Kronik: Rensning løser ikke problemerne med pesticider i drikkevand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Rensning løser ikke problemerne med pesticider i drikkevand

Forebyggelse frem for rensning er og bliver ifølge kronikørerne den eneste anstændige langsigtede løsning på problemet omkring miljøfremmede stoffer i vores drikkevand og i naturen. Illustration: GesturGis / Bigstock

 

Jens Andersen er tidligere planchef i Hofor, Erik Arvin er professor emeritus, DTU Miljø, og Søren Lind er tidligere laboratoriechef i Hofor Illustration: Privatfotos

I de seneste par år er der nærmest sket en eksplosion i påvisning af pesticider og ikke mindst deres nedbrydningsprodukter. Det har fået folk inden for bl.a. vandforsyningssektoren til at sukke og tale om, at nu er der ingen vej uden om rensning af drikkevandet.

I det seneste nummer af DTU-magasinet Dynamo (12.18) slår professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Miljø, under overskriften ‘Vi bør rense pesticidforurenet drikkevand’ til lyd for, at vi herhjemme over en bred kam må til at komme i gang med at rense det oppumpede grundvand for pesticider, inden drikkevandet sendes ud til forbrugerne. I forvejen renser vi jo allerede for en række stoffer.

Dette budskab uddybes af nyhedsredaktør i Ingeniøren Magnus Bredsdorff 21. december 2018: ‘Året hvor vi vinkede farvel til rent, urenset grundvand’. Det lyder jo besnærende og umiddelbart som en god idé, og det vil også være løsningen i tilfælde, hvor forsyningssituationen umiddelbart tilsiger det.

Læs også: Året hvor vi vinkede farvel til rent, urenset grundvand

Så langt så godt. Men tillad os at minde om, at hele grundlaget for den omfattende miljøreform i midten af 1970’erne jo var, at man skal forebygge frem for at rense – simpelthen fordi al sund fornuft tilsiger, at det på samme måde som med vores helbred er bedre at forblive rask frem for at prøve at helbrede en sygdom.

Når vandværker hidtil har renset for en række andre stoffer, så er det af den simple grund, at disse stoffer naturligt findes i grundvandet – i skarp modsætning til miljøfremmede stoffer som pesticider. Som Albrechtsen jo selv fremhæver, findes der i øvrigt pt. ingen rensemetoder for en række miljøfremmede stoffer. Han nævner selv den desværre udbredte forurening med stoffet dimethylsulfamid (DMS), hvor rensning pt. er urealistisk økonomisk som teknisk. Mere og mere rensning kræver flere penge (fra forbrugerne) og et stigende energiforbrug i en verden med klimaproblemer!

Mere rensning kræver mere materialeforbrug, problemer med bortskaffelse af reststoffer og fordrer et kvalificeret personale, som igen er en stor udfordring for de mange små vandværker.

Med bedre målemetoder og skærpet kontrol for miljøfremmede stoffer i grundvand og drikkevand dukker der konstant nye stoffer op, som vi skal håndtere – hvis vi vel at mærke kan håndtere dem! Vi kan ikke ændre på fortidens brug af nu forbudte pesticider, der påvises i grundvandet. Siden 1950’erne har der i Danmark været brugt 590 forskellige pesticider. Men deres historie viser, at pesticiderne eller deres nedbrydningsprodukter vil kunne påvises i grundvandet efter en årrække.

Det samme ser vi nu for nogle af de godkendte pesticider, som bruges i et antal på ca. 170 – og hertil kommer de mange nedbrydningsprodukter, som er dem, vi oftest ser. Det danske godkendelsessystem for pesticider forebygger ikke grundvandsforurening i landområder og slet ikke i byområder. At tro, at vi kan håndtere fremtidens grundvandsforureninger med pesticider med det nuværende godkendelsessystem og gennem rensning, finder vi naivt, det er skruen uden ende.

I mange år har vandværker og andre organisationer kæmpet hårdt for få en bedre beskyttelse af indvindingsområderne. Måske vil det omsider snart lykkes at få en bedre beskyttelse i særlige følsomme områder og tæt på vandboringer. Specielt hvis man altid husker at nævne forebyggelse før rensning! Det handler jo ikke kun om grundvand. Forebyggelse ved begrænsning af pesticidanvendelse er også et spørgsmål om noget endnu større, nemlig naturbeskyttelse og biodiversitet.

Forebyggelse er og bliver den eneste anstændige langsigtede løsning på problemet omkring miljøfremmede stoffer i vores drikkevand og i naturen, og hermed godt vand til vores efterkommere.

Der er stærke (økonomiske) kræfter, som arbejder for at få solgt en masse renseisenkram til vandværker. Men rensning må aldrig være andet end et (problematisk) overgangsfænomen, fordi skaden så er sket, og fordi rensning skaber nye problemer og oven i købet ikke sikrer, at vi kan få alle miljøfremmede stoffer ud af drikkevandet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med fare for at blive set som en af mørkets kræfter vil opfordre til en lidt mere nuanceret debat hvor der ikke bare eksiterer to fronter "Nej til behandling og forebyggelse som eneste våben" overfor "lad os så endlig komme igang med at behanle dasnk Grundvand".

Jeg er 100% enig med forfatterne til denne kronik at der skal gøres alt hvad der muligt for at bekytte det danske grundvand mod pesticider, Nitrat og nedsivning fra forurenede grunde osv.

Det vil dog ikke løse den problematik der reelt eksisterer og jeg tror næppe at forfatterne vil være uenige med mig i at hvad vi ser af grundvandforurening idag kun er toppen af Isbjerget, fordi man nu i mere end 50 år har ignoreret den fare som landbrugets overdrevne forbrug af plantebeskyttelses midler og næringstoffer betyder for grundvandet.

Jeg mener derfor også, at det vil være naivt at mene, at vi kan sikre nok rent grundvand til borgerne vis ikke avanceret rensning for vigtige kildepladser tillades.

Samtidig vil jeg gerne gøre det klart at det ikke er teknisk umuligt at fjerne DMS fra vandet og at et at gøre det heller ikke vil være en udfordring for en veludannet dansk anlægspasser. Blandt rensningsalternativerne er der biologisk rensning med f.eks. biofilm processer, Ozon + Biologi, og Nanofiltration blot for at nævne nogen.

Jeg vil derfor mene at man bør vælge en to sporet løsning hvor man på den ene side satser meget mere på at beskytte grundvandet, men at man på den anden side åbner op for at give dispensationer til at behandle fourenet grundvand i de tilfælde hvor der ellers ikke er nok rent vand til forbrugerne - og udfra forsigtigheds princippet er 40% af Købehavnernes drikkevand med et indhold af DMS i hanerne ikke acceptabelt når det reelt kan undgåes.

Kim Helleshøj Sørensen
Senior vandbehandligs ekspert

  • 6
  • 1

Jeg er sådan set enig med forfatterne. Dog vil jeg mene at vi skal gå mere drastisk til værks.

Afskaf brug af pesticider. Omlæg til mekanisk bekæmpelse med robotter. Vi har teknologien.

Eller man kan reducere brugen af pesticider til en brøkdel, ved automatisk scanning og lokal sprøjtning på ukrudt/skadedel.

Med andre ord kræv at al landbrug lægges om til økologisk bæredygtigt drift.

Var det i Amazonas skove man har set beviser på at befolkningen for flere tusinde år siden lavede bæredygtigt landbrug med sædskifte og diversitet, med næringsrig jord til følge.?

Ja og så er der en hær der kommer efter mig mht areal forøgelse, driftnedgang mv. Ja men det kan også være at det er meningen. Vi skal reducere kvægbesætninger, vi skal spise mindre kød, mere grønt og mere biodiversitet.

Og så er der også nogle der vil påpege de miljøfremmede stoffer der allerede ligger i jorden fra fortidens synder, på vej mod vores grundvand. Her kan det så være nødvendigt med midlertidigt rensning. Men for alt i verden ikke på bekostning af forebyggelsen for at det aldrig sker igen.

Martin Winther-Gaasvig
Lektor

  • 6
  • 3

Omlæg til mekanisk bekæmpelse med robotter. Vi har teknologien.


Det virker så kun på ukrudt. Svampesygdomme og den slags ting kan blive svære at bekæmpe.

Med andre ord kræv at al landbrug lægges om til økologisk bæredygtigt drift.


Bare du så er dig bevidst at det kommer til at koste på klima kontoen.
Der vil være et øget arealkrav.
Robotter er jo heller ikke CO2 neutrale, og jeg tror at der skal bruges rigtig mange af dem.

  • 6
  • 1

Svampesygdomme og den slags ting kan blive svære at bekæmpe.

Svampesygdomme og den slags ting skal ikke bekæmpes, de skal forebygges, længere er den ikke.

Bare du så er dig bevidst at det kommer til at koste på klima kontoen.
Der vil være et øget arealkrav.

Såfremt jordens beboere fortsætter med at agere som hidtil er klimakontoen og øget arealkrav illusoriske, der bliver brug for et større areal end jordens samlede areal, og så fremdeles.

  • 4
  • 4

Og du mener det hjælper hvis vi skifter til at brødføde 10 mia. mennesker økologisk?

Brødføde! Ja helt bestemt. Hvis vi absolut vil kødføde allesammen med statslig bistand som hidtil kan der forekomme mangel på både areal, hjælpestoffer, læger, medicin, hospitaler, politi o.s.v.
Den hidtil førte politik tilsiger at fremtidige skattelettelser til velhavere på et eller andet tidspunkt meget vel kan begynde at tage noget af den statsstøtte kødproduktionen i dag modtager.

  • 3
  • 2