Kronik: PSO på finansloven gør den grønne omstilling dyrere

Regeringens netop indgåede PSO-aftale indeholder to elementer. Dels indebærer den en planlagt formindskelse af investeringen i grøn energi. Dels indebærer den en omlægning af PSO-finansieringen fra at være betalt af elforbrugerne til at være skattebetalt tilskud til elproduktion.

For at forstå problemet ved at finansiere elproduktion over statskassen, er det nødvendigt at se nærmere på hvordan elpriserne opstår i det nuværende markedssystem.

Det er vigtigt at fastslå, at de samlede elpriser til industri inklusiv PSO har været stabile over de senere år. Den samlede elregning har således i store træk været uberørt af omstillingen fra fossile til vedvarende energiressourcer.

Behovet for en særskilt PSO-betaling er opstået i overgangen til et fællesnordisk elmarked, hvor priser er bestemt af de kortsigtede elproduktionsomkostninger. Ved indførelse af vedvarende energi vil denne markedspris uvægerligt have en faldende tendens, da den brændselsfrie sol og vindkraft har nogle ekstremt lave kortsigtede produktionsomkostninger (sol og vind er gratis).

Mens de kortsigtede produktionsomkostninger, og dermed markedsprisen, er faldet, er VE samtidig forbundet med større kapacitetsomkostninger i form af investeringer i eksempelvis vindmøller. Denne ændring i omkostningsstruktur har således været afspejlet i stigende PSO-betalinger.

Men der er altså alene tale om ændring i omkostningsstrukturen, der er teknologibestemt, og ikke en ændring i omkostningsniveauet. Priserne på Nordpool markedet repræsenterer derfor en faldende del af elproduktionsomkostningerne, i takt med at andelen af sol- og vindkraft stiger.

En omkostningseffektiv udvikling af energisystemet kræver investeringer i både produktion og besparelse. Ved omlægning fra forbrugerbetalt til statsbetalt kapacitetsfinansiering (PSO) har Danmark taget et historisk skridt med indførelse af storskala statssubsidiering af elproduktion og elforbrug, hvilket må forventes at svække incitamentet til energieffektivitet. Med denne dumpnings-politik af elprisen er muligheden for at ramme den rigtige balance mellem forbrug og besparelse væsentlig svækket.

Det er muligt at dette statstilskud til sænkning af elpriser giver fordele for nogle industrier i en periode, men det giver samtidig helt klare ulemper til de virksomheder, der lever af at levere elbesparende løsninger, f.eks. Grundfos og Danfoss.

Man kunne have valgt at lave en omlægning af PSO’en efter tysk mønster således at PSO’en forblev et anliggende mellem elproducent og elforbruger. Her er vi uenige med elproducenternes sammenslutning, Dansk Energi, som argumenterer for en omlægning til skattebetalt tilskud til elproduktion som den bedste løsning.

Et ofte anvendt ‘grønt’ argument for omlægning af PSO til finansloven har været, at det ville fremme (vind-) el til opvarmning og transport. Imidlertid er den største hindring for denne integration den meget høje elafgift, som får lov at leve videre. De store elforbrugere i industrien er i forvejen fritaget for denne elafgift, mens den fortsat er pålagt eksempelvis varmepumper i fjernvarmesektoren. Ville man fremme integration af vindenergi på tværs af energisektorer, hvilket er en god ide, burde man således i stedet reformere afgiftssystemet og ikke subsidiere produktionsomkostningerne.

Det er vores vurdering at den indgåede PSO-aftale heller ikke er langtidsholdbar i EU systemet, især fordi den repræsenterer et statstilskud til elproduktion som skævvrider konkurrencen mellem forsynings- og besparelsessiden. Hvis elsparevirksomheder som f.eks. Grundfos og Danfoss indsender en klage over ordningen til EU’s konkurrencemyndigheder, er det ikke usandsynligt, at de vil kunne vinde sagen.

Overflytningen af PSO-udgifterne til finansloven bliver dertil dyr energiøkonomisk politik, der ikke løser de strukturelle problemer i markedet. På sigt må man vende tilbage til et ‘forbrugerne betaler’-princip, hvis energisystemet skal holde sig på et omkostningseffektivt spor.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil ikke kommentere problemet: om den nye Finanslovs-løsning er acceptabel i EU, men gerne på artiklens bemærkning: "Det er vigtigt at fastslå, at de samlede elpriser til industri inklusiv PSO har været stabile over de senere år. Den samlede elregning har således i store træk været uberørt af omstillingen fra fossile til vedvarende energiressourcer." Ja, men det skyldes jo, at el-markedsprisen samtidig er faldet betydeligt. Hvis markedsprisen ikke var faldet, ville den voksende PSO-afgift (til især vindmøller) naturligvis have øget elprisen for os alle. Så det er er "søgt" argument, som benyttes af mange.

  • 3
  • 7

Ja, men det skyldes jo, at el-markedsprisen samtidig er faldet betydeligt. Hvis markedsprisen ikke var faldet, ville den voksende PSO-afgift (til især vindmøller) naturligvis have øget elprisen for os alle. Så det er er "søgt" argument, som benyttes af mange.

Holger.

Undskyld mig, men PSO stiger, NÅR den almindelige elpris falder. Det er ret basal viden og har været beskrevet utallige steder, utallige gange.

Men er åbenbart forbigået din opmærksomhed.

2 øre lavere elpris = 1 øre højere PSO. Samlet 1 øre billigere.

  • 4
  • 0

Mig bekendt påvirker markedsprisen kun PSO'en med ca. halv vægt. De seneste års vækst i PSO-en skyldes dels, at der er bygget flere vindmøller med støtte til elproduktionen, dels at markedsprisen er faldet betydeligt. Så hvis markedsprisen ikke var faldet, ville elprisen være vokset pga flere vindmøller (og solceller). Desuden har billige kul også trukket elprisen ned. En tredje ting er, at overskud af vindmøllestrøm i snit eksporters til langt lavere pris end importen, når det ikke blæser. - Men det står mig ikke klart, om dette tab dækkes af PSO-afgiften ???

  • 4
  • 2

En tredje ting er, at overskud af vindmøllestrøm i snit eksporters til langt lavere pris

Holger.

I masser af timer eksporter vi el til meget lave priser. Det lyder jo helt tosset. Meen, der sker det at vi har købt selvsamme mængde endnu billigere i Tyskland.

Der er endda eksempler på at vi køber til -200,- / MWh (altså modtager 1 MWh og 200,- kr.)og sælger videre til -100,-/MWh. (leverer 1 MWh og 100,- kr.)

Hvor meget har vi sat til på den handel, Holger ?

  • 4
  • 2

Måske er jeg galt på den, men den markedspris, jeg ser på f.eks. dkvind.dk (som viser hele elmarkedet, elkilder, køb, salg og markedsprisen)... - Er det ikke den pris, vi hver time giver og får for købt og solgt strøm? Det har jeg hidtil troet! Og det er der, jeg ser, at eksportprisen i snit er meget lavere end importprisen. Derfor må handelen med Tyskland være med i markedsprisen. Se f.eks. på de seneste 10 døgn. Der har markedsprisen det meste af tiden svinget mellem 25 og 35 øre/kWh, men i dagene med kraftig blæst solgte vi i mange timer strømmen til 10 øre/kWh og i nogle timer, betalte vi op til 100 øre/kWh for at komme af med strømmen. Jeg kan anbefale alle at kigge på disse kurver. De er fremragende, og a'jourført indtil få minutter før, de ses. (Man skal klikke på zig-zak-kurven lige under "Elproduktion og forbrug").

  • 3
  • 1

I princippet er jeg langt hen af veje enig med Frede Hvelplund - men jeg vil alligevel tillade at glæde mig over at der ENDELIGT sker noget der opvejer den meget store forskel der er i afgifter på el og fossile brændsler.

Hvis man får udjævnet den skævvridning en gang i fremtiden kan man for min skyld godt genopfinde PSO. Men det bør være på en måde der gør at den også deles ud på brændsler, så vi ikke igen får en skævvridning i afgiftstryk på brændsel/el. Fordi hvis der er nogen der skulle være i tvivl så betyder de seneste prisfald på vind og sol el at fremtiden er elektrisk...

  • 0
  • 1

Jan: Uanset hvor billig vindkraft og solcellestrøm bliver, så leverer de ikke strøm de 120 døgn hvert år, hvor det ikke blæser og de 7700 timer om året, hvor solen ikke skinner. Også selv om strømmen var gratis! Ellers enig om den nævnte skævvridning. Men der skal jo penge i statskassen, og elkunderne betaler jo gerne! Lissom bilisterne - og husejerne.

  • 4
  • 2

Jo bevares jeg har opdaget at det kan været vindstille og mørkt. Men hvis man gerne vil fortsætte den grønne omstilling, så kan man ikke bare nøjes med at fortrænge fossil elproduktion, man er også nødtil at fortrænge fossile brændsler i andre sektorer - opvarmning, transport, industri mm. Og hvis det skal lykkedes er man nødtil at gøre noget ved skævvridningen i afgiftstryk mellem el og fossile brændsler. Brug af el i andre sektorer har den fordel at den lidt nemmere kan forskydes i tid end "klassisk" elforbrug. Med et mere fleksibelt elforbrug kan man altså integrere mere sol/vind ;-)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten