menu close Teknologiens Mediehus
Energistyrelsen har i en pressemeddelelse af 4. september oplyst, at energimærkningsordningen endnu en gang er reduceret for store bygninger. Meldingen er desværre en del af en trend, som vi kun kender alt for godt og en del af forklaringen på, hvorfor potentialet for energibesparelser i bygninger høstes alt for langsomt.
I dag fungerer energimærkningen af enfamiliehuse i hovedreglen godt. Derimod er energimærkningen hos de professionelle bygningsejere – eksempel kommunerne – meget mangelfuld. Problemet er dels ordningens drift, dels at udviklingen af den har stået i stampe i mange år.
Mange kommuner efterspørger i dag en 2. generations-energimærkning, der går en del videre end det eksisterende koncept. Opnår man brugbare data ved sin energimærkning, kan disse overføres til kommunernes facility management system, og hvis informationerne opdateres ved energirenoveringer, kan den næste energimærkningsrapport genereres alene ved at køre de nye data igennem den beregningskerne, der i dag genererer energimærkningsrapporten.
Når myndighederne kæmper med at administrere ordninger af denne art, er rygmarvsreaktionen at indskrænke eller helt fjerne disse ordninger. Inden for de seneste år er kedelordningen og den lovpligtige ventilationsordning nedlagt. Lige nu lægger man igen op til at reducere ordningen for energimærkning af bygninger.
Men der er en anden vej. Løsningen findes, men er vanskelig at håndtere for ambitiøse kommuner og andre bygningsejere, fordi ordningens mangelfulde administration ikke understøtter den. Begavet brug af big data er oppe i tiden, når politikerne ser ud i fremtiden, men det kniber gevaldigt med at høste de frugter som hænger for næsen af os.
Siden 2006 er omkring 700.000 bygninger energimærket, og ordningens database giver i dag et unikt indblik i potentialet for energibesparelser i danske bygninger. I Energieffektive Bygninger giver vi mulighed for – i Google Maps – at se alle de energimærkede bygninger og filtrere sig frem til netop de dele af bygningsmassen, som man finder interessant, og her hente alle informationer om disse bygningers grunddata og foreslåede energibesparelser, indeholdende investeringer samt besparelser i kr., energi og CO2.
Denne unikke viden har myndighederne i en årrække blevet brugt til – ingenting. I Energieffektive Bygninger arbejder vi med 2. generation af energimærkningen. Her er kravet, at alle data i energimærkningen skal være korrekte og søgbare, et krav der ikke findes i dag i ordningen.
En gennemsnitskommune har ca. 220 bygninger, der er eller skal energimærkes. Traditionelt får kommunen 220 pdf-rapporter om bygningernes energimæssige tilstand og besparelsesmuligheder. Disse rapporter samler tit støv på en hylde.
Med 2. generations-energimærkning opsamles alle bygningens grunddata og besparelsesdata i en database og bliver gjort tilgængelig for kunden. Data kan visualiseres på et kort og kan overføres til kommunens facility management system.
Kommunen får overblik over, f.eks. hvor mange cirkulationspumper der er i de kommunale bygninger, hvilken type, og om de er tjenlige til udskiftning. Ligeledes bliver ventilationsanlæg og belysningsanlæg typificeret, så de kan anvendes til f.eks. udbud af vedligeholdelsesopgaver.
Kommunen får således ikke alene et unikt overblik over deres bygningers data, men også over deres samlede besparelsesmuligheder fordelt efter type. Energieffektive bygninger har rådgivet ca. en tredjedel af landets kommuner og staten om denne type energimærkning.
Ligesom det er vigtigt, at vores BBR data er rigtige, er det essentielt, at vores data fra energimærkningen er til at stole på. I dag er det ikke et krav, at alle data fra energimærkningen skal være korrekte og søgbare. Det er ikke alene de store bygningsejere/administratorer, der kan få gavn af data fra energimærkningen. Energieffektive Bygninger har rådgivet kommuner, boligselskaber og forsyningsselskaber, om hvor besparelsesmulighederne ligger i deres kunders bygninger, og visualiseret dette via kort og tabeller.
Kunne man opfordre politikerne og de statslige myndigheder til at løfte ambitionsniveauet fra afvikling til udvikling. Danmark har tidlige vist vejen på energiområdet. Med en udvikling og omlægning af energimærkningen har vi en unik mulighed for at gøre det igen, samtidig med at vi skaber et solidt grundlag for at hæve det tempo, hvori vi bevæger os imod de energipolitiske målsætninger.
Uffe Groes er arkitekt og har i en årrække siden 70’erne været varmesynskonsulent, energimærkningskonsulent og huseftersynskonsulent. Som ejer af indberetningsprogrammet for energikonsulenter (EK-Pro) har Uffe et indgående kendskab til hvad der genereres af data i energimærkningen og hvad disse data kan bruges til. Uffe har endvidere i to omgange af omkring fire år ledet sekretariatet for energimærkningsordningen.
Kenneth Melgaard Larsen er jurist og har siden 1981 arbejdet med energi i Energistyrelsen, Nordisk Ministerråd og EU-Kommissionen. Siden 1997 har Kenneth været selvstændig konsulent og har i den forbindelse løst mangfoldige opgaver for Energistyrelsen med flere. Han har i fire år sammen med Uffe ledet sekretariatet for energimærkning af bygninger.
"Energirapporterne samler støv" ja og energirapporterne er forældede efter 6 måneder, og der laves nye energirapporter selv om, der ikke er foretaget nogen forbedringer.
Dette viser tydeligt dette enorme spild af kræfter - totalt forfejlet ordning.
Energitilskudsordningen er nok det mest korrupte af hele dette cirkus.
Der er brug for et nyt tankesæt.
I øvrigt kan en ingeniør ikke bruge en energimærning til noget. Det er en samling af æbler, pærer og rådne tomater (El, varme og vand).
Det ville være langt mere konstruktivt at tage udgangspunkt i bygningernes varmeforbrug - dette er kendt info og fakta og ikke et skønmaleri.
Hvor svært kan det være.
Kvaliteten af energimærker er gradvist forringet gennem årene siden den personligt beskikkede og eksaminerede konsulent med dokumenteret erfaring, blev erstattet af virksomhedscertificering.
I fri priskonkurrence er de billigste konsulenthuse blevet valgt ukritisk, fordi man skulle bare have det energimærke af pligt og egentlig ikke bruge det til noget - og det kunne heller ikke bruges til noget. Så det var lige meget at det var lavet af en studentermedhjælper.
Kunderne og branchen har i samarbejde ufrivilligt bidraget til at udhule ordningen. Derfor er et kvalitetsløft og nytænkning kun glædeligt. Tiden vil vise hvilke udspil der kommer fra den arbejdsgruppe der ser på ændring af ordningen.
For store ejendomme vil det være en gevinst hvis der i højere grad bruges målerdata, systematisk energistyring, erfaring fra drift og ikke kun en firkantet beregningsmotor til f.eks. at tage højde for indregulering af varmeanlæg, udnyttelse af fjernvarmevand, optimering af driftstider, procesenergi etc. som ikke indgår i "parcelhus beregningen". Der ligger massive besparelser, som ikke bliver regnet ud.
Energistyrelsen bruger som argument for sætte ordningen på hold, at de store bygningsejere har godt overblik over bygningernes energitilstand. Det er da nok det sidste de har... det kræver stor teknisk indsigt at drive moderne bygninger optimalt.
Endelig er der mængden af data. Med 220 bygninger i gennemsnit i en kommune og bare 5 forslag pr. bygning er det 1.100 små og store projekter der skal føres ud i livet i en kommune hvor den daglige drift i forvejen fylder kalenderen.
....At tage udgangspunkt i et parcelhus målte varmeforbrug vil langt fra være et skønmaleri hvis der bor 2-3 teenagere. Derfor blev der indført en ensartet beregningsmetode så brugeradfærd ikke har indflydelse.
Jeg troede ikke at firmareklame kunne optages på ing som kronik - skam jer ing.
Uffe Groes har et ben i begge lejre som energirådgiver for Energistyrelsen, og samtidigt energirådgiver for offentlige ejendomsejere - det sænker uvildigheden.
At bl.a. kommunale bygninger har stort energibesparelsespotentiale er korrekt. Om kommunerne skal købe adgang til oversigtskort over de kommunale ejendommes energimærkninger hos "Energirigtige Bygninger", mener jeg ikke er nødvendigt. Egedal Kommunes ejendommes energimærkning ligger på det kommunale GIS kort.
Private husejere kan desuden finde eget og naboens energimærke på Energistyrelsens hjemmeside - om end de er gemt særdeles godt væk.
Kommunale ejendommes energimærkning v2.0 bør være en selvdeklerering ud fra data som kommunernes ejendomsafdelinger allerende har. Hertil en energicertificering der viser at kommunen har overblik over deres ejendommes energitilsatand, og potentielle forbedringstiltag. Dette har en række kommuner allerede etableret.
Indlægget skrevet som privatperson.
Projektleder i Egedal Kommune for energirenovering af de kommunale ejendomme - ETA2020
Energikonsulent for Energi-konsulenten ApS
Pointen er, at en række kommuner arbejder ambitiøst med energirenovering og erfaringerne viser, at energimærkning efter et udvidet koncept giver god mening i denne sammenhæng. Desværre er vi ikke, hos Energistyrelsen, stødt på en tilsvarende interesse for at gøre ordningen relevant.
Jeg er enig i mange af dine pointer. Hovedproblemet lige nu er, at konsulenten kan lave en energimærkning, som er i orden i henhold til Energistyrelsens koncept, men som er ubrugeligt for kunden (kommunen). Energistyrelsen har ladet ordningen stå i stampe i 11 år og ikke udnyttet det potentiale, der vil kunne komme kommunen, samfundet og klimaet til gode.
Vi kunne selvfølgelig have skrevet kronikken anonymt :-)
EMO-data er i princippet til rådighed for alle - også kommunerne. Udfordringen ligger i, at det kræver specialviden at kunne kigge ind i dem. Vi har investeret et par år i at gøre disse data tilgængelige for alle. Energisektoren har derfor en unik mulighed for at lave en strategi for hvordan vi høster energibesparelser i bygninger i Danmark baseret på den bedst opnåelige viden lige nu. Vi ved hvor meget der kan spares, hvad der skal investeres og hvilke klimaforbedringer det vil medføre. De ansvarlige myndigheder viser bare ingen interesse til trods for, at man lader samfundet afholde udgifter i milliardstørrelse til ordningen.
Databasen er der og kommunerne kan bruge den allerede, men det er uvildige der skal lave energirammeberegningen som ligger til grund for energimærket.
Men hvad der er bekymerende er at kvaliteten ikke står mål med virksomhedernes egne kvalitetskrav som er underlagt en ISO9001 certificering, samt at DS418 og SBi213 ikke følges til punkt og prikke.
Grunden til dette skyldes alene og ene at prisen på enerigmærket ikke stemmeroverens med det ydelse som skal leveres.
Jeg har på mit firmas hjemmeside skrevet en artikel om dette problem, se her
http://www.lkhraadgivning.dk/2017/11/fejl-...
Tak for din kommentar og din artikel. Jeg er enig i mange af dine betragtninger. I EB er vi med på sidelinien når mange kommuner og andre offentlige bygningsejere energimærker egne bygninger. Den eneste sammenhæng vi kan se imellem pris og kvalitet er, at en billig energimærkning giver et dårligt resultat. Desværre giver en høj pris ingen garanti for en god energimærkning. For os stikker problemet dybere. Energistyrelsens koncept for energimærkningen (Håndbogen) producerer simpelthen ikke et resultat, der retfærdiggør prisen og indsatsen. Det er derfor vi har videreudviklet konceptet så alle XML-filens data bliver korrekte og søgbare. "Vore" kommuner bruger altså en udbudstekst og en kravspecifikation, der går ud over Håndbogens krav. Det giver værdifulde resultater for de professionelle bygningsejere. Lige nu udvikler vi et kursus i energimærkning efter dette koncept. Indtil Energistyrelsen tager konceptet til sig forventer vi selv at måtte drive denne proces.
Jeg har fra Energistyrelsen fået at vide, at man skam ikke kan nedlægge dette system. Vedtaget af EU.
Nu mangler jeg info, hvilke dele er faktisk EU?
Det siges desuden at et mærke nu gælder i 10 år. Javel jeg mener et mærke gælder indtil der ændres på bygningen!
Anmeldelse af dårligt arbejde.
Det har jeg anmeldt til styrelsen, der svarer, at det skal den, der har fået mærket gøre.
Altså kan 3. mand ikke påpege disse uhyrligheder - det skal nok hjælpe!
Energimærkning hviler på EUs Bygningsdirektiv og foregår i samtlige medlemslande. Forlængelsen af gyldigheden til 10 år er styrelsens måde at lette ordningen for bygningsejeren i erkendelse af, at det ikke er lykkedes at gøre ordningen relevant for de professionelle bygningsejere. Der er masser af dårligt arbejde, vi ser det løbende, men styrelsen er mest interesseret i at undgå besvær og offentlig omtale. Hele denne situation er baggrunden for, at vi har udviklet det vi kalder 2. generations energimærkning.
Det kan næsten ikke formuleres mere præcist Christian.