Kronik: Ny klausul kan gøre op med direkte krav i byggeriet

Hvad er aftalte ansvarsbegrænsninger værd i et byggeri, når de i praksis tilsidesættes? Det kan man sætte spørgsmålstegn ved i forbindelse med tilfælde som Bubbledeck- sagen fra 2014, der har efterladt stor undren og frustration i byggebranchen. For konsekvensen er, at byggeriets parter kommer i klemme, når direkte krav gennemføres.

Under byggeriet af DR-byen fra 2002 til 2007 hyrede DR som bygherre et mindre anpartsselskab som projektrådgiver, Bubbledeck Danmark ApS, der fik til opgave at projektere et såkaldt bobledæk. De to parter aftalte en ansvarsbegrænsning på én mio. kr. pr. skade, hvilket svarede til den dækningssum, som projektrådgiveren havde tegnet hos et forsikringsselskab.

Projektrådgiveren hyrede herefter en underrådgiver til at udføre statikerkontrol af arbejdet, og her aftalte partnerne en samlet ansvarsbegrænsning på 80.000 kr., svarende til underrådgiverens honorar. Der opstod imidlertid flere problemer efter udførelsen af bobledækket, og DR anlagde derfor voldgiftssag mod de involverede parter.

Retten vurderede, at projektrådgiveren havde handlet i strid med både aftalen og offentligretlige regler, mens underrådgiveren alene havde handlet uagtsomt. Alligevel blev underrådgiveren dømt ansvarlig for en skade på 65,8 mio. kr. uden hensyn til de aftalte ansvarsbegrænsninger.

Andre brancher har tidligere haft succes med at begrænse direkte krav ved brug af særlige kontraktvilkår, og om mindre end et år skal AB-udvalget, nedsat i 2015 af tidligere klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, fremlægge deres forslag til et dokumentsæt, der kommer til at gælde gennem hele kontraktkæden. Denne revision af byggeriets aftalevilkår – det såkaldte AB-system – giver en unik mulighed for at begrænse risikoen for direkte krav med en ny AB-klausul, der beskytter tredjeparten, som ikke er en del af kontrakten.

Hvis AB-udvalget kan gøre andre brancher kunsten efter, vil det betyde større forudsigelighed i en branche, hvor netop forudsigelighed ofte efterspørges. I dag kan en bygherre eller erhverver af en ejendom ofte gøre et direkte krav gældende mod den udførende entreprenør eller mod en rådgiver uden om de aftalte ansvarsbegrænsninger.

Uden en AB-klausul vil byggeriets parter – specielt mellemstore og mindre virksomheder – også fremover stå i en usikker position, hvor de risikerer at komme i klemme. Problemet er dog hverken unikt for Danmark eller for byggebranchen. I den internationale, maritime branche gjorde man for over 50 år siden op med de direkte krav ved at formulere en klausul – en såkaldt Himalayaklausul – der fortsat anvendes i dag.

Klausulen siger kort og godt, at den begrænsning, som parterne har aftalt, også gælder for eventuelle underleverandører, og det betyder, at tredjeparten, som ikke er en del af kontrakten, beskyttes mod direkte krav. Der er ingen god grund til ikke at vælge denne løsning i andre erhvervsforhold.

Hvis en bygherre ønsker den øgede sikkerhed, som direkte krav giver, vil jeg altid råde vedkommende til at tegne en forsikring. På den måde er bygherren ikke afhængig af, om der indgås aftale med en underentreprenør, eller om underentreprenørens betalingsevne kan bære et eventuelt krav.

En AB-klausul giver altså parterne øget økonomisk gevinst og bedre mulighed for at fastlægge, hvordan risici skal fordeles og forsikres. Den fleksibilitet og forudsigelighed bør branchen ikke vente på i yderligere 50 år.