler The Royal BAM Group

KDI for at indpumpe det manglende sand.

For garantibeløbet på 70.mio. kr. kan der indpumpes 14 mio. kubikmeter sand på vestkysten.

Samtidig sparrer den danske stat 100 mio. kr. årligt på finansloven.

Nu ser vi hvor mange negative likes der kommer efterfølgende.

  • 2
  • 8

Samtidig kan vi føre bevis for at dogmet mangler enhver form for troværdighed, som Jørgen A Kristiansen argumenterer for i sin kronik

Der sker nemlig det, at når vi sikrer en 110 km lang strækning vil tilsanding af sejrenderne blive

reduceret til 0 og der vil ikke længere blive aflejret sand i Limfjorden og på Horns rev.

Det er således en ren win win sag.

  • 2
  • 8

Det er en betingelse at Kystdirektoratet køber en ny sandsuger som tidligere beskrevet så kubikmeter prisen bliver 5,00 kr.

Poul, jeg giver aldrig "Thumbs down", da jeg synes at det er noget pjat! (Ing.dk burde enten afskaffe dem eller offentliggøre hvem der står bag, det ved man jo, ellers bliver det bare tit som man nu ser, en hale af "proselytter" som støtter forhold, som for dem er deres levebrød!)

Du har skrevet det flere gange nu, at sandforflytningen med en stor sandpumpe kun koster 5 kroner/m3. Det store fartøj som du anbefaler læsser 3000 m3 (ca. 7000 ton). Du mener altså at det udstyr som du anbefaler, kan få en økonomi ud af det ved kun at få 15.000 kroner pr. læs, inkl. en vis sejlet distance fra indvindingsstedet til deponeringsstedet?

John Larsson

  • 2
  • 5

Hej John

En sandsuger på 3000 kubikmeter er en meget lille handy sandsuger, som kun er 98 meter lang

Den kan sejle 5 - 6 laster i døgnet på vestkysten-

6 laster er 18.000 kubikmeter.

Olieforbruget er 6000 liter i døgnet, som er ca. 30.000 kr.

Det betyder at der er 60.000 kr. til mandskab og øvrige omkostninger i døgnet
.
Der 10 mand på en sandsuger

  • 2
  • 7

Hej Martin

Deltares er ikke et uafhængigt institut og deres rapport blev kasseret af Rijkswaterstaat og The Royal BAM Group

Samtidig fik vi udbetalt en bonus på 76 % af 300.000 Euro's

Grunden til at vi ikke kan komme ind på det hollandske marked er, at der ved lov er vedtaget at der skal pumpes 12 mio. kubikmeter sand ind på den Hollandsske vestkyst årligt.

Erosionen i Holland er kun 30 % i forhold til vestkysten.

Profilet i Holland er så fladt, at man ikke lave sø opmåling med skib, men bruger et trebenet køretøj

(Waspen)

Nu kan vi desværre ikke vise billeder her

  • 2
  • 7

Deltares er ikke et uafhængigt institut og deres rapport blev kasseret af Rijkswaterstaat og The Royal BAM Group

Samtidig fik vi udbetalt en bonus på 76 % af 300.000 Euro's

De blev kasseret af jer, ikke Rijkswaterstaat. Iflg. deres egen forklaring betalte de penge fordi der 'ikke lå beviser for at rørene ikke virkede, og stranden var vokset' (ref. stranden nordligt uden PEM var så vokset langt mere, så PEM virker måske bedst nogle km. væk fra installations stedet?)

  • 7
  • 1

Det er skægt at læse om at KDI pumper penge i venner som så pumper sand på strand hvor det hverken gør fra eller til.
Hvis det er rigtigt, er det ikke første gang i menneskets historie.
Men der er en anden mulighed:
At Poul Jakobsens analyse er korrekt;vandet i stranden skal væk når det blæser eller strømmer,men hans rørløsning kan forbedres.
Et langt perforeret rør graves ned i stranden og lænses i urolige perioder og renses i rolige (tilbagespuling).
Så skal der ikke pumpes offentlige midler til sandpumpere men til rør og pumpefabrikanter og de er hævet over enhver mistanke om kartelleri.

  • 1
  • 6

Hej Niels

Vandrette dræn er afprøvet uden succes

For det første var EL udgiften ca. 200.000,00 kr. pr km pr år

For det andet pakkede drænene til med silt, da vandstrømmen var fra havet og ned til drænene

Virkningen stoppede derfor meget hurtigt.

Mange forsøgsanlæg skyllede i havet Italien, England USA

De sidste anlæg blev stoppet på grund af at drænene var blokket med silt

  • 1
  • 5

Dit link virker ikke, men er det samme rapport vi tænker på, så beskrives Poul Jakobsen meget negativt, mens PEM beskrives positivt. Der er dog ingen ref. strand, hvilket nok har været til PEM's fordel.

  • 6
  • 0

Hej Lars

St. Francis Bay er gået virkelig godt, men blev forstyrret af KDI, som påstod at vort system ikke virkede.

Som alle ved er det jo ikke rigtigt

Jeg har nu fået udbetalt 2 mio. rand ekstra i forhold til kontrakten

Forhenværende kommunikationschef Ole Navntofte havde meget tær kontakt til en skolelærer
ved navn Hilton, som var en meget klog mand

Det er dyrt når man bliver narret af KDI

Spørg sommerhusejerne på Nørlev strand

De står nu med millionregninger i kreditforeningen som skal betales ved kasse 1

Vi havde reddet alle husene på Nørlev Strand

http://www.shore.dk/skallerup.pdf

  • 1
  • 7

Måske skal man i det hele taget spørge folk ved Vestkysten, hvordan virker de forskellige typer kystsikring. De har jo konstant føling med det.

Hvordan virker sandfodring, hvordan virker høfder, hvordan virker PJs rør, etc. ??
Hvordan er holdningen til Kystsikringsdirektoratet, hvordan til Poul Jacobsen etc.??

Det er jo det aller smarteste, for så behøver alle os her ved tasterne jo ikke have nogen mening.

  • 1
  • 5

Jeg er helt enig med John Larsson i at tommelfingrene er noget pjat. De forringer det saglige og konstruktive niveau i debatten. Et illustrativt eksempel er Christian Nobels kun to sætningers indlæg i starten af bloggen, hvor det lykkes ham at nævne både ”geniet fra Skagen”, ”fantastiske plastrør” og ”popcornene”. Det bryder med, at indlæg skal holdes inden for emnet, og at personangreb ikke tolereres. Men ”indlægget” høster et rekordagtigt antal opadvendte tommelfingre – flot.
Alligevel har der været en række saglige indlæg, som fører debatten videre, selvom spørgsmålet om hvordan sandfodringen kan gøres billigere ligger i yderkanten af emnet. Debatten er måske også lidt for meget domineret af dialogen mellem Poul Jakobsen og hans modstandere.
Bidrag fra folk i Kystdirektoratet (KDI) og fra DHI savnes stadig, fx kunne de vel oplyse offentligheden om, hvordan sedimenttransporten langs kysten (jf. strømbilledet vist på figuren) dokumenteres og opdateres. Eller har Poul Jakobsen ret i sin beskrivelse?
Der er tre steder, hvor der eroderes: klint/klitfod (især under stormflod), forstrand, og brydningszonen. Foranstaltninger i en effektiv kystsikring skal rette sig mod en eller flere af disse.
På forstranden kendes Poul Jakobsens (SICs) trykudligningsrør, men metoden afventer stadig en uvildig vurdering. Der er et par steder på vestkysten, hvor det ikke er lykkes KDI at fjerne rørene. Der kunne uafhængige (udenlandske) specialister sættes til at sammenligne kote-niveauer, kystlinje, og kornkurver for det aflejrede sand, sammenlignet med nabostrækninger uden rør. Der kunne også tænkes tilsvarende metoder, som retter sig mod porevandstrykket i det komplicerede samspil mellem grundvand og havvand i kystzonen, især ved højvande. Der har også været forslag fremme om at etablere undersøiske bølgebrydere, fx udformet som en slags sandsække med ikke nedbrydeligt materiale. Ud for Rubjerg Knude kunne man lave forsøg med bølgeenergianlæg.
Men hvis disse metoder skulle vise sig virkningsfulde, vil man få følgende standardsvar fra Miljøministeren, der jo ikke har anden mulighed end at spørge sine embedsmænd i KDI til råds:
Hvis der opnås ”aflejring af sand, vil anlægget kystteknisk virke som en hård eller passiv kystbeskyttelseskonstruktion, der kun flytter erosionen og dermed kysttilbagerykningen. Det vil derfor stadig være nødvendigt at kystfodre.” Så er vi tilbage ved dogmet om det uforandrede sedimentbudget!
(Jeg håber at få et stort antal nedadvendte tommefingre for dette indlæg. Det er efterhånden et kvalitetsstempel i sig selv).

  • 2
  • 9

Hvis det er således som jeg har forstået, at et stort Hollandsk firma med en 5 årig garanti i form af en supplerende sandfodring vil påtage sig opgaven med at etablere disse rør, så har man en fuldt tilstrækkelig faglig bedømmelse af at rørene har en virkning.
Eller er der noget jeg har misforstået ?

Men i øvrigt mangler jeg i den grad en forståelig beskrivelse af hvordan rørene virker.

  • 1
  • 7

Hej Henning

Det er korrekt forstået

The Royal BAM Group er et firma med 28.000 ansatte og en omsætning på 50 milliarder

De sendte et tilbud til Transportministeriet d. 18 december 20013, som jeg fremlagde for Transportudvalget d. 16 januar 2014.

Prisen var 6,4 mio. Euros for 110 km

Herefter blev KDI overflyttet til Miljøministeriet i weekenden 1/2 februar 2014

Det er uforståeligt men sandt

  • 0
  • 6

Hvis man mener, at man kan løse hele Vestkystens kystnedbrydningsproblem med sine rør, så skylder man nok at fortælle den danske befolkning på et forståeligt sprog, hvordan de rør virker.
Jeg regner med at de er patenterede, så de nok kan tåle en mere uddybende og forståelig forklaring og gerne på dansk..

  • 5
  • 1

Hej Henning

Vi taler om trykudligningsmoduler, som udligner vandtrykket i stranden

Når vandtrykket i stranden reduceres forøges saltvandscirkulationen i forstranden

så materialerne i de opskyllede bølger aflejres på stranden.

Stranden bliver højere og bredere

Når så stranden rammes af en storm trækkes sandet ud i swash zonen

hvor de finkornede materialer skylles væk at strømmen, og så har vi de grove materialer

som skylles op på stranden igen.

Derfor bliver sandet i stranden grovere og grovere over tid

Trykudligningsmodulerne er en trigger som starter en større proces

Denne proces er dokumenteret i Holland og ved Skodbjerge

  • 3
  • 10

Jeg regner med at de er patenterede, så de nok kan tåle en mere uddybende og forståelig forklaring og gerne på dansk..

Patentet er her: http://patents.justia.com/patent/6547486

I patentet står der bl.a. at:
A method for protecting a coastal area which includes a beach area that meets salt water at a shoreline, and where a freshwater basin underlies the coastal area and a salt water tongue extends below the freshwater basin at an oblique angle

Med andre ord hævdes det i patentet at rørene virker hvor der er saltvand øverst, et lag af ferskvand længere nede og et lag med saltvand under ferskvandet. Så er spørgsmålet hvor almindelig den lagdeling er?

De almindelige krav til et patent er at det er nyt, altså ikke tidligere beskrevet, og have en vis højde ud over det helt banale. Det er derimod ikke et krav at det virker, og sagsbehandlingen omfatter ikke en afprøvning. Og nogle gange går det altså galt, f.eks. er det lykkedes for en Australsk ingeniør at tage patent på hjulet: https://www.newscientist.com/article/dn965...

  • 3
  • 3

Med andre ord hævdes det i patentet at rørene virker hvor der er saltvand øverst, et lag af ferskvand længere nede og et lag med saltvand under ferskvandet. Så er spørgsmålet hvor almindelig den lagdeling er?

Tak Peter Larsen!

Ja, hvis patentets hovedkrav bygger på saltvandsgradienter i kystzonen, så vil jeg også gerne se den videnskabelige dokumentation for gradienterne har nogen som helst betydning for sedimenttransporten! Ferskvandets udtrængning i saltvandet omkring en ø, som fx. Fanø, Anholt mv. er en meget langsommelig proces, som jeg ikke kan forestille mig har nogen væsentlig betydning for sedimenttransporten ved kysterne, hvor den store kraft er bølgekraften!

John Larsson

  • 3
  • 1

Jeg skal lige have tid til at gennemgå tingene.
Men jeg mener fundamentalt, at når et stort firma vil udføre og garantere tingene, så er det principielt nok. Hvis jeg køber en computer eller en mobiltelefon kræver jeg jo heller ikke, at jeg skal forstå hvordan det virker.

Det der står tilbage er så, at Kystdirektoratet må finde juridisk kompetence, der kan udforme en for samfundet sikker kontrakt om et sådant kystsikringsprojekt.
.

  • 1
  • 5

Det der står tilbage er så, at Kystdirektoratet må finde juridisk kompetence, der kan udforme en for samfundet sikker kontrakt om et sådant kystsikringsprojekt.

Det vil være normalt ved et udbud, at beskrive ydelser og sikkerhedsstillelse, hvis ydelserne ikke leveres eller lever op til beskrivelsen.
Der stilles derfor normalt en garanti på 15 % af entreprisesummen inden opstart. Det er måske allerede her problemerne opstår for SIC.
http://regnskaber.virk.dk/38779512/ZG9rdW1...

  • 5
  • 2

Nu ved jeg ikke så meget om dette emne, så jeg har et spørgsmål: Skyldes den store erosion en helt og fuldstændig naturlig proces/udvikling, eller er det mere præcist et resultat af konstruktioner som moler og kunstige havne? Hvis det sidste er tilfældet, ville det så i teorien kunne omvende erosionen at fjerne de kunstige anlæg?
Hvorom alting er, kan det virkelig betale sig at spendere så store udgifter på at fastholde kysten som den er, i stedet for at lade naturen udvikle sig som den nu engang gør? Det kommer uden tvivl til at gå ud over en række sommerhuse og byggerier hvilket selvfølgelig er en skam, men vil en erstatning til de private som bliver ramt ikke være langt billigere end de årlige udgifter til denne såkaldte "kystsikring"? Hvordan kan man overhovedet argumentere for at kystsikring generelt ikke gør mere skade en gavn?

  • 5
  • 1

Hej Henning

Den juridiske bistand blev leveret af TRM, som besluttede at overflytte KDI fra TRM til Miljøministeriet i weekenden 1/2 februar 2014.

Tilbuddet var nemlig sendt til Departementschef Jakob Heinsen/KDI.

Det var ikke muligt for The Royal BAM Group at få et møde med KDI

før kontrakten var skrevet med Rohde Nielsen d 26 maj 2014.

Der er tale om en international skandale af dimensioner

Til Jakob Rasmussen kan jeg oplyse at det ikke er noget problem for The Royal BAM Group

at stille en sikkerhed på 15% af 6,4 mio. Euro's, når man har en omsætning på 50 milliarder.

Euro's årligt.

Det er som om nogle af debattørerne slet ikke har forstand eller har taget alvorlig skade af

opholdet på en universitet.

Jeg ønsker ikke at oplyse størrelsen af min Royalty på projektet, da nogle af debattører vil få så ondt i røven at de slet ikke kan sidde ned resten af livet.

  • 3
  • 10

Ja så røg Christian Hartmanns hus på Nørlev strand i havet i nat

Christian har fulgt Kystdirektoratets anvisninger med sandfodring og deltager i

et treårigt forsøg med sandfodring på Nørlev strand

Projektet er ledet af Kystteknisk Chef Per Sørensen, som har fortalt hele Danmark at projektet er en stor succes.

SIC sikrede Nørlev strand i år 2000, men rørene blev rykket op i år 2005

Der var et sandtab på 0,7 kubikmeter pr meter fra 2000 - 2003

Side 14 i vedhæftede rapport

http://www.shore.dk/skallerup.pdf

Resultatet af Per Sørensens sandfodringsforsøg kan ses på landsdækkende TV i dag

Kun en tåbe frygter ikke kystdirektoratet

  • 3
  • 7

Skyldes den store erosion en helt og fuldstændig naturlig proces/udvikling (?)

Prøv fx at læse dette (som jeg dog kun har skimmet)
https://tidsskrift.dk/index.php/historiskt...

Det er dyrt at beskytte kysten og det er ikke et nævneværdigt samfundsproblem før tidligst når havet når Hjørring.

Men der er langt og mange år til Hjørring.
Så lad dog naturen råde.

Lars :) (tilbage til sofaen og popcornene)

  • 5
  • 2

Flemming skrev for et par dage siden:
"Jeg synes der i tidligere tråde har været refereret til adskillige uvildige rapporter, der fastslog at der ingen dokumenteret virkning var fra rørene."

I dansk sammenhæng har jeg kun hørt om én rapport: fra maj 2008 og udført af to professorer (H.F. Burcharth fra AAU og Jørgen Fredsøe fra DTU) på grundlag af målinger på en 11 km forsøgsstrækning syd for Hvide Sande – opdelt i delstrækninger henholdsvis med og uden rør. Jeg har ikke set rapporten, men de to eksperter konkluderer iflg. svarbrev i oktober 2015 fra miljøministeren til en grundejerforening i området, at ”SIC-drænsystemet har efter eksperternes vurdering ikke en tilstrækkelig effekt til at være egnet som kystbeskyttelsesmetode”. Omstændighederne omkring forsøget var sådan, at det efter min opfattelse ikke gav en endelig dokumentation hverken for eller imod rørenes effektivitet. Jeg lader mig gerne overbevise af dokumentation, der omfatter både en vurdering af udviklingen i kystprofilet, de aflejrede materialers kornkurve, samt forsøg der understøtter eller afkræfter teorien om udligning af porevandstrykket. Så konkret oplysning om ”de adskillige uvildige rapporter” modtages med kyshånd.
Men spørgsmålet om de forskellige metoders egnethed er selvfølgelig ligegyldig, hvis man slet ikke ser effektiv kystsikring som en realistisk mulighed.

  • 6
  • 2

Hold Jer for gode til at gå personligt imod hinanden. Jeg har netop fjernet flere indlæg der er enten injuerende og/eller upassende til ing.dk

Fortsæt gerne med de faglige input, eller vi må se os nødsaget til at lukke debatten.

Kære Martin.

Nu er det anden gang inden for et par uger at en debat er løbet helt af sporet, men hvor I alligevel har tilladt den at køre langt ud i ret lang tid, og så pludselig rydder ud med grovhøsteren eller lukker den.

Sidste gang var det endda en debat, hvor ing.dk havde lavet en overskrift og en artikel som decideret var en rød klud foran visse individer.

Så spørgsmålet er dels, hvorfor laver I nogle oplæg som evident vil give ballade, dels hvorfor er der visse debattører, der også i tidligere debatter har optrådt decideret injurierende, som bliver ved med at få lov til at forpeste debatten?

Hvad er det egentlig ing.dk vil, eller ønsker - og måske I kunne hjælpe til at løfte jeres debat op over Nationen, ved simpelthen at fjerne tumbs up/down?

  • 1
  • 0

Fortsæt gerne med de faglige input, eller vi må se os nødsaget til at lukke debatten.

Hej Martin

Ingeniøren burde komme over og se de faktuelle forhold som er vist i nedenstående link

http://www.shore.dk/Sandheden%20om%20kystb...

Modsætningsvis kommer jeg gerne på Ingeniøren igen, så I kan skrive sandheden om

Kystdirektoratets sandfodringsforsøg ved Lønstrup Fællestrækningen

Denne skandale kan jo ikke fortsætte

Ingeniøren har også et ansvar over for læserne og samfundet i sin helhed

  • 1
  • 13

Det er jo nærmest totalt ligegyldigt hvor mange der er faldet i havet.

Kig på Google Maps, så kan man se hvor mange, der er i overhængende fare for at styrte i havet med den NUVÆRENDE KYSTSIKRINGSPOLITIK.

Og hvor mange der vil styrte ned inden for få år.
For ikke at tale om alle de mennesker, der må leve med frygten og må tælle nedad til dommedag og miste alle deres værdier.
Jeg tror ikke, at man kan genfinde en sådan absurd situation nogen steder i Europa.

Jeg kalder denne situation som EKSPROPRIATION UDEN ERSTATNING af andre folks værdier. Det burde være ulovligt.

  • 4
  • 10

Ingeniøren burde komme over og se de faktuelle forhold som er vist i nedenstående link

Det står der "Status december 2015: ... 7 huse på Nørlev strand siden 2005"
For en uge siden skrev du at tallet var 28 siden 2005, og i går var det 21.

Hej Michael
Ja der er mange tal at holde styr på i denne sag.

Nørlev strand er nu 8

Lønstrup 15 samt Mårup kirke

Det giver 24 dags dato i alt

Ja man rykkede også rørene op syd for Lønstrup, så man kunne få Mårup Kirke rykket ned

Se vedhæftede fotodokumentation

http://www.shore.dk/Maarup%20Kirke.pdf

Vi fandt modulerne ude i Kommunens materielgård, som vi ser på sidste side

Vi havde en gyldig tilladelse frem til 1 april 2007

  • 0
  • 7

Hej Martin
Ingeniøren burde komme over og se de faktuelle forhold som er vist i nedenstående link
http://www.shore.dk/Sandheden%20om%20kystb...
Modsætningsvis kommer jeg gerne på Ingeniøren igen, så I kan skrive sandheden om
Kystdirektoratets sandfodringsforsøg ved Lønstrup Fællestrækningen
Denne skandale kan jo ikke fortsætte
Ingeniøren har også et ansvar over for læserne og samfundet i sin helhed

Ja jeg har noteret mig at der var 11 som ikke syntes at det var en god ide at Ingeniøren kom over på vestkysten og skrev om de faktuelle forhold.

Der er således 11 som er rystende nervøse for at se sandheden om de såkaldte eksperter og
Kystdirektoratets sandfodringsforsøg som har kostet 3 milliarder over de sidste 31 år

  • 1
  • 10

Måske nogen skulle skitsere nogle 25- årslinier, 50- årslinier og 100- årslinier ind i det nuværende vestkyst område, hvis den nuværende kystsikringspolitik fortsætter.
Dvs. hvor meget kan vi forvente at havet vil slide af landet i de næste generationer, hvis Kystdirektoratets nuværende politik på området forsætter.

Også incl. konsekvensen af verdenshavenes stigende vandstand.

  • 0
  • 3

Hej Henning

Regnestykket er meget simpelt.

Når alle de planlagte sandfodringer er skyllet i havet i de næste 100 år har havet taget 60 mio. kubikmeter af forstrand og klitter

Det svarer til 545 kubikmeter pr meter på Fællesstrækningen og svarer til en gennemsnitlig kysttilbagerykning på 45 meter

Denne skandale koster yderligere 10 milliarder

  • 2
  • 7

Poul Jacobsen et spørgsmål:
Hvordan tjekker man at sandfodringsmængderne er de korrekte, når Kystdirektoratet modtager regningen fra Rohde Nielsen
Der er jo små store fristelser.

  • 2
  • 2

Christian Nobel spørger ing.dk ”hvorfor laver I nogle oplæg som evident vil give ballade”.
Jeg er uenig i at ing.dk som et frit faggruppe medium skal udøve selvcensur og undgå ømtålelige emner, hvortil kystsikring åbenbart hører.
Ansvaret tager jeg gerne på mig, selvom formålet med kronikken ikke var at ”skabe ballade”, men at sætte spørgsmålstegn ved dogmet om det uforandrede sedimentbudget, og overveje andre kystsikringsmetoder som alternativer til sandfodringsmetoden.
Jeg kan glæde mig over en række konstruktive indlæg i debatten. De får helt konsekvent en række nedadvendte tommelfingre, mens de indlæg der går imod debatten, får en række opadvendte tommelfingre. Er det udtryk for Kystdirektoratets indirekte måde at deltage i dialogen på?
Det er ikke samfundsøkonomisk uoverkommeligt at beskytte den ca. 360 km lange vestkyst fra Skallingen til Skagen – Danmarks ”ryg” – mod havets fortsatte nedbrydning. Sommerhuse ved Nørlev, Lønstrup, Nørre Lyngby, og snart også Furreby nord for Løkken, falder fortsat i havet, da Kystdirektoratet afviser ansøgninger om kystsikring som grundejerne selv tilbyder at betale. Derudover forsvinder store fredede naturområder bl.a. ved Rubjerg Knude. På sigt trues større kystbyer som Løkken og Lønstrup, og havneanlæg ved Hanstholm og Hirtshals.
Men debatten er nu fyldt med indlæg præget af dårlig kvalitet og personfnidder, ligesom den efterhånden domineres af et ”hundeslagsmål” mellem Poul Jakobsen og hans modkombattanter. Jeg anser Poul Jakobsen som en af kongerigets mest vidende personer på kystsikringsområdet, men debatformen gør det for let for modstanderne af en åben og fordomsfri kystsikringsdebat.
Jeg vil anbefale, at ing.dk nu lukker ned for denne blog, der er formålsløs at føre videre hvis den fortsætter på dette niveau. Kystdirektoratets ledelse kan grine i skægget.

  • 4
  • 9

Men debatten er nu fyldt med indlæg præget af dårlig kvalitet og personfnidder, ligesom den efterhånden domineres af et ”hundeslagsmål” mellem Poul Jakobsen og hans modkombattanter.

Nu er det jo sådan at han konsekvent beskylder næsten alle for at være bims, uvidende eller i lommen på kystdirektoratet. Hans debatniveau er på børnehave niveau.

Jeg anser Poul Jakobsen som en af kongerigets mest vidende personer på kystsikringsområdet

Det er muligt, men han evner absolut ikke at formidle denne viden videre. I stedet kommer han med beskyldninger til højre og venstre om skandaler, mestergrise og korruption. Spørgsmål besvares med beskyldninger. Dertil henviser han til shore.dk som i mine øjne ikke holder en troværdig standard. Shore.dk er fyldt med klager og politianmeldelser, men udelader konsekvent de svar der måtte være kommet på samme. Men de er måske løbet ud i sandet...

Hvis Poul Jacobsen ville holde en ordentlig tone kunne det være at nogen gad lytte til ham. Med den nuværende nedladende tone er det ikke underligt at han får så mange "thumbs down".

  • 9
  • 2

Hvis der fodres med nok sand hvert år, kan man vel i teorien holde status quo.

Men for lige at forfølge Lars' tankegang.

Hvad nu hvis man helt skrinlagde kystsikring, hvad ville det så ske?

Nogen områder ville så blive eroderet bort, og der ville falde nogle huse i havet - og hvad så?

Ja det er trist for den enkelte, men dels kunne der oprettes en fond for de sparede penge, dels kunne man jo lave en opsparing/forsikring gennem indefrosne ejendomsskatter for de ramte ejendomme, for selvfølgelig skal det ikke være meningen at folk der for 30 år siden købte et hus i 3 række skal ruineres - der er sikkert flere modeller der kunne bringes i spil.

Men tilbage til hvad der vil ske med kysten - vil der så ikke bare ske det at sandet flytter sig, så der er andre steder hvor det samler sig, og der derved dannes nye landområder, for sandet forsvinder jo ikke?

Desværre er der kommet en holdning herhjemme til at landet skal fastholdes i en tidslommes, således at man forgæves tror at Danmark for tid og evighed skal se ud som i slutningen af det tyvende århundrede, trods det at landet har ændret sig mange gange gennem tiderne - vandet har steget og faldet, der er kommet og forsvundet søer og indsøer, skove er kommet og gået, byer ligeså, osv, osv.

  • 5
  • 2

Rohde Nielsen snyder ikke med mængderne

Der er fotodokumentation på lastemærkerne i lasten

som er grundlaget for afregningen.

Husk sand er guld.

KDI betaler 48,10 kr pr. kubikmeter

Kostprisen er 5,00 kr pr kubikmeter

Kystdirektoratet skal derfor selv have en sanndsuger

  • 2
  • 5

Søg på Krak f. eks. Furreby Kirke.
Klik på: Søg furreby kirke, furreby kirkevej, Løkken på kort på kortet til højre
På det fremkomne kort: klik på Hybrid etc.
Klik først på: Luftfoto
Klit igen på Hybrid etc. og klik derefter på Luftfoto 1954
Så kan man "køre" op og ned langs kysten, og se hvor store landarealer/klitarealer
som er forsvundet på det ca. 60 år.
Nord og syd for Thorsminde og mange andre steder er det grelt, og et genembrud
på tangen vil være fatal.
Kysten er til gengæld vokset mod vest fra Nymindegab og sydpå, og klitterne er blevet
både højere og bredere. På strækningen er der ikke foretaget sandfodring.
Mvh. Jens

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten