Kronik: Nordiske tiltag til gavn for elbiler på vej
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Nordiske tiltag til gavn for elbiler på vej

Elbil, tegning: Lars Refn, bredformat
Tegning: Lars Refn

 

Karin Gaardsted (S), medlem af Folketinget, Suzanne Svensson (S), medlem af Riksdagen, Sverige, Irene Johansen (Ap), medlem af Stortinget, Norge, Knut Storberget (Ap), medlem af Stortinget, Norge, og Ineqi Kielsen (S), medlem af Inatsisartut, Grønland. Alle er socialdemokratiske medlemmer af Nordisk Råd.

Vi er som parlamentarikere i Nordisk Råd optaget af, hvordan landene kan samarbejde bedre, løse store opgaver i fællesskab, og hvordan vi kan undgå grænsehindringer. Eksempelvis tror vi på, at vi kan både styrke mobiliteten over landegrænser og den bæredygtige omstilling, hvis det bliver lettere at være el-bilejer i de nordiske lande, så man kan rejse mellem landene.

Transportsektoren står for omtrent 30 pct. af klimagasudslippet i Norden, og transporten er et særligt fokus i Paris-aftalen. Derfor glæder vi os også over, at Nordisk Råds udvalg for et Bæredygtigt Norden netop har godkendt et socialdemokratisk forslag om at styrke den grønne mobilitet. Forslaget skal endeligt vedtages på Nordisk Råds session i Helsingfors til efteråret.

Vi foreslår, at der udvikles en fælles nordisk standard for elektroniske ladestationer for hurtig ladning af de transportmidler, som ikke er elbiler: skibe, færger, lastbiler og busser. Det kan evt. ske med sigte på en fælles EU-standard til gavn for forbrugere og virksomheder.

I Norge har man databasen Nobil, der registrerer ladestationer til biler, så bilejerne ved, hvor i landet de kan lade op. Allerede i dag er der ifølge norsk vejvæsen en aftale med Finland og Sverige om at kunne anvende databasen. Men Danmark og Island er ikke med, og derfor foreslår vi, at databasen udvides. Nobil omfatter i dag kun el, men kan nemt udvides til også at inkludere andre nuludslips-energibærere som f.eks. hydrogen, hvilket vi derfor foreslår.

I dag er elbiler og deres ladestandere reguleret af en fælles EU-standard, som giver ganske få grænsehindringer, men desværre er der tilsyneladende ingen fælles standard for ladestationer til øvrige transportmidler. Derfor foreslår vi, at der udvikles en fælles nordisk standard for elektroniske ladestationer for hurtig ladning af de transportmidler, som ikke er elbiler: skibe, færger, lastbiler og busser. Det kan evt. ske med sigte på en fælles EU-standard til gavn for forbrugere og virksomheder.

Når vi taler om at udbrede elbiler eller andre fossilfri transporttyper, er det meste naturligvis op til landene selv, som regulerer afgiftsniveauet. Vi kan se, at salget af elbiler går vanvittigt godt i Norge. Vi kan omvendt også se, at det ser anderledes ud i Danmark, og salget styrtdykkede, da afgiften blev omlagt drastisk i 2015.

Vi ønsker naturligvis, at landene fører en politik, der gavner de fossilfrie brændstoftyper i transportsektoren. Men i nordisk regi er vi interesserede i, hvordan vi fra et grænseoverskridende, mellemstatsligt niveau kan skubbe på.

Et sidste forslag fra os er derfor, at regeringernes organ, Nordisk Ministerråd, kaster sig ind i klimakampen og starter et initiativ på området. Et nyt projekt, der skal samordne de nationale infrastrukturplaner på området. Vi ser gerne, at der langs alle nordiske hovedveje, der forbinder landene, forefindes fyldestationer til nuludslipsbiler. Det kan landene passende finansiere sammen.

Måske revolutionerer vores forslag ikke verden eller vores transportvaner med et trylleslag, men det er et skridt i den rigtige retning. Vi tror nemlig på de små skridts politik: Trin for trin omstiller vi vores nordiske samfund til at blive endnu mere bæredygtige.

Kommentarer (12)

"inkludere andre nuludslips-energibærere som f.eks. hydrogen, hvilket vi derfor foreslår."

Mon ikke man først skulle se hvor vi skal få alt det ekstra energi fra, som man vil tabe på at lave Brint

Derefter kan man så spørge folk, om de virkelig vil betale dobbelt så meget for en brintbil, som de kan købe en seneste generations elbil for.
Og endda bruge langt mere energi pr km.

Hvorefter man kan ryste på hovedet over en eventuel enormt dyr brint infrastruktur, med hundredevis af brintlastbilstankvogne til at holde det kørende

Joda! Der er skam noget at tænke over🤔

  • 7
  • 4

Hej.

Artikel og debatten kommer ind på brintbiler.

Der er sket en meget stor udvikling m.h.t. priser på brintbiler. En eller flere af disse er blevet betydeligt billigere. Måske kan de blive endnu billigere. Hvis der i fremtiden sælges mange brintbiler i Japan og flere andre lande, vil produktionen kunne komme på stort samlebånd, som kan mindske prisen yderligere. Så ligesom prisen på elbiler kan falde, kan prisen på brintbiler falde.

Brintbiler kan tankes på betydelig færre minutter end det tager at oplade en elbil. Men elbiler kan oplades hjemme hos mange danskere og indtil videre vil brintbiler nok ikke blive tanket med brint hjemme. Så der er fordele og ulemper ved begge slags fartøjer.

Fremtiden vil vise, hvad der bliver vindere og tabere mellem disse 2 typer og andre typer biler.

Måske er der en del læsere, der ikke ved hvilke brintbiler der tales om idag.

Jeg vil derfor endnu en gang linke til de 3 mest kendte brintbiler. Læsere, der kender linket, kan blot springe det over. Ved realistisk og fornuftig kørsel i virkelighedens verden kan nogle af disse 3 nok køre ca. 400-550 km på en tankfuld.

http://brintbiler.dk/underside/

Og så vil jeg komme med et link til en ide / brintbil, som man kunne læse om i starten af året. Dette link er dog fra august 2017. Ved realistisk og fornuftig kørsel i virkelighedens verden kan den måske køre ca. 600 km efter en tankning.

http://www.blogombiler.dk/hyundais-nye-suv...

På baggrund af tal fra DTU og vistnok Klimarådets rapport - samt de 4 brintbilers rækkevidder - tror jeg, at mange danskere vil kunne nøjes med at tanke en brintbil cirka en gang om ugen.

Nok om det. M.h.t. artiklen er det glædeligt og positivt, hvis de nordiske lande vil samarbejde m.h.t elbiler og brintbiler.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 1
  • 5

Derefter kan man så spørge folk, om de virkelig vil betale dobbelt så meget for en brintbil, som de kan købe en seneste generations elbil for.
Og endda bruge langt mere energi pr km.

Det kommer jo helt an på folks behov. Hvis man tit skal køre rigtig langt, og ikke har tid til at stå og lade i halve timer flere gange om dagen, virker ideen med brint jo rigtig god.
Og det dér med energitabet ved konverteringen: Det giver jeg ikke en skid for, så længe vi skal betale tyskerne for at aftage vores overskudsstrøm!
Så hellere lave brint og gemme det i nogle tanke, så vi kan hælde det i bilerne senere.

Hvorefter man kan ryste på hovedet over en eventuel enormt dyr brint infrastruktur, med hundredevis af brintlastbilstankvogne til at holde det kørende

For hundrede år siden var der sikkert nogen som rystede på hovedet over infrastrukturen der skulle anlægges til benzinbiler.

Jeg kan heller ikke se hvorfor brint og el tit bliver anskuet som enten/eller. Begge dele har fordele og ulemper, så jeg synes vi skal være åbne for alle alternativer. Også ren biofuel.

Som jeg har nævnt tidligere, så er (i hvert fald min) topprioritet at vi skal gøres uafhængige af forsyninger fra Mellemøsten. Og i øvrigt fra begrænsede forsyninger vi henter op af jorden. El, brint, biofuel, tamme rotter i hamsterhjul, lad os bruge det hele! Vi kan lige så godt erkende før som siden, at olie og benzin er en død sild! Forsyningerne ophører på et tidspunkt, og det kan vi ikke gøre noget som helst ved.

Og det er bedre at omstille sig nu når vi nu kan, frem for senere fordi vi skal.

  • 4
  • 5