Kronik: Myndighederne spiller fallit over for PCB
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Myndighederne spiller fallit over for PCB

Illustration: Lars Refn

Dengang vi kun kendte til asbest, var reglerne nemme at forstå. Uanset om der var tale om ren asbest eller materialer indeholdende kun ganske få asbestfibre, så var/er reglerne på både miljø- og arbejdsmiljøsiden ganske klare og entydige: Enten er der asbest i materialet, eller også er der ikke! Men efterhånden som der dukker nye spøgelser fra fortiden op, så bliver det en noget mere broget affære.

Vi skal ikke ret langt tilbage i tiden, før vi stiftede bekendtskab med PCB og bly i byggematerialer. Men nu er der også dukket andre tungmetaller som cadmium, krom, kopper, nikkel og zink op. De adskiller sig alle fra asbest ved, at der er grænseværdier for, hvornår man betragter et forurenet materiale som værende ‘rent’. Eksempelvis betragtes byggematerialer indeholdende mindre end 40 mg/kg bly som ‘rene’, og de kan dermed bortskaffes som genbrugsmateriale.

Grænseværdierne for hvornår et materiale er rent, deponi- eller farligt affald, bestemmes af den enkelte kommune, og her er der ikke alene forskellige grænseværdier og forskellige anmeldelsesblanketter, men også forskellige holdninger til, hvordan begrebet kildesortering skal tolkes. Eksempelvis er der ofte bly i glasuren på klinker. I nogle kommuner er der krav om, at koncentrationen af bly skal måles ud fra glasurens masse alene, mens man andre steder accepterer en ‘fortynding’ ved at beregne indholdet i forhold til hele klinken.

At reglerne er så brogede, skaber grobund for plattenslagere, som ser stort på medarbejdernes ve og vel, og som heller ikke tager det nødvendige hensyn til miljøet. Det er trods alt de færreste, der studser over et vognlæs gipsplader, pudsaffald eller vinduer, som måske indeholder høje værdier af bly, PCB eller kviksølv i malingen. Det er utvivlsomt, at mange ton forurenede byggematerialer derfor dagligt køres til genbrug, og da man på modtagestederne ikke har ressourcer til at udtage prøver, må det formodes, at mange af de problematiske stoffer havner i naturen og derved indgår i fødekæden.

Med hensyn til arbejdsmiljøet er vi som kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljø certificeret virksomhed forpligtet til at følge loven. I arbejdsmiljøloven gælder der samme regler for tungmetaller, PCB eller f.eks. klorerede paraffiner, som gælder for asbest. Enten er der forurening - eller også er der ikke! Vi er dermed forpligtet til at gøre alt, hvad vi kan, for ikke at udsætte medarbejdere eller omgivelserne for unødig udsættelse - uanset koncentrationen af de problematiske stoffer i byggematerialerne.

De ekstra foranstaltninger, der skal til for at beskytte medarbejdere og omgivelser, koster naturligvis nogle penge. Og her kommer de seriøse saneringsvirksomheder til kort over for virksomheder, som lytter mere til branchen end til myndighederne.

Det sker, fordi man generelt i byggebranchen, hos bygherrer, rådgivere, analyseinstitutter og brancheforeninger har en opfattelse af, at sundhedsfaren er meget begrænset ved håndtering af de materialer, som miljømyndighederne klassificerer som ‘rene’. Dermed er der ikke, i modsætning til Arbejdstilsynets tolkning af reglerne, brug for særlige hensyn til medarbejdere eller omgivelser.

I praksis er det altså ikke længere myndighederne, men markedskræfterne der regulerer, hvad medarbejdere, omgivelser og natur bliver udsat for. Det er en uheldig udvikling, ikke kun for de forskellige faggrupper som uforvarende udsættes for miljø- og sundhedsskadelige stoffer i byggeriet, men i sandhed også for vores fælles miljø.

Af hensyn til arbejdsmiljøet er Arbejdstilsynet altså nødt til at komme ind i kampen og enten tilpasse reglerne til virkeligheden eller sørge for ,at virkeligheden bliver tilpasset reglerne. Samtidig bør man i kommunerne blive enige om grænseværdier, og om hvordan analysering af de farlige stoffer skal foretages, samt få standardiseret anmeldelsesskemaer, så bygherre og udførende ikke skal forholde sig til så mange forskellige regler og blanketter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for en fin kronik. Jeg savner dog diskussion af fortyndingsaspektet. Når der er en grænseværdi, så drejer det sig om at få affaldet under denne grænse. Det kan ske ved at blande forurenet affald sammen med ikke-forurenet affald indtil man kommer under grænseværdien. Det er formentligt ulovligt, men praktiseres i et ukendt omfang. Det samme sker med andre ting som fx foderstoffer. Metoden er dog meget uhensigtsmæssig specielt for persistente og bioaccumulerende stoffer som fx tungmetaller og PCB, idet naturen sørger for at opkoncentrere igen, så vi får stofferne tilbage i kroppen med renter!

  • 0
  • 0

Problemet vedr. PCB er nogenlunde løst fordi bygherren nu har en forpligtigelse til at lade bygninger screene inden nedrivning og sanering, såfremt det er opført eller renoveret i en bestemt tidsperiode. Denne forpligtigelse til screening gælder ikke for andre miljøgifte i bygninger, der skal saneres eller nedrives. Så længe den forpligtigelse ikke gælder vil udbudsmaterialet for nedrivnings- saneringsopgaver for bygninger med mulighed for forekomst af øvrige miljøgifte være særdeles mangelfuldt og føre til, at nedrivnings- saneringsopgaver mere eller mindre bevidst tildeles "lykkeridderne" i nedrivnings/saneringsbranchen, der ikke har en disse forstand på noget som helst - ikke kan finde noget som helst, men udelukkende går efter at vinde opgaven ud fra begrebet "laveste pris". Det er en kæmpe miljøbombe for vores miljø og helbredmæssige fremtid. Ansvaret ligger hos bygherren - han kender det blot ikke og der mangler kontrol - ikke blot fra Arbejdstilsynet, men fra Miljøministeriet. PCB tjekliste kravet bør udvides til at omfatte øvrige miljøgifte - Så vil "lykkeridderne" også få store problemer med at udføre nedrivnings- og saneringsopgaver

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten