Kronik: Sådan effektiviserer vi forsyningerne uden tab af kvalitet

 

Rune Reid Thranegaard er markedschef for asset management, Sweco Illustration: Privatfoto

Den danske forsyningssektor står over for forandringer på baggrund af det politiske pres for effektiviseringer. Eksempelvis skal fjernvarmesektoren effektivisere med en halv mia. kr. frem mod 2020. Effektiviseringerne er et led i Vækstpakken fra 2014, der lægger op til effektiviseringer på 3,3 mia. kr. på tværs af forsyningssektoren.

Formålet med effektiviseringerne er at sikre, at vi får leveret vand, varme og el til den pris for forsyning, der politisk ønskes her i landet, hvor kvaliteten til gengæld ikke er klart defineret. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om vi skal gentænke måden, de danske forsyninger drives på, men derimod hvordan. Det er derfor også relevant at diskutere, hvordan effektiviseringer og besparelser opnås på bedste vis.

I denne forbindelse er det vigtigt at huske, at det er forsyningsvirksomhederne, der hver dag arbejder med at levere el, vand og varme og derfor har viden om, hvad der bedst kan gøres for at opnå de ønskede effektiviseringer.

Ved hjælp af asset management kan forsyningerne selv planlægge, hvordan de ønsker at prioritere investering og vedligehold og dermed også, hvordan de opnår de ønskede effektiviseringer. Ved at anvende ledelsessystemet asset management efter ISO 55000 som værktøj i effektiviseringsprocessen er det muligt for forsyningerne at bevare initiativet og derigennem sikre hensigtsmæssige effektiviseringer og transparens i forhold til ejer eller bestyrelse, kunder og politiske instanser.

Hvis ikke effektiviseringerne gennemføres metodisk og ved hjælp af både den indsigt, forsyningerne sidder med, og de rette fagfolk til at guide processen, risikerer vi, at der blot spares bredt på omkostninger. Det kan få store konsekvenser for forbrugerne gennem øget sandsynlighed for fremtidige strømafbrydelser, manglende varme eller vand.

Det er i dag en meget udbredt praksis, at tekniske systemer vedligeholdes for at bevare det enkelte aktivs værdi, og forsyningernes mål er ofte baseret nogle tekniske standarder for vedligehold i stedet for at sætte målene op ud fra kundens oplevelse. Der ses sjældent på aktivets direkte betydning for det samlede system og dermed forbrugerens oplevede kvalitet eller øvrige overordnede strategiske mål for aktivet.

Tegning: Lars Refn Illustration: Tegning: Lars Refn

Med andre ord vedligeholdes der ofte kun efter sandsynligheden for, at aktivet fejler, men ikke med risiko defineret som sandsynlighed ganget med konsekvens, som jo er det interessante, og som bringer helt nye løsningsmuligheder i spil. Måske kan risikoen holdes i ave med færre omkostninger, hvis vi til gengæld kan leve med nedbrud, der har mindre konsekvens og hurtigt kan udbedres.

Asset management understøtter, at forsyningerne investerer optimalt i vedligehold og drift. Derved bliver det muligt effektivt at levere det, som forbrugeren reelt efterspørger. Dette vil endvidere sikre, at forbrugernes midler anvendes på bedste vis, samt at ejere og bestyrelser får et klart beslutningsgrundlag og derved kan tage de mest hensigtsmæssige beslutninger.

Asset management er blevet anvendt i England til at effektivisere forsyningssektoren gennem flere årtier, og det er derfor muligt at trække på deres erfaringer, læring og metodeudvikling. I England er der eksempler på, at forsyningsvirksomheder har reduceret omkostningerne med 20-30 pct., uden at det har haft konsekvenser for den leverede kvalitet.

Her er det vigtigt at understrege, at vi i Danmark ikke nødvendigvis skal kopiere den engelske forsyningssektor, men lære af deres erfaringer og indarbejde det i en dansk kontekst af virksomhedskultur, organisationsstørrelser og politisk dagsorden.

Ingen ønsker tunge bureaukratiske kontrolsystemer og kortsigtede besparelser. Lad os i stedet aktivere den gennem årene opbyggede viden hos forsyningsvirksomheder, politiske instanser, rådgivere og leverandører for at gøre vores forsyningsvirksomheder endnu mere effektive og sikre, således at forbrugernes midler anvendes bedst muligt både nu og i fremtiden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Effektiviseringer og besparelser lyder SÅ RIGTIGT og det Danske samfund er fuld af vellykkede eksempler på at det går godt. DSB og IC4, DONG og Goldmann Sax IT projekter i staten, hospitaler, skoler osv, osv! POST NORD og deres ekstremt succesrige pakkeomdeling.

Hver gang offentlige selskaber bliver udsat for privatiseringer, og/eller "effektiviseringer" bliver det både bedre og billigere og alle er glade?

  • 18
  • 1

Er der en venlig sjæl, som kan oversætte til dansk? Jeg har forstået, at han arbejder med et-eller-andet, som er løsningen på et problem, men jeg har ikke helt fanget hvilket. Jeg er medlem af bestyrelsen for en forsyningsvirksomhed (fjernvarme), så jeg vil gerne blive klogere.

  • 5
  • 0

Der er desværre ikke noget godt dansk ord for asset management.

Med fare for at simplificere emnet, vil jeg sige at ISO55000 metoden støtter virksomheder, der har dyre og komplekse anlægsaktiver og løbende skal investere og vedligeholde for store summer.

Metoden giver blandt andet forsyningsvirksomheder mulighed for lettere at tage stilling til hvilke investeringer, der skal foretages så det man vil levere opnås bedst muligt og til den bedste pris for forbrugerne.

Forsyningsvirksomheder gør det allerede rigtig godt i Danmark. De har stor viden og træffer sunde beslutninger. Mange efterlyser dog også en struktureret måde at holde forskellige nye tiltag op over for hinanden, så det bliver klart for alle hvad man bruger kundernes/forbrugernes midler på og hvorfor. Det samme gælder for det løbende vedligehold.

Med politiske toner om generelle besparelser og effektiviseringer, bliver det netop vigtigt at forsyningsvirksomhederne nemmere kan fortælle politikere og beslutningstagere, hvad der kan leveres og hvad der sker hvis man sparer et sted frem for et andet.

Der kan også være brug for at fortælle at der skal laves flere investeringer for at undgå nedslidning af anlæg (som refereret ovenfor). Nedslidte anlæg kan ikke levere af sikker og stabil forsyning til den lavest mulige pris for forbruger og samfund. Dette kan metoden også være med til at bringe frem i lyset i tide.

Håber det afklarede noget.

  • 4
  • 0

Der ofres rigtigt store ressourcer på vedligehold (for nu at bruge et dansk ord, uden at det i øvrigt helt dækker 'asset management'). Og i stedet for som i dag 'blindt' at ofre alle netkomponenter lige stor opmærksomhed, er det oplagt at klassificere den enkelte komponenter efter væsentlighed - den transformerstation, der forsyner et sygehus eller et indkøbscenter kan med fordel ofres større opmærksomhed end den der forsyner tre sommerhuse. En sådan klassificering / prioritering vil som indikeret afhænge af konsekvensen af en fejl - hvor mange / hvor væsentlige kunder rammes af en fejl. En sådan analyse afhænger af nettets sammenhæng. Tilsvarende kan konsekvens vurderes ud fra miljøparametre - ligger den oliefyldte transformer i et miljøfølsomt område. Personsikkerhed og renommé er andre relevante konsekvensparametre. Men det indgår tillige i ligningen, om komponenten er kendt som en der har mange fejl - altså sandsynligheden for at der optræder en fejl. Sådan sandsynlighed afhænger udover fabrikat, type og alder af driftsmiljø - er driftsmiljøet en fabrikshal med meget støv eller et baglokale i et supermarked. Har enheden været udsat for overbelastninger, øger det også risikoen for fejl.

Med forsyningsselskaber, der fusionerer sig til meget store net, er det helt umuligt manuelt at foretage sådanne vurderinger og dermed opnå den prioritering, der vil kunne danne en væsentlig del af grundlaget for effektiviseringer. Det er her it-løsninger tilbyder rigtigt interessante muligheder. Men det er også her, forsyningsselskaberne skal holde tungen lige i munden. For en it-understøttelse skal sikre en kvalificeret og automatiseret klassificering og tilhørende grundlag for prioritering. Men it løsningen skal også understøtte effektive processer for både centrale planlæggere som for markpersonale, således at gennemførelse og rapportering af eftersyn/vedligehold effektiviseres.

Og it-understøttelsen skal være klar til næste skridt - for hvor vedligeholdsarbejdet i dag stadig er reaktivt, står vi på tærsklen til en meget mere proaktiv indsats. IOT (internet of things) er ikke blot buzz. Ved at benytte data fra sensorer (IOT) og machine learning aktivt i planlægning / prioritering af arbejdet, kan vedligeholdsindsatsen yderligere forbedres med såvel besparelser som forbedret forsyningssikkerhed til følge.

Rune Reid Thranegaard har ret - der sker spændende ting i branchen i disse tider. Selv vedligehold, der kan lyde kedeligt, rummer spændende udfordringer og store potentialer.

Håber det opklarede lidt, for de der ovenfor bad om opklaring.

  • 1
  • 0

"Ingen ønsker tunge bureaukratiske kontrolsystemer og kortsigtede besparelser." Det kunne man evt. tale lidt med de mindre andelsbaserede vandværker om. Det er svært at se de krav de er blevet udsat for, som andet end netop det.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten