Kronik: Sådan kan Nordsøens vindmøller dække Europas elforbrug

Jens Nørkær Sørensen er professor ved DTU Vindenergi Foto: Joachim Rode

Offshore-vindenergi leverer allerede i dag en stor del af den samlede produktion af elektricitet i Danmark, og der er fortsat planer om en storstilet udbygning af vindkraft i Nordsøen. Et spørgsmål man her kan stille sig er, om der er naturlige begrænsninger for, hvor meget vindenergi kan bidrage til den samlede elproduktion.

Hvis man for eksempel forestiller sig, at Nordsøen benyttes som vindenergikilde, vil der så være vind nok til at forsyne hele Europa med strøm? Eller vil tilstedeværelsen af et så massivt antal vindmøller influere så meget på vindpotentialet, at selv Nordsøens vind ikke er nok til at levere den nødvendige strøm? I det følgende vil jeg forsøge at eksemplificere det bidrag, som Nordsøen teoretisk set vil kunne levere til Europas energiforbrug.

Det første man skal gøre sig klart er, at tilstedeværelsen af vindmøller i sig selv er med til at bremse vindhastigheden. Inde i en vindmøllepark ‘skygger’ møllerne for hinanden, således at det samlede vindpotentiale reduceres.

Hvis man forestiller sig en massiv udbygning af vindenergi med en eller flere store vindmølleparker i Nordsøen, vil vindforholdene inde i selve parken være i balance med vinden i det atmosfæriske grænselag, der omgiver parken. Denne balance kan benyttes til at modellere parken som en ruhedszone med en friktionsparameter, som afhænger af den aksiale belastning på vindmøllernes rotor. Modellen vil i det følgende blive benyttet til at vurdere potentialet for en massiv udbygning af vindkraft i Nordsøen.

I modellen indgår en række parametre, som i det følgende eksempel er forenklet, for ikke at gøre tingene unødvendigt komplicerede. Generelt afhænger vindhastigheden af højden over jord- eller vandoverfladen, hvilket her vil sige vindmøllens navhøjde.

Parametrene, der ligger til grund for opbremsningen på grund af vindmøllernes egen tilstedeværelse, er densiteten af møllerne, dvs. hvor tæt de er sat op, og den aksiale belastning. I det følgende antages en gennemsnitlig uforstyrret vindhastighed på 11 m/s i 100 meter højde, hvilket er en typisk værdi for Nordsøen.

Ved at anvende ruhedsmodellen kan den nedbremsede vindhastighed bestemmes for forskellige parkdensiteter. Som grundlag for analysen benyttes data for typiske vindmølleparker. Generelt er den gennemsnitlige afstand mellem møller i en havmøllepark 6-8 diametre, men for den svenske Lillgrund vindpark er afstanden helt nede på 3,5 diametre.

Jo tættere møllerne er placeret på hinanden, jo mere vil vinden blive nedbremset, hvilket reducerer parkens samlede effektivitet. For eksempel vil en placering med en relativ afstand mellem møllerne på 4 diametre give anledning til en reduktion af vindhastigheden på op til 44 pct.

Dette giver yderligere anledning til en effekt, som kun er omkring 25 pct. af, hvad der kan opnås for et tilsvarende antal vindmøller placeret uden skyggevirkning. Med en afstand mellem møllerne på 6-8 diametre medfører skyggevirkningen en effektreduktion på omkring 50 pct. i forhold til en skyggefri møllepark.

Selv om en mulig massiv udbygning af vindkraft i Nordsøen således kun kan udnytte en vis andel af den tilgængelige vindenergi, er der alligevel en række fordele ved at udbygge vindkraft på vandet. Dels er vindhastigheden større end på landjorden, dels er vinden mindre turbulent, og derved mere skånsom med hensyn til strukturelle træthedsproblemer, hvilket øger møllernes levetid, og dels er kapacitetsfaktoren større end på landjorden. Endelig, og ikke mindst, fjerner man de visuelle og støjmæssige gener, som vanskeliggør en yderligere udbygning af vindkraft på land.

For at vurdere, hvor stort et areal det er nødvendigt at inddrage for at producere elektricitet til hele Europas befolkning, kan man ud fra modellen beregne den gennemsnitlige effektintensitet, dvs. middeleffekt pr. arealenhed. Her anvendes traditionelt vindeffekt pr. overstrøget rotorareal, men i nærværende tilfælde er det middeleffekten per arealenhed af Nordsøen, som er interessant.

Denne kan bestemmes ved at sammenkæde den relative afstand mellem møllerne med den enkelte mølles effektbidrag. Hvis man varierer mølleafstanden fra 4 til 10 diametre, vil effektintensiteten variere fra 3,8 W/m² til 1,0 W/m². Den største intensitet fås naturligvis ved at placere møllerne tæt på hinanden.

Til gengæld betyder det, at energiprisen (pris pr. produceret kWh over møllens levetid) øges, da der skal flere møller til at dække den samme effektproduktion. For eksempel vil man ved at øge mølleafstanden fra 4 til 8 diametre reducere antallet af vindmøller til det halve for den samme produktion. Til gengæld vil det nødvendige areal blive firedoblet.

Det unikke billede fra havmølleparken på Horns Rev viser de turbulenser eller ‘wakes’, som vindmøller skaber for hinanden – og som dermed nedsætter energiproduktionen. Ifølge specialister på Risø DTU opstår fænomenet i et vejr med høj luftfugtighed. Når vinden blæser hen over vingerne, vil trykfaldet på bagsiden af disse få vanddampen i luften til at fortætte og dermed blive synlig.

Som et bud på en potentiel fremtidig massiv udbygning af vindenergi i Nordsøen kan man tage udgangspunkt i en møllestørrelse med en diameter på 200 m (svarende ca. til en 10 MW-mølle) placeret i en vindmøllepark med en gennemsnitlig mølleafstand på 7 diametre. Dette giver en gennemsnitlig effektproduktion på omkring 2 W/m².

I Danmark er det årlige elforbrug på omkring 35 TWh, hvilket giver et gennemsnitligt elforbrug på 730 W/person. Hvis det antages, at det gennemsnitlige elforbrug i Europa som helhed er på 800 W/person, kræves et areal på 400 m² pr. person. Dette svarer til et areal på 2.200 km² for at dække Danmarks elforbrug og på omkring 200.000 km² for at dække hele Europas elforbrug.

Da transportsektorens energiforbrug nogenlunde svarer til elforbruget, ville en samtidig elektrificering af den samlede europæiske transportsektor kunne dækkes med et tilsvarende areal dækket af vindmøller. Med et areal af Nordsøen på omkring 575.000 km² vil det således i princippet være muligt at dække Europas samlede elforbrug, inklusive en elektrificeret transportsektor.

Der vil naturligvis være en række praktiske udfordringer forbundet med en så stor udbygning af vindenergi – men det er en helt anden historie.

Læs en mere uddybende gennemgang af beregningen HER

Kommentarer (33)

Nogen gange er det meget interessant at stille den slags spørgsmål og regne dem igennem med simple forudsætninger.

Et spørgsmål til kronikøren må så være at nu er der jo dybde forskelle og skibsruter, så hvor meget vil man egentligt skønsmæssigt kunne hente derude?

  • 5
  • 1

Hej Jens,

En udfordring med en vindmøllepark er ujævnheder i elproduktionen.

Fotoet fra Horns Rev viser at der for visse vindretninger må ske et ganske betydeligt dyk i produktionen, selvom vindhastigheden er uændret.

Kunne man ikke tage højde for det med en anden geometri i opstillingen ?

I det simple tilfælde at alle vindretninger er lige sandsynlige kunne man f.eks. opstille møllerne i koncentriske cirkler, så ville den indbyrdes skyggeeffekt være omtrent uafhængig af vindretningen.

Hvilke tanker har fagkundskaben gjort sig om gemoterier der kan minimere skyggeeffekten i en vindmøllepark?

  • 1
  • 0

Danmark er det årlige elforbrug på omkring 35 TWh, hvilket giver et gennemsnitligt elforbrug på 730 W/person.

Det regnestykke giver ingen mening? 35 TWh giver ved en befolkning på 5 millioner et gennemsnitligt årligt forbrug på ca 6400 kWh. Eller et gennemsnitlig effektforbrug på 730 watt?

  • 4
  • 1

Anholt har møllerne langs kanten, ikke så meget inde i området

...men det er forresten ikke så relevant for at dække et meget stort område.

Andre forslag kan være at møllerne står tæt sammen i een retning (evt. svagt forskudt) men med større afstand mellem rækkerne. Eller at blande mindre og større møller.
Eller at have mønster som Anholt, men med afstand mellem felterne så topvinden kan nå ned og accelerere overfladevinden.

  • 1
  • 0

I 2014 blev der fra Stanford publiceret beregninger, som viste, at havvindmøller kunne være en del af beskyttelsen mod stormflod (se link nedenfor). Jeg har et par gange søgt at nævne dette - også fordi dette forhold kunne være med til at give et andet perspektiv på at stille vindmøller op langs kysten, end at de blot var grimme. Men det er indtil nu blot blevet latterliggjort af folk, som mener at vide bedre. Men nu hvor det igen fremgår, hvor markant disse store møller dæmper vindens hastighed, så må det også have en dæmpende effekt på bølgehøjder - og dermed for den potentielle skade, som en storm kan forårsage langs kysterne.

Mit spørgsmål er derfor, om der findes beregninger af vindmøllers kystbeskyttelsespotentiale for danske forhold? Og om man kunne udvikle mølletyper og placeringsmønstre for kystnære havvindmøller - som ud over at producere tilnærmelsesvist optimalt formåede at tage toppen af et stormvejrs ødelæggende virkning på en kyst?

Det kræver jo i udgangspunktet, at møllen er designet til ikke blot at slå fra, når der er allermest brug for dens beskyttende vinger. Men blot nogle få decimeter lavere stormflod kunne i særlige situationer være udslagsgivende overfor, om man fik digebrud eller ej.

http://web.stanford.edu/group/efmh/jacobso...

Artiklen fastslår indledende, at: "large turbine arrays (300+ GW installed capacity) may diminish peak near-surface hurricane wind speeds by 25–41m/s (56–92 mph) and storm surge by 6–79%."

  • 9
  • 0

Jeg funderede for en del år siden lidt over hvor meget en massiv udbygning med vindmøller i Europa mon i sig selv kunne påvirke vores regionale vejrsystemer, nedbørsmængder mm. – eller kort sagt klimaet. Piskerisene står jo direkte og rører i vejret, så selvfølgelig påvirker de det også. Det interessante må være om der kan blive tale om en væsentlig påvirkning eller ej.
Solkraft vil jeg til sammenligning bedømme til at have en meget mindre påvirkning. Hvis jeg hurtigt skulle gætte vil jeg gætte på mellem 100 og 1000 gange mindre påvirkning.
Hvis indflydelsen fra massiv udbygning med vindkraft ikke kan antages uvæsentlig, er det selvfølgelig fornuftigt at få det undersøgt ordentligt.
Dengang fandt jeg nogle artikler, bl.a. af D. Keith fra 2004 med simuleringer af meget store vindmølleparker i USAs vindbælte. Så vidt jeg husker var de simuleringer, der var lavet i dette studium, kun af en måneds varighed, så effekter fra langtids akkumulering ville ikke indgå.
Det kunne være interessant at få lavet langtids simuleringer af påvirkningen fra en så stor geografisk koncentration af vindmøller i Nordsøen, som Jens Nørkær arbejder med i artiklen (fx 50 års sammenhængende periode), hvor man forsøger at tilbagekoble påvirkningerne (ændrede nedbørsmængde, temperaturer mv og de afledte konsekvenser særligt i landbrugsområder) med globale og regionale vejrmodeller.
Jeg har lige tjekket lidt op og faldt over en undersøgelse af Robert Vautard et al. http://www.nature.com/ncomms/2014/140211/n..., hvor der er langtidssimuleringer svarende til en periode på 33 år af konsekvenserne ved den i nær fremtid forventede udbygning med vindkraft i Europa fra 101 GW i 2012 til 220 GW i 2020. Der påvises ændringer omend begrænsede. Desværre er det umuligt, at eftervise rigtigheden af sådanne simuleringer.
Den simulerede vindkraftudbygning på 0,119 TW er dog betydeligt mindre end den udbygning som Nørkær arbejder med, og tilmed ikke så geografisk koncentreret. Hvis jeg tager udgangspunkt i Nørkærs tal (jeg kan dog ikke helt følge antagelserne, hvor installeret effekt, så vidt jeg kan se, bliver regnet som middeleffekt, og måske mangler der også en begrænsning i hvor meget effekt der kan overføres vertikalt i atmosfæren). Derfor tager jeg udgangspunkt i at middeleffekt fra vindmølleparken er 575000 km2 x 2 W/m2 = 1.15 TW. Med en udnyttelsesfaktor på 50% svarende til 4380 årlige fuldlasttimer skal der installeres 2.3 TW. Det er altså tale om en udbygning som er cirka 20 gange så stor, som den udbygning, der er regnet med i scenariet af R. Vautard et al.
Med en så meget større vindkraftudbygning er det måske ikke helt usandsynligt at der vil ske mærkbare ændringer af klimaet i og omkring Nordeuropa. Ud over det vil en koncentration af vindkraften til et enkelt område naturligvis også i andre sammenhænge (nationale hensyn, længere transport af strøm og mere afhængighed af et enkelt områdes flukturerende vindforhold) være ufornuftig.

Mht potentiale for kystbeskyttelse og stormsikring (som Jens Hvass er inde på) så vil jeg ikke afvise at vindmøller på meget langt sigt måske kunne tænkes at kunne bruges strategisk til det, men det kræver så vidt jeg lige kan se overordentlig mange data og gode vejrmodeller til at generere præcise og pålidelige langtidsprognoser, så man lang tid forinden et uvejr er på vej til at opstå kan imødegå det ved at kunne beregne hvilke møllerparker, der så skal lukkes ned lang tid forinden for svagt at påvirke vejrsystemet i gunstig retning. Spørgsmålet er så om man kan blive enige om hvem der har ret og hvem der skal betale kompensation.

Ind til da er det måske snarere det modsatte der kan ske – en forstærkning af problemet med kraftige storme og stormflod. En kæmpe vindmøllepark i hele Nordsøen vil virke som en barriere for vinden til at passere, hvorved lavtryk kan blive dybere end hvis der ikke var en vindmøllepark. Selv om vindmøllerne bremser vinden i parken må man antage at vindstyrken alligevel kan blive så kraftig at vindmøllerne af sikkerhedsmæssige årsager stopper. Når dette sker vil det brede sig som en steppebrand (møllerne falder ud een efter een som en tæt spinkel granskov i stormvejr) gennem parken og vil virke som et dæmningsbrud, hvor vinden, der er dæmmet op, nu ”skyller” gennem parken og bagvedliggende kyster/landområder. Vindhastigheden i dette scenarie må formodes at blive større end hvis mølleparken ikke havde været der. Ved i stedet at lukke ned for vindmøllerne langt tidligere (mange timer måske flere dage forinden) end når de af sikkerhedsmæssige årsager er nødt til at gøre det, kan man sikkert afbøde noget af denne ”dæmningsbrudseffekt”.

  • 0
  • 3

lang tid forinden et uvejr er på vej til at opstå kan imødegå det ved at kunne beregne hvilke møllerparker, der så skal lukkes ned lang tid forinden for svagt at påvirke vejrsystemet i gunstig retning.

Vindmøller virker ved at tage energi UD af vinden, ikke ved at tilføje energi. Mølleparken sænker vindhastigheden, hvilket er den gunstige retning i et uvejr.

En kæmpe vindmøllepark i hele Nordsøen vil virke som en barriere for vinden til at passere, hvorved lavtryk kan blive dybere end hvis der ikke var en vindmøllepark

Det må du forklare nærmere ?
Lavtryk skabes bl.a i højden eller af havtemperatur, og rotationen (bl.a via Coriolis) dæmpes af overfladeruhed som f.x møller eller landskaber : http://www.aoml.noaa.gov/hrd/tcfaq/A15.html "large vertical shear can weaken or destroy the tropical cyclone by interfering with the organization of deep convection around the cyclone center."

  • 7
  • 0

"Med et areal af Nordsøen på omkring 575.000 km² vil det således i princippet være muligt at dække Europas samlede elforbrug, inklusive en elektrificeret transportsektor."

Når jeg sådan lige ser på Google Maps og i hovedet / på øjemål forestiller mig et areal på 575x1000 km - så vil det stort set dække hele Nordsøen, mellem Danmark, Storbrittanien, Shetlandsøerne og Norge....... Er det rigtigt?

  • 1
  • 0

Til sammenligning kan et areal på 60.000 km² solceller dække hele jordens elforbrug såfremt solcellerne er placeret i Sahara. (DTU Risøs tal).

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 1

Nu er alle vindretninger ikke lige sandsynlige. Det har man vidst i over hundrede år. Spørg vindmøllelauget lige uden for Hjørring. Der står en god gammeldags mølle til at kværne korn med.

  • 2
  • 1

Der er med andre ord behov for et areal med 13 gange danmarks størrelse. Det bliver nok svært at finde arealer med bundforhold der er egnet til placering af vindmøller.

Som tanke eksperiment synes jeg det er en god artikel.

vh Toke

  • 4
  • 0

..Som tanke eksperiment synes jeg det er en god artikel.

Ja, man hvad med lagringsproblematikken for el? Den bliver ikke mindre omfattende af at lave en gigantisk vinddreven elforsyning.

  • 2
  • 6

Re: 13 gange danmarks størrelse
..Som tanke eksperiment synes jeg det er en god artikel.

Ja, man hvad med lagringsproblematikken for el? Den bliver ikke mindre omfattende af at lave en gigantisk vinddreven elforsyning.

Jo større geografisk spredning der er mellem vindmøllerne jo mindre bliver lagringsproblematikken, men behovet for tykke og lange transport ledninger stiger.

At forsøge at dække Europas energibehov ved samle alle vindmøller i et "lille" geografisk område som f.eks Nordsøen, er rent selvmål.

  • 8
  • 0

Et noget lignende tal har jeg set i "withouthotair", som er god til finde realiteterne i alt med energi.
Til sammenligning leverer solceller herhjemme måske 500kWh for hver kWpeak installeret. (når de lægges vandret).
1kWpeak kræver tæt på 8m2, så det giver 60kWh/m2/år eller 7W/m2 i gennemsnit.
Det er altså mere end møller, men også meget mere variabelt over kortere tid.
Det mest forbavsende med den type forsyninger er deres meget lave energitæthed.

  • 1
  • 3

Når vi kender prisen på havvind kontra landvind så virker det som et lidt tyndt at man ikke lige samtidig regner et prisoverslag.

Antallet af møller er jo kendt i modellen. Så giv os en pris - så vi kan se størrelsesordenen.

  • 0
  • 1

Så giv os en pris

Udbygning af denne størrelse er så langt ude i fremtiden at nuværende pris ikke giver mening. Havmøller er stadig i udviklingsfasen, især det bagvedliggende apparat med produktion af fundamenter, opstilling, finansiering, forsikring osv. Møllerne selv udgør kun 30-50% af den samlede pris.

Men har man lyst til at gætte, bør det ske udfra den fremskrevne pris. Denne rapport har målt 10% prisfald pr. år for solceller indtil nu, og 4% for landmøller : http://ing.dk/andre-skriver/studie-solcell...

Endelig bør prisen sammenlignes med alternativer; i den tidsskala på måske 50 år det vil tage at fylde Nordsøen, er prisen på gamle kraftværker næppe relevant.

  • 2
  • 1

Først tak for de mange kommentarer og spændende indlæg. Jeg vil her kort forsøge at besvare nogle af dem.

Til Jens Stubbe og andre:
Vanddybderne i den sydlige del af Nordsøen er generelt under 50 m (http://ocean.dmi.dk/models/hbm.uk.php), hvilket muliggør at ca 1/3 af Nordsøen plus den Engelske kanal og det Irske Hav umiddelbart kan benyttes til offshore vindenergi. Kortet fra Sven Petersen viser at der allerede er planlagt en massiv udbygning. Mht skibsruter kunne man forestille sig at møllerne koncentreres i et antal parker, hvor imellem der laves alléer til skibsfart.

Hej Lars (dejligt at se at 'gamle' studerende tager aktivt del i debatten:-)
Tallet 2 Watt per m^2 er faktsik lidt konservativt. Ved at optimere på placering af møllerne vil det kunne øges. Det er pt et meget aktivt forskningsfelt på både DTU Vindenergi og internationalt, og blandt andet bygger designet af vindmølleparken ved Anholt på et eksamensarbejde fra en af vores studerende.

Lars Kristoffersen:
Når jeg dividerer 35 TWh med 5.5 mio indbyggere og 8760 timer (svarende til et år) får jeg et gennemsnitligt effektforbrug på 730 W/person.

Jens Hvass:
Jeg kender godt artiklen i Nature, og jeg er ikke bekendt med at der er lavet lignende beregninger af stormflodsbeskyttelse for Danmark. Men modellen der benyttes af Stanford-folkene, er den samme som benyttes af vores meteorologer på DTU Vindenergi, når de laver analyser af lokale vindforhold. Det vil være interessant at uddybe de potentielle muligheder for at kombinere vindenergi med kystbeskyttelse. Det kunne blive et spændende forskningsprojekt.

Jens Mikkelsen:
I de 2 W/m^2 er der taget hensyn til vindens udnyttelsesfaktor. Så tallet er faktisk 1.15 TW. Der er flere forskere som for nylig har regnet på den mulige indvirkning på klimaet (fx Barthelmie and Pryor 'Potential contribution of wind energy on climate change mitigation'', Nature Climate Change, vol. 4(8), august 2014), og det findes til at være ubetydeligt.

Anders Würtz:
Vi er pt ved at lave en økonomisk analyse, som vil blive publiceret senere. Generelt er offshore vindenergi ca dobblet så dyrt som onshore. Men ved en massiv udbygning vil der være en række optimerings- og stordriftsfordele, som helt sikkert vil sænke prisen. Og når vi taler om energy, relateres det sædvanligvis til olieprisen som jo pt er helt i bund. Men mon ikke den igen vil stige, og derved sætte andre perspektiver for udbygning af alternative energiformer?

  • 4
  • 0

I 2014 blev der fra Stanford publiceret beregninger, som viste, at havvindmøller kunne være en del af beskyttelsen mod stormflod

Det er lidt tvivlsomt om det holder i praksis.
Ved de vindhastigheder man ser ved stormflod, bliver vindmøllerne
jo stoppet.

Svaret er at havvindmøllerne, selvom de er stoppet, så bremser de vinden en lille smule, og dette, giver en langsommere vindhastighed ved havoverfladen. Og det er vindens pres på vandet, som giver en stormflod.
Ofte opbygges en stormflod ved lavere lidt lavere vindhastigheder, som forhindrer at der bliver normalt lavvande ved ebbe, så den efterfølgende flod bliver rekordhøj.

  • 0
  • 2

I 2014 blev der fra Stanford publiceret beregninger, som viste, at havvindmøller kunne være en del af beskyttelsen mod stormflod (se link nedenfor). Jeg har et par gange søgt at nævne dette - også fordi dette forhold kunne være med til at give et andet perspektiv på at stille vindmøller op langs kysten, end at de blot var grimme. Men det er indtil nu blot blevet latterliggjort af folk, som mener at vide bedre. Men nu hvor det igen fremgår, hvor markant disse store møller dæmper vindens hastighed, så må det også have en dæmpende effekt på bølgehøjder - og dermed for den potentielle skade, som en storm kan forårsage langs kysterne.

Den effekt tror jeg ikke at man skal forvente! Der er i alle tilfælde langt billegere måder at dæmpe bølger på end at opstille havvindmøller! Dels er det jo begrænset hvor meget stillestående møller bremser vinden og dermed bølgerne, men det afgørende er at "stormflod" ikke skyldes stærk vind så meget som man tror. Hvis vi holder os til Vadehavet, så skyldes ekstremt højvande dér lige så meget den vandbølge som ledsager et lavtryk som forflytter sig fra nordvest mod sydøst. Ved sådanne lavtryksvandringer, og hvis lavtryksforflytningen er hurtig, kommer vandbølgen under lavtrykket fra Atlanterhavet i åbningen mellem Orkneyøerne og Norge uforstyrret ind mod Vadehavet som er lavvandet, og det hæver vandbølgen yderligere! Når lavtrykkene vandrer langsomt og når retningen er fra vest eller sydvest, får vi aldrig ekstremt højvande i Vadehavet; de britiske øer ligger i vejen for vandbølgen under lavtrykket! Ved den store stormflodskatastrofe 1953 i Holland og sydøstlige England var lavtryksvandringen meget speciel og i England havde man de fleste steder ren fralandsvind! Vandbølgen under lavtrykket, som kom næsten fra nord, blev klemt inde mod den Engelske Kanal og vandet steg langs kysterne!

John Larsson

  • 1
  • 2

Tak for kommentaren Jens Nørskov.

Jeg har givetvis lavet en banal regnefejl i den sene nattetime, da jeg tog udgangspunkt i dit eksempel med en 10 MW mølle med en indbyrdes mølleafstand på 1400 m, som et øjeblik fik mig til at tro at du regnede installeret effekt som middeleffekt.
Det var derfor jeg i stedet tog udgangspunkt i forholdstal mellem krævet areal og middel-elproduktion i estimeringen af den installerede vindmølleeffekt ud fra en antaget kapacitetsfaktor.

Ud fra dine tal får jeg: 2200 km2 for at producere 35 TWh. Med en gennemsnitlig mølleafstand på 7*200 m = 1,4 km får jeg en installeret effekt på 13 GW svarende til en gennemsnitlig kapacitetsfaktor på 0,31.
Ved opskalering til Europæisk behov inkl transport skal der ud fra arealforholdet 575/2,2 så installeres en vindmølleeffekt på 3,4 TW.

  • 0
  • 0

så installeres en vindmølleeffekt på 3,4 TW.

Hvilket betyder vi skal opstille ca
566.000 stk. nye 6 MW møller.
eller
340.000 stk 10 MW møller......

Ikke umuligt, pengene er der, se bare hvad Rumstationen ISS har kostet.

Men lad os for sjov antage at vi havde disse møller i drift i dag:
Ved en levetids cyklus på 35 år skal der ÅRLIGT gen-opstilles 10.000 sk 10MW møller bare for at holde el produktionen kørende, heller ikke umuligt.
(jeg ved godt 35 år ikke gælder for nuværende møller men vi bliver jo bedre til at bygge)

For at sætte 10.000 stk 10MW møller i perspektiv, skal vi se på hvor mange møller over 1 MW blev der opstillet på globalt plan i 2015 ? (jeg kender ikke tallet)

Det kan godt være at solceller pt. er dyrere pr watt men med ovenstående tal tror jeg at drift & vedligeholdelse vil gøre at disse måske er bedre at benytte.

Dertil kommer de kan sættes op som tag på vores bygninger og dermed ikke sætter footprint på øvrig natur. (og nuværende tag belægning skal ikke længere produceres da ny belægning jo bliver solceller)

  • 0
  • 1

Det kan godt være at solceller pt. er dyrere pr watt men med ovenstående tal tror jeg at drift & vedligeholdelse vil gøre at disse måske er bedre at benytte.

Jeg synes at kronikken er et interessant tankeeksperiment, men ikke meget mere end det.

Den vigtigste sætning er nok denne:

Der vil naturligvis være en række praktiske udfordringer forbundet med en så stor udbygning af vindenergi – men det er en helt anden historie.

Bare for at nævne en ting: At samle hele den europæiske produktionskapacitet på et forholdsvis lille geografisk område med en kilde afhængig af ET metrologisk fænomen giver overordentlige store problemer med både at transportere strømmen rundt og med at få produktionskurven til at mødes med forbrugskurven

Valget er ikke imellem det skitserede billede eller solceller. Det handler om at få et godt mix af kilder, så produktionen er geografisk og tidsmæssigt fordelt godt i forhold til forbruget og af kilder der kan dække hinandens svagheder i forhold til forbruget i det umiddelbare geografiske område.

Vindkraft og vandkraft supplerer hinanden godt ca nord for alperne og kan suppleres med en smule solceller. Jeg kender ikke situationen i sydeuropa særligt godt, men umiddelbart virker solceller lige så godt dernede som vind virker heroppe. Hvad de skal supplere med for at afdække solkrafts svagheder ved jeg ikke, de har vist ikke samme muligheder for vandkraft som vi har heroppe, så det er nok endnu vigtigere at afdække med flere forskellige typer kilder. Og så forbinde syd- og nordeuropa (og østeuropa) for endnu mere udglatning.

  • 5
  • 0

Valget er ikke imellem det skitserede billede eller solceller. Det handler om at få et godt mix af kilder, så produktionen er geografisk og tidsmæssigt fordelt godt i forhold til forbruget og af kilder der kan dække hinandens svagheder i forhold til forbruget i det umiddelbare geografiske område.

Ja. Netop. Det er vigtigt med et godt mix af kilder. Det minder mig om, at dette gode indlæg

http://ing.dk/artikel/leder-mens-vi-venter...

forsøgte at sætte perspektiv på, at Ingeniørens chefredaktør den 24. januar lagde op til, at man skulle pensionere alle Danmarks termiske kraftværker inden for en kort årrække.

Indlægget, skrevet af Stine Leth Rasmussen, afdelingschef, Dansk Energi, sluttede således:

"Så med mindre danskerne kan leve med mindre el og varme i stikket og i radiatorerne, så har vi også fremover brug for kraftvarmeværker."

Der kom desværre kun endnu et indlæg i en bemærkelsesværdig kort debat om budskabet i den leder.

  • 2
  • 2

Det virker som om kronikøren totalt glemmer at der er steder i det nære udland med masser af plads på landjorden. Her tænkes på Sverige og Norge. Det er meget billigere at bygge og vedligeholde møller på land. Desuden er der begge steder meget store områder hvor der næsten ingen mennesker bor. Møllerne vil samtidigt fordeles ud over forskellige vindzoner hvorved sandsynligheden for samtidigt vindstille vil bliver reduceret. Allerede i dag er den svenske produktion af el fra vindmøller af samme størrelsesorden som den danske, noget de færreste her i landet tænker over.

Fint at tænke fremad, men se lige ud over den danske grænse. Det store problem er ikke produktion men derimod lagring. I Norden er vi så heldige at have vand ;-). Det norske Blåsjø reservoir med omkring 3 km3 vand (der kan bruges) og end faldhøjde på næsten 1000 m er meget svært at overgå! Det har også taget Norge omkring 15 år at få lavet anlægget.

Hvilke andre muligheder er der, og hvad vil det koste? Det seneste jeg har hørt om er et termisk højtemperatur lager hvor det koster omkring 50 øre/kWh at lagre energi.

  • 3
  • 0