Kronik: Sådan transformerer vi energisystemet til et virtuelt batteri
Energikommissionen anbefaler, at vi skal basere os på vindenergi og bruge mere el, når vinden blæser, og prisen er lav, og undgå at bruge el, når det er vindstille, og prisen er høj. Den politiske energiaftale fra juni er et godt skridt på vejen. Næste skridt må være at skabe incitamenter til at bruge strømmen fornuftigt.
Her er det nærliggende at udvikle vores energiinfrastruktur for el, gas, fjernvarme og fjernkøling med tilhørende kendte omkostningseffektive teknologier for konvertering og lagring. Fjernvarmen skal udbygges med varmelagre og suppleres med store varmepumper, der kan afkoble, når prisen er høj, og elkedler, der opsamler billig el fra vind og sol.
De gasfyrede kraftvarmeværker skal bevares til at producere el ved høje elpriser og sikre høj forsyningssikkerhed. De biomasse- og affaldsfyrede kraftvarmeværker, som udgør en stabil grundlast, skal afkoble elproduktionen ved meget lave elpriser, og de biomassefyrede skal stoppe helt i perioder med lave elpriser. Hvor fjernvarmen er for dyr i gasområder med lav varmetæthed, kan man opnå næsten samme fleksibilitet ved at kombinere små varmepumper og gaskedler.
Der bliver også brug for fjernkøling, som med kølelagre kan fremme fleksibelt elforbrug. Fjernkølingen udnytter den kolde side af fjernvarmens varmepumper, så vi sparer energi og ikke mindst store investeringer i små, ufleksible køleanlæg. Der er store synergier mellem fjernvarme og fjernkøling, som vi bl.a. har vist i Køleplan Danmark. Investeringen kan udnyttes dobbelt, og effektiviteten stiger, når både den kolde og den varme side af varmepumpen udnyttes.
Fjernvarmeværkerne er i fuld gang med at udnytte mulighederne. Der etableres fjernkøling, varmepumper, elkedler og varmelagre, og man tilslutter flere kunder. Fjernvarmen og fjernkølingen fungerer, som var det et gigantisk el-batteri. Storskala-solvarme har været drivkraften for at få flere værker til at udvikle store varmelagre, der kan lagre solvarme fra sommer til vinter på kommercielle vilkår. Resten af året er der lagerkapacitet til at lagre billig varme fra skiftevis varmepumper, kraftvarmeværk og elkedler.
Vi får også brug for gasinfrastrukturen til at lagre og distribuere opgradere biogas og på lang sigt også gas, der er baseret på et fleksibelt elforbrug. VE-gassen bliver dyrere end fossil gas, men værdifuld som CO2-neutral reserve for el- og varmeproduktionen. Naturgasnettet får en ny rolle som leverandør af reservekapacitet for el og varme frem for energi.
Flere fjernvarmeværker er allerede i stand til at reagere kraftigt på elprisen, og omkring 400 andre værker står i kø for at komme i gang. Vi mangler blot, at rammebetingelser, skatter og tariffer rettes mod 2050.
Bygningsreglementets energifaktorer kunne justeres, så de ikke diskriminerer fjernvarme og fjernkøling. I BR18 beregnes faktorerne uden at skelne mellem biomasse og fossile brændsler og mellem billig overskuds-el og dyr el fra kondensværker. Det må siges at være i strid med Varmeforsyningsloven samt Danmarks og EU’s energipolitik
Elafgiften kunne justeres til en procentdel af markedsprisen med samme provenu. Så vil den fremme brug af billig el fra vind og straffe brug af dyr el, der primært kommer fra kondensproduktion med fossile brændsler.
El-distributionsafgifter kunne udformes som ‘smartgrid’-tariffer med stor rabat til store fleksible elforbrugere, som kan afkobles automatisk, så længe der er behov for det, og måske endda med et tillæg for ufleksibelt forbrug, der udløser investeringer i elnettet. Øget elforbrug slider som bekendt ikke på nettet.
Endelig kunne Energistyrelsen begynde at justere de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, så de afspejler, at vi bør forberede os på at blive uafhængig af fossile brændsler.
Danmark er allerede førende i verden med energiteknologier som vindenergi, fjernvarme og varmelagre. Ved at udbygge et smart energisystem – som et virtuelt batteri – vil vi styrke vores position på eksportmarkedet yderligere, og vi når målsætningen for de laveste omkostninger.
