Kronik: Prioriter din tid, og få udbytte af ny teknologi

Illustration: Iskra Denkova

Jeg møder mange virksomheder i min hverdag. Mit indtryk er, at få er gode til at udnytte nye teknologier til stor gavn for deres forretning. Men også at de fleste ikke har tid – eller rettere: De prioriterer ikke deres tid til at forstå, hvilke teknologier der kan gavne deres virksomhed. Mangel på tid er blevet en kæmpe barriere for danske virksomheder, når det gælder automatisering og digitalisering i produktionen.

Søren Peter Johansen Faglig leder, Teknologisk Institut, teknologisk talsperson i Ingeniørforeningen, IDA Illustration: Privat

Jeg er netop blevet bekræftet igen. Denne gang i IDAs nye undersøgelse – ‘Hvor langt er danske virksomheder med industri 4.0?’ – hvor man har undersøgt omfang, potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i danske industrivirksomheder. Undersøgelsen er gennemført blandt IDA-medlemmer, som arbejder i produktionsvirksomheder, og de fremhæver mangel på tid som den største barriere, men også mangel på viden og kompetencer.

Jeg kan ikke lade være med at dvæle ved barrieren med manglende tid, for i min optik betyder det jo, at man ikke tager sig tid til at sætte sig ind i teknologitiltag, som ellers netop kunne frigøre tid til at koncentrere sig om andre dele af forretningen. Og når man så kobler mangel på viden og kompetencer ind i ligningen, så er det, at jeg begynder at bliver bekymret.

Lad mig slå fast med det samme: Mange danske virksomheder klarer sig for tiden godt, de er langt fremme med automatisering og digitalisering, og de høster gode gevinster af teknologisatsningerne. Men undersøgelsen peger på et stort spænd mellem dem, der er meget langt, og dem, der blot har taget de første trin op ad digitaliseringstrappen. Og mens mange har afsæt i de mere traditionelle teknologier, kniber det med at integrere nyere digitale teknologier, som udvikles i regi af IoT, big data eller kunstig intelligens. Med hensyn til sidstnævnte halter Danmark eksempelvis efter, når det gælder investeringer i anvendelse af kunstig intelligens, viser en 2019-redegørelse om digital vækst fra Erhvervsministeriet.

For mig at se peger pilen – ikke kun, men især – mod de mindre og mellemstore virksomheder, hvoraf mange har en lav grad af automatisering. Og det er her, alamknapperne begynder at lyse. For udviklingen står jo på ingen måde stille. Der kommer hele tiden nye digitale teknologier til, som udvider anvendelsesspektret i produktionshallen. Og det giver sig selv, at hvis man ikke står særligt godt rustet, når det handler om at håndtere dagens teknologi, hvordan skal man så kunne gribe morgendagens? Med andre ord: Der opstår let et teknologiefterslæb, som det kan blive dyrt, og måske endda umuligt, at indhente. Deraf de blinkende lamper.

Jeg vil ikke gå dybere ind i redegørelsen eller IDAs udmærkede undersøgelse her, de særligt interesserede kan selv hente den på IDAs hjemmeside. I stedet vil jeg kaste mig over mulige løsninger på udfordringerne omkring viden og kompetencer, som tydeligvis er flaskehalse for mange virksomheder. Det handler helt jordnært både om evnen til at overskue behovet. Og om evnen til at organisere og projektlede implementeringen af teknologierne.

Svarene på de to centrale opgaver er ikke særlig teknologiske, men handler i højere grad om, hvordan virksomhederne, hvis de tager sig tiden, selv kan orientere sig i det komplekse landskab af industrielle digitaliseringsløsninger.

Med hensyn til det første, det her med overblikket over, hvilke løsninger virksomheden i startfasen har brug for, handler det i høj grad om identifikation og videndeling. At virksomhederne møder andre virksomheder, de kan identificere sig med, og som vel at mærke har været gennem de processer, som ‘begyndervirksomheden’ står over for. Med andre ord: at smedevirksomheden møder en anden smedevirksomhed, som kan sætte ord på, hvordan de greb digitaliseringsprocessen an. Mere formaliseret kan de mange aktive netværk, regionale erhvervsfora eller de nye klynge­organisationer etablere denne form for match-making som én platform til at dele viden.

Det er vigtigt at inddrage medarbejderne i digitaliseringstiltag, da det netop er medarbejderne, der på godt og ondt bliver påvirket af de nye teknologier. Mit enkle råd til lederne er: Find ildsjælene i jeres organisation, og slip dem løs! Ildsjælene vil hurtigt tilegne sig ny viden og kompetencer. Ildsjælene er centrale for det, jeg vil kalde ‘sidelæns innovation’, altså nye ideer og tiltag, som medarbejdere bærer ind i virksomheden via eksempelvis deres faglige netværk, samarbejde med andre eller blot egne erfaringer og iagttagelser. Medarbejderengagementet erstatter selvfølgelig ikke ledelsens involvering eller behovet for at ansætte specialister til at drive processen. Men det er ledelsens ansvar, at det sker.

Endelig kunne det være en idé, at virksomheder, der har fået offentlig støtte til et digitaliseringsprojekt, forpligtes til at informere om resultaterne af projektet, så hele offentligheden får gevinst af støtten. Det kan f.eks. være gennem videoer, foredrag og ‘åbent hus-arrangementer’, hvor andre virksomheder så kan få løftet deres videnniveau.

Et andet vigtigt led i fødekæden til at styrke virksomhedernes digitale muskler, er at sikre en kontinuert forsyning af den nyeste viden samt teknologier. Det starter med veludbyggede teknisk-naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der skal udvikle nye grundteknologier samt uddanne og efteruddanne den fremtidige arbejdsstyrke. Dernæst kommer GTS-miljøet, der i tæt samarbejde med virksomheder kan modne forskningsresultaterne til brugbare teknologier. Og endelig skal vi i Danmark have miljøer til startup- og spin-off-virksomheder, der løbende kan udvikle nye teknologier og produktionsvirksomheder.

Alt dette giver dog kun mening, hvis virksomhedsledere prioriterer tiden rigtigt. De skal indhente viden om, hvor de digitale teknologier kan anvendes i deres produktion, hvilke kompetencer der skal til for at afdække behovet og mulighederne. De skal spotte eller ansætte lokale ildsjæle, som kan implementere teknologierne med lyst. Endelig skal de stille krav om, at der løbende udvikles og modnes teknologier, som kan hjælpe virksomheden, samt at der uddannes personer, der forstår at anvende teknologierne.

Gid, I vil give jer god tid!