Kronik: Risikobaseret genåbning af Danmark kan give færre alvorligt syge og en hurtigere genåbning

Solen skinner, snart banker sommeren på og alle vil gerne ud og nyde det dejlige vejr i godt selskab. Men COVID19 stopper os, for vi skal undgå kontakter i det offentlige rum, så vi kan beskytte de ældre og sårbare.

Men hvad nu hvis parken var opdelt, så de yngre kan komme hinanden ved, og de sårbare kan passe på hinanden i hver deres ende.

Hvis dagligvarebutikker, cafeer, restauranter, museer, osv. havde separate åbningstider for folk, som kun får milde sygdomsforløb af COVID19, og for dem for hvem COVID19 er livstruende?

For den største del af den yngre befolkning er COVID19 virus et mildt bekendtskab og mange, især børn, har næsten ingen symptomer.

For mange under 50 kan sygdommen være ubehagelig, men vil for de færreste betyde indlæggelse på hospital.

Og tænk nu hvis alle disse mennesker fik COVID19 og derefter var immune. På denne måde ville Danmark kunne opnå flokimmunitet, og samtidigt minimere andelen af folk med alvorlige sygdomsforløb.

Det ville gøre at man kunne genåbne store dele af Danmark. Med den krølle at det skal foregå opdelt efter risiko for alvorlig sygdom.

Denne strategi medfører at de mest sårbare beskyttes mest muligt. Den simpleste måde er at opdele efter alder og en række underliggende sygdomme, som vi ved øger risikoen for alvorlig sygdom og dermed indlæggelse på hospital.

I praksis kunne dette være at alle over 50 eller med underliggende sygdom som defineret i SSIs daglige epidemiologiske rapporter (SSIs hjemmeside tabel 10A+B) indgår i en høj risikogruppe, og alle andre i en lav risikogruppe. Det er denne gruppering der kan benyttes i denne strategi.

At lade sygdommen bevæge sig kontrolleret igennem befolkninger er også blevet fremhævet som en god strategi af WHO, med hentydning til Sveriges håndtering af krisen.

Med en risikobaseret åbning er samfundet vil man kunne opnå samme effekt som Sverige, hvor mange smittes uden at blive ekstremt syge, men med ekstra fokus på at beskytte sårbare grupper, så antallet af alvorligt syge minimeres.

En simpel beregning

Vi kan lave et overslag af hvor mange intensiv sengepladser vi må forventes at skulle bruge: Baseret på et R0 på 2,5 kan det udledes teoretisk på baggrund af en SIR model at 60% af hele befolkningen skal have sygdommen for at opnå flokimmunitet, hvilket er tilsvarende hvad der forventes på langt sigt ved brug af grøn bølge som strategi.

Sammenlignet med risikobaseret åbning af samfundet, hvor vi stadig forventer at 60% af befolkningen får sygdommen.

Hvis vi nu kan fordele smitten så f.eks. 90% af lavrisikogruppen og kun 10% af højrisiko gruppen får COVID19. Vi kan benytte tal fra Norge, som har fremlagt estimater af risiko for indlæggelser givet alder. Disse tal inkluderer folk med underliggende sygdom, så man kan derfor forvente at disse tal er overtal for den risikobaserede åbning.

Tallene i tabel 1 viser at vi kan reducere behovet for intensiv pladser med næsten 80% ved at beskytte de sårbare og ældre under genåbningen. Tallene fra Norge angiver en høj grad af indlæggelse af de 70+ årige, i Sverige er andelen af indlagte som kommer på intensiv væsentligt lavere. Kun ca. 10% for 70-79 årige og 1% for 80+ årige. Hvis vi anvender tal fra Sverige bliver reduktionen på 70%. Illustration: KU/DTU

Hvad modellerne viser

For at undersøge disse beregninger nærmere, har vi også bygget en dynamisk SEIR model som beregner hvorledes antal indlagte på intensiv i Danmark er fordelt over tid. Risiko for indlæggelse og for at komme på intensiv er taget fra den norske model.

I modellen er alle sygdomsstadier modelleret med en opdeling af befolkningen i 10-års intervaller, og der er lavet en simpel model for genåbningen af Danmark, hvor det antages, at den laves glidende så antallet af indlagte på intensiv ikke overstiger 400.

Udgangspunktet for den grønne bølge er, at vi fortsat vil holde moderat fysisk afstand svarende til en reduktion i antallet af kontakter med 20%.

I den risikobaserede model er den eneste forskel, at antallet af kontakter (som overfører smitte) er reduceret med 80% for de 50-70-årige og med 90% for de over 70-årige. Det vil kræve en fokuseret indsats at opnå dette.

Figur 1: Resultater fra SEIR-modellen for hhv. grøn bølge scenariet (venstre) og det risikobaserede scenarie (højre). Den lilla kurve viser det totale antal på intensiv, gul kurve viser antallet af personer under 50 på intensiv, og turkis kurve viser antallet af personer over 50 år på intensiv. Illustration: KU/DTU

SEIR modellen viser at den maksimale antal indlagte på intensiv hurtigt kommer op til kapaciteten på intensiv og at denne skal fastholdes meget længe (omkring to år) for den grønne bølge, mens den risikobaserede åbning giver en meget kortere periode med høj belastning.

Og at vi ville kunne opnå flokimmunitet på 10 måneder, sammenlignet med ca. 75 måneder i en grøn bølge.

Antallet af indlagte på intensiv, som er under 50 år er i begge scenarier lige godt 700 personer. For de over 50-årige er der en væsentlig forskel, da den grønne bølge resultere i 14000 mens den risikobaserede kun giver 2000 forløb på intensiv.

Varigheden og antal indlagte afhænger meget af risikoen for at komme på hospitalet, hvis man er smittet (og dermed af mørketallet). Hvis en lavere andel får behov for at komme på hospitalet vil forholdet mellem de to genåbningsstrategier forblive nogenlunde den samme.

Vi har endvidere forsøgt at simulere dette i en agentbaseret model hvor et repræsentativt udsnit af mennesker i Danmark simuleres. Modellen er nærmere beskrevet i en artikel på MedRxiv.org (Eilersen og Sneppen, 2020).

Figur 2: Resultater fra den agentbaserede model for antal patienter på intensiv i Danmark for 2 scenarier. Den orange kurve viser forløbet af Covid19 epidemien hvis intet gøres. Den røde kurve viser resultatet hvor al social kontakt for alle over 50 er reduceret med en faktor 5. Pga. modelkompleksiteten er denne simulering kun kørt for et teoretisk scenarie der ikke inkluderer nedlukning og langsom genåbning. Illustration: KU/DTU

Den agentbaserede model inkluderer arbejdsnetværk, venner og familie samt andre kontakter i det offentlige rum. De sociale netværk er en del af en heterogenitet, der begrænser epidemien noget når man sammenligner med forudsigelser fra SEIR modeller.

Sandsynligheden for indlæggelse på intensiv afdeling i forhold til personens alder er fra de norske sundhedsmyndigheder (Tabel 1).

Den agentbaserede simulering viser også, at det er muligt at reducere antallet af intensiv patienter yderligere hvis børn og bedsteforældre holder fuld afstand indtil børnene er serum-positive.

At grænsen er sat ved 50 er år er baseret på at risiko for alvorlig sygdom og død ser ud til at stige kraftigt omkring denne alder (Tabel 1). Derudover stiger andelen af personer med anden sygdom, som øger risiko for alvorlig sygdom af COVID19, med alderen.

Derfor kan den alder, som er valgt til at definere grænsen mellem høj- og lavrisikogruppe muligvis sættes op til 60 år, hvis man får identificeret de vigtigste andre sygdomme som kombineret giver en dårligere prognose for COVID19, og derved kan inkludere raske 50-59 årige i lavrisikogruppen.

De to simuleringsmodeller giver overordnet det samme resultat som den simple beregning præsenteret i Tabel 1. Resultaterne er ikke eksakt de samme, men det forventede antal indlagte er konsistent reduceret ca. 80% i den risikobaseret åbning sammenlignet med grøn bølge. Forskellene skyldes de forskellige tilgange til at modellere kontakter og dermed smitte mellem aldersgrupperne.

Hvordan kunne vi så opdele i praksis?

Man kan forestille sig, at der er adgang enten i separate afdelinger eller i separate tider for de to risikogrupper i mange dele af samfundet. I lavrisikogruppen kan kontakt restriktioner reduceres betragteligt med det forbehold, at man skal afholde sig fra kontakt med den anden gruppe indtil man har gennemgået COVID19 og opnået immunitet.

Først og fremmest ville man kunne åbne skoler, gymnasier og universiteter op til normal drift, under forudsætning, at man lader medlemmer af højrisikogruppen fjernundervise eller beskytter dem på anden vis f.eks. med god hygiejne og værnemidler.

Daginstitutioner kunne åbnes mere idet pladskrav reduceres. Og højskoler og efterskoler kunne åbnes for alle unge, specielt hvis sygdommen bare spreder sig internt.

En overordnet omkostning ved risiko baseret genåbning er, at arbejdsstyrken reduceres idet højrisikogrupperne ikke kan opføre helt som før COVID19. Derfor bliver det også vigtigt at differentiere højrisikogrupper under 70 så godt som muligt.

På arbejdspladserne kunne man f.eks. skærme højrisikogruppen ved at opdele enten i afdelinger eller have skiftende hjemmearbejdsdage for de forskellige grupper.
Der er steder i samfundet, hvor det er svært at undgå kontakter mellem grupperne. Det er især i sygehusvæsenet og ældreplejen.

For sygehusvæsenet kan man muligvis delvist opdele stuer til de forskellige grupper, og værnemidler kan anvendes for alle der ikke har opnået immunitet.

For ældreplejen vil de ansatte skulle anvende værnemidler i fuldt omfang, så længe der ikke er opnået immunitet. Testindsatsen kan desuden rettes mod grupper, der er ansatte i disse sektorer samt de ældre og sårbare, således at smitten kan mindskes inden for den ældre og sårbare gruppe.

Hvad betyder disse tal for den enkelte borger?

Sammenlignet med en grøn bølge strategi som gennemføres på to år, uden at en vaccine bliver færdigudviklet og distribueret, vil en risikobaseret tilgang betyde, at risikoen for hospitalsindlæggelse for en person i lavrisikogruppen stiger med 50%.

Det er værd at bemærke, at denne stigning er fra et lille tal (De norske tal angiver, at for de fleste aldersgrupper under 50 er risikoen under 1%). For en person i højrisikogruppen, som har høj risiko for indlæggelse, reduceres risikoen med mere end 80%.

Sammenlagt giver det med de parametrene fra tabel 1 kun ca. 400 ekstra indlæggelser i lavrisikogruppen, mens de betyder en reduktion på ca. 15.000 indlæggelser i højrisikogruppen.

Et lavere antal smittede i højrisikogruppen vil også betyde et lavere antal forventet døde. Idet dødeligheden er højest i højrisikogruppen vil en reduktion på 80% i antal indlagte også afspejles i en tilsvarende reduktion i antallet af døde.

Man kan også sammenligne en risikobaseret strategi for COVID19, med den nuværende strategi for skoldkopper og ”hånd, fod og mundsyge”, hvor man lader børn og unge få sygdommen, idet forløbene oftest er relativt milde sammenlignet med at få disse sygdomme senere i livet eller under graviditet.

En risikobaseret åbning af Danmark betyder at vi skal opdele Danmark, hvilket har den fordel, at de fleste situationer i det offentlige rum ikke er afhængige af folks opførsel, men er styret af nogle regler, som giver plads til forskellig opførsel i de forskellige grupper.

Den største udfordring er, at private kontakter mellem grupperne ikke kan kontrolleres, fx mellem bedsteforældre og børnebørn. Her er fordelen ved en åbning for lavrisikogruppen, at denne kan komme hurtigst muligt igennem epidemien og opnå immunitet, således at man hurtigt kan komme til at se sine bedsteforældre igen.

Usikkerheder ved strategien

Den fremlagte strategi er følsom over for det såkaldte mørketal. I vores eksempelberegning indgår mørketallet i andelen af mennesker der får sygdom som kommer på hospitalet. Eksempelvis er tallet fra den norske rapport 1.43% for gruppen af 40-årige (tabel 1).

Hvis dette tal i virkeligheden er dobbelt så stort så vil forventet antal indlagte på intensiv stige (ca. 50%, idet de 40-årige udgør halvdelen af de forventede indlæggelser i lavrisikogruppen). Men hvis mørketallet er lige dårligt vurderet for alle grupper.

Dvs. at sandsynligheden for at ryge på hospitalet for alle grupper fx er dobbelt så stort, så vil der stadig være en 80% reduktion i behovet for intensiv pladser når man sammenligner grøn bølge og risikobaseret åbning.

Historisk har man observeret at flokimmunitet opnås ved en lavere grad af immunisering end det estimat som opnås med en simpel SIR-model – en af flere mulige forklaringer er heterogenitet i antal kontakter. Tilsvarende mørketallet vil dette ikke påvirke den forventede reduktion i indlæggelser, men det vil forkorte tiden til vi kan normalisere samfundet.

Ifølge tal fra blodbankerne er der på landsplan dog kun 2,4% som har været smittet indtil videre, så vi er sandsynligvis stadig langt fra de 60%. Bloddonorer er dog ikke helt repræsentative for resten af befolkningen, så det er ikke det fulde billede.

Derudover kræver det også, at der opretholdes god afstand imellem risikogrupperne. I denne model har vi antaget at niveauet er lignende niveauet under den første del af nedlukningen af Danmark. Fordelen ved denne strategi er, at en adskillelse skal opretholdes i kortere tid idet immunitet opnås hurtigere i lavrisikogruppen. Desuden kan man genåbne i større grad tidligere.

En af de største usikkerheder ved denne strategi er at vi endnu ikke ved hvilken grad af immunitet de smittede opnår, om alle smittede opnår samme grad af immunitet og hvor længe det varer. Det vil kun tiden vise.

Men det gælder for enhver valgt strategi at hvis der ikke kan opnås immunitet så er COVID19 et problem vi vil have i lang tid. Med en risikobaseret åbning vil vi have struktureret adgangen til det offentlige rum, således at højrisikogruppen også har adgang. Hvis immunitet ikke kan opnås så vil en risikobaseret åbning have samme resultat som en grøn bølge åbning.

Kan forhindre genlukninger af Danmark

Allerede nu observeres det, at visse asiatiske lande oplever en anden bølge af COVID19 efter genåbning af deres lande. Af økonomiske årsager ønsker man at genåbne et land så hurtigt som muligt, men hvis der ikke er immunitet i befolkningen så vil en hurtig genåbning føre til mere smitte og dermed en anden bølge som kræver nye genlukninger.

