Kronik: Nordiske tiltag til gavn for elbiler på vej
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Nordiske tiltag til gavn for elbiler på vej

 

Karin Gaardsted (S), medlem af Folketinget, Suzanne Svensson (S), medlem af Riksdagen, Sverige, Irene Johansen (Ap), medlem af Stortinget, Norge, Knut Storberget (Ap), medlem af Stortinget, Norge, og Ineqi Kielsen (S), medlem af Inatsisartut, Grønland. Alle er socialdemokratiske medlemmer af Nordisk Råd. Illustration: Privatfoto

Vi er som parlamentarikere i Nordisk Råd optaget af, hvordan landene kan samarbejde bedre, løse store opgaver i fællesskab, og hvordan vi kan undgå grænsehindringer. Eksempelvis tror vi på, at vi kan både styrke mobiliteten over landegrænser og den bæredygtige omstilling, hvis det bliver lettere at være el-bilejer i de nordiske lande, så man kan rejse mellem landene.

Transportsektoren står for omtrent 30 pct. af klimagasudslippet i Norden, og transporten er et særligt fokus i Paris-aftalen. Derfor glæder vi os også over, at Nordisk Råds udvalg for et Bæredygtigt Norden netop har godkendt et socialdemokratisk forslag om at styrke den grønne mobilitet. Forslaget skal endeligt vedtages på Nordisk Råds session i Helsingfors til efteråret.

Vi foreslår, at der udvikles en fælles nordisk standard for elektroniske ladestationer for hurtig ladning af de transportmidler, som ikke er elbiler: skibe, færger, lastbiler og busser. Det kan evt. ske med sigte på en fælles EU-standard til gavn for forbrugere og virksomheder.

I Norge har man databasen Nobil, der registrerer ladestationer til biler, så bilejerne ved, hvor i landet de kan lade op. Allerede i dag er der ifølge norsk vejvæsen en aftale med Finland og Sverige om at kunne anvende databasen. Men Danmark og Island er ikke med, og derfor foreslår vi, at databasen udvides. Nobil omfatter i dag kun el, men kan nemt udvides til også at inkludere andre nuludslips-energibærere som f.eks. hydrogen, hvilket vi derfor foreslår.

I dag er elbiler og deres ladestandere reguleret af en fælles EU-standard, som giver ganske få grænsehindringer, men desværre er der tilsyneladende ingen fælles standard for ladestationer til øvrige transportmidler. Derfor foreslår vi, at der udvikles en fælles nordisk standard for elektroniske ladestationer for hurtig ladning af de transportmidler, som ikke er elbiler: skibe, færger, lastbiler og busser. Det kan evt. ske med sigte på en fælles EU-standard til gavn for forbrugere og virksomheder.

Når vi taler om at udbrede elbiler eller andre fossilfri transporttyper, er det meste naturligvis op til landene selv, som regulerer afgiftsniveauet. Vi kan se, at salget af elbiler går vanvittigt godt i Norge. Vi kan omvendt også se, at det ser anderledes ud i Danmark, og salget styrtdykkede, da afgiften blev omlagt drastisk i 2015.

Vi ønsker naturligvis, at landene fører en politik, der gavner de fossilfrie brændstoftyper i transportsektoren. Men i nordisk regi er vi interesserede i, hvordan vi fra et grænseoverskridende, mellemstatsligt niveau kan skubbe på.

Et sidste forslag fra os er derfor, at regeringernes organ, Nordisk Ministerråd, kaster sig ind i klimakampen og starter et initiativ på området. Et nyt projekt, der skal samordne de nationale infrastrukturplaner på området. Vi ser gerne, at der langs alle nordiske hovedveje, der forbinder landene, forefindes fyldestationer til nuludslipsbiler. Det kan landene passende finansiere sammen.

Måske revolutionerer vores forslag ikke verden eller vores transportvaner med et trylleslag, men det er et skridt i den rigtige retning. Vi tror nemlig på de små skridts politik: Trin for trin omstiller vi vores nordiske samfund til at blive endnu mere bæredygtige.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"inkludere andre nuludslips-energibærere som f.eks. hydrogen, hvilket vi derfor foreslår."

Mon ikke man først skulle se hvor vi skal få alt det ekstra energi fra, som man vil tabe på at lave Brint

Derefter kan man så spørge folk, om de virkelig vil betale dobbelt så meget for en brintbil, som de kan købe en seneste generations elbil for.
Og endda bruge langt mere energi pr km.

Hvorefter man kan ryste på hovedet over en eventuel enormt dyr brint infrastruktur, med hundredevis af brintlastbilstankvogne til at holde det kørende

Joda! Der er skam noget at tænke over🤔

  • 8
  • 4

Hej.

Artikel og debatten kommer ind på brintbiler.

Der er sket en meget stor udvikling m.h.t. priser på brintbiler. En eller flere af disse er blevet betydeligt billigere. Måske kan de blive endnu billigere. Hvis der i fremtiden sælges mange brintbiler i Japan og flere andre lande, vil produktionen kunne komme på stort samlebånd, som kan mindske prisen yderligere. Så ligesom prisen på elbiler kan falde, kan prisen på brintbiler falde.

Brintbiler kan tankes på betydelig færre minutter end det tager at oplade en elbil. Men elbiler kan oplades hjemme hos mange danskere og indtil videre vil brintbiler nok ikke blive tanket med brint hjemme. Så der er fordele og ulemper ved begge slags fartøjer.

Fremtiden vil vise, hvad der bliver vindere og tabere mellem disse 2 typer og andre typer biler.

Måske er der en del læsere, der ikke ved hvilke brintbiler der tales om idag.

Jeg vil derfor endnu en gang linke til de 3 mest kendte brintbiler. Læsere, der kender linket, kan blot springe det over. Ved realistisk og fornuftig kørsel i virkelighedens verden kan nogle af disse 3 nok køre ca. 400-550 km på en tankfuld.

http://brintbiler.dk/underside/

Og så vil jeg komme med et link til en ide / brintbil, som man kunne læse om i starten af året. Dette link er dog fra august 2017. Ved realistisk og fornuftig kørsel i virkelighedens verden kan den måske køre ca. 600 km efter en tankning.

http://www.blogombiler.dk/hyundais-nye-suv...

På baggrund af tal fra DTU og vistnok Klimarådets rapport - samt de 4 brintbilers rækkevidder - tror jeg, at mange danskere vil kunne nøjes med at tanke en brintbil cirka en gang om ugen.

Nok om det. M.h.t. artiklen er det glædeligt og positivt, hvis de nordiske lande vil samarbejde m.h.t elbiler og brintbiler.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 1
  • 5

Derefter kan man så spørge folk, om de virkelig vil betale dobbelt så meget for en brintbil, som de kan købe en seneste generations elbil for.
Og endda bruge langt mere energi pr km.

Det kommer jo helt an på folks behov. Hvis man tit skal køre rigtig langt, og ikke har tid til at stå og lade i halve timer flere gange om dagen, virker ideen med brint jo rigtig god.
Og det dér med energitabet ved konverteringen: Det giver jeg ikke en skid for, så længe vi skal betale tyskerne for at aftage vores overskudsstrøm!
Så hellere lave brint og gemme det i nogle tanke, så vi kan hælde det i bilerne senere.

Hvorefter man kan ryste på hovedet over en eventuel enormt dyr brint infrastruktur, med hundredevis af brintlastbilstankvogne til at holde det kørende

For hundrede år siden var der sikkert nogen som rystede på hovedet over infrastrukturen der skulle anlægges til benzinbiler.

Jeg kan heller ikke se hvorfor brint og el tit bliver anskuet som enten/eller. Begge dele har fordele og ulemper, så jeg synes vi skal være åbne for alle alternativer. Også ren biofuel.

Som jeg har nævnt tidligere, så er (i hvert fald min) topprioritet at vi skal gøres uafhængige af forsyninger fra Mellemøsten. Og i øvrigt fra begrænsede forsyninger vi henter op af jorden. El, brint, biofuel, tamme rotter i hamsterhjul, lad os bruge det hele! Vi kan lige så godt erkende før som siden, at olie og benzin er en død sild! Forsyningerne ophører på et tidspunkt, og det kan vi ikke gøre noget som helst ved.

Og det er bedre at omstille sig nu når vi nu kan, frem for senere fordi vi skal.

  • 4
  • 5

Det kommer jo helt an på folks behov. Hvis man tit skal køre rigtig langt, og ikke har tid til at stå og lade i halve timer flere gange om dagen, virker ideen med brint jo rigtig god.

Så er vi allerede ned på 5% af de danske privatbillister! Så altså intet problem for de 95%.
Og så er det iøvrigt en misforståelse, at vi får ladestationer på samme måde som vi idag har benzinstationer undtagen langs motorvejene. Der bliver ladere, der hvor du alligevel bruger tid, f.eks. der hvor du køber ind. Så du kommer ikke til at stå og vente på at lade.

Og det dér med energitabet ved konverteringen: Det giver jeg ikke en skid for, så længe vi skal betale tyskerne for at aftage vores overskudsstrøm!
Så hellere lave brint og gemme det i nogle tanke, så vi kan hælde det i bilerne senere.

Sagen er, at mens det måske kan være en god ide at fremstille brint mens der er billig strøm, så er det en tåbelig ide at overføre den til biler (brint under 700 bars tryk er ikke noget man bare hælder).
Hvis vi bruger brinten direkte i biler, så spilder bilerne 2/3 af energien i vindmøllestrømmen altid. Hvis man istedet har batteribiler, så kan de 95% af tiden oplades direkte fra vindmøllestrøm, og i de 5% hvor det ikke kan undgås at oplade, mens der ikke er VE til rådighed, så kan brinten bruges i centrale kraftværker.

For hundrede år siden var der sikkert nogen som rystede på hovedet over infrastrukturen der skulle anlægges til benzinbiler.

Infrastruktur til benzin var noget nemmere at udbygge gradvis en til brint og meget, meget billigere. Benzin kan du til en start have stående i en tønde med låg og hælde over med en kande. Brint kræver stationer til tocifrede millionbeløb lige fra starten.
El kan jeg lade hjemme i carporten.

Jeg kan heller ikke se hvorfor brint og el tit bliver anskuet som enten/eller.

Problemet er, at de penge man hælder i en håbløs brintteknologi, istedet kunne være brugt til en hurtigere overgang til de batteribiler der rent faktisk bliver fremtiden.

  • 7
  • 1

"Problemet er, at de penge man hælder i en håbløs brintteknologi, istedet kunne være brugt til en hurtigere overgang til de batteribiler der rent faktisk bliver fremtiden."

Tjah der taler vi vist om et dobbeltægget sværd.

Du kan ikke balancere et grid med batterier indenfor nogen rimelig tidshorisont eller realistisk økonomi og derfor aldrig bruge batterier som hovedstrategien til at skabe en VE drevet verden.

Batteristrategi kræver at den komplette transport infrastruktur skal afvikles, også for det store flertal af fattige menesker som bare ikke har økonomisk mulighed for at skifte fungerende produkter eller for at købe andet end den billigste løsning.

Du kan derimod meget let bygge VE nok til at producere alt brændstof som kloden har brug for - og det er allerede forbløffende billigt og bliver meget hurtigt billigere.

Du kan uden problemer indfase brint baseret på vedvarende energi samtidigt med at fossile brændstoffer udfases.

Du kan helt klart forvente at VE baserede køretøjer kan blive betydeligt billigere når der kommer gang i salget.

Hvis du vil bruge batterier til at lave backup på en MHI Vestas 9.5MW mølle, så vejer batterier til at lagre en hel dags produktion under forudsætning af at du udnytter hele deres kapacitet det samme som hele vindmøllen og væsker og bevægelige dele vejer ca. det samme som hele vindmøllens bevægelige dele. Hvis du derimod kobler en vindmølle på NG nettet via en elektrolyseløsning, så vejer den løsning ca. 1% af hele vindmøllen og kan iøvrigt med vedligehold fungere ligeså længe som møllen.

Til sammenligning vil det enorme batteri stadigt være utilstrækkeligt og derfor medføre at det er påkrævet at bevare komplet kul eller naturgas back up kapacitet til deep cycle opgaven, hvad der selvfølgeligt ikke er påkrævet for en løsning baseret på Synfuels.

Samtidigt vil al den vedvarende energi som produceres når batterierne er fulde gå tabt.

Du plejer at fæstne dig ved en ekstremt snæver betragtning, hvor dine beregninger først starter med køretøjet. Gør nu dig selv den tjeneste at se lidt mere systemisk på det. Det er ikke ligegyldigt, hvordan den strøm du vil køre på bliver produceret og derfor heller ikke ligegyldigt, hvordan man planlægger balanceringen af VE grids.

Fremover bliver VE billigere og billigere hvad der er virkeligt alvorligt for økonomien i batterilagring, men rent guf for produktion af Synfuel.

  • 0
  • 6

Hvad er det for en sær omgang stråmandsargumentation du kaster dig ud i!

Du kan ikke balancere et grid med batterier indenfor nogen rimelig tidshorisont eller realistisk økonomi og derfor aldrig bruge batterier som hovedstrategien til at skabe en VE drevet verden.

Ingen har talt om, at balancere nettet alene med batterier. V2G teknologi i elbiler kan nok hjælpe med, men jeg skrev faktisk helt eksplicit, at det måske kunne være en god ide at generere brint og lagre til brug i centrale kraftværker.

Batteristrategi kræver at den komplette transport infrastruktur skal afvikles, også for det store flertal af fattige menesker som bare ikke har økonomisk mulighed for at skifte fungerende produkter eller for at købe andet end den billigste løsning.

Det er der sgu da ingen der nogen sinde har snakket om. Det der er sagen er, at når folk på et tidspunkt skal købe en ny bil, så vil de købe den der er billigst i indkøb og drift og har størst brugsværdi. Der er her skiftet til elbil sker.
Ingen har snakket om at folk skal skrotte deres biler.

Du kan derimod meget let bygge VE nok til at producere alt brændstof som kloden har brug for - og det er allerede forbløffende billigt og bliver meget hurtigt billigere.

Jamen hvis synfuels kan produceres så billigt, at det kan bruges i stedet for fossile brændstoffer, indtil folk vælger at skifte til elbiler, så er det da fint. Der er jo også brug for synfuels i skibsfart og flyvning.

Du kan uden problemer indfase brint baseret på vedvarende energi samtidigt med at fossile brændstoffer udfases.

Ja det kan man. Men at fastholde biler på brint i stedet for batterier vil kræve en massiv skævvridning af market via afgifter til fordel for brint.
Hvorfor skulle man via afgifter vælge at fastholde en på alle måder ringere løsning?

Hvis du vil bruge batterier til at lave backup på en MHI Vestas 9.5MW mølle,

Det er der så heller ikke nogen der vil, så det er inderligt ligegyldigt hvad det kræver. Central energilagring skal nok være via ting som varmelager eller brint.

Du plejer at fæstne dig ved en ekstremt snæver betragtning, hvor dine beregninger først starter med køretøjet. Gør nu dig selv den tjeneste at se lidt mere systemisk på det.

Det er simplethen lodret løgn. Jeg har altid gjort opmærksom på, at den objektivt optimale løsning er central lagring (evt. via brint) og batterier i bilerne.
Brint ud i bilerne er en håbløs suboptimal ide.

Fremover bliver VE billigere og billigere hvad der er virkeligt alvorligt for økonomien i batterilagring, men rent guf for produktion af Synfuel.

Det er stadigvæk sådan et at brintbilen vil have en brændstofudgift der er tre gange elbilens uanset hvor billig VE bliver. Og så vil brintbilen også være dyrere i indkøb og have ringere kabineplads.

Alle de fakta nævnt i ovenstående nægter du altid konsekvent at forholde dig til.

  • 8
  • 0

Jens Olsen

Der er ingen problemer med at få brint ud de biler vi allerede har. Det gør man allerede på meget stor skala, men indtil videre 95% baseret på brint der er produceret baseret på NG.

Man kan ovenikøbet, hvis man skulle være særligt interesseret i specifikt at købe brint og køre på det også ombygge almindelige biler til brint drift.

De mange motorer i drift kan med andre ord gradvist omstilles til helt eller delvist at køre på VE.

Nu er du tilsyneladende pro central lagring i en eller anden kemisk form, så det vil jeg rose dig for.

Pointen med overgangen til en RE verden er, at den vil blive baseret på over provisionering og at prisen på elektricitet vil fluktuere med efterspørgslen. Dem som vil have garanterede leverancer vil skulle betale en premium pris og dem som kan acceptere at få leverancer når der er overskydende el vil kunne købe el til discount.

Dem som ejer elektrolyseanlæg kan derfor regne med adgang til billig el og vil også have mulighed for at sælge dyr el når der er mangelsituationer.

Det er ikke nogen naturlov at der er ringere kabineplads i brintbiler og bestemt heller ikke nogen naturlov at de skal være dyrere end elbiler.

Din x3 passer jo end ikke på forbrugsforskellen og betyder jo ikke rigtigt noget økonomisk set, fordi prisen for brændstoffet uanset er så lav at den er helt ubetydelig for cost of ownership. Man kan køre længere for den afgiftsfritagelse på elbiler du argumenterer for end man kan forvente at kunne køre i hele en elbils levetid, hvis man istedet købte brændstof til en almindelig bil.

Økologisk set er batteribilen til gengæld det glade vanvid, da der er problemer hele vejen fra vugge til grav. Der vil det være langt mere korrekt at fokusere på at producere brint og biofuels til at substituere råolie i flydende brændstoffer.

Kom med nogle fakta som det er muligt at forholde sig til - det meste af hvad du skriver er ting som du føler er rigtige for dig og derfor ophøjet til fakta.

  • 0
  • 6

"Det er ikke nogen naturlov at der er ringere kabineplads i brintbiler"

Nej man kan jo bare lave dem større, så der bliver plads.

"heller ikke nogen naturlov at de skal være dyrere end elbiler."

Så skal der da godt nok mange tilskud til.
Da man har de samme elmotor, batteri og andre komponenter.
Yderligere: tryktanke og hele brintstyringen, sikkerheds brintdetektorer, osv. samt en hundedyr brændselselle der er belagt indvendigt med det dyre og sjældne platin. Nej så bliver den aldrig i nærheden af lige så billig som en elbil.

"Økologisk set er batteribilen til gengæld det glade vanvid, da der er problemer hele vejen fra vugge til grav"

Så dette bliver bedre når man fylder en masse ekstra spændende brintteknik til?😂

  • 3
  • 2

Hvis el-biler og elektrificeringen af transporten er "dyrt" sådan rent monetært, hvad koster det i sundhedsudgifter?

Vil en total fjernelse af el-afgifter og afgifter på el-biler, komme retur på mindre udgifter til sundhedsvæsnet?

Europarådet anslår ca 400.000 dødsfald årligt i Europa, fra afbrænding af fosile brændstoffer og det må svare til ca 4000 danskere.

  • 4
  • 2

Du læser desværre stadigvæk ikke hvad der bliver skrevet eller forholder dig til de spørgsmål der stilles.

Der er ingen problemer med at få brint ud de biler vi allerede har.

Nej det er klart. vil man betale for det, så kan man gøre hvad som helst. Også bygge tankstationer til tocifrede millionbeløb, der betjener 3 biler i døgnet.
Spørgsmålet er om nogen er villig til at at tage chancen og bygge så dyr en infratstruktur, når det skal ske på forretningsmæssige vilkår.

Man kan ovenikøbet, hvis man skulle være særligt interesseret i specifikt at købe brint og køre på det også ombygge almindelige biler til brint drift.

De mange motorer i drift kan med andre ord gradvist omstilles til helt eller delvist at køre på VE.

Ja, det gav jeg dig også ret i tidligere. Mit spørgsmål var, hvorfor det skulle betyde at folk ikke købte en elbil næste gange de skulle købe bil?

Nu er du tilsyneladende pro central lagring i en eller anden kemisk form, så det vil jeg rose dig for.

Nej, det er ikke noget jeg er nu. Jeg har hele tiden gjort opmærksom på at central energilagring er nødvendig.
Til gengæld skrev jeg ikke at det absolut skulle ske kemisk. Det kunne f.eks. også ske termisk. Den billigste mulighed er nok den der løber af med sejren

Pointen med overgangen til en RE verden er, at den vil blive baseret på over provisionering og at prisen på elektricitet vil fluktuere med efterspørgslen. Dem som vil have garanterede leverancer vil skulle betale en premium pris og dem som kan acceptere at få leverancer når der er overskydende el vil kunne købe el til discount.

Dem som ejer elektrolyseanlæg kan derfor regne med adgang til billig el og vil også have mulighed for at sælge dyr el når der er mangelsituationer.

Ja og? Det er ingen jo uenige i. Men hvad er relationen til brintbiler?

Det er ikke nogen naturlov at der er ringere kabineplads i brintbiler

Det kan godt være at det ikke er en naturlov. Til gengæld er det en konsekvens af den anvendte teknologi.
En elbil kan bygges med et skateboarddesign. En flad vognbund med batteri og så en lille elmotor ved den ene aksel.
Det kan en brintbil så til gengæld IKKE. Der skal være foruden elmotor og batteri være plads til fuelcelle, med tilhørende blikkenslagerarbejde, store tromleformede tryktanke og indsugnigsåbninger og rør til den nødvendig luft.
Det er ikke for sjov at "fremtidens bil" fra Toyota har cirka samme størrelse og vægt som en Tesla S , men kun har plads til 4 passagerer. Mens Tesla S har plads til 5, 2 børnesæder bagi og et ekstra bagagerum foran.

og bestemt heller ikke nogen naturlov at de skal være dyrere end elbiler.

Igen er det ikke en naturlov, men en konsekvens af den anvendte teknologi. Flere og mere komplicerede komponenter kan kun betyde en ting for prisen. Prisen bliver højere.

Din x3 passer jo end ikke på forbrugsforskellen

Hvis man ser på effektiviteten af konvertering el til brint, brint til el og komprimering til 700 bar, så er det ellers det resultat man kommer frem til!

betyder jo ikke rigtigt noget økonomisk set, fordi prisen for brændstoffet uanset er så lav

Nej det ser vi jo tit. Når prisen på noget er lav, så vælger folk gerne at betale tre gange så meget for det.
Eller nej hov...

Økologisk set er batteribilen til gengæld det glade vanvid, da der er problemer hele vejen fra vugge til grav.

Ja først udvinder man materialerne, der iøvrigt er helt uskadelige. Så bruger man batteriet. Genbruger det senere i et stationært lager. Og endelig nedbryder man til sidst batteriet og genbruger materialerne.
Gad vide hvor problemet er.
Energiforbruget ved at bygge en elbil er ca. 20% større end ved at bygge en fossilbil. Gad vide hvor meget mere energi det tager at bygge en brintbil end en batteribil?

Kom med nogle fakta som det er muligt at forholde sig til - det meste af hvad du skriver er ting som du føler er rigtige for dig og derfor ophøjet til fakta.

Fakta er det eneste du har fået. Kom evt. selv med nogle og ikke bare ting som du føler er rigtige for dig og derfor ophøjet til fakta.

Kunne du evt. prøve at beskrive hvad du håber/forestiller dig der vil ske mht. til salg af bilteknologier? Det virker som om du har en version af fremtiden, som ingen andre har?

  • 6
  • 1

Hej.

Michael Fos skriver ordret : " Hvis el-biler og elektrificeringen af transporten er "dyrt" sådan rent monetært, hvad koster det i sundhedsudgifter? Vil en total fjernelse af el-afgifter og afgifter på el-biler, komme retur på mindre udgifter til sundhedsvæsnet? Europarådet anslår ca 400.000 dødsfald årligt i Europa, fra afbrænding af fosile brændstoffer og det må svare til ca 4000 danskere ".

Det er jo en hamrende spændende og interessant problemstilling, som Michael stiller op. Jeg tror ikke, at man kan komme med et præcist svar på dette. Ihvertfald mener Steffen Loft fra Institut For Dansk Folkesundhedsvidenskab ikke, at man idag ved, hvor mange danskere, der årligt dør af NOx m.m. fra diesel-personbiler. Det var hans svar, da jeg tidligere i år spurgte ham om dette. Og i materiale fra DCE - Nationalt Center For Miljø Og Energi læste jeg på et tidspunkt, at en del luftforurening i Danmark er kommet eller kommer fra udlandet. En del luftforurening kommer også fra brændovne . Så det er måske svært at svare på Michaels spørgsmål.

I denne debat-tråd kommer en person ind på, at der er miljø-problemer ved vugge til grav ved elbiler. Det vil jeg ikke komme ind på i dette indlæg. Men som jeg har sagt tidligere, vil det være interessant med vugge til grav anelyser, som sammenligner elbiler og brintbiler. Det vil sige, hvor man ser på CO-2-forbrug under fremstilling samt MANGE andre ting. Det må jeg undersøge nærmere, når jeg engang får tid.

I debatten står der også, hvor dårlige brint-stationer er. Men man bør tænke på, at man engang muligvis kan lave nogle billigere og mere effektive brint-stationer i fremtiden. I debatter på Ingeniøren står der også, at ting i brintbilen er dyre. Her er det også muligt, at man finder ud af at gøre det billigere.

I debatten står der ordret : " Det er ikke for sjov at "fremtidens bil" fra Toyota har cirka samme størrelse og vægt som en Tesla S , men kun har plads til 4 passagerer. Mens Tesla S har plads til 5, 2 børnesæder bagi og et ekstra bagagerum foran".

Jeg er enig i, at elbiler har visse fordele m.h.t. plads indendørs i forhold til brintbiler. Og den fordel tror jeg også vil være i fremtiden.

Det er rigtigt, at vægten på Toyotas brintbil har nogenlunde samme vægt som elbilen Tesla S. Dog bør det alligevel nævnes, at brintbilen vejer et eller flere hundrede kilo mindre end versioner af Tesla S.

M.h.t. Toyota vil de vist engang i fremtiden forsøge at bruge meget regnvand i produktionen, som nedsætter forbruget af almindelig vand. Hvor grønt og bæredygtigt dette er, vil jeg ikke udtale mig om. Men det vil da være bedre, hvis Toyota og alle andre bilproducenter bruger meget vedvarende energi engang i fremtiden. Det kan jo være at det kommer.

Når alt dette er sagt synes jeg, at elbiler har flere betydelige fordele end brintbiler. Så jeg håber, at der vil blive solgt flere elbiler end brintbiler i fremtiden.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten