Kronik: Sådan bliver København smart i en fart
København har kurs mod massiv trængsel. Kommunens seneste befolkningsprognose fra marts 2017 viser, at de nu 600.000 københavnere vil blive over 700.000 i 2030 – og formentlig tæt på 800.000 i 2040. Det vil lægge yderligere pres på vejnettet i og omkring København, der – som alle pendlere ved – ofte sander til.
Mange udråber Smart Mobility – intelligente transportsystemer – som løsningen. Og det kan det også blive. Men kun hvis man ikke nøjes med at tænke smalt i transportteknologi, men indtænker alle aspekter af infrastrukturen på en holistisk facon. Mobiliteten i byer bliver ikke smart, bare fordi teknologien er det.
Et eksempel er førerløse biler. De kan få flere til at tage bilen frem for metroen eller cyklen – fordi man pludselig har meget større mulighed for at gøre andre ting, mens man kører.
København har som andre nordiske byer ambitioner om at blive en såkaldt Smart City, hvor ting som udendørs lys, parkering, mobiltjenester, signalsystemer, sensorbaseret skybrudssikring, overvågning af infrastruktur og intelligente energinet-ydelser kan blive (videre)udviklet, dokumenteret og skaleret – og samlet på ét netværk.
Der er mange Smart Mobility-initiativer, som hovedstaden vil kunne få glæde af. Her er to af de mest effektive:
Det første tiltag er Mobility as a Service, som borgerne i Helsinki allerede har stor glæde af via den finske tjeneste MaaS Global, der nu har erklæret sig parat til at investere millioner af euro i at udbrede tjenesten i den danske hovedstad.
MaaS er kort fortalt en app, der guider brugeren frem til den bedste og mest bekvemme transportløsning, hvad enten det er kollektiv trafik, taxi, delebil eller cykel. Visionen er at mindske behovet for at eje egen bil og dermed løse storbyernes voksende trængselsproblemer.
Som MaaS Global har påpeget, har København potentialet til at blive en showcase for hele verden. Hovedstadsområdet er stort nok og relativt isoleret, transportudbuddet er godt, og befolkningen er åben over for innovation. Men det kræver, at alle transportudbydere støtter op, deltager aktivt og bliver en del af MaaS-platformen.
MaaS arbejder i øjeblikket på at få de danske politikere og transportudbydere med på vognen, og det kan vi kun bakke op om. Rambøll præsenterede vores bidrag til MaaS på Nordic Edge i Stavanger i september – den største konference om Smart Mobility i Norden i år.
Det andet tiltag, der kan implementeres relativt hurtigt og med stor effekt, er, hvad man kunne kalde smart parkering. I dag består en uforholdsmæssig stor del af trafikken i Københavns indre by – op mod en tredjedel – af folk, der cirkulerer efter en parkeringsplads. Hvis man monterer en detektor i
parkeringsbåsene, vil man med en app kunne se, hvilke pladser der er ledige, og man vil i en videreudvikling af systemet kunne reservere dem.
Man kan således via GPS-systemet blive ledt til den parkeringsbås, der ligger nærmest den endelige adresse, og dermed forhindre en stor del af den cirkulerende, parkeringssøgende trafik. Systemet kan blive endnu smartere med en udvidet gadenavnstavle, som kan vise hvor mange p-pladser, der er ledige i gadens, så man ikke behøver at køre ned gennem den, fordi man allerede ved indgangen kan se, at der ikke er ledige pladser.
Systemet, der er i funktion i en række parkeringshuse, for eksempel i Ikea Gentofte, RO’s Torv i Roskilde og Lyngby Storcenter, har ført til, at parkeringspladserne bliver udnyttet bedre og med større tilfredshed hos kunderne. Det skaber en større udnyttelsesgrad på de eksisterende p-pladser og dermed et mindre behov for etablering af nye pladser.
En detektor er en relativ beskeden udgift på godt 3.000 kroner, der skal ses i forhold til de mere end 300.000 kroner, det koster at lave en ny p-plads i en parkeringskælder, eller de mere end 100.000 kroner, det koster at lave det på terræn.
Disse to Smart Mobility-initiativer vil være virkelig smarte – også når man ser på helheden. Og de vil ikke kun kunne hjælpe København, men rigtig mange byer over hele verden.
Fine forslag, og brug for nye løsninger er der, men læs lige artiklen ” Rotter forpurrer Københavns intelligente revolution” her på Ingeniøren. Her beretter kommunens medarbejder Frans la Cour bl.a. om nogle af udfordringerne ved det der her kaldes smart parkering i praksis. Fx parkerer bilisterne langt fra altid hensigtsmæssigt ift. udlagte sensorer. Så mon erfaringer fra stramt disponerede parkeringshuse kan overføres direkte til gadenettet i København?
København er allerede smart. Vi cykler! De selvkørende biler er først rigtigt på markedet og markedsdominerende i 2065 iflg Vejdirektoratet. Og så er der problemer med at overhovedet køre i byen, fordi de ikke er gode til at tage hensyn til fodgængere og cyklister. De selvkørende biler er bedst på motorveje hvor man kan lægge ting ind i vejene så blierne kan navigere efter dem.
Og biler vil stadig være langsomme ifht. cyklerne - i byen, som de er i dag. Og i fremtiden får vi jo flere el-cykler der vil køre hurtigere end i dag, og med intelligent trafikstyring får vi en smart city der er indrettet til cyklister, med grønne cyklistbølger.
Noget tredje der er smart ved cykler er, at du får motion, og lever 5-7 år længere end hvis du kører i bil (eller metro). Det giver alene cirka 2 mill kr i ekstra BNP per person der bruger aktiv transport som cykling ved 6 ekstra leveår.
Og så er en cykel faktisk ikke så dyr som en selvkørende bil, vil jeg tro. Smart, smart:-)
Se her kan København virkelig blive et udstillingsvindue for smart grøn trafik (hvis vi ikke allerede er det).
Hej.
Jeg boede engang i Lyngby med "skole" i Hellerup, så jeg har kørt i mange S-tog i det, som jeg altid har opfattet som Stor-københavn. Og jeg har siden da været på DTU og forskellige steder i København i andre perioder. Men det er lang tid siden, at jeg har været i København. Så jeg skal ikke gøre mig særlig klog på transporten i København.
Jeg er godt klar over, at København er en meget større by end Odense. Men da jeg bor i Odense, kender jeg nogle af de samme problemstillinger, som der er i København.
Keld. Det er selvfølgelig godt at mange cykler i byerne. Men jeg tror, at det er urealistisk og for besværligt, hvis vi alle skal til at cykle i byerne.
I Odense er der mange personbiler, hvor der er under 2 personer. Og tit er der kun 1 person i bilen. En udtalelse fra en fagmand har også overbevist mig om, at der tit er utrolig få personer i personbilerne.
Med andre ord kører der mange personbiler med kun 1 eller 2 personer rundt i Odense og fylder utrolig meget. Trafik i personbiler med så få personer pr. bil er meget pladskrævende. Og hvis disse er diesel- eller benzinbiler larmer de meget. Og som jeg har sagt før, kan der komme en relativ høj lyd fra visse elbiler. Ved visse elbiler kan lyden - ifølge en anden debattør - skyldes en fejl ved bilerne, som jo kan være rettet i andre udgaver. Men både elbiler og andre personbiler med få personer i den enkelte bil er en meget pladskrævende trafik, som gør, at det bl.a. kan tage relativ lang tid for busser at komme frem i byerne.
Vi er en del personer, som er MEGET trætte af alle disse personbiler i Odense. Og alt det overstående gælder nok også København. Så måske er det en god ide at få flere bilister over i busserne, S-tog og eventuelle letbaner i Odense, Århus, København m.m. Og det vil - måske - give mindre CO-2-udledning i byerne. I Odense har vi ingen S-tog, men vi får en letbane. Hvad dette vil betyde for trængsel og CO-2-udledning kan jeg ikke vurdere.
Umiddelbart skulle man kunne sænke CO-2-udledningen og trængslen visse steder og på visse tidspunkter, hvis folk tog busserne fremfor personbilerne, hvor der som sagt ofte kun er 1 eller 2 personer i. Så derfor kan det være fristende at gøre busserne / kollektiv trafik langt mere attraktiv og billigere end tilfældet er idag. Men problemstillingen er langt mere kompliceret end som så. Jeg har læst flere rapporter og materiale om trafik i år. Jeg kan ikke huske, hvor det stod, men jeg læste, at hvis man gjorde kollektiv trafik meget attraktiv og meget billigt, ville en del af de personer der cykler og går fremover vælge busser og tog. Og derfor ville en massiv satsning på kollektiv trafik ikke nødvendigvis betyde et lige så stor fald i CO-2-udledning, som mange tror.
En del af bilisterne i byerne kommer langt fra byen. Nogle af disse bor ude på landet. For nogle af disse personer er personbilen den bedste og mest realistiske mulighed. Kørsel i busser på landet er nemlig ikke altid en god, effektive og miljøvenlig løsning. Så jeg kan godt forstå, at nogle mennesker tager personbilen fremfor bussen ind til byen.
Måske bør man lægge mange parkeringspladser udenfor byerne. Og så kan bilisterne stille deres biler på disse parkeringsbiler og så tage bus, dele-cykel eller anden kollektiv trafik ind til set område af byen, hvor de skal hen til. Om man gør dette nogle steder, er jeg ikke klar over.
Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )
Var en tur i Bath, UK, i sommers (fruen, der er stor Jane Austen fan, håbede vist på at møde Mr. Darcy, Captain Wentworth eller en af de der andre rige, smukke (og ugifte) adelsmænd, hun har læst så meget om... ).
Rundt om byen ligger der nogle kæmpestore P-pladser. Der kører shuttlebusser ca. hvert 10. minut mellem pladserne og centrum. Heldags-parkering er indeholdt i den (ganske rimelige) pris for en tur-retur busbillet.
Med det forbehold, at vi kom udenfor den værste myldretid, så var det vores opfattelse, at systemet fungerede perfekt. Det krævede ingen high-tech - bare en stor P-plads, en håndfuld busser, lidt sund fornuft og et drys engelsk kø-kultur. Det kunne jeg godt se fungere i andre byer med snævre overfyldte bymidter.
/Bo
Der kommer jo ikke flere parkeringspladser af, at de bliver smarte. Og hvis man kan reservere dem, så betyder det jo, at nogen af dem kommer til at stå tomme og at kapaciteten så bliver mindre. Og hvor lang tid i forvejen skal man så kunne reservere dem?
Her på Østerbro vil beboerne reservere dem, så snart det er muligt. Men de vil nok ikke respektere reservationerne. Mange dobbeltparkerer ulovligt nu.
Og når man cirkler rundt i gaderne, er det ikke så meget fordi man tror, at der er en ledig parkeringsplads. Det er fordi man gerne vil være i nærheden øjeblikkeligt hvis man er så heldig at nogen kører væk efter kl 16.
Alle storbyer kigger i retning af København (og andre cykelbyer) efter en løsning på deres trængsels og forureningsproblemer.
Og vær glad og lykkelig så længe det vare, for at vi trods alt ikke har en så absurd trafikal situation som i disse byer.
Jeg tror ikke at vi får fjernet alle biler i København. Det skal vi heller ikke, fordi der er en del ting der gøres bedst i en bil, også i storbyen. Men vi skal arbejde for at der bliver færre biler i København, både fordi bilen er langsom, ifht cyklerne - det er simpelthen spild af tid at køre i bil i København, og bilerne fylder for meget, og bilerne er usunde. Man regner med at Københavns kommune vokser med 100.000 indbyggere de næste 10 år, og der bliver ikke mere plads, så trafikformer, der fylder mindre må opprioriteres, og bilerne nedprioriteres. Her passer cyklerne fint ind, en bil fylder cirka 10 gange så meget som en cykel.
Men det kræver at politikerne kan føre den rigtige politik, og smider en masse penge efter cykel-infrastruktur, i stedet for den her foreslåede selvkørende bil-teknologi, som ikke løser nævneværdige problemer i kommunen.
Hej.
Bo. Det var enormt spændende og interessant at læse dit indlæg om Bath, hvor der åbenbart ligger parkeringspladser rundt om byerne. Måske kan det være en betydelig del af løsningen i mange byer. Man kan selvfølgelig ikke undgå alle personbiler i byerne. Og det behøver man vel heller ikke. Men man kan måske nå langt med parkerings-pladser rundt om byerne.
For en del år siden arbejdede jeg i fritiden med små 1 eller 2 personers-fartøjer med sikkerheds-kabine på det teoretiske plan. En af disse ville kun kunne køre relativ langsomt, så den nok kunne få lov til at køre på cykelstierne. En anden ville køre relativ hurtigt, så den skulle køre ude på vejene ved bilerne.
Jeg har troet på disse ideer med disse fartøjer. Og i og for sig tror jeg stadig på dem. Der er da også andre, der er kommet med lignende ideer. Nogle af problemerne med de andre ideer er, at de er dyre og at nogle af dem ikke er særlig sikre at køre rundt i. Disse 1 eller 2 personers - fartøjer med en sikker eller ikke sikker kabine er endnu ikke en succes, da der vist ikke er mange private, som køber disse. I Danmark ser jeg ihvertfald sjældent sådanne fartøjer. Måske er det bedre i visse andre lande.
Så vidt som jeg husker er der en by, hvor man i et forsøg har kunne låne 1 eller 2 personers fartøjer med kabine forskellige steder i byen og så køre på dem og sætte dem andre steder i byen. Disse fartøjer er vel noget i stil med de dele-cykler, som vi har i Odense. Her står nogle cykler, som man kan låne i en periode. Måske er det en ide med 1 eller 2 personers fartøjer af DELE-TYPEN. I sådanne fartøjer sidder man indendørs i regnvejr og kulde. Nogle af den slags fartøjer kan køre relativ hurtigt. De er med 2, 3 eller 4 hjul.
Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T
Jan, se https://www.uniti.earth/
"Uniti is an electric city car designed to be agile in urban environments, with a unique and contemporary approach to safety, sustainability and user experience."
Personligt bruger jeg tit Frederiksberg som min P-plads uden for byen. Det er nemlig gratis for elbiler. Desværre koster de hvide bycykler mindst 30kr hver vej, så ofte fristes jeg til at tage min egen cykel med bag i bilen.
..........hvor enhedslisten og de radikale ikke har patent på teknik- og miljøborgmesterposten.
Der kunne der måske dukke en person op der var pragmatisk tekniker ,frem for de radikaliserede cykeltilbedere der har siddet i den stol.
Den ide med at københavnerne kan købe sig til parkeringspladser og fylde på vejsiderne for småpenge ,hvor vi andre plyndres når vi kommer til hovedstaden, burde være løst forlængst.
Det er fuldstændigt tåbeligt at der ikke er bygget masser af lokale tårnsiloer til byens egne borgere hvor de kunne holde, hvorved der blev plads til alle os andre.
"Alle storbyer . . . "
Hmm, - kan du nævne - say 4-5 stykker?
London-Paris-Berlin-Hamburg-Madrid-Oslo
Det drejer sig om investeringer i cykelinfrastruktur, dele cykler, og generel utilfredshed med bilernes dominans og forurening.
Fremtidens storbyer kommer ikke til at ligne det vi har kendt de sidste 100 år glæd dig.
https://www.theguardian.com/cities/2015/ap...
Hej,
Tak for indlægget. Jeg velkommer ideen om smarte P pladser. Det er korrekt, at at der er en del trafik af P-pladssøgende bilister. Folk planlægger deres køreture efter sandsynligheden for at finde en P plads ved hjemkomsten. Jeg formoder, at systemet med parkeringssensorer skulle være koblet op på en app, som man har i sin smart phone. Jeg vil foreslå en ekstra funktion: Som bruger skal man kunne fortælle systemet, hvornår man vil forlade sin P plads. Det kan f.eks. være, når man forlader sin lejlighed eller en butik for at gå til bilen. Tidsperspektivet er typisk nogle få minutter, hvilket passer nogenlunde med den tid det tager at køre til pladsen fra en nærliggende gade. Måske kan der indlægges en ekstra motivitation ved, at man optjener nogle points for at varsle systemet og overholde tidsestimatet.
Jeg bor selv i Nansensgadekvarteret. Jeg har en bil, som primært bruges til weekendture og ferier med familien. Den daglige pendling til Risø foregår med cykel og tog. Dette er langt mere praktisk, hyggeligt og sjovt, da jeg kan arbejde i toget, ofte har gode samtaler med folk jeg møder i toget, og jeg får motion og en dejlig cykeltur ved Roskilde Fjord. De ca 10 minutter, jeg kan spare ved at køre i bil bliver hurtigt brugt på at lede efter en parkeringsplads. Jeg har en del lokal transport i indre by med at hente og bringe børn på vej til/fra arbejde, hvilket ville være ulideligt langsommeligt og upraktisk i bil. Og så har jeg lidt bedre samvittighed på cyklen :-)
Ville jeg og andre så bruge bilen mere, hvis det var nemmere at finde en P plads? Det er muligt. Vi kommer i hvert fald ikke udenom vigtigheden af at gøre de gode alternativer så attraktive som muligt.
Kombinationen cykel/offentlig trafik er fantastisk smart og fleksibel. Især når man kan tage cyklen med i tog/bus/metro, da man ofte har brug for lokal transport i begge ender af turen. Her ligger der en god ingeniørmæssig udfordring i at udvikle gode løsninger til at medtage cykler. Som det ser ud i dag: Der kan være meget trængsel i kupeer til cykler, kørestole og barnevogne, det er populært at sidde i disse kupeer, også for folk, som ikke medtager transportmidler, når man skal af toget, står der måske 2-3 cykler uden på ens egen, så den er svær at få fat i, cyklerne bliver ridset og skrammet af hinanden, nogle gange må kørestole og cykler stå i mellemgangen. Bedre forhold for medtagning af cykler i både regionaltog, S-tog, Metro (og måske busser) vil være velkomment.
MVH Jakob
Det vil jeg gøre.
Måske er det ret forskellige ting vi glæder os til.
Du skriver:
"Måske er det ret forskellige ting vi glæder os til."
For mit vedkommende er det det faktum, at jeg gudskelov ikke kommer til at opleve det , hvis der sker efter 2050 :) (så ville jeg være fyldt 106)
Kære Mads Aarup :-)
Mange tak for dit indlæg og dit link. Jeg kendte ikke Uniti, så det var interessant og spændende for mig at se dette fartøj. Der er mange folk ansat i forbindelse med Uniti. Og de har vist " relativ mange " penge at arbejde med. Det kunne jeg se på nogle videoer.
Det er i stærk modsætning til mig, der ikke havde nogle penge at bruge på de ideer, som jeg havde til 1 eller 2 personers fartøjer. Jeg brugte ikke computer-programmer men blyant, lineal og papir. Jeg er nemlig ikke god til computer-programmer. Jeg målte bredden på enkelt-sidede og dobbelt-sidede cykelstier med tommestok og målte med tommestok på knallerter og biler indendørs og udendørs.
Og jeg lavede en lille ler-figur af et af mine fartøjer, som jeg havde fundet på, så jeg kunne få et indtryk af, hvad jeg havde med at gøre. Da far tog billeder af fartøjet, sagde han " Jeg tror ikke på det ". Og far fik ret. Det er utrolig svært at føre sine ideer ud i livet, hvis man dels ikke har penge dels ikke har god kontakt med nogle håndværekere, der kan lave en forsøgs-udgave af ens fartøj. Hvis fremtidens små fartøjer med kabine skal være en stor succes, skal der derfor ofte nogle halvstore eller store producenter på banen.
Producenter har i tidens løb haft en del 1 eller 2 personers fartøjer som forsøg-fartøjer eller som fartøjer, som man har kunnet købe. Mange af disse har vist solgt dårligt i Danmark. Ihvertfald er det sjældent, at jeg ser sådanne fartøjer i Danmark.
Jeg er kun 52 år, så jeg har ikke problemer med at gå. Og jeg har bus og tog inde for 500 meter af hvor jeg bor her i Odense. Så jeg har ikke brug for et lille 1 eller 2 personers fartøj med kabine. Og da jeg altid har haft - og altid vil have - relativ lav indkomst, er det svært at få råd til sådan et fartøj. Jeg vil hellere bruge penge på andre ting. Alligevel har jeg været fristet til at købe sådan et fartøj.
Herunder ser i Fønix City Cabino. Jeg mente, at prisen var højere på dette fartøj, men lige før så jeg på en hjemmeside, at den kun koster 35.000 kr. Så jeg tror, at prisen er sat lidt ned. Den har plads til lidt bagage.
https://www.google.dk/search?q=f%C3%B8nix+...:
Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T
Det smarte er ikke endnu en ligegyldig app. Det smarte er at forstå hvad der foregår i folks hoveder.
Rygmarvsreaktioner hver gang et kompleks problem skal løses, er svaret intelligente løsninger krydret med en app.
"MaaS er kort fortalt en app, der guider brugeren frem til den bedste og mest bekvemme transportløsning, hvad enten det er kollektiv trafik, taxi, delebil eller cykel. Visionen er at mindske behovet for at eje egen bil og dermed løse storbyernes voksende trængselsproblemer".
Det smarte er at overblikket aldrig fratages borgerne. Det er alt andet end smart at definere generelle behov ud fra egen opfattelse. Hvad der er bekvemt for udviklerne er ikke nødvendigvis bekvemt for andre.
Visioner er der nok af. Se bare på historiens losseplads.
Det er ikke smart at være afhængig af en bil i en storby. Det er ikke smart at betale samme pris for en parkeringsplads i storbyen, som man kan erhverve en middelstor midtfynsk herregård for.
Det er ikke smart at konstruerer et samfund afhængig af stadig flere pendlere over stadig større afstande.
Det er heller ikke særligt smart at gade op og gade ned er fyldt med parkerede biler, som folk helst ikke flytter af frygt for at de herefter sendes ud i det evige kredsløb om en anden parkeringsplads, nu bare distraheret af en app. En app skaffer ikke mere plads.
Det smarte er at opbygge bedre trafikal infrastruktur i storbyen som modsvarer brugernes behov og ikke kun trafikselskabernes, hvilket burde ligge lige til højrebenet set i lyset af den nuværende kaotiske situation. Komfortabel kollektiv trafik, kombineret med cykler som individuel transport i en storby er den bedste mulighed for at skaffe mere plads.
Det er ikke smart at konstruerer fiffige økonomiske finurligheder så ejendomspriserne eksploderer i storbyen, så dem der skal servicere storbyen ad økonomiske hensyn er henvist til at bosætte sig på Jens Tyndskids marker.
Det smarte er at tilbyde almindelige mennesker boliger til rimelige priser i rimelig nærhed af deres arbejdsplads.
Skal det være rigtig smart, så skal man ikke være afhængig af at lommerne er fyld med gadgets, , hvor der skal indtastes personnummer, vedlægges straffeattest, egen og konens lønseddel samt hundens sidste vaccinationsdato for overhovedet at komme i forbindelse med omverden.
Sidst men ikke mindst. Som borger og skatteyder forventer jeg løsninger der afhjælper problemerne her i landet, og ikke luftige tanker om hvad der gavner globalt.
Tak for indlægget.
I skriver at "I dag består en uforholdsmæssig stor del af trafikken i Københavns indre by – op mod en tredjedel – af folk, der cirkulerer efter en parkeringsplads".
Det vil jeg gerne se dokumentation på - for det er vist blot et meget kendt postulat.
Og så vil jeg som Henrik gerne høre, hvordan I mener at kunne overføre effekterne fra lukkede p-huse til åbne gademiljøer.
Hamburg journal i går 16:20 inde i udsendelsen.
http://www.ndr.de/fernsehen/sendungen/hamb...
en tredjedel af 280 planlagte cykel km er færdige.
Det er ganske enkelt, Hel-års-cykel-gader, cykel-infrastruktur på samme moderne udviklede niveau som øvrige former for infrastruktur.
Den Moderne Transportstruktur, koster kun en brøkdel af hvad andre typer af infrastruktur gør, der er endda ikke nogen drifts- og vedligeholdelses-udgifter, mere bæredygtigt kan det ganske enkelt ikke gøres,
I Hel-års-cykel-gade-strukturen, har man ikke brug for regntøj, og cykellygter behøves ikke, (blinkere og blændere, burde under alle omstændigheder forbydes)
Det er 20 år siden at Jeg var i Holland, ifm. Vlits-projektet, en vejrskærmet cykelrute mellem to byer ca. 11 km. og med svagt propelleret medvind, det var beregnet til 4.000 kr pr m. da det i Kbh. kostede 5.000 pr m. at anlægge de kendte kantstene.
Til erstatning af busserne, kører åbne smalle sporvogne under samme tag, som cykel-gaderne, det er to-sæders, i stil med rutsjebanen, alle kan stå af og på samtidig, de er til fri benyttelse.
Sporvognene, fylder og vejer ikke ret meget, det giver mere plads på gader og P-hus-mæssigt.
Udover passagerer, kan sporvognene indtænkes i en transport og vareleverings-ordning/service.
De flyvende biler, kommer, det kommer til at ændre ved meget, når Vi ser dem sværme.