Kronik: Er patentsystemet udløbet 250 år efter James Watts berømte patent?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Er patentsystemet udløbet 250 år efter James Watts berømte patent?

Dampmaskine bygget i Freiberg, Tyskland i 1848 efter James Watts patenterede design. Illustration: Eclipse.sx / Wikimedia

 

Frank Petersen er patentchef i Danfoss A/S Illustration: Privatfoto

I år er det 250 år siden, James Watt fik det berømte patent nr. 913 på den eksterne kondensator til dampmaskinen. Han gjorde i 1769 opfindelsen på en spadseretur gennem parken i Glasgow, Skotland. Jeg vil tage patentjubilæet som anledning til at gøre status over patentsystemet og samtidigt stille det klassiske spørgsmål: Er patentsystemet til gavn for samfundet eller ej. Husk kære læser, at jeg er part i sagen, fordi jeg til daglig arbejder med patenter.

De første tanker om en eneret til en opfindelse gøres i Norditalien omkring 1450. Her udstedes de første monopoler på tekniske fremgangsmåder til at lave glas. Eneretsperioden er på fem eller ti år. Siden da har der været et hav forskellige varigheder på et patent; hvert land sin periode. James Watt fik patent i 14 år, senere udvidet i parlamentet til i alt 31 år.

Herhjemme tog Indenrigsministeriet stilling fra ansøgning til ansøgning, en stor opfindelse kunne få flere år end en lille. Hr. Edisons danske patentansøgning på glødelampen gav ministeriet i 1880 forunderligt nok kun fem år. I 1995 gik USA – der blev et af patentsystemets rollemodeller – fra 17 år til 20 år, og her ligger verden stort set i dag.

Et af hovedargumenterne mod patentsystemet er, at det dæmper hastigheden af den teknologiske udvikling i samfundet. Med et patent i hånden kan man jo forbyde andre at bruge den samme opfindelse. Argumentet er da, at monopolhaveren vil opnå en umådelig stor fordel på samfundets bekostning, fordi samfundet skal vente mange år på at patentet udløber. Dette ser jeg dog anderledes.

For det første kan jeg ikke få øje på, at Watts 30 årige patentmonopol fra 1769 til 1799 på nogen måde har sinket samfundets teknologiske udvikling. Se blot den eksplosive tekniske udvikling de sidste 250 år. For det andet fik Watt selv kærligheden at føle, da Pickard i 1780 patenterede krumtappen, efter at en af Watts medarbejdere talte over sig på pubben.

James Watt fik det meget dårlige råd at fjerne sin tegning fra ansøgningen om patent nr. 913 på den eksterne kondensator til dampmaskinen. Det gav store problemer senere i retten. Heldigvis er tegningen bevaret. Det er kondensatoren nederst til venstre. Illustration: James Watt

Watt havde nemlig et stort behov for at kunne omsætte den op- og nedadgående stempelbevægelse til en roterede bevægelse og måtte derfor opfinde et alternativ. Han begavede da i 1782 verden med planetgearet. Patentsystemet lærte altså nøgen kvinde at spinde og sikrede, at samfundet fik endnu en teknologi.

Men hvad med patentsystemet af i dag? Bremser det den teknologiske udvikling? Det er der intet, der tyder på. Selvom verden af i dag har flere aktive patenter end nogensinde (over 14 millioner aktive patenter), går den teknologiske udvikling tilsyneladende ikke i stå. Opstår en patentkonflikt, så undviger den potentielle krænker ofte til en anden patentfri teknologi.

I modsætning til 1769 har vi i dag i hundredtusind teknologier til rådighed. Alle disse teknologier er godt beskrevet i 500 års patenter – verdens teknologiarv, godt dokumenteret og gratis søgbar til gavn for samfundet.

Stort set alle lande understøtter i dag et nationalt eller internationalt patentsystem. Der har kun været få tilfælde uden. Sovjetunionen havde et anerkendelsessystem, et diplom for en opfindelse, men ikke et monopol.

Den kinesiske folkerepublik valgte i 1985 at indføre patentsystemet i et land, der aldrig havde haft patenter. Herved blev verden snydt for et fantastisk makroøkonomisk forsøg: en patentløs industri-stat i konkurrence med kapitalismen og dens patenter. Det kunne have givet et interessant svar på spørgsmålet om patentsystemets gavn for samfundet.

Emner : Patenter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Synes det er sjovt at du nævner Watts 30 årige patentmonopol, når det kun er lidt over en tiendedel af de 250 års udvikling. Hvad skete der med den tekniske udvikling efter de 30 år? Tror du udviklingen var blevet endnu hurtigere hvis han havde fået 50 års monopol? Hvad hvis han kun havde fået 5 år?

Min teori er at entreprenante typer og Ole opfindere ville jagte den nye gadget eller kickstarter til en ny industriel revolution, hvis deres indtægt og renommé var sikret i en kort periode på 1-5 år, men derefter var de nødt til at finde på noget nyt hvis den livsstil skal vedligeholdes.

I dag hvor udviklingen går endnu hurtigere er det vigtigt ikke at kunne sidde og putte med teknologien og bruge mere tid på at beskytte ens intellektuelle ejendom, end at bruge den til gavn for alle. Det er jo en helt almindelig forretning for de store virksomheder at handle med patenter af varierende kvalitet. Det tror jeg bestemt ikke gavner udviklingen. Ligeledes med copyright til digitale produkter, der giver det heller ikke mening at man kan sidde på et stykke musik hele sit liv og endda også ens efterkommere.

På et tidspunkt bliver intellektuel ejendom altså folkeeje.

  • 12
  • 2

Der er i dag international konsensus om, at man som opfinder skal belønnes med en ret til at forbyde andre at bruge sin opfindelse. Denne forbuds-ret har svinget sig ind til en varighed af 20 år. For at afkorte forbuds-perioden har lovgiveren indført en tommelskrue, som hedder årsafgifter. Årsafgifterne for et patent stiger år for år og tilskyndelsen til at opgive patentet tidligere end 20 år øges hele tiden. Hvis man opgiver patentet allerede efter 15 år, er teknologien i public domain og kan bruges af alle. Indenfor medicinalområdet kan man få tillægspatenter, så varigheden er hele 25 år i stedet for blot 20 år. Det skyldes, at omkostningerne og risikoen ved medicinudvikling er så høje, at virksomheden skal kunne nå at hente investeringen hjem igen, derfor op til 25 års beskyttelse. Ultrakorte patenter på fx 5 år kan muligvis være en god ide på områder, hvor den teknologiske udvikling går meget hurtigt, lige nu app-området, men behandlingstiden hos patentmyndigheden kan være lang (jeg har oplevet eksempler på 13 år før patent blev udstedt). I Danmark, Tyskland og Kina kan man få et mini-patent (brugsmodel), som varer 10 år og lynhurtigt registreres af myndigheden, dog uden substantiel behandling som i det 20 årige patent. Det er uprøvet og måske i virkeligheden ikke gyldigt.

  • 6
  • 0

Tak for det historiske tilbageblik.

Men de antagelser du lægger til grund er jeg ikke enig. Allerede i 1700 taller var der mennesker der som Adam Smith, indså at at det mest samfundsgavnlige er, at at den der kan producere bedst og billigst, skal gøre det.

Der kan ikke være meget tvivl om, at patentsystemet som det er i dag, begrænser væksten i samfundet, ved at i bedste fald at pålægge ”skatter” på viden, eller oftere på deciderede banaliteter. Patenter gavner oftest ikke den lille opfinder, pga. de tunge bureaukratiske byrder…

Der er argumentet om at viden ikke ville blive delt, uden beskyttelse. Men med den globale vidensdeling internettet har medført, er det næppe længere et stort problem.
Alle andre begrundelser for at bevarer systemet, er blevet pillet fra hinanden, andre steder i debatten.

Patenter er en bremse på væksten, og en slags ekstra skat, der tilfalder store virksomheder, advokater og trolde.

Jo før vi afskaffer det, jo bedre.

  • 9
  • 8

Generelt er opfinderens problem, at du skal have en stor virksomhed op at stå for at kunne finansiere en hær af advokater, som skal forsvarer dit patent, i en globaliseret verden.

De fleste opgiver en produktion ved en trussel om en retssag da virksomheden taber penge selv ved at vinde en retssag, og risikoen for at at tabe en patentsag er forholdsvis større end profitten i produktionen.

De fleste patenter kan fornyes med en ny beskrivelse og den samme tegning efter 30 år, da man ved udstædelsen af patentet normalt ikke går længer tilbage i historien.
Mindst halvdelen af verdens patenter er op den måde reelt kopier af andre patenter.

  • 5
  • 2

....er at som ufomuende opfinder, at sætte en annonce med copyright, der beskriver opfindelsen i samtlige aviser, hvorved man opnår, at andre ikke kan patentere, fordi enhver undersøgelse vil vise, hvem der er opfinderen og copyrighten er som tidligere nævnt næsten livsvarig:)
Der mange der opfinder ting og og kaster formuer i det sorte konsulenthav uden at at få den berømmelse og rigdom som de mener sig berettiget til.
Et Patent er en produktionsret for en producent og det er ikke alle opfindere der evner at starte en virksomhed op, men gerne vil kunne dokumentere at de "Kom først".
Der er det ovenstående råd måske en hjælp, for det er ret svært for en kopiproducent at anvende opfindelsen uden en økonomisk aftale med opfinderen :)

Alle der har være ansat i en udviklingsafdeling ved, at man der nøje studerer konkurenters patenter, for at finde "Kædens svage led" og her er privat opfinderen på herrens mark, hvis han selv vil producere sin opfindelse. For inden han normalt kan nå hele proceduren igennem, har hans konkurrenter forlængst fortaget deres modtræk.
https://da.wikipedia.org/wiki/Ophavsret

  • 6
  • 0

Man skulle være kunstner....

Hvis du opfinder noget, der måske er til gavn for menneskeheden, forbedre levevilkår, øge væksten i samfundet, eller noget.
Så kan du ansøge og betale for at have rettigheden til din opfindelse i 20 år.

Hvis du skriver et stykke musik, maler et billede eller frembringer et andet kunstværk, så har du automatisk rettigheder til dit værk. ikke kun resten af dit liv, men i 70 år efter din død.
Sådan er der så meget.

  • 5
  • 0

Det er ret mange ting der kan beskyttes, eller ville have kunnet, af et copyrigt.
PH lamper
Megamusel
Syverstole
Ystole
Kartoffelknive fra Rådvad
Combicamp og Camplet
Farvede Gummistøvler med snørebånd

  • 1
  • 2

Patenter er for store firmaer, at faa et patent er dyrt, saa dyrt at smaa firmaer og ivaerksaettere ikke har raad til det. Har selv proevet, dengang var det nyt at man nu kunne faa et europa patent, men for at det skulle gaelde skulle det oversaettes til de forskellige landes sprog. En af de dyreste oversaettelser var fra Dansk til Norsk.
Naar det er udstedt har man et aar til at soege patentet i andre lande, som USA for saa vidt jeg husker kan man ikke faa det i Korea, for der skal man soege foer man soeger i andre lande og hvis ens patent er offentliggjort i f.eks Danmark kan man ikke faa patent der.
Mit patent var pengene vaerd, for det var det der gjorde at man blev headhuntet til Canada.
Senere opgav jeg at betale aarsafgiften, den var for dyr og jeg havde ikke raad til at sagsoege de store firmaer som broed mit patent, som en sagde " Hvis du sagsoeger os saa sagsoeger vi dig for at bryde et af vores patenter" Paa mit spoergsmaal om hvilket patent det drejede sig om fik jeg at vide at det var ligegyldigt, det var advokatudgifterne ved en retssag som ville slaa mig ihjel.
Er der nogen der der kan hjaelpe med at fortaelle hvad det koster at faa et patent i alle lande?

  • 4
  • 1

"Er der nogen der der kan hjælpe med at fortælle hvad det koster at få et patent i alle lande?". Her i Danmark koster en patentansøgning typisk omkring 40.000 kr at få skrevet og indleveret, læg 10.000 kr til eller træk fra. Det afhænger dog meget af teknologiens kompleksitet og anmeldelsens længde. Herefter skal patentansøgningen videreføres i andre lande. Det er alt for dyrt at søge i alle lande i verden (der findes ikke noget verdenspatent), så man vælger typisk mellem 5 og 7 strategisk vigtige lande. Her vil USA og Kina ofte være iblandt. Hvis vi antager, at man opretholder patentet i 7 lande i 20 år og medregner årsafgifter og betænkninger etc. så vil den samlede pris ligge omkring 500.000 DKK.

  • 7
  • 0

Patent systemet giver mening når en opfindelse = et produkt. Opfinderen kan derved markedsføre sit produkt med patent på opfindelsen, der ligger til grund for det.

Men patenter give ikke mening når et produkt = mange opfindelser, dvs. produktet bygger på mange forskellige komponenter der hver i sær kan være patenterede. Mobiltelefoner værende et godt eksempel. Virksomheden der markedsfører et produkt kan umuligt eje alle de patenter der indgår i det, idet konkurrenterne også ejer patenter i virksomhedensproduktet.

For at neutraliserer denne risiko opbygger virksomhederne så store patentporteføljer som de krydslicenserer med deres konkurrenter. Netto effekten for de store producenter er at patenterne går lige op i et nul-sums spil, når vi altså ikke lige ser patentkrige som dem der har været på mobiltelefon området.

Men effekten bliver også at nye spillere kan have svært ved at komme ind i markedet fordi de ikke har patentporteføljer at handle med for at kunne markedsføre deres egne innovative bidrag.

Derfor mener jeg at patentsystemet har udspillet sin rolle på produkter, som kan indeholde mange patenterede komponenter.

  • 5
  • 0

Umiddelbart savner jeg evidens for at patenter gavner samfundet.
Det er klart at ved lægemidler som koster en bondegård at udvikle, teste og få godkendt er der behov for en eller anden form for beskyttelse.

Men patenter i sin generelle form synes jeg er svære at forsvare og der mangler i den grad evidens for at de gavner.
Den meget sparsomme forskning på området indikere umiddelbart at patenter er problematiske for samfundet.

https://files.stlouisfed.org/files/htdocs/...

Så skal vi ikke bare afskaffe dem og satse på first-mover effekten.

/Anders

  • 5
  • 2

Afløseren for patentsystemet kan redde de gamle industrisamfund!
Hvor de andre indlæg har fokuseret på patentsystemets uhensigtsmæssighed - og det gør de ganske godt - så vil jeg tillade mig at presentere et dynamisk alternativ.
Ophavsret problematikken er den dybereliggende årsag til vor nuværende krise. Løsning af problemet vil give mulighed for en fornyet opblomstring af vore nu langsomt hensygnende samfund.
Grundforståelsen blev offentliggjort i 1991, altså for 28 år siden, og flere af de forudsigelser den indeholder er i mellemtiden blevet til virkelighed. Der findes dermed allerede regelret videnskabeligt bevis for standpunkterne.
Den oprindelige bog "Videnskaben, Historien og Fremtiden" er på 160 sider, men der findes en 90 siders version. "Idesamfundet"
https://videnskabeligindsigt.blogspot.com/...
Forståelsen af problematikken materialiserer sig kun såfremt man læser fra en ende af, da man ellers vil forfalde til fejltolkninger. Så enten lad være at læse - det er jo det letteste - eller læs fra en ende af.
Som appetizer kan jeg nævne at det helt fundamentalt nye er - at mennesket foruden 10% bevidst tænken gør brug af sine 90% helhedsbearbejdende underbevidste hjerneprocesser. Også dette er i de mellemliggende år blevet naturvidenskabeligt bevist ved hjælp af hjernescannere!
Easyreaders som der er flere af på mine hjemmesider hviler 100 % på ovenstående.
God fornøjelse med at læse og siden redde verden!
https://unifiedscience2.blogspot.com/2011/...

  • 0
  • 0

Patenter og udvikling
Jeg er meget glad for, at Frank Petersen har påtaget sig at komme med en venlig påmindelse om patenters berettigelse, og debatten er blevet konkretiseret, f.eks. ved oplysningerne om omkostningerne ved patentering. Alligevel har jeg selv nogle kommentarer.

Patenter er de juridiske dokumenter, som tillader en patentindehaver at gå rettens vej for at standse en konkurrent. Standsningen kan have flere formål, det kan f.eks. være blot at forsinke konkurrenten; det kan være yderst skadeligt, og en udbetalt erstatning kan ikke kompensere for, at man eventuelt har været uretmæssigt blokeret fra at handle på markedet, hvis det viser sig, at patentet var ugyldigt. Det vil sige, at blot rettigheden er officielt registreret som patent, så kan denne virkning udnyttes. Hvis sagsbehandlingen har været mangelfuld, får man patent uden besværet med at argumentere imod kendt teknik, som jo er tilgængelig for enhver, hvis ikke den i sig selv stadig er patentbeskyttet.

Desværre er der i moderne patentpraksis udbredt dårlig sagsbehandling og genbrug af tidligere resultater. F.eks. reklameres der for fordelen ved en "patent prosecution highway", som blot betyder, at der kun vil have været ét par øjne ind over patentansøgningen, i stedet for som tidligere, hvor hvert land eller region havde måske flere par øjne på sagen. I stedet for genbruges resultaterne med hurtigere patentudstedelse til følge. Det er katastrofalt og ensidigt til fordel for de store og velpolstrede virksomheder, som udtager disse dårligt sagsbehandlede patenter i klynger.

Jeg er bange for, at jeg ikke længere kan anbefale små opstartvirksomheder at søge patent, medmindre det er en del af en strategi for at blive opkøbt. Hvis store virksomheder fusionerer eller den noget større opkøber den noget mindre, så vil den noget mindres patenter almindeligvis gå til spilde. Der eksisterer et gammelt udtryk "not invented here", som efterleves i praksis i storindustrien.

I gamle dage (før 1977) var der grundlæggende to slags nationale patenter: på den ene side de, der ligesom de franske var udstedt S.G.D.G. ('sans garantie de gouvernement', uden statsgaranti). Det var rene registreringssystemer. Her blev gyldigheden af patentet afgjort af domstolene, hvis der opstod konflikt. Modsætningen var de nederlandske patenter, som var udstedt med statsgaranti, så man ikke kunne påstå ugyldighed som forsvar ved patentkrænkelse. Indtil patentet eventuelt var væltet ved en separat retssag, var det gyldigt og kunne bruges som forbudsmiddel. Tyskland havde en sagsbehandling, som var teknisk grundig, men i England var teknik, som var offentliggjort for mere end 100 år siden i England, ikke gyldigt modholdsmateriale.

Da den europæiske patentkonvention blev etableret 1973, igangsat som EPO i 1977, sigtede man efter en sagsbehandling, som mindede om den tyske og hollandske, og de første sagsbehandlere var i høj grad personer fra det tyske Patentamt, som havde været i 2. række og hyppigt yngre og mere energiske end de tyske chefer. I begyndelsen benyttede man et system, hvor det tidligere internationale bureau i Haag (nu EPO DG1) udførte nyhedsundersøgelserne (de var specialister i patentsøgning), og sagsbehandlere i München (EPO DG2) benyttede resultatet. På et tidspunkt blandede man opgaverne, og kvaliteten gik ned. Senere fik sagsbehanderne besked på og aflønnet efter at nå så mange opgaver som muligt, og kvaliteten sank atter, til hvor den er idag. Den vigtige insigelsesinstitution eksisterer stadig, men appelmyndigheden er stærkt udvandet, så der her er en meget snæver flaskehals. Det vil sige, at man i mange år ikke ved, om de nationale patenter, der er kommet ud af en europæisk patentansøgning, er gyldige.

EPO har haft travlt med at tjene penge på at være sagsbehandlende myndighed for mange småstater og ikke på at udføre sin kerneopgave: at sagsbehandle europæiske patentansøgninger.

Der er international akademisk opmærksomhed på problemerne, men det flytter ikke noget. Jeg bringer her en litteraturhenvisning, men jeg ville blive forbavset hvis nogen ville anskaffe og læse bogen. Der er blandt de toneangivende industrier stor tilfredshed med status quo. Bogen er:

Peter Drahos: "The Global Governance of Knowledge", CUP, Cambridge 2010. Den kan stadig erhverves.

Når vi nu er igang, vil jeg anbefale en "gammel" bog, nemlig Armand Gasnier: "The Patenting Paradox. A game-based approach to patent management", Eburon, Delft 2008. Den var en del af et kursusforløb og kunne bestilles fra en hjemmeside, som nu er lukket. Den giver et meget mere optimistisk syn på, hvad man dog skal bruge klynger af patenter til.

Der forskes mange steder i patenters betydning for den tekniske udvikling og samfundet -- det er så fristende et område, fordi alt er registreret på ethvert trin af processen. Men man tager ikke hensyn til, at mange patentkonflikter løses ude af det offentlige rum, og derved kommer vi til at savne retspraksis. Denne uges artikel i Weekendavisen om voldgift og forlig behandler netop dette tab af erfaring i offentligheden vedrørende "almindelige" (ikke-patent) tvister. Tine Eiby, "Nedtur for retsstaten", Weekendavisen #13, 29. marts 2019 s. 3.

Der eksisterer mange gratis tilgængelige artikler for dem, der vil se nærmere på patentområdet, og ikke mindst PhD-afhandlinger kan være god læsning.

Det har ikke hjulpet, at et område, hvor der virkeligt sker en hurtig udvikling, og hvor en livsvarig beskyttelse kun er til besvær, ikke vil acceptere patenter, nemlig softwareområdet. Med den energi, der er i den branche, kunne det have været interessant, hvis patentbeskyttelse som anerkendelse af en usædvanlig løsning havde været værd at slås for. Redskaberne er der, de skal blot bruges.

Hvis man kun har et begrænset budget men alligevel vil påtvinge en stor befolkning sin eneret, så kan det anbefales udelukkende at søge et patent i USA. Men også det er en investering, som man kun kan få igen, hvis man har en lokal partner, og hvis patentet iøvrigt dækker et efterspurgt produkt.

Da Folkerepubliken Kina etablerede et moderne patentsystem i 1985 lagde repræsentanterne ikke skjul på, at man ville benytte patenter fra udlændinge til teknologioverførsel, dvs. benytte tvangslicensreglerne, hvis der ikke blev indgået frivillige aftaler med lokale virksomheder. Der er sket meget siden 1985, og i mellemtiden oversvømmer kinesiske opfindelser patentdatabaserne, så det bliver vanskeligt at søge til bunds, medmindre man skaffer sig en kinesisklæsende kontakt.

Frank Petersens kronik foroven henviser også til en tidligere tråd fra 2017, nemlig https://ing.dk/artikel/kronik-ti-typiske-v.... Der findes der mange gode argumenter vedrørende patenter.

  • 2
  • 1

Generelt er det en dårlig forretning for samfundet, hvis en privat instans har eneret på noget -- uanset om det er produktion af et produkt eller levering af en ydelse. Det er særligt tydeligt i USA, hvor medicinfirmaer udnytter patenter til at tage ublu priser for medicin, noget som samfundet i den sidste ende betaler.

Jo, det koster ganske rigtigt en del at udvikle medicin, men modellen med at det skal ske i private virksomheder, der efterfølgende tjener formuer på det, er uheldig. Hvis det (direkte eller indirekte) er samfundet, der betaler for produktet, så bør der ikke være et privat monopol. En bedre (og langt billigere) model er, at medicin bliver udviklet på statslige forskningsinstitutioner og derefter bliver stillet frit til rådighed. Ligesom Jonas Salk gjorde med poliovaccinen, som han ellers kunne have tjent en formue på at patentere. Udgifterne til at støtte offentlig forskning i medicin vil være langt mindre end ekstraudgifterne til at betale private selskaber for patenteret medicin i forhold til prisen for konkurrenceudsat medicin.

Og indenfor teknologi er problemet, at man stort set ikke kan lave noget uden at bruge en masse patenter, som er dyre at tage licens på, hvis man ikke har et stort patentportfolio at bytte med.

Dertil kommer omkostningerne ved selve patentsystemet: Ansøgning om patenter og patentretssager koster formuer og gavner netto ingen andre end patentsagførerne.

  • 4
  • 1

Hvis ikke vi havde haft patentsystemet, så ville fag-laugenes hemmeligholdelse have hindret al teknologiudvikling!! Hverken biler, tog, elevatorer, mobiltelefoner, gummisko og alt andet ville være blevet udviklet og industrisamfundet ville ikke være her i dag. Mod-ydelsen, som de max 20 års monopol giver, er jo, at patentet bliver offentliggjort for alle, også i andre lande. Og dermed er den tilgængelig og viden er til rådighed for videreudvikling. Og offentliggørelse sker jo allerede 1 1/2 år efter indlevering og ikke 20 år senere.

Og dette forhold har ikke ændret sig til vores tid. Og dette er patentsystemets store force, ikke monopolet!

At retssystemerne i mange lande, inklusiv i Danmark, ikke er ordentligt klædt på til at både patenthaver og modstander har en fair chance, er en helt anden snak.

Eller at visse teknologiområder ikke har teknologier, der “holder” i 20 år er også et andet problem, der egentlig ikke er en fejl ved systemet. Man kan jo bare lade være at betale for årsafgifterne. (Som primært går til patentmyndighederne!)

Hvis man skal til at ændre/nedlægge patentsystemet, så foreslår jeg, at man skal tænke meget dybt for at finde på et bedre system, og ikke bare komme med, ligesom Brexit: “ Ej, det her vil vi ud af”, uden at tilbyde et bedre alternativ!!

Er meget med på at diskutere alternativer, kom med reelle forslag eller korrigeringer til de nuværende, men ikke bare “NEJ”!

  • 2
  • 1

Patentsystemet udviklede sig på baggrund af monopoler tildelt af tidligst 'fyrsten', senere blot af 'dem, der bestemmer', 'myndigheden'. Monopolet var dengang tidsbegrænset og mod betaling fra myndigheden og kunne dreje sig om at lave og opretholde kanaler til sejlads eller afvanding eller til at udvinde salt, eller andre aktiviteter, som myndigheden anså for væsentlige. På et tidspunkt indså myndigheden, at man ikke behøvede at betale; man skulle blot tildele et tidsbegrænset monopol, og så måtte modtageren selv sørge for at inddrive pengene, eventuelt under brug af et retsvæsen, som blev klarere og klarere.

Det helt elegante var, at man opdagede, at en forbudsret var bedre for samfundet end et monopol. Man gav altså ikke en eneret til en udøvelse af en nyudvikling men en ret -- tidsbegrænset -- til at forbyde andre at udøve nyudviklingen, og det var opfinderens, ikke myndighedens ansvar. Men for at sørge for samfundets forsyning med de bedste produkter indførtes også regler om tvangslicens: hvis ikke en nydvikling blev udnyttet, kunne/kan man gå til retssystemet for at få adgang -- mod betaling af en passende licens -- til at producere. Det betragtes sædvanligvis som en sidste udvej -- normalt vil der frivilligt indgås licensaftaler frem for at lade retten afgøre betingelserne. Som Louise Fazlagic skriver, tidlig offentliggørelse medfører, at viden bliver tidligt delt, og efter ophør af et patent, er den nu gamle teknologi frit tilgængelig -- medmindre man ville have endnu mere glæde af forbedringer, som stadig er patentbeskyttet. Det gode ved patentsystemet, som vi har kendt det hidtil, er at der er en meget lang retstradition for, hvordan disse teknisk-juridiske sager skal behandles. Der er desværre også her tale om, at den, der har råd til de bedste rådgivere, sandsynligvis vil vinde kommercielt. Det er således betaling af personer og ikke sager, der tæller.

Laugene havde en stor rolle at spille i samfundet. De sikrede en kvalitetsstandard i produkter, de sikrede, at der ikke blev flere leverandører, end at de alle kunne leve af det, og de udgjorde et socialt sikkerhedsnet under familier, hvis overhoved (laugsmedlem) døde. Det kunne i den situation ikke nytte noget, at man blev underbudt af billige industrielt fremstillede varer.

Al teknologiudvikling ville ikke være blevet hindret af laugene, blot gjort langsommere. Og man kan spørge sig, med årtusindperspektiv, hvorfor skal udvikling gå hurtigt? Hvad skal der nås?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten