Kronik: Nu er det tid til 2. generations-energimærkning

"Energirapporterne samler støv" ja og energirapporterne er forældede efter 6 måneder, og der laves nye energirapporter selv om, der ikke er foretaget nogen forbedringer. Dette viser tydeligt dette enorme spild af kræfter - totalt forfejlet ordning. Energitilskudsordningen er nok det mest korrupte af hele dette cirkus. Der er brug for et nyt tankesæt. I øvrigt kan en ingeniør ikke bruge en energimærning til noget. Det er en samling af æbler, pærer og rådne tomater (El, varme og vand). Det ville være langt mere konstruktivt at tage udgangspunkt i bygningernes varmeforbrug - dette er kendt info og fakta og ikke et skønmaleri. Hvor svært kan det være.

Kvaliteten af energimærker er gradvist forringet gennem årene siden den personligt beskikkede og eksaminerede konsulent med dokumenteret erfaring, blev erstattet af virksomhedscertificering.

I fri priskonkurrence er de billigste konsulenthuse blevet valgt ukritisk, fordi man skulle bare have det energimærke af pligt og egentlig ikke bruge det til noget - og det kunne heller ikke bruges til noget. Så det var lige meget at det var lavet af en studentermedhjælper.

Kunderne og branchen har i samarbejde ufrivilligt bidraget til at udhule ordningen. Derfor er et kvalitetsløft og nytænkning kun glædeligt. Tiden vil vise hvilke udspil der kommer fra den arbejdsgruppe der ser på ændring af ordningen.

For store ejendomme vil det være en gevinst hvis der i højere grad bruges målerdata, systematisk energistyring, erfaring fra drift og ikke kun en firkantet beregningsmotor til f.eks. at tage højde for indregulering af varmeanlæg, udnyttelse af fjernvarmevand, optimering af driftstider, procesenergi etc. som ikke indgår i "parcelhus beregningen". Der ligger massive besparelser, som ikke bliver regnet ud.

Energistyrelsen bruger som argument for sætte ordningen på hold, at de store bygningsejere har godt overblik over bygningernes energitilstand. Det er da nok det sidste de har... det kræver stor teknisk indsigt at drive moderne bygninger optimalt.

Endelig er der mængden af data. Med 220 bygninger i gennemsnit i en kommune og bare 5 forslag pr. bygning er det 1.100 små og store projekter der skal føres ud i livet i en kommune hvor den daglige drift i forvejen fylder kalenderen.

....At tage udgangspunkt i et parcelhus målte varmeforbrug vil langt fra være et skønmaleri hvis der bor 2-3 teenagere. Derfor blev der indført en ensartet beregningsmetode så brugeradfærd ikke har indflydelse.

Jeg troede ikke at firmareklame kunne optages på ing som kronik - skam jer ing.

Uffe Groes har et ben i begge lejre som energirådgiver for Energistyrelsen, og samtidigt energirådgiver for offentlige ejendomsejere - det sænker uvildigheden.

At bl.a. kommunale bygninger har stort energibesparelsespotentiale er korrekt. Om kommunerne skal købe adgang til oversigtskort over de kommunale ejendommes energimærkninger hos "Energirigtige Bygninger", mener jeg ikke er nødvendigt. Egedal Kommunes ejendommes energimærkning ligger på det kommunale GIS kort.

Private husejere kan desuden finde eget og naboens energimærke på Energistyrelsens hjemmeside - om end de er gemt særdeles godt væk.

Kommunale ejendommes energimærkning v2.0 bør være en selvdeklerering ud fra data som kommunernes ejendomsafdelinger allerende har. Hertil en energicertificering der viser at kommunen har overblik over deres ejendommes energitilsatand, og potentielle forbedringstiltag. Dette har en række kommuner allerede etableret.

Indlægget skrevet som privatperson. Projektleder i Egedal Kommune for energirenovering af de kommunale ejendomme - ETA2020 Energikonsulent for Energi-konsulenten ApS

Pointen er, at en række kommuner arbejder ambitiøst med energirenovering og erfaringerne viser, at energimærkning efter et udvidet koncept giver god mening i denne sammenhæng. Desværre er vi ikke, hos Energistyrelsen, stødt på en tilsvarende interesse for at gøre ordningen relevant.

Jeg er enig i mange af dine pointer. Hovedproblemet lige nu er, at konsulenten kan lave en energimærkning, som er i orden i henhold til Energistyrelsens koncept, men som er ubrugeligt for kunden (kommunen). Energistyrelsen har ladet ordningen stå i stampe i 11 år og ikke udnyttet det potentiale, der vil kunne komme kommunen, samfundet og klimaet til gode.

Vi kunne selvfølgelig have skrevet kronikken anonymt :-) EMO-data er i princippet til rådighed for alle - også kommunerne. Udfordringen ligger i, at det kræver specialviden at kunne kigge ind i dem. Vi har investeret et par år i at gøre disse data tilgængelige for alle. Energisektoren har derfor en unik mulighed for at lave en strategi for hvordan vi høster energibesparelser i bygninger i Danmark baseret på den bedst opnåelige viden lige nu. Vi ved hvor meget der kan spares, hvad der skal investeres og hvilke klimaforbedringer det vil medføre. De ansvarlige myndigheder viser bare ingen interesse til trods for, at man lader samfundet afholde udgifter i milliardstørrelse til ordningen.

Databasen er der og kommunerne kan bruge den allerede, men det er uvildige der skal lave energirammeberegningen som ligger til grund for energimærket.

Men hvad der er bekymerende er at kvaliteten ikke står mål med virksomhedernes egne kvalitetskrav som er underlagt en ISO9001 certificering, samt at DS418 og SBi213 ikke følges til punkt og prikke.

Grunden til dette skyldes alene og ene at prisen på enerigmærket ikke stemmeroverens med det ydelse som skal leveres.

Jeg har på mit firmas hjemmeside skrevet en artikel om dette problem, se her http://www.lkhraadgivning.dk/2017/11/fejl-...

Tak for din kommentar og din artikel. Jeg er enig i mange af dine betragtninger. I EB er vi med på sidelinien når mange kommuner og andre offentlige bygningsejere energimærker egne bygninger. Den eneste sammenhæng vi kan se imellem pris og kvalitet er, at en billig energimærkning giver et dårligt resultat. Desværre giver en høj pris ingen garanti for en god energimærkning. For os stikker problemet dybere. Energistyrelsens koncept for energimærkningen (Håndbogen) producerer simpelthen ikke et resultat, der retfærdiggør prisen og indsatsen. Det er derfor vi har videreudviklet konceptet så alle XML-filens data bliver korrekte og søgbare. "Vore" kommuner bruger altså en udbudstekst og en kravspecifikation, der går ud over Håndbogens krav. Det giver værdifulde resultater for de professionelle bygningsejere. Lige nu udvikler vi et kursus i energimærkning efter dette koncept. Indtil Energistyrelsen tager konceptet til sig forventer vi selv at måtte drive denne proces.

Jeg har fra Energistyrelsen fået at vide, at man skam ikke kan nedlægge dette system. Vedtaget af EU. Nu mangler jeg info, hvilke dele er faktisk EU? Det siges desuden at et mærke nu gælder i 10 år. Javel jeg mener et mærke gælder indtil der ændres på bygningen! Anmeldelse af dårligt arbejde. Det har jeg anmeldt til styrelsen, der svarer, at det skal den, der har fået mærket gøre. Altså kan 3. mand ikke påpege disse uhyrligheder - det skal nok hjælpe!

Energimærkning hviler på EUs Bygningsdirektiv og foregår i samtlige medlemslande. Forlængelsen af gyldigheden til 10 år er styrelsens måde at lette ordningen for bygningsejeren i erkendelse af, at det ikke er lykkedes at gøre ordningen relevant for de professionelle bygningsejere. Der er masser af dårligt arbejde, vi ser det løbende, men styrelsen er mest interesseret i at undgå besvær og offentlig omtale. Hele denne situation er baggrunden for, at vi har udviklet det vi kalder 2. generations energimærkning.

Det kan næsten ikke formuleres mere præcist Christian.