Kronik: Omlægning af PSO er statstilskud til elproduktion
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Omlægning af PSO er statstilskud til elproduktion

Flere politiske partier arbejder på at flytte PSO-finansieringen af grøn energi fra elregningen til statsbudgettet i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger.

Ændringen kan imidlertid få skadelige virkninger for både samfundsøkonomien og ambitionerne om et grønt energisystem. Den vil også give principielle konkurrencemæssige problemer, idet man vil anvende statskassen til at subsidiere elproduktion og elforbrug og derved svække markedet for virksomheder, der leverer energieffektive løsninger.

En flytning af PSO støtten fra elforbruget- til finansloven og dermed skatteyderne indebærer nemlig en konkurrence-forvridning til fordel for elproducenterne. De kan nemlig se ind i lavere elpriser og dermed et større elsalg – samtidig med at de alligevel får dækket deres kapacitetsudgifter.

Det koster i gennemsnit ca. 50 øre pr. kWh at producere el, når man medtager investeringer, forrentning, brændselsudgifter og vedligehold med mere (EA Energianalyse 2014), mens markedsprisen på Nordpool markedet i gennemsnit ligger et sted mellem 20 og 30 øre/kWh.

Når Nordpool markedsprisen er lavere end kostprisen, skyldes det, at investeringsomkostninger med mere i stort omfang betales via PSO-midlerne, som for tiden finansieres over elprisen.

Den nuværende PSO-finansiering over elprisen er derfor med til at sikre, at kapacitetsomkostningerne betales af elforbrugerne, og at elprisen derfor bliver omkostningsmæssigt ”rigtig” og ligger på ca. 50 øre/kWh.

Hvis man i stedet indfører skattebetaling af elkapacitetsomkostninger (skattebetalt PSO) vil elprisen falde til Nordpool markedsprisen på 20-30 øre/kWh, og dermed ikke længere omfatte alle elproduktionsomkostninger.

En omlægning fra forbrugerbetalt til skattebetalt elkapacitet (PSO) betyder derfor også, at konkurrencen mellem elproduktion og elbesparelser forvrides - med et samfundsøkonomisk tab til følge.

Hvis en ny Grundfos-pumpe eller Danfoss-termostat kan spare el for 40 øre/kWh, vil den være konkurrencedygtig under det nuværende system med forbrugerbetalt PSO.

Da det koster 50 øre/kWh at producere el, betyder en elbesparelse på f.eks. 1 mill. kWh en samfundsøkonomisk besparelse på 100.000 kroner.

Hvis vi omlægger til skattefinansieret elkapacitetsbetaling (PSO), vil elprisen falde til et niveau, der er lavere end elproduktionsomkostningerne, eller ca. til Nordpool prisen på 20-30 øre/kWh.

Det betyder, at der ikke bliver investeret i Grundfos-pumperne eller Danfoss-termostaterne, og at man dermed ikke får ovennævnte samfundsøkonomiske gevinst på 100.000 kroner.

Den foreslåede ændring fra elforbrugerbetalt til skattebetalt grøn elkapacitet betyder derfor et umiddelbart samfundsøkonomisk tab, samtidig med at besparelsesvirksomheder som Grundfos og Danfoss får formindsket deres omsætning.

I 2002 tabte daværende PreussenElectra (PE) en sag ved EU domstolen, hvor de anklagede den tyske PSO-model for at være ulovlig statstilskud.

PE tabte sagen med bl.a. den begrundelse, at der ikke var tale om overførsel af statsmidler til elproducenter.

Den i Danmark foreslåede statsbetaling af PSO, repræsenterer netop en overførsel af statsmidler til elproducenterne, og derfor er det et åbent spørgsmål om den foreslåede danske skattefinansiering af PSO vil kunne vinde en sag ved EU domstolen.

Dette understreges yderligere af, at det foreslåede statstilskud til elproduktion forvrider konkurrencen mellem elforsyning og elbesparelser.

Virksomheder der laver elbesparende udstyr, som Grundfos og Danfoss, vil derfor med god ret kunne anlægge en sag om unfair konkurrence ved at påberåbe sig konkurrenceparagraffen artikel 87 i EU traktaten.

Den politiske ambition om at finansiere elforsyning via statstilskud er tilsyneladende startet på baggrund af en henvendelse fra EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Hun har utrykt bekymring om, hvorvidt eksempelvis en tysk vindmølle forhindres i at sælge strøm på det danske elmarked på grund af PSO-tariffen på elregningen (Energiwatch.dk 23-05-2016).

Men hun har også præciseret, at der ikke foreligger noget EU-krav om afskaffelse af PSO-systemet, og at Danmark er det eneste af de berørte lande, som vil afskaffe PSO-på elregningen. (Børsen, 23-05-2016).

Der foreligger således mulighed for at afsøge andre justeringer, der imødekommer EU-kommissionens synspunkter. Blandt andet at uddele PSO-midler på tværs af landegrænser.

På længere sigt bør man dog søge en løsning, der understøtter en omkostningseffektiv udvikling af et vedvarende energisystem, som også omfatter forsyning af varme- og transportsektoren. For eksempel kunne man sprede finansieringen af sol og vind ud over hele energiforbruget i form af en PSO-tarif på både el, varme og brændsler.

Der kan således på sigt være gode grunde til at omorganisere PSO-systemet. Men statsstøtte til elproduktion er hverken en grøn eller en samfundsøkonomisk god løsning.

Det er unødvendigt at afskaffe PSOen men blot ændre den så udlændinge får adgang.

Der har altid været en PSO. I monopoltiden hed det investeringsbidrag. Forskellen er at dengang optrædte det ikke på elregningen. Det gør det nu og derfor har noget ondt I bagen.

Hvem indbringer det nye statstilskud for EUs konkurrencemyndighed? Udlændinge har heller ikke adgang her.

  • 8
  • 0

Hele diskussionen om PSO eller finanslov ligner manipulation.
"Den i Danmark foreslåede statsbetaling af PSO, repræsenterer netop en overførsel af statsmidler til elproducenterne, og derfor er det et åbent spørgsmål om den foreslåede danske skattefinansiering af PSO vil kunne vinde en sag ved EU domstolen."
Udbetaling af PSO midlerne til danske producenter som også handler med udlandet er konkurrenceforvridende. Hvor svært kan det være at forstå det?
EU er ikke interesserede i opkrævningen, så ville øvrige elafgifter også være i fare. Problemet er til hvem og hvordan midlerne udbetales.
En genial løsning som kunne lukke EU protesten: Opkræv også PSO på den el som sælges til udlandet. På den måde bliver PSO et rent dansk anliggende.

  • 5
  • 2

Som med så meget på miljø og energiområdet, så synes fordele og ulemper at forrykke sig meget afhængigt hvilket perspektiv man antager.

Isoleret set er det selvfølgelig korrekt at den økonomiske fordel ved eleffektivitet bliver forringet når prisen på el falder mens pris på tiltag som øger eleffektivteten forbliver den samme.

Men uanset det gode som PSO ordningen har gjort, så har det været en konflikt at jo mere grøn elproduktion vi har villet have, jo højere er prisen på el blevet. Ved at en del af kapitaludgifterne til klimavenlig elproduktion nu tages ud af ligningen, så er det paradox delvist fjernet.

Og hvis man ser på det samlede mål (reduktion af udledningnen af klimagasser) og ikke kun tyr til delmål (reduktion af klimagasudledningen fra elproduktionen), så er mindre-end-bagsiden-af-konvolut-overslaget at det sandsynligvis bliver en fordel hvis:

  • De lavere elpriser overfører en del af arbejdet fra ineffektiv afbrænding af fossile brændstoffer direkte (gasfyr, konventionelle biler) til elprodution i effektive konventionelle værker eller større og bedre anvendelse af lav-CO2 elproduktion...

  • ...som endda er underlagt kvotegrænser (hvis man tror på dets virkning)

  • forholdsvist større produktion i Danmark hvor energieffektiveteten trods alt er højere end i lande hvor CO2 effektivteten per produceret enhed er langt lavere.

  • 2
  • 2

Nu er EU jo utilfreds med at danske VE-anlæg modtager en støtte via det opkrævede PSO-beløb og det har udlandets energiaktører som f.eks. vil opstille møller, ikke mulighed for at modtage fra Danske el-forbrugere.


Jeg ved ikke helt hvordan det foregår med udenlandske selskaber og "danske" møller, men har Vattenfall ikke fået noget støtte?
Ideen er jo at disse PSO betalinger gør vores strøm billigere fra produktionsleddet, så ved at opkræve PSO på det vi sælger til udlandet, så bliver det neutralt set udefra. Den strøm der laves med PSO støtte kan sælges billigere, men ved at kræve støtten tilbage, bliver der ikke nogen statsstøtte til eksport.
Det er da ret genialt.

  • 1
  • 5

Hvad ville der ske med markedsprisen for EL, hvis alle tilskud til EL-produktion fjernes sammen med alle afgifter og skatter til finansiering af tilskuddene?

I det nuværende EL-system har man idag overkapacitet fordi man har opbygget en stor kapacitet af vindmøller som står stille det meste af året (kapacitetsfaktorerne kommer typisk ikke højere op end 25% på landvindmøller). For at imødekomme efterspørgselen har man samtidigt en fuld kapacitet stående af andre EL-produktionsformer, som i sagens natur heller ikke kan udnyttes i fuldt omfang, fordi vindmøllernes produktion kommer ind i billedet, når de producerer. Derfor bliver den samlede realiserede gennemsnitsomkostning til en produceret kWh EL meget høj, fordi den også indeholder omkostningern til den store uforbrugte kapacitet og ender på de nævnte 50 øre/kWh.

Hvis kraftværkerne derimod kunne arbejde på deres fulde kapacitet, enten ved at lade EL-forbruget stige eller ved at fjerne noget af den overskydende kapacitet bør markedsprisen vil 30 øre/kWh sikkert være en fin og passende langsigtet pris for en kWh.

Tilskuddene har således skabt en kunstig høj omkostning på EL i vores EL-system, fordi tilskuddene har kunnet holde liv i kraftværkskapacitet, som ingen har brug for. I heldigste fald, vil en lavere forbrugerpris på EL kunne hæve udnyttelsen lidt og dermed sænke den reelle langsigtede omkostning til EL-produktion. Det gode ved omlægningen af PSO afgiften er således, at man kan overveje at fjerne tilskuddet til EL-produktion og samtidigt sætte gang i en proces, hvor omkostningerne til EL-produktionen kan sænkes samtidigt med at forbruget af EL, som er en mere ren energiform end så mange andre former, kan hæves.

Det er jo ganske paradoksalt, at man kan sænke omkostningerne for vores erhvervsliv ved at fjerne statstilskud til erhvervslivet. Men ikke desto mindre er det et faktum.

Hvis fjernelsen af tilskuddet således fremmer de billigste energiformer bliver samfundsøkonomien dermed styrket og nettomængden af arbejdspladser kommer til at stige sammenlignet med en situation, hvor tilskud bruges til at hæve omkostningerne til produktion af energi.

  • 0
  • 7

Kronikken glemmer helt el-afgiften, som presser prisen på en kWh langt over produktionsprisen. Det er derfor forkert, når kronikken påstår at afskaffelsen af PSO vil få folk til at undlade samfundsøkonomisk gode investeringer.

Jeg kan kun se en realistisk mulighed for at få fjernet CO2 udledningen fra opvarmning af vores boliger nemlig varmepumper. Jo lavere elprisen er, jo mere attraktive bliver varmepumper. Det vil også være nødvendigt at omlægge landtransporten til elbiler, hvis vi skal fjerne CO2 udledningen fra denne. Brugen af varmepumper og elbiler vil også fjerne partikeludledning og NOX forurening. Lavere elpriser gør begge omlægninger økonomisk mere interessante.

  • 3
  • 0

Det er ikke korrekt, elprisen har stort set ikke ændret sig siden 2011... Den er svinget lidt op og ned...

Ikke relevant for mit argument. Du ser historisk på den samlede pris på el som er påvirket af ekstremt mange faktorer, jeg beskriver den marginale situation, prisforandringen når man tilføjer en given mængde grøn produktionskapacitet til Nordpool.

Den vigtige økonomiske overvejelse i tilføjelsen af mere grøn energi er om den handling isoleret set vil fordyre energien i forhold til at lade være og det vil den. Ikke med den fulde kraft af PSO afgiften, da den øgede kapacitet selvfølgelig også er med til at sænke prisen på el (og imod det i anden omgang og med lavere effekt er den øgede mængde grøn energi med til at SÆNKE den "sorte" produktionskapacitet og øge prisen...). Tommelfingerreglen er vist at PSO kun påvirkes på halv kraft, da 1 krone højere PSO følges af en besparelse på 50 øre på den rå elpris.

I Orientering forleden var der en eller anden der fik lov til at sige at det er ærgeligt at PSO nu bliver en del af finansloven da det bevæger os væk fra princippet om at forureneren betaler. Hverken i praksis eller filosofisk har det været virkningen af PSO afgiften: PSO afgiften er gået direkte til grøn omstilling, så jo mere Christiansborg har villet gøre strømforsyningen grøn, jo dyrere er strømmen blevet og jo dårligere har den kunnet klare sig i konkurrencen med langt mere forurenende alternativer, altså stort set det omvendte af "forureneren betaler". En "forureneren betaler" afgift vil aldrig ligne en PSO afgift, men være en gennemgribende forandring af alle energiafgifter, så den alene pålægges de primære energikilder efter den mængde CO2 ækvivalenter de skaber i omdannelsen til brugbart arbejde.

  • 0
  • 0

"Danmark er det eneste af de berørte lande, som vil afskaffe PSO-på elregningen"

Tak for en glimrende kronik. Vi har i Enhedslisten lige siden PSO-sagen blev EU-stof arbejdet for at bevare PSO-systemet hvor også erhvervslivet bidrager. Men de blå partier har i årevis arbejdet for at skaffe erhvervslivet en massiv "skattelempelse" ved at overføre deres 4 mia. kr. i årlig PSO-betaling til skatteborgerne. For regeringen har det alene handlet om at gennemføre denne lempelse for erhvervslivet og ikke at få en fornuftig model for støtten til grøn strøm.
Der er meget interessante aspekter i artiklen - og det vil vi følge op på med spørgsmål til regeringen og forsøge at få skudt PSO-aftalen ned.
I må gerne kontakte mig med hjælp til at få udarbejdet nogle skarpe spørgsmål.

mvh
Karl Vogt-Nielsen
Klima- og energirådgiver for EL's Folketingsgruppe

  • 7
  • 0

Jeg ved ikke hvor du har den "tommelfingerregel" fra

Jeg kan ikke finde en oprindelig kilde, men bare logisk set vil den være imellem 0 og 100%.

men den hænger heller ikke sammen med den virkelighed man ser ind i... PSO'en gør at det er de dyreste værker der ikke mere bidrager til produktionen og det sænker prisen for alle der producerer i den pågældende periode, men PSO tildeles kun en mindre del af de værker der producerer...

Ja og lad os prøve at sætte lidt størrelsesforhold på...

Dansk elproduktion er en del af et større produktionsområde, hvor det i hvert fald i Nordpool er hovedreglen at overførselskapaciteten er ubegrænset. Den danske elproduktion og forbrug udgør ca 10%.

Så beslutter vi os for at opsætte et mål vindmøller, hvad sker der så?

  • Den højere kapitalomkostning betales via PSO hos den danske elforbruger.
  • Produktionskapacitet fra hovedsagligt ikke vedvarende energikilder producerer mindre med en samlet besparelse svarende til forskellen på priskrydset med og uden det ekstra mål vindmøller for HELE Nordpool området.

Besparelsen spredes altså ud over HELE markedet, som er norden plus en vis effet fra/for Tyskland, mens udgiften tilfalder de danske forbrugere. Fordelene for den større produktionskapacitets prispres tilfalder 10 gange mere energiforbrug end det danske og fortyndes tilsvarende ti gange Og sekundæreffekterne (prisen på el falder = mindre fald i efterspørgslen end ellers i det rene scenarie, opfyldt af fossile kraftværker + dårligere økonomi for anden ny vedvarende produktionskapacitet = lidt mindre effekt af den PSO opsatte kapacitet) trækker endda svagt i den forkerte retning mht økonomi og miljø.

  • 0
  • 1

Hej Karl Vogt-Nielsen.

Hvordan har I det med at jo højere klimavenlig elproduktion vi opnår, jo mere skal forbrugeren betale for denne mere klimavenlige energiform end for alternativerne?

Eller sagt på en anden måde: Jo mere klimavenlig strøm fornuftige partier får forhandlet igennem, jo højere bliver prisen på el og jo lavere bliver den forholdsvise pris på dårligere alternativer som gas til gasfyr og benzin og diesel til transport.

Er det virkelig et fornuftigt princip?

I min verden har det fungeret rigtigt godt i vejen fra 0 til 25% vedvarende energi, men hvis vi har en ambition om at nå op på tæt på 100% OG el skal fortrænge dårligere alternativer til transport og opvarmning, så vil de dårlige økonomiske incitamenter for alvor hobe sig op fra nu af.

At anledningen bliver et EU krav til DK er ikke optimalt, da det er et område som jeg også mener vi burde kunne styre selv, men lad ikke EU modstanden overskygge at det var noget vi ville have været tvunget til at gøre alligevel.

  • 0
  • 4

Igen, det er ikke sådan virkeligheden ser ud... Prisen for strøm på Nordpol + PSO er ikke steget i takt med at der er kommet mere VE, den har stort set været konstant...

Og igen, prisen på el er påvirket af en masse faktorer andet end udbygningen af dansk vedvarende energi. At prisen de seneste år har ligget lavt er f.eks. langt mere påvirket af vandstanden i de nordiske reservoirs og mangel på fejl i svenske atomkraftværker.

Simpelt sagt så bytter du rundt på årsag og virkning. Prisen er ikke stabil fordi den højere PSO -> mere vedvarende -> prispres på den resterende produktionskapacitet svarende til den højere PSO. Det går den anden vej: Lavere elpris -> højere spænd op til garantiprisen på el ->højere PSO. Virkningen af yderligere udbygning presser ikke så meget prisen ned på spotprisen som gør den samlede PSO afgift mere følsom for udsving på spotprisen.

  • 0
  • 0

Fint nok at du har nogle teoretiske teorier, men du må gerne bevise dem, hvis du har mulighed... Hvad er det for en pris der er steget pga. mere VE og PSO?

Igen, jeg taler om den MARGINALE pris som er det relevante hvis vi ønsker mere vedvarende energi i elsystemet og at det skal være forholdsvist mere attraktivt end benzin og gas. Et mål mere elproduktion, som kræver PSO støtte pgs kapitalomkostningerne vil gøre el relativt mindre attraktivt end de dårligere alternativer.

  • 0
  • 1

Igen, jeg taler om den MARGINALE pris som er det relevante hvis vi ønsker mere vedvarende energi i elsystemet og at det skal være forholdsvist mere attraktivt end benzin og gas. Et mål mere elproduktion, som kræver PSO støtte pgs kapitalomkostningerne vil gøre el relativt mindre attraktivt end de dårligere alternativer.


Det skyldes jo udelukkende at der er lagt 90 øre/kWh i elafgift på el, hvilket svare til lidt over 50 % af prisen før moms... På benzin og diesel er der "kun" lagt omkring 25 % afgift på prisen før moms... Det har intet med de 22-25 øre/kWh PSO der går til at udskifte den forurenende produktion uden at det koster noget ekstra, da grundprisen falder...

Det er altså en politisk beslutning at der skal være mere afgift på el i forhold til andre energibære...

  • 5
  • 0

Udtræk af markedsdata:

I 2015 bruges 19,7 Twh el i Vest. Møllerne producerer 11,4 Twh og kraftværker 8,1 Twh.

Umiddelbart havde møllestrømmen sammenfald time for time med el-forbruget for hele 10.4 Twh.

Det bemærkelsværdige er at af den strøm kraftværkerne har afsat er de 4,5 Twh afsat til priser under 20 øre/kwh, og hele 6,9 Twh kraftværksproduceret strøm er afsat til under 30 øre/kwh.

Spørgsmålet er ene og alene hvorfor producerer man den strøm som kunne købes i udlandet til spotpris når man ikke kan producerer strøm til de lave priser.

  • 0
  • 2

Det skyldes jo udelukkende at der er lagt 90 øre/kWh i elafgift på el, hvilket svare til lidt over 50 % af prisen før moms... På benzin og diesel er der "kun" lagt omkring 25 % afgift på prisen før moms... Det har intet med de 22-25 øre/kWh PSO der går til at udskifte den forurenende produktion ...

MARGINALE MARGINALE MARGINALE Læs nu for h.... hvad jeg skriver.

Hvis vi beslutter at indføre et mål mere VE strøm så medfører det en forholdsvist højere pris, som gør el forholdsvist mindre konkurrencedygtigt end benzin og gas.

Din kurve viser jo med al tydelighed hvad der vil ske hvis vi havde besluttet os at indføre endnu mere VE i den givne periode, f.eks. dobbelt op, så havde prisen inkl PSO ikke været flad men ligeså stigende som sportprisen er faldende. Så jo mere ambitiøs vi vælger at blive med VE, jo dårligere bliver incitamentet for at skifte transport og opvarmning til el, hvis vi bibeholder PSO på el. Det er i det syn faktisk en BEDRE ide at have en fast elafgift end en afgift som stiger i takt med at der kommer mere VE.

Vi skal ud over dilemmaet at højere ambitioner på VE medfører at el bliver mindre attraktivt end benzin og gas.

...uden at det koster noget ekstra, da grundprisen falder...

Ja der er et historisk fald i spotprisen, du fejlslutter tilsyneladende mener at det betyder at spotprisen er en funktion af den PSO-finanserede udbygning af VE og hvis vi beslutter os for mere VE og relativt højere PSO omkostninger, så vil yderligere faldende spotpris kompensere for det. Det er ikke sådan verden hænger sammen.

  • 0
  • 1

Hvis vi beslutter at indføre et mål mere VE strøm så medfører det en forholdsvist højere pris, som gør el forholdsvist mindre konkurrencedygtigt end benzin og gas.

Fakta er jo at med nye møller som er effektive og en fordobling af møllekapaciteten så er der sammenfald for over 70 % af årsproduktionen time for time. Det vil være realistisk at udveksle 15 % med udlandet så Danske kraftværker skal producere de sidste 15 % eller omkring 5 Twh/år.

Prisen på strøm fra nye møller og den forpligtelse (f.eks. anholt) der lægger på de gamle det vil samlet gi' en meget lav el-pris fra møllerne.

De kraftværker som herefter skal bruges til backup som Kyndbyværket de gasmotor og gasturbineanlæg som virker i dag vil skulle suppleres af gasmotor og gasturbineanlæg (uden CC) som er relativ overkommelige at investerer i. Vel omkring 3 mia pr. Gw kapacitet ved etablering.

Den samlede offentlige betaling via PSO eller noget tilsvarende via statsfinanserne vil være overflødig, når el-priserne falder og landets el-produktion er overvejende fossilfri.

  • 1
  • 3

MARGINALE MARGINALE MARGINALE Læs nu for h.... hvad jeg skriver.

Hvis vi beslutter at indføre et mål mere VE strøm så medfører det en forholdsvist højere pris, som gør el forholdsvist mindre konkurrencedygtigt end benzin og gas.


Hej Anders,

Jeg læser hvad du skriver, men hvor jeg stort set altid har oplevet dine skriverier som aldeles klarsynede og faktuelle, så må jeg indrømme, at du har hægtet mig af i denne tråd. ;o)

Først og fremmest har du helt ret i at den lave elpris, som har betydet at danske forbrugere ikke betaler mere for el inkl. PSO i dag, end vi gjorde før vi øgede vindpenetrationen markant i årene 2011-2013, ikke alene skyldes at den øgede vindkraft presser prisen.

Vandstanden i de norske magasiner har fortsat større indflydelse på den nordiske elpris end vores vindmøller, og atomkraftens driftformåen har også en del at skulle have sagt.

Der er dog ingen af disse to faktorer, der kan forklare at elprisen har været markant lavere i de sidste 3-4 år end e.g. i midt-0'erne. Det kan derimod det faktum at forbruget i Norden er faldet siden 0'erne, mens udbuddet fra VE (fortrins vindkraft) er steget, mens enkelte fossile og atomare blokke er blevet fortrængt.

Det ændrer dog ikke på at en serie meget tørre år, som slet ikke jo aldrig kan udelukkes, kan bringe elprisen op i samme niveau som i midt-0'erne, selvom vi samtidig har påtaget os en PSO-udgift (som nu bliver til en skatteudgift).

.... som dog, for et stigende andel, falder i kraft af stigende elpriser.

Endvidere er det jo rigtigt at vores store vindpenetration i Danmark, kun udgør ~10% af det Nordiske marked - men det skal jo med i betragtning at både Norge, Sverige og Finland, også installerer vindmøller. I de seneste år har Sverige faktisk installeret dobbelt så mange vindmøller som Danmark, og Norge er pt oppe i mindst samme gear som Danmark, mens Finland halter efter.

Så du kan jo vælge at anskue det sådan at, når Danmark installerer 1 MW vind, så installerer Norge og Sverige hhv 1 og 2 MW - eller at, hvis Danmark undlader at installere 1 MW vind, så installerer Norge og Sverige 1 MW mere - hvilket selvfølgelig giver to modsætninger i danskernes marginale PSO-omkostninger.

Hvis realiteten derimod er at Norge og Sverige så også vælger at stoppe vind-udbygningen, fordi de ikke vil acceptere at deres egne forbrugere alene skal bære etableringsomkostningen, mens de danske forbrugere gratis lukrerer på den billige el, der derefter udbydes, så kan du jo med rette regne den danske vindpenetrations effekt på et isoleret dansk marked, som en effekt, der gælder for hele Norden.

Sverige og Norge finansierer i øvrigt vindmøllernes etableringsomkostninger via et fælles certifikat-system, som er elforbrugerfinansieret, i lighed med PSO - men, fordi det sker i fællesskab med Norge, kan EU ikke pille ved det.

Vedr. dine marginale betragtninger:

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast (som du jo gør meget store anstrengelser for), at det er marginale omkostninger, og ikke samlede omkostninger, du taler om, men ligeså vigtigt hvem omkostningerne er marginale i forhold til.

Hvor det normalt er den marginale omkostning for primært elproducenten (som også er den omkostning, der slår igennem på Nordpool, og i sidste ende forbrugeren, vi oftest diskutterer her), så tror jeg du i denne tråd mener den marginale omkostning for primært forbrugeren - hvilken jo er en ganske anden vinkel at anskue det fra.

Eksempel:

  • PSO er en marginal indtægt for producenten, men en marginal udgift for forbrugeren.
  • Markedsprisen er i sin helhed en marginal omkostning for forbrugeren, men er kun delvist bestemt af producentens marginale o/e samlede omkostninger.

"Producent-vinklen" belyser hvad den næste kWh koster for forbrugeren, hvis han øger sit forbrug, mens "forbruger-vinklen" belyser hvad de den næste kWh koster for forbrugeren, hvis udbuddet øges eller udskiftes med den ene eller den anden form for elkraft.

"Forbruger-vinklen" er med andre ord en del vanskeligere at forholde sig til, som en marginal betragtning, da den både afhænger af om han selv øger forbruget o/e om markedet ændrer på udbuddet.

Det er dog væsentligt at erkende, at der faktisk ikke er to, men tre alternativer, du skal sammenligne:

  1. Hvad sker der med forbrugerens elpris (markedspris+PSO+[eksternaliserede omkostninger]), hvis du installerer 1 GWh/y VE (underforstået; brændselsfri elkraft (vind o/e sol)).

  2. Hvad sker der med forbrugerens elpris (markedspris+PSO+[eksternaliserede omkostninger]), hvis du i stedet installerer 1 GWh/y fossil elkraft.

  3. Hvad sker der med forbrugerens elpris (markedspris+PSO+[eksternaliserede omkostninger]), hvis du undlader at installere mere elkraft.

Vi kan så køre ovenstående model under to forskellige forudsætninger:

a. Hvor den nyinstallerede elkraft supplerer det eksisterende udbud.

b. Hvor den nyinstallerede elkraft erstatter det eksisterende udbud.

Vi holder lige forvirrende elementer som biobrændsler ude af sammenligningen, og lader som om Nordpool ser ud som ovenstående. I første omgang kunne vi også holde de eksternaliserede omkostninger ude, og betragte dem særskilt efterfølgende.

Endelig er der jo også et element som forsyningssikkerhed, som kan være svær at få hold på, i en sådan betragtning, selvom forudsætningerne a. og b. beskriver en del af det. Et elsystem, baseret på forsyningssikkerhed, bør uden tvivl være dyrere end et uden, men marginalt set vil det sandsynligvis opleves billigere, fordi der altid er rigeligt el i udbud.

Jeg har ikke set dybdegående, faktabaserede analyser, baseret på en sådan marginal betragtning, men Energistyrelsen har dog modelleret en række scenarier, som belyser økonomien i at komme frem til et 100% fossilfrit system, på forskellig vis, sammenlignet med et scenarie, hvor vi kører videre med fossilerne.

Måske vil du give os lidt dybere indblik i dine beregninger, så vi kan forstå hvorfor du kommer frem til et anderledes resultat end e.g. Enerstyrelsen?

  • 6
  • 0

Vi skal ud over dilemmaet at højere ambitioner på VE medfører at el bliver mindre attraktivt end benzin og gas.


Men hvis måden at gøre el mere attraktivt end benzin, er at en del af el's omkostninger allerede er betalt via tvangsopkrævede skatter, fra folk, som således skal betale for en del af strømmens produktionsomkostninger, uanset om de bruger den eller ej, så står du blot i et nyt dilemma, hvor du skal bortforklare at benzin (måske) havde været et billigere alternativ, som er blevet fortrængt pga konkurrenceforvridende statsstøtte.

Dette dilemma har du hidtil kunnet undgå ved at sammenligne den danske elpris inkl. PSO med andre EU-lande, hvor man ikke har investeret så meget i VE som i Danmark.

Om dansk el (inkl. PSO) kan konkurrere med benzin, er et spørgsmål om mange ting - ikke mindst EV's vs ICEV's energieffektivitet - men hvis danskernes strøm samlet set ikke er blevet dyrere af at etablere mere VE (men måske af andre ting), og endvidere er blevet billigere, relativt til strømmen i lande, som har etableret mindre VE, så har det jo alt andet lige øget incitamentet til at bruge el i stedet for benzin.

... især hvis du indregner en vis effekt i form af eksternaliserede omkostninger, som forbrugeren dog ikke betaler for marginalt, men dog er bevidst om i sit valg af bil.

  • 5
  • 0

I heldigste fald, vil en lavere forbrugerpris på EL kunne hæve udnyttelsen lidt og dermed sænke den reelle langsigtede omkostning til EL-produktion.

Kun hvis stigningen i elforbrug får et andet mønster end det nuværende (f.eks. flere havenisser med lys i).

Problemet/udfordringen med mangel på samtidighed mellem produktion af VE og elforbrug er skalauafhængigt.

Men det er en udbredt misforståelse, at besparelser i strømforbrug gør det billigere at omstille til VE. I absolutte kr, ja, men i kr/MWh, nej.

Det du udtrykker håb for, er sådan set det modsatte; mere elforbrug gør det lettere at omstille. Igen, kun en (gratis) ændring af enten forbrugs- eller produktionsmønster kan gøre regningen mindre.

PS. Elprisen vil sikkert ikke påvirke forbruget til komfur. Forbruget til køle- og fryseskabe kunne godt blive påvirket, f.eks. ved at flere - som jeg selv - for et 2. køleskab i kælderen til kolde drikkevarer og ekstra plads. Lavere elpris kunne få flere til at have mere lys tændt om aftenen, bruge tørretumbleren mere, osv. Måske højere temperatur i hjemmet for dem med elvarme eller varmepumper. Alt i alt ikke noget der flytter mærkbart i forbrugsmønsteret.

  • 0
  • 0

Opkrævningen af PSO er jo besluttet flyttet fra elregningen til finansloven.
Det vil du vel ikke benægte, Per ?


Hvad er pointen i dette indlæg?
Man kan jo ikke gøre det med tilbagevirkende kraft, så de tidligere bemærkninger
om denne sag er naturligvis møntet på dagens realiteter.
Men fint at politikerne fjerner den tvangsskat på el, som var ulovlig, og som kunne
medføre at vi stod overfor en gigantisk ekstraregning overfor vore handelspartnere i
udlandet.
Bedre sent end aldring, PSO skulle aldrig være indført, den slørede jo hvor meget tilskud at VE skulle have tilført for at skrante derudad.
Fint nok at man nu skal bruge skattekronerne til formålet.

  • 0
  • 7

Det er muligvis tiden du skulle være gået til Louis Nielsen.


Måske skulle du tage et regnekursus.
På min elregning har der i årevis stået PSO-afgift.
Den bortfalder, ergo bliver min elregning billigere.
Jeg skal dog fortsat betale et så stort beløb for transporten
af el til Energinet. Beløbet er større end hvad 1 kWh kan fremstilles for
i et atomkraftværk!
Jeg går ud fra at du som Louis kunde kan finde tallene?
Jeg synes du skal glæde dig over at din elregning bliver meget mindre fremover.
Også for industrien, der så bliver mere konkurrencedygtige. Ifølge den borgerlige regering.
Men fint nok at du gerne vil have en stor elregning.

  • 0
  • 4

Jeg vil nøjes med at notere mig at vi nu er enige om at tilskud til VE har været meget synlig. ?
Du skrev tidligere at PSO slørede hvor meget tilskud VE fik:


Desværre er vi kun enige i, at PSO afløses af en anden metode.
Jeg har aldrig kunnet se, hvad diverse VE-ordninger blev begunstiget med.
Jeg kunne ikke se, om PSO blev anvendt til erstatning til de mennesker, der fik deres liv
ødelagt af lavfrekvente løsninger, heller ikke hvor mange penge man ofrede på bølgeenergi, som man efter en generations anstrengelser endnu ikke har fungeret.

En mere relevant oplysning ville desuden være, hvad vi får for den strøm, vi sender til udlandet, og hvad vi betaler for den samme mængde strøm, vi importerer!
Ikke at jeg brokker mig, for det er naturligvis den pris, skatteyderne skal betale for at opnå forsyningssikkerhed.
Vi er sikkert enig om, at danske skatteydere subsidierer VE, i modsætning til landbruget, der ikke får tilskud fra Staten, derimod skal der betales en masse afgifter og skatter., for lige at runde debatten om skatteydernes forhold af.

  • 1
  • 7