Kronik: Nej tak til eltvang i fjernvarmen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Nej tak til eltvang i fjernvarmen

 

Kim Behnke er vicedirektør i Dansk Fjernvarme Illustration: Privatfoto

Vindmølleforeningen, Wind Denmark, misbruger i dag en ulykkelig situation i Esbjerg til at foreslå, at de danske fjernvarmeværker fremover skal tvinges til at bruge mere grøn el i opvarmningen.

Dansk Fjernvarme er enig i, at der skal bruges mere el, og fjernvarmeselskaberne forventes da også at mangedoble brugen af el i opvarmningen frem mod 2030. Dér hvor kæden hopper af, er når vindmølleproducenterne ønsker at lovgive om, hvilken teknologi eller hvilket brændsel selvstændige fjernvarmeselskaber og deres forbrugere skal anvende. Heller ikke i Esbjerg er der brug for mere tvang eller mere lovgivning – der er brug for mere tid.

Læs også: Vindmøllefolk: Kæmpe fejl at fyre med 'grågrøn' biomasse på Esbjergværket

Mange års tvangsbinding til naturgassen og forsøg på at forudsige både el- og gaspriser har hver gang vist sig at slå fejl. Fjernvarmeselskaberne skal bruge el, når den er grøn, når den er billig, og når der er nok af den. Og ikke være vindmølleproducenternes nye pengemaskine.

Det lugter langt væk af gammeldags planøkonomi fra en vindmølleindustri der i mange år har nydt godt af subsidier og nu vil have tvangsafsætning af deres produkt. Det er helt legitimt, at vindmølleindustrien gerne vil markedsføre deres produkter, men de skal ikke tage fjernvarmeforbrugerne som gidsler.

Fjernvarmeselskaberne skal levere høj forsyningssikkerhed, billige priser og grønne løsninger der bidrager til et intelligent og fleksibelt energisystem. Det gør man ikke ved at blive tvangsbundet endnu ét brændsel, der begrænser dem i at vælge den billigste og grønneste løsning for forbrugerne.

Den danske vindindustri har under stor politisk opmærksomhed været igennem en lang og flot udvikling. Derfor kan det undre, at industrien ikke stoler så meget på deres produkt, at de tør tage konkurrencen op med andre produkter og i stedet vil have politikerne til at tvinge fjernvarmeværkerne til at bruge deres elproduktion.

Der er ingen tvivl om, at langt de fleste fjernvarmeselskaber vil investere i en elløsning. Men det er altså ikke nødvendigvis den rigtige og mest grønne løsning for dem alle, ligesom der er behov for andre teknologier til at fastholde høj forsyningssikkerhed. Og i takt med, at vi får flere elbiler, datacentre, varmepumper osv., vil vi blive stærkt afhængige af el fra Tyskland, Norge, Sverige, Holland og senere England, der meget langtfra er ligeså grøn, som den danske forventes at blive. Andelen af vindkraft i elforsyningen var sidste år på 40 pct. – resten kommer bl.a. fra import af kulkraft.

Den grønne omstilling og fjernvarmesektoren har ikke brug for endnu en forældet binding til ét brændsel med stor risiko for forsyningssikkerheden. En ny tvangsbinding, ikke alene til et bestemt brændsel men også til én bestemt teknologi vil risikere at blive ekstremt omkostningsfuldt og politikerne må derudover tillige påtage sig en kæmpe økonomisk risiko – vil vindmølleindustrien påtage sig den risiko? Fjernvarmesektoren vil ikke.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bør gælde alle former for bål, og der må kun tændes for bålet når der ikke er sol+vind strøm nok i elnettet.

Ønsker man ikke at bygge et kraftvarmeværk til at dække sit behov for backup af varme eller strøm, må man lade være at etablere et bålsted !

Så kan man bygge sig et energilager i stedet eller købe sin energi fra andre der levere backup ydelser der kan dække ens behov for backup.

Vil fjernvarmen ikke købe sol+vindmøllestrøm på det frie marked og lagre denne som varme i store vandpytter?
Så må fjermvaren sætte sine egne vindmøller op.

  • 10
  • 12

Bør gælde alle former for bål, og der må kun tændes for bålet når der ikke er sol+vind strøm nok i elnettet.

@Michael
Det er faktisk tilsvarende overvejelse der gøres når f.eks. de sidste 10% dækkes med biomasse.
Der er mange der tror, at man bare lige hænger en 25 eller 50 MW varmepumpe på alle steder i elnettet. Det er ikke tilfældet ! Elnettet har allerede i dag sine begrænsninger mange steder.

Ønsker man ikke at bygge et kraftvarmeværk til at dække sit behov for backup af varme eller strøm, må man lade være at etablere et bålsted !

Og ønsker man ikke at betale for elkapaciteten så får man den heller ikke.
Eller også så kan fjernvarmeselskaberne jo bruge den til at fylde i deres egne varmepumper

Vil fjernvarmen ikke købe sol+vindmøllestrøm på det frie marked og lagre denne som varme i store vandpytter?
Så må fjermvaren sætte sine egne vindmøller op.

Det er allerede gjort
https://www.fyens.dk/assens/Fjernvarme-vil...

  • 8
  • 1

Det som giver så store problemer for el-sektoren er den vedvarende strøm som fjernvarmeværkerne ved et meget stort brændselsforbrug bare vilkårligt afsætter ud i el-nettet om der er brug for strøm eller ej, og det er virkelig store effekter som konflikter med vindmøllerne produktion.

Tilskud til denne produktion bør hurtigst mulig fjernes eller i hvertfald sådan der kun gives tilskud når el-priserne er høje.

  • 1
  • 11

En varmepumpe giver størst gevindst, hvis den bruges på det kolde returvand, inden vandet ledes ind i kedlen på kraft-varmeværket. Den koster imidlertid også strøm at anvende. Tilsluttes færre, og i kortere afstand til kraft-varmeværket, så kan varmepumpen måske undværes eller dimmensioneres mindre.

  • 0
  • 4

En varmepumpe giver størst gevindst, hvis den bruges på det kolde returvand, inden vandet ledes ind i kedlen på kraft-varmeværket. Den koster imidlertid også strøm at anvende. Tilsluttes færre, og i kortere afstand til kraft-varmeværket, så kan varmepumpen måske undværes eller dimmensioneres mindre.

Jens D

Helt sort - du finder ikke mange fjernvarmekedler der må køre med over delta T på 25 gr C mellem frem og retur

Så at køle fjernvarmereturen, for lige lidt senere at varme den op, giver ingen mening.

Skal der være en smule sense, skal varmepumpen hive energien fra en ekstern kilde f.eks. røggassen og varme returen op.

Hvor returen skal returnere i kredsen afhænger af temperatur sættet; men det kan være både før og efter economiseren (i mellem eco og kedel)

  • 4
  • 0

@Jakob

Der er mange der tror, at man bare lige hænger en 25 eller 50 MW varmepumpe på alle steder i elnettet. Det er ikke tilfældet ! Elnettet har allerede i dag sine begrænsninger mange steder.


Er det jeg læser her, et udtryk for at fjernvarmens tab til fortovsopvarming er så stort at man ikke kan hælde varme nok ind i rørerne fra større centrale kilder ?

Eller også så kan fjernvarmeselskaberne jo bruge den til at fylde i deres egne varmepumper


@Jakob, så længe varmepumperne primært er drevet af sol+vind, dvs over 50% af primær energi behov, så er det fint med mig.

Men fjernvarmen har slet ikke brug for at holde bålfest i kan klare det med damlagring, og da disse bare skal kunne holde varmen til næste storm behøver de ikke være voldsomt store.

Det er straks lidt værre for os der bor udenfor områder med fortovsopvarmning, vi må nøjes med noget mindre energilagring og så tilkøbe os backup strøm fra nettet eller opsætte et mikrokraftværk, aka rapsoliegenerator, såfremt vi ikke vil fryse.

  • 1
  • 5

Jens D

Helt sort - du finder ikke mange fjernvarmekedler der må køre med over delta T på 25 gr C mellem frem og retur

Så at køle fjernvarmereturen, for lige lidt senere at varme den op, giver ingen mening.

Skal der være en smule sense, skal varmepumpen hive energien fra en ekstern kilde f.eks. røggassen og varme returen op.

Hvor returen skal returnere i kredsen afhænger af temperatur sættet; men det kan være både før og efter economiseren (i mellem eco og kedel)


Naturligvis skal varmen komme fra en ekstern kilde, f.eks. røggas. Er det ikke nok, kan det være luft, solfangere eller lign.

Varmepumper har den største effektivitet ved lav temperatur. Mens kedlen på et fjernvarmeværk er ligeglad med temperatur. Du får ikke noget ud af at opvarme vandet fra 70 til 80 grader med en varmepumpe.

  • 0
  • 6

Det er straks lidt værre for os der bor udenfor områder med fortovsopvarmning, vi må nøjes med noget mindre energilagring og så tilkøbe os backup strøm fra nettet eller opsætte et mikrokraftværk, aka rapsoliegenerator, såfremt vi ikke vil fryse.


Det er ikke så dårligt - et mikrokraftværk, der udover at bidrage til opvarmningen, leverer strøm til en luft-luft varmepumpe, giver væsentligt bedre udnyttelse af naturresourcerne end fjernvarme.

  • 2
  • 3

Kom så ind i kampen !
Du vil have andre til at tage investeringen og løbe risikoen, uden at du vil betale for det. Det er ikke ok !


@Jakob, mon ikke snarere der er tale om at fjernvarmen vil have andre til at betale for udbygningen af sol+vind+elnet så i kan snylte godt og grundigt på vores investeringer ?

I skal selvfølgelig være med til at betale, ganske som jeg skal, gerne via en genindført PSO.

Fik i ikke købt tykke nok ledninger ud til jeres centraler i sin tid da i byggede centralerne. så må i betale dem for den ydelse.

Ganske ligesom jeg skal, når jeg skal have en tykkere ledning til min elbil og varmepumpe.

  • 2
  • 3

@Jakob, mon ikke snarere der er tale om at fjernvarmen vil have andre til at betale for udbygningen af sol+vind+elnet så i kan snylte godt og grundigt på vores investeringer ?I skal selvfølgelig være med til at betale, ganske som jeg skal, gerne via en genindført PSO.

@Michael
Du har stadigvæk ikke forstået opgaven. Fjernvarmeselskaber betaler naturligvis tilslutningsomkostninger til el-distributionsselskaberne. Det nytter bare ikke ret meget hvis det bagved liggende 60 eller 150 kV net ikke kan følge med.

  • 4
  • 1

Fjernvarme vil tværtimod, med sine store muligheder for fleksibelt aftag af store mængder el, være med til at holde hånden under elpriserne, når der er stor VE-produktion.
Fjernvarme og andre fleksible storforbrugere af el, vil på den måde yde et godt bidrag til elforsyningen.

Ja men start nu lige med at reducere afbrænding af alverdens skove promoveret af afgiftsfrihed og massiv støtteberettiget strømproduktion som gør at fjernvarmeværkerne bare dumper deres spildproduktion af strøm ud nettet og trykker el-priserne til skade for udbygningen med vind.

  • 2
  • 5

@Jens
Ja ja. Og de 20 år jeg har været i energibranchen har de været lige før deres kommercielle gennembrud. Indtil videre kan vi bare konstatere, at de ikke er konkurrencedygtige på husstandsniveau og reelt ikke er et alternativ


Jeg tror heller ikke det kommer - men, det er realistisk for boligblokke, og at have små kraft-varmeværker lokalt, hvor husene ligger. Det betaler sig ikke med kæmpe store kraft-varmeværker på stor afstand af boliger. Det eneste tilfælde, hvor det betaler sig med fjernvarme der transporteres over større afstande er når varmen kommer fra producerende virksomheder.

Hvis kraft-varmeværker skal kunne laves små, og placeres lokalt, så er nødvendigt at de fyres med naturgas, og at de ikke kræver fast opsyn, da det vil være for dyrt at have en fast person til at gå og passe på værket. Til gengæld, er jo nemt at lave værket redundant, så det kan producere varme alene med varmepumpe, hvis det er nødvendigt. Jeg tror godt der kan laves små kraft-varmeværker til boligblokke, der ikke kræver stor vedligeholdelse og opsyn. Men, det er naturligvis ikke nok at det er muligt - der skal også være nogen der kan gøre det, og gør det. Jeg mener at virksomheden EC Power har små kraft-varmeværker til f.eks. boligblokke, og også kraft-varmeværker med en varmepumpe.

  • 0
  • 3

Du har stadigvæk ikke forstået opgaven. Fjernvarmeselskaber betaler naturligvis tilslutningsomkostninger til el-distributionsselskaberne. Det nytter bare ikke ret meget hvis det bagved liggende 60 eller 150 kV net ikke kan følge med.


Dette problem eksisterer kun for kraftvarmeværker der er dimmensioneret for store. Lokale værker, der er hvor varmen behøves, vil normalt være så små, at der ikke er et stort strømproblem, og kræver ikke mere strøm end der er dimmensioneret til et par husstande. Dertil kommer, at boligerne bruger mindre strøm, når de ikke opvarmer med strøm.
Lokalt produceret strøm, giver desuden mindre tab i elledninger, og øger sandsynligvis kapaciteten i elsystemet. Hvis elsystemet har begrænsninger, kan man naturligvis til enhver tid kode det ind, således der ikke leveres eller aftages mere strøm til el-nettet, end det kan acceptere, og i stedet bruge det meste af strømmen i boligerne som er tilsluttet. Medtages den energibesparelse der er i boligerne der er tilsluttet, så giver det ikke et problem, da deres strømforbrug reduceres når de ikke selv skal bruge varmepumpe.

  • 0
  • 5

@Michael
Du har stadigvæk ikke forstået opgaven. Fjernvarmeselskaber betaler naturligvis tilslutningsomkostninger til el-distributionsselskaberne. Det nytter bare ikke ret meget hvis det bagved liggende 60 eller 150 kV net ikke kan følge med.

Det er jo det sædvanlige bavl fra fjernvarmeindustrien. Hvis man har betalt tilslutning eller man har en tilslutning i forvejen , og man løbende meddeler Energinet at man ønsker at aftage en given strømmængde over døgnet, så er det selvfølgelig rigtig at det er ikke mulig altid. Eller på sammen måde som man i dag tilmelder produktion ud i nettet fra et kraftværk, så får man nogen gange nej til at afsætte strøm fordi kapaciteten og afsætningen er ikke mulig og på samme måde med varmepumperne der ikke altid kan få strøm.

  • 2
  • 5

Dette problem er ikke stor for et kraft-varmeværk, da de jo har stor frihed til at vælge om de vil aftage eller producere strøm. Måske kan de ikke få lov til det mest prisoptimale valg, f.eks. at aftage masser af vindmøllestrøm når det er billigt.


Ja nemlig! Det eneste de vil er at trække tiden ud i mens Dansk Fjernvarme oversvømmerne medierne med det sædvanlige propaganda, kun døser alt og alle i svøn så der ikke sker noget.

  • 2
  • 5

Opgaven er at få elektricificeret samfundet så vi kan holde helt op med at brænde alskens skidt og lort af.
Hvad troede du den var ?

Jeg vil hellere definere opgaven som at blive 90-95% fri for at brænde ting af. De sidste procent er uforholdsmæssigt dyre at slippe af med, og investeringerne hertil kunne bruges meget bedre andre steder. F.eks på velfærd til børn og gamle...

Eksempel:
Gasfyret spidslastkedel til fjernvarme: X kr
Batteri til at gemme strøm til at drive en varmepumpe: 10X
Ekstra VP-anlæg til at dække for nedbrud (is i varmeveksleren...) på VP-anlæg i drift: 20X

Kunstige (ikke-fossile) hydrokarboner (alle brændsler med brint og kulstof...) kan produceres til lager, når strømmen er rigelig og billig, og give (relativt) billig varme de dage, hvor der er ubalance mellem VE elproduktion og varmebehov. Det er både bedre og billigere end at insistere på at producere varmen med varmepumper i alle driftsituationer.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten