Kronik: Sæt bindende mål for energirenovering
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Sæt bindende mål for energirenovering

Illustration: Lars Refn

 

Katrine Bjerre M. Eriksen er direktør for Synergi, og Christian Niepoort er direktør for PKA’s energifond, SustainSolutions Illustration: Privatfoto

En ny klimafond med 1 mia. kr. skal sætte skub i de danske klimaambitioner. Vi skal have meget mere vedvarende energi i energisystemet, elektrificere varme- og transportsektorerne, og ikke mindst skal vi have sat skub i energieffektiviseringerne. Det kræver politisk lederskab, men det kræver også massive investeringer. Og dem vil PKA’s energifond, SustainSolutions, være med til at etablere.

Danmark er en grøn vindernation, når det kommer til vindenergi, men vi halter efter, når det kommer til at energiforbedre vores boliger og industri. Det gør vi på trods af, at vi bruger 40 pct. af energien i bygninger. Mere end 200.000 bygninger har energimærke F eller lavere, og flere analyser slår fast, at energieffektivisering er et af de mest rentable redskaber mod et grønnere klima.

Danmark har stadig muligheden for at erobre den internationale førertrøje inden for energieffektivisering. Den grønne business case er lysende klar. Så klar, at SustainSolutions er i gang med at stifte en ny fond på 1 mia. kr. – bl.a. på grund af de energieffektive løsninger, som flere af landets største virksomheder er førende inden for – eksempelvis Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux. Samlet set bidrager virksomhederne i høj grad til dansk eksport og danske arbejdspladser.

Men skal Danmark blive ved med at være førende inden for energieffektivitet, kræver det, at vi tager vores egen medicin og får sat nationale mål for energieffektivitet, ligesom vores nabolande i Tyskland og Sverige har gjort det. Eksportsucces har typisk udgangspunkt i et avanceret og krævende hjemmemarked, hvor konkurrencedygtige løsninger fremelskes. Og der er stor global efterspørgsel på energieffektive løsninger i disse år.

Det Internationale Energiagentur vurderer, at de globale årlige investeringer i energieffektive løsninger vil stige med 5.000 milliarder kroner i 2040 som følge af Paris-aftalen. Danmark har derfor et enormt grønt vækstpotentiale og kan potentielt skabe op til 95.000 nye grønne fuldtidsjob. Alt det risikerer vi at tabe på gulvet, hvis vi ikke sætter højere ambitioner og investerer i energieffektivitet herhjemme.

Det er muligt at lave rentable renoveringer, som skærer en væsentlig del af energiforbruget. Det viser de erfaringer, vi har gjort os på baggrund af PKA’s energifond, som snart har investeret 300 mio. kr. i energiforbedringer af alt fra almene boligforeninger, skoler til zoologiske haver.

Der er med andre ord et kæmpe investeringspotentiale på et trecifret milliardbeløb i den danske bygningsmasse, som kan betale sig selv hjem med energibesparelser inden for 12 år.

Tag eksempelvis Hjemly Fri- og Idrætsefterskole på Fyn. De har nedsat deres energiforbrug med, hvad der svarer til strømforbruget i 40 parcelhuse årligt, og så bruger de besparelsen til at betale investeringen tilbage på 12 år. Skolen er blevet grønnere og har fået ny teknologi, som de bruger til at undervise eleverne i grøn energi. Projektet giver samtidig et fornuftigt afkast til pensionsmedlemmerne i PKA. Det er et win-win-projekt for alle parter, og dem finder vi mange af rundt om i landet.

Kan vi ikke bare udbygge vedvarende energi – vi er jo knalddygtige til vind? Nej, for som Klimarådet har slået fast, går den grønne omstilling alt for langsomt. Vi er nødt til at gå på to ben og både udbygge den vedvarende energi og energieffektivisere for at nå i mål. Ellers overinvesterer vi massivt i vedvarende energi med alt for høje samfundsøkonomiske omkostninger til følge. I 2017 bestod 35 pct. af
Danmarks energiforbrug af vedvarende energi. Der er lang vej, til energien i stikkontakterne er 100 pct. grøn. Jo mindre energi vi bruger, jo mindre vedvarende energi skal vi udbygge – og jo billigere er det for danskerne, og jo kortere vej er der til, at al strømmen i kontakten er grøn. Og det er væsentligt i en tid, hvor energiforbruget er stigende.

Vi skal i branchen arbejde på at få de gode historier ud, men det er også vigtigt, at både politikere, investorer og borgere holder tungen lige i munden og rent faktisk ser på, hvilke tiltag der har den største samfundsøkonomiske effekt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der nogen, som kender til hvorfor det skal være sværere for ejerlejligheder end andelsboliger, at få hjælp via lån, til at lave forbedringer på ejendommen?
Lige nu kæmper vi med at spare op via høje fællesudgifter, for at spare op til et nyt tag, isolering og vinduer. Men det ville være en befrielse at kunne udfører forbedringen nu og så betale af på det over 5-10 år.

  • 2
  • 0

Hej Thorbjørn

Som udgangspunkt bør det ikke være sværere for ejerlejligheder end andelsboliger. Der foretages en kreditvurdering, som vurderer hvordan og hvorledes forholdene ser ud i foreningen. Det kan dog nogle gange være svært for banker/realkreditinstitutter at vurdere de konkrete besparelser ved sådanne forbedringer og derfor afhænger lånet af kreditvurderingen.

Igennem SustainSolutions - PKA's energifond laver man en låneaftale og en entreprisekontrakt i en aftale. Det vil sige vi står for hele byggeprocessen og har mulighed for at se energibesparelserne som et vigtig element i afviklingen af lånet. Denne mulighed har banker og realkreditselskaber ikke på samme måde i det de udelukkende yder finansiering på baggrund af traditionel kreditvurdering.

Vi har både energirenoveret andels- og ejerforeninger og du skal være velkommen til at ringe på tlf. (+45) 72 20 08 66 eller at skrive en mail til info@sustainsolutions.dk. Så kan vi se på om det kan lade sig gøre at udføre forbedringen nu - det kan det i mange tilfælde. :-) Du kan også læse lidt om vores forskellige projekter her: http://www.sustainsolutions.dk/cases/

Bedste hilsner fra Sophie Graabirk fra SustainSolutions

  • 1
  • 0

Hej Thorbjørn

Som udgangspunkt bør det ikke være sværere for ejerlejligheder end andelsboliger. Der foretages en kreditvurdering, som vurderer hvordan og hvorledes forholdene ser ud i foreningen. Det kan dog nogle gange være svært for banker/realkreditinstitutter at vurdere de konkrete besparelser ved sådanne forbedringer og derfor afhænger lånet af kreditvurderingen.

Igennem SustainSolutions - PKA's energifond laver man en låneaftale og en entreprisekontrakt i en aftale. Det vil sige vi står for hele byggeprocessen og har mulighed for at se energibesparelserne som et vigtig element i afviklingen af lånet. Denne mulighed har banker og realkreditselskaber ikke på samme måde i det de udelukkende yder finansiering på baggrund af traditionel kreditvurdering.

Vi har både energirenoveret andels- og ejerforeninger og du skal være velkommen til at ringe på tlf. (+45) 72 20 08 66 eller at skrive en mail til info@sustainsolutions.dk. Så kan vi se på om det kan lade sig gøre at udføre forbedringen nu - det kan det i mange tilfælde. :-) Du kan også læse lidt om vores forskellige projekter her: http://www.sustainsolutions.dk/cases/

Bedste hilsner fra Sophie Graabirk fra SustainSolutions

  • 0
  • 0

Det er selvfølgelig fint nok at hjemby friskole har gjort noget for at spare på varmeforbruget, men hvorfor skal besparelsen forklares overdrevet misvisende?
Besparelsen svarer til 40 parcelshuses strømforbrug, men måske er det mere relevant at sammenligne med parcelhuses varmeforbrug. Typisk bruger man 4MWh årligt i strøm og 20MWh i varme. Så besparelsen er kun 8 parcelhuse.

Relevant at der er 200.000 F-mærke boliger men hvordan ser virkeligheden ud? En F-mærke bolig er typisk et meget dårligt hus til en lav værdi, beboet af en familie, et par eller en enlig med dårlig økonomi. Et hus til en værdi næppe over 3-500.000 kr. Disse mennesker og den type ejendom har ingen mulighed for at gennemføre et energirenoveringsprojekt. I det hele taget er det beløb der skal investeres i den danske boligmasse langt ud over hvad gennemsnitsfamilierne økonomisk og praktisk kan løfte hvis man skal i nærheden af 70%. Der skal simpelthen hjælp til i form af forenklede finansieringsværktøjer. Samtidig kræves en ekstremt opjustering af antallet af håndværkere til at gennemføre projekterne.

Initiativer som dem Sophie Graabirk beskriver er rigtig gode, og hvis man ovenikøbet kan flytte finansieringsomkostningen så værdien af energibesparelsen betaler er det måske indenfor rækkevidde også hos dem der har det svært. Men det kræver jo også at det lokale varmeselskab ikke bare sætter den faste månedspris op i takt med at forbruget falder.

Beklager det lidt dystre perspektiv men der er simpelthen så stor afstand fra de vidtløftige mål og opfordringer til den praktiske realiserbarhed i den skala der drømmes om.

  • 1
  • 0

Relevant analyse af problem!

Netop de mange ældre huse der har energimærket F(og derunder), er der ingen økonomi i renovering. Bedre var det smidigere regler omkring nedrivning, for at bygge nyt.
Hvis bare de nye huse kunne holde bare 50-100 år.

  • 2
  • 0