Kronik: Nu er det tid til 2. generations-energimærkning

Energistyrelsen har i en pressemeddelelse af 4. september oplyst, at energimærkningsordningen endnu en gang er reduceret for store bygninger. Meldingen er desværre en del af en trend, som vi kun kender alt for godt og en del af forklaringen på, hvorfor potentialet for energibesparelser i bygninger høstes alt for langsomt.

I dag fungerer energimærkningen af enfamiliehuse i hovedreglen godt. Derimod er energimærkningen hos de professionelle bygningsejere – eksempel kommunerne – meget mangelfuld. Problemet er dels ordningens drift, dels at udviklingen af den har stået i stampe i mange år.

Mange kommuner efterspørger i dag en 2. generations-energimærkning, der går en del videre end det eksisterende koncept. Opnår man brugbare data ved sin energimærkning, kan disse overføres til kommunernes facility management system, og hvis informationerne opdateres ved energirenoveringer, kan den næste energimærkningsrapport genereres alene ved at køre de nye data igennem den beregningskerne, der i dag genererer energimærkningsrapporten.

Når myndighederne kæmper med at administrere ordninger af denne art, er rygmarvsreaktionen at indskrænke eller helt fjerne disse ordninger. Inden for de seneste år er kedelordningen og den lovpligtige ventilationsordning nedlagt. Lige nu lægger man igen op til at reducere ordningen for energimærkning af bygninger.

Men der er en anden vej. Løsningen findes, men er vanskelig at håndtere for ambitiøse kommuner og andre bygningsejere, fordi ordningens mangelfulde administration ikke understøtter den. Begavet brug af big data er oppe i tiden, når politikerne ser ud i fremtiden, men det kniber gevaldigt med at høste de frugter som hænger for næsen af os.

Siden 2006 er omkring 700.000 bygninger energimærket, og ordningens database giver i dag et unikt indblik i potentialet for energibesparelser i danske bygninger. I Energieffektive Bygninger giver vi mulighed for – i Google Maps – at se alle de energimærkede bygninger og filtrere sig frem til netop de dele af bygningsmassen, som man finder interessant, og her hente alle informationer om disse bygningers grunddata og foreslåede energibesparelser, indeholdende investeringer samt besparelser i kr., energi og CO2.

Denne unikke viden har myndighederne i en årrække blevet brugt til – ingenting. I Energieffektive Bygninger arbejder vi med 2. generation af energimærkningen. Her er kravet, at alle data i energimærkningen skal være korrekte og søgbare, et krav der ikke findes i dag i ordningen.

En gennemsnitskommune har ca. 220 bygninger, der er eller skal energimærkes. Traditionelt får kommunen 220 pdf-rapporter om bygningernes energimæssige tilstand og besparelsesmuligheder. Disse rapporter samler tit støv på en hylde.

Med 2. generations-energimærkning opsamles alle bygningens grunddata og besparelsesdata i en database og bliver gjort tilgængelig for kunden. Data kan visualiseres på et kort og kan overføres til kommunens facility management system.

Kommunen får overblik over, f.eks. hvor mange cirkulationspumper der er i de kommunale bygninger, hvilken type, og om de er tjenlige til udskiftning. Ligeledes bliver ventilationsanlæg og belysningsanlæg typificeret, så de kan anvendes til f.eks. udbud af vedligeholdelsesopgaver.

Kommunen får således ikke alene et unikt overblik over deres bygningers data, men også over deres samlede besparelsesmuligheder fordelt efter type. Energieffektive bygninger har rådgivet ca. en tredjedel af landets kommuner og staten om denne type energimærkning.

Ligesom det er vigtigt, at vores BBR data er rigtige, er det essentielt, at vores data fra energimærkningen er til at stole på. I dag er det ikke et krav, at alle data fra energimærkningen skal være korrekte og søgbare. Det er ikke alene de store bygningsejere/administratorer, der kan få gavn af data fra energimærkningen. Energieffektive Bygninger har rådgivet kommuner, boligselskaber og forsyningsselskaber, om hvor besparelsesmulighederne ligger i deres kunders bygninger, og visualiseret dette via kort og tabeller.

Kunne man opfordre politikerne og de statslige myndigheder til at løfte ambitionsniveauet fra afvikling til udvikling. Danmark har tidlige vist vejen på energiområdet. Med en udvikling og omlægning af energimærkningen har vi en unik mulighed for at gøre det igen, samtidig med at vi skaber et solidt grundlag for at hæve det tempo, hvori vi bevæger os imod de energipolitiske målsætninger.

Uffe Groes er arkitekt og har i en årrække siden 70’erne været varmesynskonsulent, energimærkningskonsulent og huseftersynskonsulent. Som ejer af indberetningsprogrammet for energikonsulenter (EK-Pro) har Uffe et indgående kendskab til hvad der genereres af data i energimærkningen og hvad disse data kan bruges til. Uffe har endvidere i to omgange af omkring fire år ledet sekretariatet for energimærkningsordningen.

Kenneth Melgaard Larsen er jurist og har siden 1981 arbejdet med energi i Energistyrelsen, Nordisk Ministerråd og EU-Kommissionen. Siden 1997 har Kenneth været selvstændig konsulent og har i den forbindelse løst mangfoldige opgaver for Energistyrelsen med flere. Han har i fire år sammen med Uffe ledet sekretariatet for energimærkning af bygninger.