Hvor voldsom den anden bølge bliver, afhænger af graden af genåbning.

Derudover spreder de mange andre CORONA og influenza virus sig voldsommere om efteråret og vinteren, så en åbning af samfundet, som over sommeren ikke giver anledning til øget smitte, kan medføre en kraftig anden bølge når efteråret kommer, og dermed også en genlukning.

Hvis man ønsker at undgå en anden bølge og genlukning af samfundet er der flere metoder: en meget langsom genåbning, test med smitteopsporing, en vaccine, eller en risikobaseret åbning. Man kan også forestille sig kombinationer af disse. En langsom grøn bølge er økonomisk ikke attraktiv og kan tage ganske lang tid som vist i Figur 1.

Test med smitteopsporing er afhængig af effektiviteten af smitteopsporingen. Idet COVID19 i mange tilfælde spreder sig asymptomatisk, er det svært at vurdere effekten af en sådan strategi.

Men antager vi at halvdelen af de smittede detekteres og halvdelen af dem de smitter bagefter kan identificeres, så kan man halvere effekten af en eventuel anden bølge, og dermed mindske graden af genlukning. Men man vil skulle opretholde teststrategien og smitteopsporingen indtil befolkningen er immuniseret.

En effektiv vaccine mod COVID19 er det ultimative scenarie, men man skal gøre sig klart, at der allerede er observeret flere mutationer i COVID19 (Banerjee et al. 2020), som kan betyde at en vaccine kun dækker visse varianter af COVID19. Desuden skal vaccinen testes og distribueres.

Ved en risikobaseret åbning forsøger man at opnå så stor immunitet i befolkningen som muligt på den mest skånsomme måde.

Da vi allerede er tæt på sommerferien kan det være svært at nå at få hele lavrisikogruppen immuniseret pga. færre kontakter over sommeren, men jo større andel vi når, desto mindre bliver risikoen for genlukning af samfundet, og for at de sårbare smittes.

Man kan også forestille sig, at man kombinerer en risikobaseret åbning med test og smitteopsporing fokuseret på højrisikogruppen og dem der arbejder med højrisikogruppen, således at man ved fokuseret indsats kan mindske risikoen endnu mere.

COVID19 er en kompliceret fjende, som vi stadig lærer om hver dag. Og hvad strategi vi end vælger, er der usikkerhed, både pga. COVID19s evne til at smitte symptomfrit. Det er også i hvilken grad nogle mennesker er mere smittefarlige end andre.

Desuden kan en eventuel mutation lede til en mere farlig virus i en eventuel senere bølge. Dette skete under den spanske syge for 100 år siden, som er skrækscenariet der understreger, at undertrykkelse af epidemien ikke er risikofri.

Hvad vil omverdenen synes

Givet at WHO har meldt ud, at Sveriges nuværende strategi er fornuftig, kan man forvente at flere lande vil følge dette spor, og således vil de fleste lande få en sammenlignelig andel smittede i befolkningen, og dermed er grænselukninger unødvendige.

Hvis andre lande fastholder en langsom grøn bølge med genoplukning, så vil der være en periode hvor disse lande må formodes at lukke grænserne for danskere, og omvendt.

På baggrund af disse beregninger, og under de angivne antagelser, ser forfatterne af denne artikel det som en mulig farbar vej at beskytte de sårbare dele af befolkningen under epidemien. Dette kan muligvis resultere i færre indlagte og døde samt bane vejen for en hurtigere genoplukning af Danmark.

Denne artikel er udelukkende udtryk for de deltagenes forskeres egne meninger, og repræsentere ikke deres respektive universiteters eller ekspertgruppen for matematisk modellering under SSIs mening.

Referencer
Banerjee, A.K., Begum, F., og Ray, U. Mutation host spots in Spike protein of COVID-19. www.PrePrints.org doi: 10.20944/preprints202004.0281.v1
Eilersen, A. og Sneppen, K. Estimating cost-benefit of quarantine length for COVID-19 mitigation. MedRXiv 2020. DOI: https://doi.org/10.1101/2020.04.09.20059790

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er altid meget forsigtig med kritik af gennemarbejdet beregninger fra eksperter, som endda er udvalgt på baggrund af deres kompetencer til at se på sagen. Især når man som jeg ikke har mulighed for at gennemgå kernen i beregningerne, da jeg mangler den nødvendige domænekendskab. Jeg vil alligevel tillade mig kritik, som baserer sig på at de måske er gået LIDT for meget op i beregningerne og lidt for lidt i at se på den virkelige verden.

Det første punkt er at det ser ud som om at beregningerne har taget udgangspunkt i hvordan verden så ud for ca en måned siden. På det tidspunkt så det ud som om at det ville blive endog meget besværligt at åbne op igen, virkningen af de personlige tiltag som hygiejne, afstand var ikke erkendte, mørketallet blev anset som meget højere end det nu ser ud til at være. Hvad betyder det? 1) Vi er ved at nærme os en genåbning som går videre end den som foreslåes i kronikken, 2) der er en velbegrundet tro på at det øgede fokus på håndhygiejne, overfladehygiejne og forsigtighed omkring fremmede i sig selv kan holde overførslen nede. 3) Med et lavere mørketal end tidligere troet er faren ved et bestemt antal smittede også steget: For hver 100 borgere der bliver smittet vil der blive indlagt dobbelt så mange, dobbelt så mange vil dø og dobbelt så mange vil blive skadet for livet, hvis mørketallet er halvt så stort end tidligere antaget. Og vejen til "flokimmunitet" vil være dobbelt så lang.

For det andet tager i udgangspunkt i at vi har valget imellem den røde model (mange smittet nu) og den grønne (samme antal smittede, men trukket ud). I praksis valgt BÅDE den grønne og røde kurve fra. Ideen om at alle skulle smittes naturligt er forladt! Hvis reproduktionsgraden kan holdes under 1 igennem begrænsede men meget effektive og specifikke tiltag, så skal kun en meget begrænset andel af befolkningen "igennem" smitten og som ekstra bonus i forhold til Jeres model, så skal samfundet ikke opdeles for at risikoen for...risikogrupper holdes på et lavt niveau og der skal ikke lægges beslag af en betydelig andel af sygehusvæsenet indtil "alle" har været igennem det. Hvad er de tiltag? Som nævnt er vi tilsyneladende meget langt med almindelig omtanke omkring egen hygiejne og adfærd, men personligt er jeg villig til at smide en del til bunken før jeg mener at det er et værre alternativ end jeres forslag: Mundbind i tog og busser, 10000 ansatte til effektiv smittesporing, 10000 hotelværelser til frit brug for smittede. Opretholdelse af et stort testapparat og ingen store forsamlinger (store koncerter, festivaler etc) før rapidtest gør det muligt at teste deltagere i indgangen. Det er samlet set en langt mindre indgriben i hverdagen end det som I foreslår og med langt mindre risiko for den enkelte.

Det tredje punkt kan jeg gøre kortere men er efter min mening langt mere problematisk: Rapporten anser det som muligt at konstruere en verden, hvor der er meget udbredt smitte i en del og stort set ingen smitte i en anden. Og det er muligt effektivt at fordele mennesker efter udsathed i disse to verdenener og holde de to andele adskilt igennem længere tid. Det er en verden, som eksisterer i laboratorier, i computermodeller og, måske, på højteknologiske kyllingefarme. Det er ikke en verden af mennesker og vi har ikke set det lykkedes, selv i lande hvor det er har været den eksplicitte politik. Har I prøvet at få input til modellen fra f.eks. psykologien eller sociologien? Jeg ved godt at det er "beskidte" videnskaber, som kommer med input der næppe kan sættes ind i Jeres model af pænt opdelte sphære, men måske det netop er pointen ;)

Retfærdigvis har I forbehold for stort set alt jeg kommer med her, men I betragter åbenbart de samlede forbehold som overvindelige nok til at jeres model er et gangbart alternativ. Jeg kommer nok ret kraftigt til den modsatte konklusion, at det samlet set gør det til umuligt og uønksværdigt at gennemføre i praksis...

  • 18
  • 1

Da skoler og børnehaver blev lukket ned virkede det som en fornuftig beslutning, da disse er de rene smittecentraler. Efterfølgende har det så vist sig, at virus stortset ikke bider på børn. Derfor lyder denne strategi i mine ører fornuftig.

I modsætning til f.eks. Italien lever 3 generationer også sjældent under samme tag i Danmark. Og vi har i forvejen langt mindre social kontakt end i byer som Marid og Paris, hvor folk lever i små lejligheder og er nødt til at gå ud for at få plads til sig selv.

Og lidt som et koriosum, så faldt dødeligheden blandt de ældre i februar, hvilket kan forklares med at de ældre allerede før nedlukningen var begyndt at tage bedre vare på sig selv.

Epidemier rammer næsten altid de ældre hårdest og det var også en tidlig observation denne gang.

Den spanske syge er på det område nærmest en undtagelse. Så måske vi skal gemme de drakoniske tiltag, til der rent faktisk kommen en pandemi, som rammer unge mennesker hårdt.

  • 3
  • 4

Ud over det jeg allerede har nævnt, så vil en "alle skal smittes" model, hvadenten den er grøn eller rød, skulle tage hensyn til at immuniteten har en begrænset levetid, som vi ikke kender for Covid-19 endnu. Medianbuddet synes at være omkring et år. Så hvis alle robuste skal have sygdommen i løbet af ti måneder, så begynder problemerne igen et par måneder efter.

  • 5
  • 1

Medianbuddet synes at være omkring et år. Så hvis alle robuste skal have sygdommen i løbet af ti måneder, så begynder problemerne igen et par måneder efter.

Derfor er det en halsløs strategi. Vi ved ikke nok. Så hvorfor holde covid-19 kunstigt i live ved at forfølge en flokimmunitetsstrategi? Det er muligt at holde både corona og influenza nede med simple løsninger. Spørgsmålet er om det er nødvendigt at tillade globetroter og ubetænksomme være vektorer for vira? Måske er tiden inde til omtanke fremfor utopien om den globale "landsby"?

Særligt når vi ved at sundhedsberedskabet har været underdrejet i 30 år. Vinterberedskabet har der været anderledes holdt i gang, trods flere år mellem rigtige vintre. Er prioriteringerne tilpasset vor nye virkelighed?

  • 3
  • 3

Folk fra WHO har høfligt rost rigtig mange lande for vidt forskellige ting. Lidt på samme måde som at rose en skuespiller for det fine tøj, for at undgå at nævne skuespillets ringhed. Om Sverige blev på samme måde pænt sagt, at there may belessons to be learned. Jeps - og selv Hviderusland, der nærmest intet har gjort, har WHO også fundet en måde at rose.

Selvom de svenske aviser har glædet sig over WHOs "ord", og danske aviser tanketomt har viderebragt dette, har jeg svært ved at genkende kronikkens citat om at Sveriges nuværende strategi er fornuftig, så måske er referatet kun baseret på den svenske "oversættelse".

Fyren fra WHO sagde den 29. april lidt krøllet, at "if we are to reach a new normal in many ways Sweden represents a future model of". For mig at se er dette omhyggeligt kun for et scenario omkring en genåbning, og absolut ikke en generel støtte til hvad der ellers er gjort i Sverige.

Efter at kronikken grovciterer nøje udvalgte pluk fra ovenstående, glæder forfatterne sig til at Danmark kunne opnå flokimmunitet. Her citeres der så omhyggeligt ikke fra WHO-kilden, der netop lægger forsigtig afstand til om der er dækning for en sådan strategi.

I denne uge har Sverige haft europæisk rekord med flest coronarelaterede dødsfald per indbygger. Jeg ved heller ikke hvad den bedste strategi er, for reelt er det vel først om et par år at det kan gøres op hvilket lands ledere, der gættede rigtigst.

  • 10
  • 1

Jeg og min familie skal ikke smittes. Vi bliver ikke en del af de 90%. Jeg vil vædde på at mere end 10% af befolkningen udenfor risikogrupper har det sådan.

I kan godt glemme jeres tåbelige idéer. I når ikke de 60% af befolkningen, for vi sætter os imod.

  • 3
  • 6

For ældreplejen vil de ansatte skulle anvende værnemidler i fuldt omfang, så længe der ikke er opnået immunitet. Testindsatsen kan desuden rettes mod grupper, der er ansatte i disse sektorer samt de ældre og sårbare, således at smitten kan mindskes inden for den ældre og sårbare gruppe

Det forekommer mig at de 3000+ ekstra døde i Sverige (og i andre lande) især skal findes i ældreplejen, som ikke er det samme som velfungerende og selvisolerende ældre i andre miljøer. Hvis alle de yngre medarbejdere i ældreplejen skal udsættes for et langt højere smittetryk end hidtil, vil der uværgeligt komme (næsten-)raske smittebærere ind på plejehjemmene, og det kræver nogle helt andre værnemidler: nemlig midler, som kan beskytte beboerne mod personalets potentielle smitte.

M.h.t. intensiv-kapaciteten, så bliver det måske mindre et problem med de COVID-ramte plejehjemsbeboerne, fordi lægerne ved godt at de er for svage til at blive visiteret til intensiv behandling, men det gør det ikke etisk forsvarligt at øge risikoen for at de bliver smittet.

  • 2
  • 0

Hvad er det efterhånden der ikke er åbent?

Ellers synes jeg det kunne være fint med separate pladser til ældre og svage, både i Netto, S-toge, teater, cykelskure, parker, Store Vega etc etc.

  • 1
  • 1

Charles de Gaulle havde kun yngre ombord og forholdsmæssigt, så ville talene, da de var offentlige give 3.400 indlagte og 600 på intensiv.

Kronikørernes optimisme er således ret relativ. "For den største del af den yngre befolkning er COVID19 virus et mildt bekendtskab og mange, især børn, har næsten ingen symptomer."

Hovedparten af dem som ender på intensiv får varige helbredsskader og ofte også PTSD.

"For mange under 50 kan sygdommen være ubehagelig, men vil for de færreste betyde indlæggelse på hospital."

Igen et korrekt synspunkt, men det gælder jo også for heroin misbrug.

Hvis forfatterne et øjeblik brugte relevante tal fra professionelle analyser som fx foretaget i Spanien, hvor de har udvalgt 60.000 borgere til antistoftest for at se udbredelsen i befolkningen, så ville de kunne konstatere at i Spanien fandt man at 2.3M totalt har været smittet svarende til 4.9% af befolkningen med aktuelt 280.117 konstaterede smittede 593 nye smittede det seneste døgn og 27.940 døde med COVID-19 diagnose.

https://www.aa.com.tr/en/europe/study-5-of...

Mørketallet i Spanien er således en faktor 2.300.000/280.117 = 8.2.

I Danmark er der aktuelt diagnosticeret 11.182 65 nye smittede det seneste døgn og 561 døde med COVID-19 diagnose.

Hvis konstitutionen i Danmark og Spanien er lige god og sundhedssystemerne lige gode, så kan vi bruge dødstallene til et beregne, hvor mange der har været syge i Danmark med denne enkle formel 561/27.940x2.300.000 = 46.181 eller 0.8% af befolkningen.

Vi kan også regne på mørketallet med denne simple formel 46.181/11.182 = 4.1.

Nu mangler både Danmark og Spanien opgørelser over dødsmørketallet, men vi har dog adgang til tal for overdødeligheden i både Spanien og Danmark her i 2020.

https://www.euromomo.eu/graphs-and-maps/

Det viser meget tydeligt at Spanien er væsentligt hårdere ramt end Danmark af overdødelig, der i flere uger har været over 15% i Spanien, men på intet tidspunkt i 2020 har været over 4% i Danmark.

En stor del af dem som dør uden diagnose og uden kontakt med sundhedssystemet er døde af COVID-19.

I Danmark er indlagte med influenza faldet drastisk og tilsvarende er dødsfald som følge af influenza faldet betydeligt, så det er rimeligt at antage at der er et stort COVID-19 dødsmørketal i Danmark, men at det formentligt er væsentligt større i Spanien.

Hvis vi antager at dødsmørketallet for COVID-19 i Danmark er på størrelse med det officielt diagnosticerede COVID-19 dødstal og at COVID-19 dødsmørketallet i Spanien er dobbelt så stort som det officielle, så skal tallet for det totale antal smittede i Danmark korrigeres efter følgende formel 2x561/3x27.940x2.300.000 = 30.787 svarende til 0.5% af befolkningen.

Det tal passer rigtigt godt til andre professionelt udførte målinger i andre lande som fx Østrig. https://www.theguardian.com/world/2020/apr...

Østrig har klaret COVID-19 pandemien lidt bedre end Danmark med 16.404 aktuelt diagnosticerede 51 nye smittede det seneste døgn og 633 døde med COVID-19 diagnose. Deres antal døde per million er 70, hvor Danmark desværre ligger på 98.

Hvis vi bruger de spanske tal på samme måde så ser formlen sådan ud 2x633/3x27.940x2.300.000 = 34.788 østrigere har været smittet. Det svarer til 0.39% af befolkningen har været smittet. Hvilket jo harmonerer meget fint med resultaterne af den Østrigske analyse “Based on this study, we believe that 0.33% of the population in Austria was acutely infected in early April.” Given the margin of error, the figure was 95% likely to be between 0.12% and 0.76%.

Kronikørerne anfører "Ifølge tal fra blodbankerne er der på landsplan dog kun 2,4% som har været smittet indtil videre, så vi er sandsynligvis stadig langt fra de 60%. Bloddonorer er dog ikke helt repræsentative for resten af befolkningen, så det er ikke det fulde billede."

Meget mildt sagt, så er blodbankerne bestemt ikke repræsentative for køn og demografi, tværtimod er det meget forventeligt at de er ca. en faktor 5 gange mere smittede end den almene befolkning.

Kronikørerne spekulerer "Og at vi ville kunne opnå flokimmunitet på 10 måneder, sammenlignet med ca. 75 måneder i en grøn bølge."

Vel kan vi da ej!!!!

Og iøvrigt er der jo heller ingen som rent faktisk ved om COVID-19 efterlader antistoffer eller om de antistoffer, der efterlades vil give immunitet.

  • 3
  • 0

Kronikørerne spekulerer "Og at vi ville kunne opnå flokimmunitet på 10 måneder, sammenlignet med ca. 75 måneder i en grøn bølge."

Vel kan vi da ej!!!!

Og iøvrigt er der jo heller ingen som rent faktisk ved om COVID-19 efterlader antistoffer eller om de antistoffer, der efterlades vil give immunitet.

Jo man ved meget om hvordan immunsystemet reagerer. Og denne artikel Der efterlades diverse ting fra immunsystemet (IgG) som er langvarige og ikke forsvinder så hurtigt. De kan spores med de såkaldte Elisa tests. Andre stoffer (IgM) som virker forsvinder relativt hurtigt. Forsøg med rhesusaber, der reagerer som mennesker på mange sygdomme, herunder denne, viser at aberne får immunitet. Efter påført sygdom med en vis dosis blev aberne raske igen. Man ventede derefter en måned med at påføre dem virussen igen - men dennegang med en million gange stærkere virusdosis. Ingen aber blev syge. Så, selvom de såkaldte T-celler langsomt bliver færre med tiden, så mener virologen professor Drosten at det viser at man kan forvente et langsigtet respons fra immunsystemet efter overstået sygdom. Immuniteten vil mindst vare lige så længe som denne epidemi varer og måske længere, som man kender det fra tilsvarende virusser.

  • 0
  • 0

Tak for artiklen. Der har været en del debat frem og tilbage om risiko for gensmitte og om fravær af antistoffer hos testede.

Jeg håber absolut at vi faktisk kan opnå en grad af immunitet og COVID-19 ikke begynder at opføre sig som andre Coronaer, der vender tilbage år for år i muteret tilstand som nye influenza typer.

Mit eget helbred betror jeg helst til en vaccination frem for en live udgave a COVID-19 virus.

Selv i de dygtigste lande er IFR formentlig omkring 3.5% og i de lande som håndterer det værre må man forvente højere.

2.4% af alle registrerede smittede er afgået ved døden i Syd Korea og der er stadigt næsten 1000 smittede tilbage ligesom der er et dødsmørketal og et mørketal af smittede. Hvis der har været 120% af det registrede antal smittede, så svarer IFR på 3.5% til at dødsmørketal plus dødsfald iblandt de sidste næsten 1000 smittede tilsammen ikke må overstige 126 personer. Hvis de sidste 1000 smittede klarer sig ligeså godt som resten, der har været smittet, så dør 25. Derudover tæller WHO COVID-19 døde indtil 2 måneder efter raskmelding, så derfor er IFR på 3.5% i Syd Korea med tidlig opsporing og behandling relativt sandsynlig.

  • 0
  • 0

Med denne fremgangsmåde er der en reel men kontrolleret chance for at nå en større grad af immunitet. Lige nu kunne man være fristet til at tage glæden ved det lave antal smittede og helt prøve at isolere sygdommen. Men specielt for influenza, hvor det i den grad er svært selv med vaccine at opnå immunitet, kan der være fordel ved at få mange smittet og større grad af fremtidig immunitet. Der er fundet personer, der fortsat er raske, og som havde immunitet og spor fra Sars. Når det er den officielle holdning i Dk, at der ikke skal være noget beredskab og strategi for at begrænse en ny pandemi ville jeg føle mig mere tryg ved an udbredt smitte og immunitet. Husk at det denne gang førte til at 75% af alle døde er blandt folk fra plejehjem og hjemmepleje.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke, hvordan forfatterne vil få smittet 90% af lavrisikogruppen. De antager selv, at R0 = 2.5, og i så fald ligger flokimmunitet for en population på 1-1/R0 = 60%. Så for den adskilte population, lavrisikogruppen, vil den lokale epidemi dø ud, når 60% af lavrisikogruppen er smittet, og så har vi ikke opnået flokimmunitet for den samlede befolkning. Så jeg ved ikke om fortatterne regner med, at de aktivt vil inficere lavrisikogruppen for at opnå, at 90% af den gruppe bliver smittet og forhåbentlig udvikler immunitet.

Hvis vi antager, at forehavendet lykkes, og 90% af lavrisikogruppen og 10% af højrisikogruppen bliver immune, så skal man huske på, at man kun har opnået > 60% immune som et gennemsnit i befolkningen, mens store populationer såsom ældreklubber, plejehjem, foreninger med medlemmer fortrinsvis over 50 år stadig kun har en meget lav grad af immunitet (≤ 10%), så når den hårde adskillelse ophører, og hvis smitten så breder sig ind i sådan en lokalpopulation med lav immunitetsgrad, så kan det medføre en voldsom lokal opblomstring af COVID-19.

Endelig vil jeg anføre, at der findes mange familier, som har a) forældre over 50 år og/eller med kroniske sygdomme og b) børn (som jo per definition er under 50 år). Hvordan man i praksis vil adskille dem under processen ved jeg ikke (fjernundervisning er nævnt i artiklen). Skal disse børn holdes væk fra skoler og institutioner i 10 måneder, eller skal deres forældre løbe risikoen ude i lavrisikogruppen, hvor smitten spredes frit?

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke, hvordan forfatterne vil få smittet 90% af lavrisikogruppen. De antager selv, at R0 = 2.5, og i så fald ligger flokimmunitet for en population på 1-1/R0 = 60%. Så for den adskilte population, lavrisikogruppen, vil den lokale epidemi dø ud, når 60% af lavrisikogruppen er smittet, og så har vi ikke opnået flokimmunitet for den samlede befolkning.

TIl start: Jeg vil på ingen måde forsvare hverken målet eller midlet af forfatternes forslag, det er ud over alle grænser et spekulativt skrivebordsarbejde.

Men lige præcist med hav der sker når de "flokimmuniteten" er opnået er der nogle misforståelser omkring og den del af deres beregning har de ret i, hvis de antager man kan fastholde så høj smitte i hele perioden

Når 1-1/R0 har haft smitten, så vil antallet af nysmittede begynde at dale, de forsvinder ikke på en gang. Så hvis de 60% smittede opnåes på et tiudspunkt hvor smitten er rimeligt udbredt (og det vil den være hvis du har fastholdt et R0 indtil det tidspunkt), så kan du stort set få smittet hele populationen hvis du bare venter længe nok.

Med nogle MEGET simple, men rimelige antagelser (sygeforløb varer 14 dage for alle, al smitte sker de første 6 dage af sygeforløbet) og en R0 på 2,6, så flader epidemien ud efter 100 dage med 90% der har været smittede.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten