Kronik: Sådan får vi grøn, billig og sikker energi

Illustration: MHI Vestas

Danskernes energiforsyning skal i fremtiden opfylde mindst tre ting på én gang: Den skal leve op til vores klimamål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050, den skal være til at betale, og den skal være så sikker og stabil som mulig.

Det er svært at opfylde, og derfor nedsatte regeringen sidste forår en Energikommission, der skulle analysere og vurdere udviklingstendenserne i energisektoren. Kommissionen fremlagde 24. april sine anbefalinger til en omkostningseffektiv dansk energipolitik for perioden 2020-2030.

Rambøll har givet input til kommissionens arbejde. Og for os som for mange andre er der ingen tvivl om, at fremtidens energisystem skal baseres på strøm fra vedvarende kilder, især vind og sol.

Morten Pedersen er senior manager, og Thomas Rand er direktør for Energi i Rambøll Illustration: Privatfoto

Men når energiforsyningen er afhængig af, hvordan vinden blæser, eller hvor meget solen skinner, stiller det store krav til systemet. Vi skal blive endnu bedre til at udnytte vores energi med det samme og lagre den effektivt.

Danmark skal elektrificeres med henblik på, at el skal kunne anvendes til så mange formål som muligt, og vi skal kunne tilpasse forbruget af el til de store udsving i produktionen. Derfor har vi brug for et smart energisystem, der binder el-, gas- og fjernvarmesystemerne sammen.

Hvordan når vi så dertil? Vi konstaterer med glæde, at Energikommissionen i meget stort omfang deler vores synspunkter og anbefalinger. Vi anbefaler, at politikerne især investerer på tre nøgleområder:

For det første skal Danmarks i forvejen effektive fjernvarmesystem udbygges og udstyres med store varmepumper, som kan konvertere strøm fra for eksempel vindmøller til varme – som kan bruges eller lagres i fjernvarmesystemet. I områder uden for fjernvarmesystemerne skal der installeres smarte hybridanlæg, der kombinerer små varmepumper med biogas. Denne udbygning vil formentlig kræve afgiftsændringer – men det vil tjene sig ind samfundsøkonomisk på langt sigt.

Det næste nødvendige skridt er en udbygning af den danske bæredygtige biogasproduktion. I et energisystem med fluktuerende forsyning fra vind og sol er der fortsat brug for energikilder, som man let kan skrue op og ned for.

I mange områder vil biogas kunne spille en betydelig rolle som erstatning for naturgas og biomasse. Det vil også afhjælpe en række miljømæssige udfordringer i naturen og i landbruget og give bonus i klimaregnskabet. Der er heldigvis allerede et positivt, politisk fokus på biogas i Danmark – men det vil kræve en vedholdende indsats at sikre en fortsat udbygning, som en integreret del af et samlet, smart energisystem.

Den tredje investering bør være i optimeret energiplanlægning på tværs af sektorer. Et smart energisystem forudsætter, at man nationalt og lokalt kan sammentænke mange forskellige typer energiproduktion og energianvendelse, så systemet bliver så omkostningseffektivt som muligt.

Det vil kræve en betydelig styrkelse af planlægningen i kommunerne og forsyningsvirksomhederne, både i form af ressourcer og kompetencer.

Det vil være investeringer, der er små i sammenligning med de andre investeringer, der skal foretages – og som vil tjene sig selv hjem mange gange.

Disse tre tiltag vil senere i takt med teknologiudviklingen kunne udbygges løbende med f.eks. elbiler og smarte boliger. Men beslutningen om disse første kloge investeringer bør træffes snart, så der ikke foretages kostbare fejlinvesteringer i andre, mere midlertidige løsninger.

Da der samtidig er tale om løsninger og teknologier, som i de kommende årtier vil blive udbredt i mange lande, og hvor danske virksomheder er førende, vil investeringer herhjemme også være en stor hjælpende hånd til den fremtidige danske grønne eksport.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan i al verden skal man kunne få fjernvarme til at give økonomisk mening når strøm bliver billigere?

Biogas i motorer og biogasanlæg i det hele taget er pivutætte, så selv om biogas er en super ide, så skal der bestemt ikke futtes noget som helst af i motorer.

Ikke et ord om P2G.

Ikke et ord om afgiftsbelastningen på sund fornuft.

Hvis man har så små ambitioner med at skrive en kronik ville det nok være klogere bare at lade være.

  • 9
  • 6

En kronik, blottet for nyt, visionsløst og eftersnakkende!

Håber ikke forfatterne har fået penge, ud over deres kurfyrstelige løn, for at skrive denne kronik. Ingen visioner, udover selfølgeligheder, der har været nævnt hundrevis af gamge før, især på dette medie.

Kom, dog med nogle konkrete forslag, om hvor og hvor mange vndmølleparker der skal bygges. Hvor store batterilagre der skal til og hvor i nettet de skal kobles på. Store varmepumper, hvor og hvad har de af konsekvenser for miljøet, når de køler havet lokalt?

Der er rigeligt at tage fat på af konkrete eksempler og så er der jo lige den politiske del, med skatter og afgifter!

  • 10
  • 5

Søren

Jens - hvordan læser du følgende sætning:

"Danmark skal elektrificeres med henblik på, at el skal kunne anvendes til så mange formål som muligt, og vi skal kunne tilpasse forbruget af el til de store udsving i produktionen."

Som indlysende.

Det der bestemt ikke er indlysende er deres tvangstanke om fjernvarmeudbygning. Eller deres ide om biogas og gasmotorer udenfor fjernvarme områder.

Elektricitet bliver for billig til fjernvarme, der kun skal fortsættes hvor det vil være dyrt og/eller bøvlet at udskifte den eller hvor der er gratis varme.

  • 6
  • 5

Visionens biogasmængde bliver nok mere end de 10PJ svinsk behandlede grise kan levere og om 20 år er det politisk ukorrekt at spise pattedyr. Hvorfra skal resten komme?

  • 8
  • 4

Kom, dog med nogle konkrete forslag,

De konkrete forslag må vente på at man har besluttet hvilken teknisk strategi man vil følge for at nå sine aftalte mål - efterfulgt af en afgiftsplan som vil understøtte gennemførelsen af den foretrukne strategi.

Ingeniørens kronik antyder en overordnet teknisk strategi men siger ikke noget om hvordan man sikrer at den vil blive foretrukket af investorer. Kommissionen har foreslået at bruge markedet som driver for udfasningen af fossiler men har ikke forholdt sig til at markedet er dysfunktionelt og netop er årsagen til vores problemer. De eksterne omkostninger der ledsager de nuværende fossilbaserede energiteknologier skal nødvendigvis internaliseres hvis der for alvor skal gang i omstillingen. Grunden til at vi har forureningsproblemer er at det under de herskende markedsvilkår kan betale sig at forurene og koster ikke at forurene. Medmindre vi ændrer markedsvilkårene så det kommer til at koste at forurene og kan betale sig ikke at forurene, vil det næppe lykkes at komme af med fossilerne og stoppe forureningen - uanset de voldsomme prisfald på VE. F.eks kræver CCS og Bio CCS for at blive konkurrencedygtige en kulstofafgift der modsvarer ekstraomkostningerne ved at sende kulstof ned i jorden i forhold til at hælde det ud i atmosfæren. Og energiafgiften der ikke skelner mellem kul-el og vind-el skal laves til en kulstofafgift.

Derefter kan man begynde at lave en konkret plan.

Eftersom der er stor uvilje politisk til at indføre kulstofafgifter har det nok lange udsigter. Faktisk er seneste politiske genistreg at lempe på omkostningerne ved at pumpe olie fra Nordsøen. Det er ildevarslende.

  • 13
  • 2

Eftersom der er stor uvilje politisk til at indføre kulstofafgifter har det nok lange udsigter. Faktisk er seneste politiske genistreg at lempe på omkostningerne ved at pumpe olie fra Nordsøen. Det er ildevarslende.

Jamen der er jo snart ikke mere kul i varme og el-forsyningen. Nu bygges Amagerværket om, så er der kun Esbjerg, Fyn og Nordjyllandsværket tilbage som bruger kul.

Og det gas og olie som bruges til el og varme er da meget minimalt.

  • 1
  • 7

Eftersom der er stor uvilje politisk til at indføre kulstofafgifter har det nok lange udsigter.

Jeg tror ikke pisk er nødvendigt. En god stor gulerod kan trække det hele i gang. Fx hvis man lod afgifterne svinge med vinden - eller rettere omvendt proportionalt med vinden. De skal bare være en procentsats af spotprisen (eller måske af den del af spotprisen, der overskrider et eller andet minimum) a la moms og andre afgifter. Procentsatsen skal nok justeres ret ofte (månedligt, nærmest) for at følge med den stigende produktion fra VE og ideen skal naturligvis være at provenuet skal være mindre end i dag og kronisk faldende.

Det vil hurtigt trække investeringer til lagring af forskellig art, samt anspore til produktion, der kan forbruge en masse el, når der er meget af det og spare når der er smalhals. Eventuelt sågar til syntetiske kulbrinter. Jeg ville godt turde smide nogle af mine spareskillinger efter et sådant anlæg hvis jeg troede på at man kunne få en kwh til 20 øre en del af tiden...

Udfasningen af fjernvarme haster jo ikke - slet ikke hvis den elektrisificeres. Der er solid infrastruktur, som sparer de enkelte husstande fra at grave haven op eller have en kompressor larmende og som ofte har bedre varmekilder end Hr og Fru Hakkebøf.

Tilsvarende med vores naturgasnet. Det er der og er velfungerende. Der skal bare ske en løbende udskiftning af naturgas til anden gas. Om det er bio eller syntetisk vil markedet finde ud af for os...

Det hele skal nok gå :o)

  • 5
  • 1

Har længe tænkt, at fjernvarme ville være et glimrende varmemedie for varmepumper. Kunne man forestille sig, at fjernvarme blev lavtemperatur, fx. 40 grader, og blev brug af ganske små og billige varmepumper i hjemmene hos fjernvarmekundernde.

Mange steder kan der ikke graves jordslanger ned, fx. rækkehuse og boligblokke. Samtidigt udnyttes splidvarme i det eksisterende fjernvarmenet, men uden et stort varmetab under fremløb i jorden. Det larmer ikke, ligesom udedelen på en luft-vand varmepumpe.

  • 6
  • 1

Kunne man forestille sig, at fjernvarme blev lavtemperatur, fx. 40 grader

Det forestiller Metro sig og har allerede lavet varmtvandsbeholdere til den slags: http://www.metrotherm.dk/Nyheder/Seneste-n... Man kan også tage skridtet fuldt ud og droppe varmeværket og lægge uisolerede slanger rund i bebyggelsen. Dermed har man lavet et fælles jordslangesystem, som huse med indivuduelle jordvarmeanlæg blot kobler sig på. "Fjernvarmen" er så gratis naturvarme og "veksleren" er en varmepumpe, der drives af husets egen elinstallation. Det kører allerede i en lille landsby i Nordsjælland og mere er på vej andre steder: http://www.jv.dk/billund/Nyt-projekt-skal-... Mvh Mads Aarup

  • 7
  • 0

Gad vide, hvor meget variable afgifter ville betyde for forbrugsmønstret? Industrien betaler kun en lille afgift i dag og vi private "vil kun flytte peanuts"? Men hvordan er det, i de lande hvor man i mange år har haft varierende tariffer? I Polen har jeg set en meget gammel inst. med 2 målere - én det målte hele forbruget og én der kun målte i spidslast (morgen og aften). Det kunne jo være at nogen finder på løsninger, der ikke er relevante for os i dag? El-vandvarmer, der varmer om natten eller når solen skinner? eller ... Jeg tror ikke på at hverken private eller virksomheder vil følge med i el-prisen time for time, men jeg tror man kan fastlægge en tariffunktion som folk indretter sig efter. Der skal så være en "bank", der styrer nogle store forbrug - og gerne nogle lagre. El-biler er glimrende til at flytte benzinforbrug til forbrug af el om natten, men det er ikke et brugbart buffer-lager, da de alle skal være opladede kl. 7.00. Luk for fjernvarmen om sommeren, hvor det relative tab er stort - og stigende. Og gem biobrændslet til om vinteren. Hvor høj er prisen for at gemme energi? Brænde/flis - Varmt vand - BioGas - El? Det er ret afgørende for, hvad de energikilder skal bruges til.

  • 4
  • 0

Luk for fjernvarmen om sommeren, hvor det relative tab er stort - og stigende.

Det er kernepunktet i det her hjemlige energipjat. Rørene kan ikke tåle at blive kørt ned og op i temperatur og der er også rigtig mange der lever af fjernvarme. I et af Starpipes skrifter angives det at man kan regne med 100 cycler DVS 100 år og derefter syndfloden. Det er ikke nogen garanti fra Starpipe. Derfor ser vi det seneste idioti med at disponere arealer til fjernvarme-solfangere, som omtrent dækker rørnettes varmetab i sommerperioden. Så gror der da ikke mælkebøtter på arealerne. En smule varmt brugsvand kan laves af importeret VE og KK el til færre penge end det der bindes i solfangere. Selv hvis det lader sig gøre at lave rør der kan tåle mosten redder det ikke de kilometervis af allerede lagte.

  • 1
  • 4

Det larmer ikke, ligesom udedelen på en luft-vand varmepumpe.

Du slipper kun for blæseren. Kompressor er der stadig brug for - lidt a la køleskabet, bare lidt flere watt...

I en (ret nær?) fremtid med massevis af solceller og mange flere havmøller (nok til at vi ikke mangler meget selv på dage med lidt blæst og overskyet) tror jeg der vil være plads til 80 grader trods spildet i transmissionen, såfremt hovedparten af opvarmningen kan ske midt på dagen på blæsevejrsdage. Store termiske lagre er naturligvis en forudsætning for scenariet.

  • 1
  • 2

Vedvarende energi!!! Vindenergi er kun sporadisk energi. Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen fra vindturbiner for at det er noget værd. Bare en ting mangler er det værdiløst. Støj skader helbredet. Vindturbiner støjer. Der er ikke videnskabelig dokumentation for at støj fra vindturbiner ikke skader helbredet.

  • 3
  • 15

Vindturbiner støjer.

Jep. Ud i vandet med dem.

"Ned i søen. Ned i søen. Med noget meget tungt om benet", som de siger i Alperne... Heldigt vi stadig har gode steder at anlægge havmølleparker. Ærgerligt at skulle betale så meget ekstra til landføring; men det er prisen for grisen. Høje transmissionspriser (både til vindmølleparker og udlandet) er den dividende vi må erlægge for vores energivalg, hvis vi ikke vil gøre os selv til grin ved at brænde piletræer...

  • 4
  • 3

"I områder uden for fjernvarmesystemerne skal der installeres smarte hybridanlæg, der kombinerer små varmepumper med biogas."

Jeg har undret mig over, hvad forfatterne har tænkt på med den ovenfor citerede sætning. Måske tænker de på hybridvarmepumper, der kan drives enten med gas eller el. Mit umiddelbare gæt er, at den slags anlæg nok har større chancer på fjernvarmeværkerne end i småskala til individuel opvarmning. Om de i det hele taget er teknisk-økonomisk realistiske, ved jeg ikke.

Men vi får mere viden om det. Det fremgår her... http://www.dfp.dk/Nyheder.17.aspx?recordid... ... at to sådanne anlæg er under etablering i Brande og Tønder.

  • 3
  • 0

Stop med at bruge alternativ energi som afgifts-skrallespand for andre udgifter som regeringen skal have dækket ind på deres finanslov. En tidshorisont på 33 år er alt for lang tid, til den tid er der nok ikke mere indlands is der kan smelte og så er der helt andre problemer,man står over for og skal løse globalt.

  • 3
  • 1

Visionens biogasmængde bliver nok mere end de 10PJ svinsk behandlede grise kan levere og om 20 år er det politisk ukorrekt at spise pattedyr. Hvorfra skal resten komme?

Biogasproduktionen er ikke betinget af, at vi i Danmark har en husdyrproduktion af den aktuelle størrelse. Det er under alle omstændigheder fordelagtigt at behandle husdyrgødningen i biogasanlæg - og det er smart samtidig at supplere med hvad vi har af 'rent' organisk affald, som på den måde recirkuleres og udnyttes både til energiproduktion og som gødning i jordbruget.

Hvis vi - for eksemplets skyld - halverede husdyrbestanden, så ville et stort jordareal, som nu anvendes til foderproduktion, blive frigjort. Det ville 'kun' kræve en femtedel af dette areal til biogas-energiafgrøder at levere den samme mængde biogas, som den 'manglende' halvdel af gyllen ellers havde leveret. De fire femtedel kunne så gå til direkte fødevareproduktion - eller naturskov osv. Der er mange tænkelige udfald.

Direktør Ole Hvelplund fra Nature Energy var for nylig inviteret til Danske Halmleverandørers årsmøde. Via dette link... http://www.danskhalm.dk/foreningen/aarsmoe... ... kan hans præsentation ses. Han opgør de "aktuelle ressourcer" til biogasproduktion til 30 PJ. Med tillæg af en tredjedel af den danske halm omsat i biogasanlæg når han op på 65 PJ, og hvis denne biogas metaniseres, bliver det til 100 PJ.

Der er aktuelt en kraftig udbygning igang på biogasområdet. I 2020 vil produktionen nå ca. 15 PJ.

  • 4
  • 0

Mit umiddelbare gæt er, at den slags anlæg nok har større chancer på fjernvarmeværkerne end i småskala til individuel opvarmning. Om de i det hele taget er teknisk-økonomisk realistiske, ved jeg ikke.

Det er da en ganske udmærket ide med en hybrid opstilling til boligopvarmning, som der er lavet flere rapporter omkring. Men opstillingen giver reel kun mening hvis varmepumpen kan styre efter prissignaler i el-markedet og herunder at den løbende måler aktuelle cop'er op mod gaskedlens 'energipris' som varmepumpen vil virke med når den f.eks. køler udeluft.

Det vil ved opgraderet biogas i gasnettet være en udmærket energiøkonomi ved opstillingen og også pengeøkonomi inkl omkostning til udstyret, fordi varmepumpen kan blive forholdsvis billig når den ikke skal kunne yde varme ved meget lave udetemperaturer som gasfyret altså kan varetage.

Opvarmningsanlægget skal være gulvvarme så varmepumpen kan afsætte ved en lav temperatur.

Det er realistisk at yde 18 Mwh energi til en bolig i form af 3 Mwh gas og 15 Mw varme fra varmepumpen.

Men rammevilkår i form af afgifter tilskud mm. herunder at opstillingen kan ikke vægte overskudsstrøm i el-nettet, gør opstillingen uinteressant.

  • 1
  • 3

Jeg er overrasket over, at man fra Rambøll tilsyneladende ikke mener, at (on-demand-) regulerbare og effektivt el-producerende termiske kraftvarmeværker på biomasse og lignende organiske restprodukter er noget, der behøves prioritet. Eller måske er sådanne anlæg bare underforstået, når der tales om fjernvarme??

Mere konkret (og egennyttigt) havde jeg gerne set, at energikommissionen var blevet gjort opmærksom på mulighederne i forkoblet termisk lavtemperaturforgasning, som bl.a. kan gøre både eksisterende og nye højeffektive damp-kraftvarmeværker i stand til at benytte et bredt spekter af lokalt forekommende biomasse- og organiske restprodukter, for derefter - på termisk renset, kompakt og lugtfri askeform at returnere de indeholdte næringsstoffer til fortrinsvis de egne af landet, hvor de behøves og tåles af vandmiljøet. Dette gerne med et væsentligt indhold af ”biokoks” for - samtidig jordbundsforbedrende – og særdeles stabil deponering af kulstof, dvs.”Bio CCS”, som Søren Fosberg nævner.

Sammenlignet med biogasanlæg+gasmotor på tør halm kan der pr kg halm, - mere regulerbart – opnås ca. den dobbelte elproduktion, mere end den dobbelte varmeproduktion, i omegnen af 3 gange større samlet klimaeffekt (og ca. 50 % endnu større klimaeffekt, når kul fortrænges frem for naturgas), ligesom støttebehovet pr kWh el er markant lavere.

Sammenligningen bliver vanskeligere, når biogassen -som nu i stor stil - opgraderes, men da opgraderingen jo hverken er tabsfrit eller gratis, bør halmbaseret opgraderet biogas næppe anvendes til meget andet end snæver spidslast/back-up og endnu ”dyrere” formål (som er vigtige og som jeg derfor bestemt ikke forklejner, ligesom heller biogasanlæggenes nyttiggørelse af gylle og mange andre våde/sukker-/fedtholdige restprodukter!!).

Man bør heller ikke fortsat overse muligheden for supplerende termisk udnyttelse af separerede biogasrestfibre, som bliver endnu mere interessant ved øget omfang af biologisk forgasning af tungt biologisk omsættelige restprodukter, som f.eks. dybstrøelse. Derved kan bioenergi-ressourcen forøges og de ovennævnte fordele opnås, ligesom selve biogasanlægget bør kunne udføres billigere (/gøres mere ydedygtigt) som følge af reducerede behov for forbehandling, opholdstid (m.v.?).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten