Kronik: Rens drikkevandet indtil vi kender kemien i grundvandet

Stort set alt grundvand behandles i forvejen på vandværker på den ene eller anden måde, så hvis man udvidede rensningen til også at omfatte pesticider, ville ikke være et stort spring rent teknisk, påpeger kronikøren. Illustration: Lars Refn

 

Peter Roslev er lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet Illustration: Privatfoto

Miljøstyrelsen offentliggjorde tidligere i år resultaterne af en ny screening af det danske grundvand for en række pesticider og pesticid-nedbrydningsprodukter. Screeningen omfattede 263 boringer i Danmark, der blev undersøgt for 415 pesticider og rester af pesticider.

Størstedelen af de undersøgte boringer er en del af den nationale grundvandsovervågning (GRUMO) og bliver ikke benyttet til produktion af drikkevand, men flere af de undersøgte boringer ligger dog i områder, hvor der også indvindes drikkevand.

Undersøgelsen viste målbare koncentrationer af pesticider i omkring 20 pct. af de undersøgte boringer, og der blev påvist 32 pesticider og nedbrydningsprodukter, hvoraf 10 stoffer blev fundet i koncentrationer over grænseværdierne. Et af de målte pesticider anses for hormonforstyrrende, og ganske tankevækkende blev der også påvist tre ulovlige pesticider, der aldrig har været godkendt i Danmark.

Om de nye fund fra 2020 er overraskende eller ej, kan diskuteres. De nye fund fra 2020 skal nemlig ses i sammenhæng med tidligere undersøgelser fra 2018 og 2019, hvor der også blev påvist et stigende antal pesticider og pesticidrester i danske boringer. Sideløbende er flere hundrede boringer blevet lukket i Danmark i de senere år på grund af fund af pesticider.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at man reelt ikke ved, hvor længe disse stoffer har været i grundvandet, og hvor høje koncentrationerne har været gennem årene – kun at de nu kan påvises med nye analysemetoder.

Hertil kommer mange hundrede pesticider og pesticidrester, der endnu ikke har været en del af screeningerne og derfor venter på at blive undersøgt. Hvis man i nye sceeninger undersøger for flere pesticider, vil det formentlig føre til yderligere fund.

Tidligere har der været tilladt flere bekæmpelsesmidler i Danmark end i de nuværende godkendelsesordninger. Man kan derfor formode, at der fortsat findes pesticider i de øvre jordlag, der stammer fra historisk brug af bekæmpelsesmidler, og som endnu ikke eller kun delvist har nået grundvandet.

Derudover tyder de nye undersøgelser på, at der også er eller har været et ukendt marked for brug af ulovlige pesticider i Danmark. Dette marked er formodentligt lille, men kan ikke desto mindre være ødelæggende for grundvandsbeskyttelsen og for alle de personer, der følger reglerne.

Samlet set kan man frygte, at flere ulovlige pesticider og flere tidligere godkendte midler kan blive påvist i nye undersøgelser af det danske grundvand. Det kan ny lovgivning og nye lokale tiltag ikke ændre på, da der jo er tale om historiske forureninger.

Fagfolk vil altid diskutere, om sådanne nye fund af pesticider udgør en reel sundhedstrussel, men der er ikke tvivl om, at tilliden hos den almindelige forbruger er påvirket af den lange række af offentliggjorte fund af ‘nye’ pesticider i dansk grundvand. Hvis tilliden fra den almindelige forbruger påvirkes, vil der forestå en stor opgave for landets vandforsyninger med at genoprette den, uanset om de fundne stoffer og mængder reelt udgør en sundhedsmæssig trussel.

Denne problemstilling fører til det oplagte spørgsmål, om man i den nuværende situation ikke i højere grad skal rense for pesticider i dansk vandbehandling. Den hidtil accepterede praksis på området har været at etablere nye boringer og/eller fortynde forurenet grundvand med rent eller mindre forurenet grundvand for at overholde grænseværdierne.

Man kan dog stille spørgsmålet om mere målrette rensning for pesticider ikke vil være et mere oplagt og fornuftigt alternativ. Stort set alt grundvand behandles i forvejen på vandværker på den ene eller anden måde, så yderligere rensetrin ville ikke være et stort spring rent teknisk.

Der findes allerede en række veldokumenterede teknologier på området, og flere er under udvikling. Udgifter til etablering og drift af udvidet vandrensning målrettet pesticider vil i mange tilfælde være væsentlig billigere end at etablere nye kildepladser og forsyningsledninger.

Udvidet vandrensning på vandværker i udsatte områder kan derfor blive et nødvendigt element i en periode. Det vil ikke ændre på, at forebyggelse og reguleret brug og kontrol af bekæmpelsesmidler for både private og erhverv fortsat vil være et uhyre vigtigt værktøj i beskyttelsen af grundvandet. At tillade målrettet pesticidrensning af grundvand i den nuværende situation er derfor ikke en glidebane. Det vil være rettidig omhu.

Kronikken har tidligere været bragt på Ingeniørens nichemedie WaterTech

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For en del år siden undersøgte jeg omkostningen ved filtrering af vandet gennem aktivt kul, Det kostede 25-50 øre per kubikmeter. Og anvendtes ved en boring på Frederiksberg og en på Tåsinge og måske et par steder mere, som jeg har glemt. Og i udstrakt grad i Holland og Tyskland. Både Hollændere og Tyskere lever længere end danskerne. Den gang for ca. 20 år siden i hvert fald. Så lad os dog smide fordommene og komme i gang med at rense pesticider ud af drikkevandet.

  • 11
  • 1

Det kommer vi nok aldrig til, for måleudstyret bliver hele tiden bedre og man undersøger for mere og mere. "Fagfolk vil altid diskutere, om sådanne nye fund af pesticider udgør en reel sundhedstrussel, men der er ikke tvivl om, at tilliden hos den almindelige forbruger er påvirket af den lange række af offentliggjorte fund af ‘nye’ pesticider i dansk grundvand. Hvis tilliden fra den almindelige forbruger påvirkes, vil der forestå en stor opgave for landets vandforsyninger med at genoprette den, uanset om de fundne stoffer og mængder reelt udgør en sundhedsmæssig trussel." Med mit nye apparatur har jeg lige detekteret et stof jeg ikke har set før (udstyret kunne ikke måle det), og det er sikkert og måske farligt. Sådanne udtalelser, hvor mængderne sjældent omtales, gør måske mere skade end de stoffer der er fundet. Formodentlig findes hele det periodiske system og dets forbindelser i vores vand. Hvor mængderne kommer op på grænseværdierne (som dog af og til er sat efter om det kan måles), synes jeg filtrering er OK.

  • 5
  • 1

Og medtage forbehold for fejl! De første beskyldninger mod landbruget måtte trækkes i land, men det "druknede" i covid19 krisen. Der overdrives betragteligt for at fremme DANVA og DN's overdrivelser. Der er ingen retsikkerhed med alle løse postulater, for importerede potter med udplantningsplanter kan meget vel være behandlede og med pottemuld indeholdene pesticider. Målinger er så fintfølende at disse forholdsvis små mængder vil kunne eftervises. Men alle har "glemt" at have plantet noget for 20 år siden.

Kende kemien? Der er kun foretage kemiske målinger (for næringsstoffer) i ca. 2% af danmarks vandløb, på trods af krav fra EU om kemiske målinger fra alle målsatte vandløb. Hvordan stemmer det med den uproportionale høje andel af målsatte vandløb. Endda i modstrid med anbefalinger fra vandråd.

  • 2
  • 5

"Hvordan finansierer vandværkerne i Holland og Tyskland udgiften til fjernelse af pesticider?" Vand koster jo i forvejen penge, så at smide et mindre beløb - skønsmæssigt under 1 krone/kubilmeter oven i prisen ville næppe være et problem. Nærmere en gevinst, for man kunne blive fri for at etablere nye boringer og rørledninger.

  • 1
  • 2

Landbrugets sprøjtegifte har givet os forbrugerne langt billigere fødevarer - sammenlign selv prisen for økologiske contra konventionelle fødevarer næste gang, du køber ind- så forbrugerne står sig ved at betale for både sprøjtegifte og for at få dem fjernet igen.

  • 2
  • 4

Vi er omgivet af gifte alle vegne. Prøv f.eks. at få fat i en beskrivelse af, hvad der findes i en helt almindelig kop kaffe. Men heldigvis i koncentrationer så lave, at vi kan tåle dem. Men f.eks. et års forbrug af kartofler indeholder tilstrækkeligt solanin til at slå en hest ihjel. Men et års forbrug af almindeligt drikkevand indeholder med garanti langt fra sprøjtegifte nok til at slå nogen ihjel. Så hvad er problemet?

  • 5
  • 3

Grænseværdien for pesticider og nedbrydningsprodukter i drikkevand er ikke ændret siden 1985. Målemetoderne skal normalt kunne detektere 1/10 af grænseværdien - og det har stort set været tilfældet i de sidste 25 år. I den nye screening, som er foretaget på 263 boringer for 415 stoffer er netop lavet i overvågningsboringer, som er placeret under de forskellige hydrogeologiske regimer, vi kender her i landet - og boringer i vidt forskellig dybde netop for at kunne overvåge både nydannet og ældre grundvand. Screeningen er jo netop lavet for at finde stoffer, som man ikke tidligere har anset for at udgøre risici for grundvandet. Og netop fordi man i 2018 og 2019 fik overraskelser med undersøgelser for en god håndfuld stoffer, der ikke tidligere havde været undersøgt for. På den baggrund er screeningsresultaterne bestemt ikke alarmerende - Langt værre var de fund, der blev gjort de 2 foregående år, og som ganske vist har betydet lukning af mange vandværksboringer. Men: Man kan da sagtens rense vand - men ikke uden at vide, hvad der skal renses for. Selv om aktivt kul kan fjerne mange forurenende stoffer, så er der dog en del, som smutter lige gennem filtrene. Der nævnes, at kulfiltrering er gængs i Holland og Tyskland. Mig bekendt er det ikke gængs at rense grundvand i Tyskland. Berlin er vist verdens største by, der får alt sit drikkevand fra grundvand - og det renses ikke! At man i mange lande bruger overfladevand og i behandlingen af dette anvendes ofte kulfiltrering er en anden sag.

  • 5
  • 0

... som det der bliver indført midlertidigt.

Hvis vi begynder at rense vandet for landbrugskemi nu, holder vi aldrig op igen, uanset hvor godt vi kommer til at "kende kemien".

  • 6
  • 0

Vi er omgivet af gifte alle vegne. Prøv f.eks. at få fat i en beskrivelse af, hvad der findes i en helt almindelig kop kaffe. Men heldigvis i koncentrationer så lave, at vi kan tåle dem. Men f.eks. et års forbrug af kartofler indeholder tilstrækkeligt solanin til at slå en hest ihjel. Men et års forbrug af almindeligt drikkevand indeholder med garanti langt fra sprøjtegifte nok til at slå nogen ihjel. Så hvad er problemet?

Forhåbentlig er vi  enige om at skelne skarpt mellem hvilke gifte vi vælger at  pådrage os selv og hvilke vi pådrager andre uden at give dem mulighed for fravalg.

Hvis det var deklareret hvilke pesticider der medgår ved produktionen ville det giver mulighed for at træffe et oplyst valg. Som det fremgår ønsker avlerne selv at vælge hvad de bruger af kemi og at forbrugerne blander sig udenom. Det er en elendig og uholdbar business model.

  • 5
  • 2

I den oprindelige vandforsyningslov fra 1926 blev det forbudt "at tilføre jorden forurenende stoffer eller vædsker i nærmere angiven afstand fra drikkevandsindvinding" Det var landvæsensretterne, der besluttede beskyttelsesområdet. I en sag fra Vejen er det udlagt som indvindnngsoplandet (der er fastlagt meget nøje efter en større kortlægning) dog er oplandet skåret af 1 km opstrøms boringerne. Tilsvarende findes ikke mange steder i dag - i hvert fald ikke som myndighedsafgørelse. Det kan da godt være, at det ikke blev administreret særligt restriktivt, men det betød, at Vejen Kommune fik erstatning, da boringerne blev forurenet af en lokal virksomhed. Erstatningen omfattede også et engangsbeløb til fremtidig drift af en afværgepumpning (som er i drift den dag i dag). Det var dengang, vandet blev anset som en værdifuld ressource.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten