Kronik: Ny lovgivning fordrer en kritisk sans over for digitalisering
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Ny lovgivning fordrer en kritisk sans over for digitalisering

Vi skal ikke lade os forblænde af mulighederne i de digitale teknologier, men bruge dem, hvor der er evidens for, at de virker, skriver Stig Brinck i kronikken. På billedet er han sammen med koncerndirektør for byggeri i Niras Mads Søndergaard (th.). Illustration: Niras

 

Stig Brinck er ekspertisechef i Niras Illustration: Niras

Digitalisering af byggeprocessen er en stigende tendens i branchen, og man forstår godt hvorfor; de digitale hjælpemidler kan være med til at skabe en struktureret og overskuelig proces, som mindsker fejl. På min arbejdsplads høster vi fordelene ved digitaliseringen ved at lade dem vokse af sig selv uden overdreven strukturering og organisering.

Nu bliver garnet strammet i forhold til at bruge digitale værktøjer; fra og med 2019 bliver digitale modeller ikke længere blot et tilvalg, men en obligatorisk del af projektets kerne. Digitalisering bliver simpelthen skrevet ind i aftalegrundlaget.

Hvilken betydning har det for os som rådgivende ingeniører?

At BIM bliver skrevet ind i aftalegrundlaget for projekterne betyder for det første, at de, der bruger de digitale modeller, skal kunne redegøre for, hvordan de bliver anvendt. Projektlederne bliver her ansvarlige for indholdet i de digitale modeller, og digitaliseringen hører ikke længere under it-afdelingen som et parallelspor til projektet. Rent juridisk medfører det, at vi kommer til at se flere dømt i voldgiftssager, hvis der opstår tvister i den forbindelse.

For det andet betyder det, at vi i højere grad fokuserer på at opnå en sund balance mellem at slippe digitaliseringen fri og erkende alvoren i projekterne. De erfarne projektfolk og BIM-entusiasterne skal forholde sig til hinanden og finde ud af, hvad der er smart, og hvad der er nødvendigt.

Digitaliseringen er intet i sig selv, men kan samtidig bruges til at forbedre ens kompetencer og forbedre processerne. Legerummet, hvor vi kan prøve forskellige digitale værktøjer af uden konsekvenser, bliver snart til virkelighed, hvor det er vigtigt at kende risiciene.

Vi skal bruge digitale værktøjer med omhu. Når vi som rådgivende ingeniører står over for et valg om at implementere et nyt digitalt værktøj, bliver beslutningen ofte taget ud fra mange succeshistorier: Bankerne har med succes implementeret selvbetjeningsløsninger og mobilbanker, 90 procent af danskerne får posten fra det offentlige digitalt, og selvkørende biler bliver snart allemandseje – på sigt. En ny rapport viser sågar, at vi i Danmark er så glade for digitalisering, at vi er det mest digitaliserede land i EU.

Der er mange gode eksempler på nyttig digitalisering, men før vi hovedkulds springer ud i hasteindkøb af ny software, bør vi spørge os selv: Hvad kan det bruges til, og hvad er risikoen? Er vi ‘blot’ forblændede og fascinerede af teknologien, eller understøtter den vores arbejde i tilstrækkelig grad? Har vi evidens for, at det virker?

Facebook-skandalen med Cambridge Analytics og fake news er et eksempel på, at vi måske har været så forblændet af det sociale medie, at vi ikke havde øjne for risiciene – at det rent faktisk kan modarbejde den demokratiske proces.

Det samme gælder byggeri, omend i en anden forstand. Der er nok ikke fare for at pille ved den demokratiske proces, men risikoen for dårlig, oversmart og fejlagtig information i et projekt kan have store omkostninger. Vi skal være kritiske og have en klar idé om, hvad vi vil med vores teknologi, og hvordan den virker.

I Niras har vi ingen BIM-direktør, fordi den digitale udvikling netop får lov til at vokse i projekterne. Det er et ansvar, der nu hviler på projektlederens skulder, og det forpligter. Vi støtter projekterne og passer hele tiden på, at enkelte projekter ikke stikker af med overdreven og uhensigtsmæssig digitalisering.

Jeg vil ikke male fanden på væggen, og de, der kender mig, ved, at jeg er stærk tilhænger af digitalisering. Men vi må ikke underkende vores solide fagspecifikke erfaring, for uden den er digitalisering intet.

Det ligger nok i rådgivende ingeniørers dna at arbejde med kalkulerede risici og på én gang forsøge at være både innovative og forsigtige. Vi skal bare være vores nye ansvar bevidst.

Hej Stig
Tak for din kronik. Jeg er meget enig i dine betragtninger!

Egne erfaringer viser, at det er meget vigtigt at alle parter rundt om bordet forstår og anerkender de processer som er omkring de nye digitale værktøjer. Og før det, at bygherre og rådgivere har styr på disse processer og sørget for at det også virker “in real life” og ikke fører til dobbelt registrering og indtastning af samme data (måske manuelt) i flere forskellige systemer. Og endnu før det, at man i det hele taget tager et aktivt valg om at benytte nye digitale systemer.

  • 0
  • 0