Kronik: Renovering skal skære 40 pct. af energiforbrug i boliger

Ingeniørforeningens netop lancerede EnergiVision2050 er et kvalificeret bud på, hvordan Danmark kan blive fri for fossile brændsler i 2050, og den behandler det samlede energisystem inklusive energiforbrug i bygninger. Et af de væsentligste budskaber er, at vi bør fastlægge energieffektivisering i bygningsmassen ud fra marginalomkostningen ved energibesparelse og marginalomkostningen ved energiproduktion. Dette støttede Peter Birch Sørensen, professor og formand for klimarådet, op om i sin kommentar til visionen.

Umiddelbart vil man forvente, at det betyder, at vi skal bruge flere ressourcer på energiproduktion og færre på energibesparelser, men det er faktisk ikke konklusionen. Vi skal derimod bruge flere ressourcer på renovering, end den tidligere regering foreslog i sin Renoveringsstrategi.

Kurt Emil Eriksen er Senior Political Advisor hos Velux Gruppen, bestyrelsesmedlem i IDA-BYG og medlem af følgegruppen til Energivision2050 Illustration: Privatfoto

EnergiStrategi2050 lægger op til, at det gennemsnitlige energiforbrug til opvarmning og varmt vand skal reduceres fra de nuværende gennemsnitlige 133 kWh/m2 til gennemsnitligt 79 kWh/m2 i bygninger, der er opvarmet med fjernvarme, svarende til en besparelse på 40 pct. Den tidligere regering foreslog i sin renoveringsstrategi fra foråret 2014, at der skulle spares 35 pct.

Det må således stå klart, at der skal gennemføres betydelige besparelser i den eksisterende bygningsmasse, og det bør indgå i en kommende energikommissions arbejde. Vi skal i gang allerede nu, og kommissionen må komme med et forslag til, hvordan vi kan reducere energiforbruget i bygninger med ca. 1,15 pct. om året fra 2016 til 2050.

EnergiVision2050 behandler også samfundsmæssige værdier ved forbedret sundhed for borgerne og øget jobskabelse. Sundhedseffekter er bl.a. mindre partikelforurening fra skorstene og transport, men de burde også vurderes i forhold til bedre og sundere boliger. Her vil det være relevant, at energikommissionen overvejer, hvorledes disse samfundsmæssige besparelser kan bringes i spil og bruges som incitamenter til renovering af bygningsmassen.

I forbindelse med udviklingen af renoveringsstrategien kom den samlede byggebranche med en række forslag, nogle af disse kan iværksættes allerede nu. Vi bør i den forbindelse få identificeret og kortlagt den eksisterende bygningsmasse og så iværksætte målrettede indsatser for bygningsmassen. F.eks. skal vi afklare, hvordan etageejendomme i de større byer skal renoveres, så vi reducerer energiforbruget og forbedrer indeklimaet, samtidig med at vi fastholder de arkitektoniske værdier. Det kunne være et indsatsområde for ingeniørforeningen og arkitektforeningen, som sammen kan sikre videndeling, erfaringsopsamling og på visse områder også indgå i udviklingen af retningslinjer, sammen med videninstitutionerne.

Man bør ligeledes se på, hvilke incitamenter bygnings- og boligejere har for at gennemføre energirenovering. Hvis målet på 40 pct. energibesparelser skal nås, skal der samlet set investeres yderligere omkring 230 mia. kr., svarende til ca. 7 mia. kr. om året. Det skal ses i lyset af, at der investeres tæt på 70 mia. kr. årligt i bygningsrenovering, så vi skal øge renoveringen med ca. 10 pct. årligt i 35 år.

Det er betydelige investeringer, og det er bolig- og bygningsejerne, der skal iværksætte dem. Her er det ikke tilstrækkeligt at tale om tilbagebetalingstider ved energibesparelser. Vi ved allerede nu, at det incitament er ikke tilstrækkeligt for at iværksætte renoveringen. Vi skal se på flere incitamenter.

Her er det oplagt at se på de indeklimaforbedringer, der kan skabes ved renovering. Bygningsrenoveringen skal sælges på det bedre indeklima, og byggebranchen bør have fokus på at udvikle løsninger, der både forbedre indeklimaet i bygninger, samtidig med at der opnås energibesparelser på ca. 40 pct. Klimakommissionen bør i sit kommende arbejde også se på incitamentsstrukturen, herunder se på de yderligere fordele bolig- og bygningsejere kan opnå ved at gennemføre renoveringen.

Energivision2050 er et godt bud på fremtidens energisystem og viser, at vi kan skabe et CO2-neutralt samfund, men det er nødvendigt, at vi reducerer energibehovet, og vi skal begynde med bygningsmassen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er, for alle de af os der selv ejer vores bolig, i første og sidste ende et spørgsmål om penge. Indeklimaforbedringer og alle mulige og umulige andre goder rykker ganske enkelt ikke ved at størrelsen på de krævede investeringer kan overstige hvad der giver mening.

For mit eget vedkommende er jeg i gang med at forbedre isoleringen i min lejlighed markant (primært under gulve), men med en m2-pris på ca. kr. 2000 for ikke-vådrum er det ikke trivielle summer det handler om. Så længe den forventede besparelse ikke er større end den er, så er jeg ude over 25 års tilbagebetalingstid - og så er det altså lidt svært at forsvare når vi regner med at flytte om ca. 20 år. Med mindre regnskabet ændrer sig, så kommer jeg altså ikke i mål i alle rum.

  • 6
  • 0

Der tales om renovering for at nå målet, men bidraget fra udskiftning (nedrivning og nybygning) må vel regnes med. Hvor mange boliger drejer det sig om årligt? Det må være et væsentligt bidrag, fordi det er de ældste og oftest dårligste boliger der udskiftes.

  • 3
  • 0

Desværre er der igen nogen der ikke forholder sig til de faktiske forhold. Vi ved allerede at nye huse og energirenoverede ejendomme bruger langt mere energi end den teoretiske energiramme siger. Hvis vi ser bort fra direkte fejl og fejlbetjening, så sker der kort sagt det at komfortniveauet øges og rumtemperaturen hæves.

  • 6
  • 0

"EnergiStrategi2050 lægger op til, at det gennemsnitlige energiforbrug til opvarmning og varmt vand skal reduceres fra de nuværende gennemsnitlige 133 kWh/m2 til gennemsnitligt 79 kWh/m2 i bygninger, der er opvarmet med fjernvarme"

Energistrategien bør da være den samme, uagtet hvilken opvarmningsform der er tale om.

Men ok, i et land hvor to huse der bruger præcis samme mængde energi til opvarmning kan få to forskellige "energimærker" udelukkende ud fra om den forbrugte energi stammer fra en eller en anden kilde, der kan man jo forestille sig alt.

  • 6
  • 0

Jeg er helt enig i din betragtning om tilbagebetalingstider, de er lange, hvis man kun vurdere energibesparelsen.

Men er der ikke skabt en okonomisk forbedring af huset, som kommer til udbetaling ved handel?

Det argument ville mange bruge for andre tiltag, f.eks. et nyt bad. Hvorfor duer det ikke ved indeklimaforbedringer?.

Jeg tror, at et hus med et godt indeklima og lavt energiforbrug kan handles til en bedre pris, et et der ikke er renoveret. Jeg tror ligeledes, at den forskel stiger fremadrettet og at huse der ikke er energirenoveret, vil have en lav handelspris i fremtiden.

Det kan komme til at handler om, at beskytte sin investering.

  • 3
  • 0

Nej, det forholder sig ikke som VW sagen. SBi har vurderet energiforbruget i en del 100% ens huse, der naturligvis har forskellige beboere. Her er energiforbruget i ens bygninger over 50% forskelligt. Det drejer sig altsaa om beboernes adfaerd og ikke om omgaaelse og snyd med testmetoder.

  • 6
  • 0

Det er relevant at saette differentierede krav til bygninger udfra deres energiforsyning. F.eks skal man ikke have samme krav til et hus der er forsynet med vedvarende energi, som man har til et hus der bruger fossile braendsler.

Begrundelsen er at miljo belastningen er forskellig.

  • 1
  • 5

Det er relevant at saette differentierede krav til bygninger udfra deres energiforsyning. F.eks skal man ikke have samme krav til et hus der er forsynet med vedvarende energi, som man har til et hus der bruger fossile braendsler.

Nej man skal ikke ud fra en teknisk betragtning have samme krav i energirapporten, det er noget genierne i energistyrelsen har fastlagt ud fra en politisk betragtning, primært for at tilgodese fjernvarmemafiaen.

For nøgternt betragtet, så bør energirapporten udelukkende fortælle om varmetab/varmeforbrug i absolutte termer, ikke inkludere en subjektiv betragtning om hvorvidt huset er opvarmet med en opvarmningsform som the establishment mener er politisk korrekt.

Begrundelsen er at miljo belastningen er forskellig.

Afhængig af hvilke briller der ser på sagen - men hvis man endelig skal have det med, så bør opgørelsen stadig være objektiv, dette hus bruger så og så mange kWh til opvarmning, og så kan der være et tillæg hvor man docerer om hvordan man mener energitilvejebringelsen bør være ud fra hvad der ellers lige er politisk korrekt for tiden.

For hvad nu hvis nogle af Bill Gates' milliarder medfører at nogle forskere finder de vises sten, således at elektricitet kan laves for nogle få øre per kWh, er det så stadig en genial ide at et hus som er opvarmet med elektricitet (som jo f.eks. er meget nemt at regulere) skal have et dårligere stempel end et hus der opvarmes med lunkent vand?

  • 5
  • 1

Nej man skal ikke ud fra en teknisk betragtning have samme krav i energirapporten, det er noget genierne i energistyrelsen har fastlagt ud fra en politisk betragtning, primært for at tilgodese fjernvarmemafiaen.

For nøgternt betragtet, så bør energirapporten udelukkende fortælle om varmetab/varmeforbrug i absolutte termer, ikke inkludere en subjektiv betragtning om hvorvidt huset er opvarmet med en opvarmningsform som the establishment mener er politisk korrekt.

Helt enig ! Dermed ville man jo også få fjernet "matrikel tænkningen" hvor man i teorien kunne bo i et drivhus og have en god energimærkning - bare energien blev produceret på matriklen.

  • 4
  • 2

Det er relevant at saette differentierede krav til bygninger udfra deres energiforsyning. F.eks skal man ikke have samme krav til et hus der er forsynet med vedvarende energi, som man har til et hus der bruger fossile braendsler.

Begrundelsen er at miljo belastningen er forskellig.

@Kurt Emil Det er, som Christian også skriver, fuldstændig urelevant for energimærkningen. Hvordan energien tilvejebringes kan oplyses sideordnet, og kommentarerne tilrettes alt efter hvilke politiske vinde der blæser.

  • 4
  • 0

SBI har udført fint statisk analyse af alle hushandler i 2011/ 12, og dokumenteret stigninger i handelspriser på ca. 100 t. kr. per energiklasse - undtagen i de bedste energiklasser.

I Skævinge (og vist nok også Mariager) kan den dokumentation nok ikke lige bruges.

Fjernvarme er så stinkedyrt der, at det er billigere at opvarme med ren elektricitet (ikke varmepumpe) end at bruge fjernvarme.

I alle annoncer derfra er det fremhævet med stort når et hus IKKE er tilsluttet fjernvarmen - men alligevel er energimærket to klasser bedre når huset er opvarmet med fjernvarme end med el, fordi det er den vej de politiske vinde har blæst som Jakob siger.

Og hvad værre er, hvis for mange i et område isolerer deres huse, så bliver fjernvarmeværkets økonomi udhulet, hvorfor de er nødt til at sætte det faste bidrag op.

Det er idioti på første klasse.

  • 5
  • 1

Det virker en smule arraogant at forsøge på at holde varmen inde i boligen, når der forekommer så enorme mængder spildenergi fra industrien som kunne bruges til netop at opvarme boligen. En hver bolig i Hobro som isoleres burde pålægges en betylige 'strafafgift' som står i forhold til den miljøbelastning som produktion af isoleringsmaterialt afstedkommer, eller hvis der bruges en eneste krone på isolering, når dette energiorkie ene og alene tabes til naturen, som er tilfældet fra Danogips i Hobro se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use... 18 Mw ud i den fri natur, som kunne udnyttes i boligerne i Hobro. Hvorfor er det lige man skal sparer på varmen i Hobro når der forekommer 2 eller 3 gange så meget varme fra byens virksomheder som kunne bruges til at opvarme byens boligmasse

  • 2
  • 2

Niels har faktisk fat på noget, at det vi skal se på fremadrettet.

Energibesparelser er meget vigtige og visionen siger, at vi skal bringe energiniveauet til varme og varmt vand ned til omkring 80 kWh/m2. Det er en stor opgave og det siger visionen også.

Ved det niveau er der ofte balance mellem marginalomkostningerne til besparelse og produktion. Bringes det længere ned, øges omkostningen til såvel energi forsyning som til energibesparelse. I nogle situationer er tallet anderledes og det kan det meget vel være i Hobro. Netop derfor kan man ikke lave et landspolitisk krav, men det skal i hvert tilfæde udvikles lokalt.

Det overordnede mål skal naturligvis være CO2 neutralitet.

  • 0
  • 2

I Skævinge (og vist nok også Mariager) kan den dokumentation nok ikke lige bruges.

@Christian Nobel Nu er du altså ikke opdateret. Det kan hverken være Skævinge (Hillerød) eller Mariager du tænker på. http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0...

Og hvad værre er, hvis for mange i et område isolerer deres huse, så bliver fjernvarmeværkets økonomi udhulet, hvorfor de er nødt til at sætte det faste bidrag op.

Det kan heller ikke passe med den mangeårige praksis for at hvile-i-sig-selv princippet medfører kostægte tarifering. Værkets faste udgifter skal altså modsvare forbrugernes faste bidrag. Og så giver altså ikke nogen ændring på det faste bidrag vel ?

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten