Kronik: Nye aktører skal skabe konkurrence i forsyningen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Nye aktører skal skabe konkurrence i forsyningen

Henrik Garver er adm. direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Foto: MI Grafik

Forsyningssektoren er krumtap for et moderne samfund. Det gælder lige fra vandkvalitet til den grønne el, vi får ud af stikkontakten. Og det handler om teknologisk stærke løsninger, der både giver danske forbrugere billige priser og sikrer Danmark en førerposition på verdensplan.

Men når vi i disse år taler om den danske forsyningssektor, kommer det desværre hurtigt til at handle om besparelser og effektivitet. Det er alt for kortsigtet. Den danske forsyningssektor omsætter årligt for 92 mia. kr. Selvfølgelig kan der effektiviseres og spares penge.

Men vi mangler en vision for den opgave, forsyningssektoren skal løse fremover. Dermed mangler vi retning for investeringer som rækker 30, 40 og 50 år ud i fremtiden. Det er et problem.

De rette beslutninger skal tages nu. Forsyningssektoren er i en brydningstid.

FRI har opstillet fem samfundsmål, som det er vores vurdering, at fremtidens forsyningssektor skal leve op til. Politisk kan målene nås ad mange veje, men det er centralt, at der tages stilling til udformningen af fremtidens forsyning. Målene indgår i en ny scenarie-analyse, hvor vi kommer med bud på, hvordan den danske forsyningssektor kan se ud i 2035.

En række forhold er under forandring: Megatrends som urbanisering, digitalisering, teknologi og internationalisering vil påvirke sektoren mere, end vi tror i dag. Det kræver vores opmærksomhed.

Det kollektive netværk – rør og ledninger – vil få øget konkurrence af individuelle og decentrale kommercielle løsninger. Klimaforandringer som øgede regnmængder har og vil give forsyningssektoren nye udfordringer og opgaver. Folk flytter til byerne, landområderne bliver mere tyndt befolkede.

Dette vil skabe yderligere forskelle mellem kravene, mulighederne og omkostningerne til forsyning på landet og i byer. Forsyningerne er samtidig under et vedvarende pres for øget effektivisering enten via reguleringen eller via markedskræfterne.

En række andre forhold er kendt i dag og ligger fast også i 2035: Den danske forsyningssektor har en infrastruktur, som vi har investeret mange penge i, og som det må forventes fortsat har stor betydning i 2035. Vi skal sikre, at denne investering ikke går tabt, men samtidig være opmærksomme på, at det der fungerer godt i dag, ikke bliver fremtidens ‘fjende’.

Vores anbefaling er, at vi styrker konkurrencen og markedsdriverne på tværs af forsyningssektorerne; og at vi gennem regulering sikrer, at alle borgere og virksomheder har mulighed for en høj og stabil forsyningssikkerhed svarende til det niveau, vi har i dag.

Det er ikke en selvfølge, at niveauet fastholdes i en mere markedsdrevet forsyningssektor. Niveauet skal defineres, så vi kan stille krav til nye aktører. Vi skal bruge erfaringer inden for andre sektorer som f.eks. liberalisering af telebranchen.

De naturlige monopoler – som de kollektive forsyningsnetværk – skal åbnes for nye aktører. De skal aktivt udvikle og optimere produktionen og distributionsinfrastrukturen. Dette skal ske på tværs af forsyningsarter, så der kan vindes ved synergi mellem forskellige forsyningsarter og undgås suboptimering. Det skal også muliggøre konkurrence mellem forsyningsarterne, når det teknologisk giver mening.

Foto: MI Grafik

Det kræver regulering, der sikrer at:

  • nye, konkurrencedygtige teknologier får adgang til markedet.

  • samfundsøkonomiske fordelagtige valg foretages, også på markeder med flere kommercielle aktører.

  • tilbageværende kunder, koblet op på naturlige monopoler, ikke får urimelige udgifter pga. andres fravalg af forsyningen.

Vores holdning er, at øget konkurrence vil drive innovationen og dermed skabe en mere effektiv forsyningssektor. Det vil sikre, at den danske forsyningssektor kan løfte sine samfundsmål, også når sektoren er under fundamental forandring. Samtidig kan vi ikke overlade det til de frie markedskræfter at udvikle vores samfund, og omvendt risikerer en meget stram statslig styring at kvæle innovationen. Derfor skal vi have en balanceret og gennemtænkt regulering, baseret på en bærende vision, så vi kan indfri samfundsmålene – til vores alles bedste.

"De naturlige monopoler – som de kollektive forsyningsnetværk – skal åbnes for nye aktører. De skal aktivt udvikle og optimere produktionen og distributionsinfrastrukturen. Dette skal ske på tværs af forsyningsarter, så der kan vindes ved synergi mellem forskellige forsyningsarter og undgås suboptimering. Det skal også muliggøre konkurrence mellem forsyningsarterne, når det teknologisk giver mening."
Her bruges både en opsplitning for øget konkurrence og synergi ved samarbejde.
Det lyder fornuftigt nok, men ligner også en helgardering.
Elforsyningen er i den grad blevet splittet i konkurrencens hellige navn, men er der nogle som har undersøgt om det er blevet billigere end i monopolernes dage?
Regeringen har et godt øje til vandforsyningen, hvor de ønsker at dele det i vandindvinding, ledningsnet og så nogle som køber og sælger vandet.
Jeg kan ikke se gevinsten for de andelsejede vandforsyninger.

  • 1
  • 1