Regeringens advisory board for cirkulær økonomi er kommet med sine anbefalinger for fremme af cirkulær økonomi i Danmark. Begrebet ses som et alternativ til den lineære økonomi og dens store affaldsmængder, hvor en del produkter ikke holder særligt længe eller udskiftes, fordi der ofte lanceres nye produkter.
I en cirkulær økonomi reduceres ressourceforbruget ved hjælp af fire principper:
Produkter produceres med lavt spild og uden skadelige materialer
Produkter har lang levetid og kan let repareres og opgraderes
Produkter kan efter endt anvendelse indgå i fremstilling af nye produkter
Forbruget organiseres effektivt, så et behov dækkes med færrest muligt produkter
Principperne skal tilpasses det enkelte samfundsområde; eksempelvis princippet om levetid: Tøj, elektronik og bygninger bør have lang levetid, mens det ikke på samme måde gælder fødevarer, om end det selvfølgelig er vigtigt at undgå madspild.
Visionen om en cirkulær økonomi er ikke ny – den har været del af miljøbevægelsens arbejde for bæredygtig udvikling siden Brundtland-rapporten udkom for 30 år siden. Det nye er at cirkulær økonomi har fået større fokus, fordi tænketanken Ellen MacArthur Foundation har skabt interesse hos virksomheder og regeringer og har medvirket til at få cirkulær økonomi ind som del af EU’s strategi for ressourceeffektivitet.
Regeringens advisory board skriver både om livet før og efter produkternes brug, men boardets syv dogmer for cirkulær økonomi har mere fokus på livet efter brug. F.eks. står der om dogmet cirkulært design: ‘Vi arbejder for, at alle materialer bevarer deres potentiale som ressource for noget nyt. Intet bliver til affald’.
Her er fokus på affaldet og ikke på levetiden, men det er meget omkostnings- og energikrævende at ‘tage en tur rundt i cirklen’ og indsamle og adskille produkter. Materialetabet fra oparbejdning af kasserede produkter er ofte stort. Det er derfor meget vigtigt, at produkternes levetid bliver længere. Dvs. at der skal være fokus på, hvorfor produkter taber værdi for brugerne, og hvordan produkter kommer til at holde længere. Det kræver omstillingsprocesser, hvor virksomhederne må tage ansvar for produkter, der ikke holder længe (‘teknisk forældelse’), og hvis man tilskynder brugerne til at udskifte produkter hyppigt, fordi der ofte lancerer nye modeller (‘følelsesmæssig forældelse’).
Nogle af de nordjyske virksomheder, der konkurrerede om at blive Nordjyllands mest cirkulære virksomhed i 2017, illustrerer, hvordan cirkulær økonomi kan praktiseres inden for meget forskellige brancher. En virksomheds koncept for ‘slow fashion’ gør op med brug-og-smid-væk-kulturen ved at producere tøj af rene materialer med et design, som forbrugerne har lyst til at anvende i lang tid, samtidig med at kvaliteten sikrer, at produktet kan holde længe.
Et anden virksomheds modulbaserede koncept for industrirobotter betyder, at robotterne har en lang levetid, fordi de er fleksible og let kan repareres, opgraderes og tilpasses nye behov eller anvendes hos en ny kunde.
Emballage i fødevaresektoren er en udfordring i en cirkulær økonomi. Et koncept for udlejning af fiskekasser med RFID-tags til havne og betaling af leje pr. uge har betydet et mere lukket flow af fiskekasser med mindre svind og dermed mindre tab af materialer.
At udvikle forretningsmodeller som ovennævnte vil være en stor udfordring for mange virksomheder, og den udfordring synes advisory boardet at være klar over og anbefaler, at der afsættes nye midler til cirkulær økonomi gennem flerårige bevillinger til bl.a. Innovationsfonden, Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Markedsmodningsfonden. Desuden anbefales et program, der matcher SMV’er med en designer med cirkulær erfaring.
Men... når jeg tænker på de relativt få midler, der har været i nogle af de hidtidige programmer og de nedskæringer, som regeringen hidtil har lavet, så er jeg spændt på at se, om regeringen vil afsætte de nye penge og iværksætte de handlinger, der kan føre boardets anbefalinger ud i livet.
