Kronik: Nævn en kendt dansk ingeniør
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Nævn en kendt dansk ingeniør

Foto: ESA/Nasa

Det ville normalt ikke vælte frem med navne, hvis man stillede manden på gaden spørgsmålet: ‘Nævn en kendt dansk ingeniør’. Men det har ændret sig. For nu er der i hvert fald én, alle kender: Andreas Mogensen. Den første dansker i rummet er nemlig uddannet ingeniør.

Betyder det noget for ingeniørfaget? Ja, det er der god grund til at tro. I de seneste uger er der i mange danske hjem blevet talt både om russiske raketter, vægtløshed, kæmpelyn og universets uendelighed. Og alle har set Andreas Mogensen svæve rundt på den Internationale Rumstation med thumbs up og et stort, bredt smil.

I Sverige blev søgningen til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser firedoblet, da Christer Fuglsang i 2006 var den første svensker i rummet. Det bliver et stort skridt fremad, hvis Andreas Mogensen-effekten når samme højder i Danmark.

Esben Lunde Larsen er uddannelses- og forskningsminister (V)

Ifølge OECD overvejer 2,6 procent af 15-årige danskere en karriere som ingeniør. Gennemsnittet i OECD-landene er 6,9 pct. Det er der god grund til at ændre, og der er behov for at øge interessen for naturvidenskab i hele uddannelsessystemet i Danmark. For erhvervslivet efterspørger i den grad naturvidenskabelige kandidater. I dag er danske virksomheders muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser i fare, fordi vi de næste mange år kommer til at mangle ingeniører og andre højtuddannede med en teknisk og naturvidenskabelig eksamen.

Vi kan ikke tvinge de unge til at studere naturvidenskabelige fag, men vi kan inspirere, vejlede, og vi kan skabe gode rammer. Det er afgørende, at vi starter allerede i folkeskolen med at vække interessen for naturvidenskab. Folkeskolereformens styrkede fokus på praksis i undervisningen skulle gerne gøre det håndgribeligt og åbenbart, at der er natur og teknik i alt, hvad vi foretager os. Og at det både er vedkommende og spændende!

Ingeniøruddannelserne gør også en stor indsats for at tiltrække flere til faget – ikke mindst ved at samarbejde med læreruddannelsen rundt omkring i landet for at skabe de bedste naturfagslærere til vores børn.

Regeringen vil prioritere forskning i naturvidenskab og teknik. Styrelsen for Forskning og Innovation har for eksempel netop indgået en aftale med Massachusetts Institute of Technology (MIT), der er et af de førende universiteter i verden på det naturvidenskabelige område. Aftalen er rettet mod toppen af dansk natur- og ingeniørvidenskabelig forskning og giver mulighed for forskningsophold for danske ph.d.-studerende og postdocs ved MIT’s kemi-, biologi- og ingeniørinstitutter.

Det var gode nyheder i sommer, da tallene viste en stigning på 9 pct. i optaget på diplomingeniøruddannelsen og 4 pct. i optaget på civilingeniøruddannelsen. Men der er behov for, at flere vælger den vej.

Jeg håber, at Mogensen-effekten og andre initiativer betyder, at endnu flere bliver interesserede i naturvidenskab. Det skulle gerne blive sådan i fremtiden, at man hurtig kan opremse flere ingeniører, når man får spørgsmålet: ‘Nævn en kendt dansk ingeniør’.

vil have ingeniører og kreative/innovative mennesker, hvorfor lukker den så ned på støtten?! Samsø fx, der beviseligt har 5-6000 udenlandske besøgende/år. Plus hvad det giver til hoteller og lignende.

Ja nævn en berømt ingeinør. BLAAH.

Nævn et foreslag denne regering vil sætte i værk- for at støtte ingeniører.

Nå ja: Topskatten!

At lukke ned for al grøn og alternativ teknologi- er ikke bare dumt, det er ekstremt dumt! Som i super meget sindssvagt D U M T.
I glemmer som regering, at det skaber skattekroner og arbejdspladser.

Men det kan du så bede Gud om hjælp til?

For fofokken da. Nævn selv en berømt videnskabsperson, der ikke er Bohr, Einstein eller Newton.

Er det, hvad vi kan forvente af videnskabsministeren? Vorherre til hest!

Niveauet er hermed lagt!

Er det her "De ringer, vi spiller"- en gættekonkurrence- eller et seriøst udspil fra en minister? Det ser desværre ikke sådan ud.

Mvh
Tine- og jeg er rasende over besparelserne.

  • 9
  • 21

Så vil jeg gerne vide, hvorfor jeg nu får en finger nedad. Det kan umuligt være fra en person, der arbejder videnskabeligt?

Mvh
Tine- OT- beklager, men nu vil jeg vide det!

  • 4
  • 18