Kronik: Modige anbefalinger om cirkulær økonomi – men hvor er pengene?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Modige anbefalinger om cirkulær økonomi – men hvor er pengene?

 

Michael Søgaard Jørgensen er lektor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet og næstformand i IDA Grøn Teknologi Illustration: Privatfoto

Regeringens advisory board for cirkulær økonomi er kommet med sine anbefalinger for fremme af cirkulær økonomi i Danmark. Begrebet ses som et alternativ til den lineære økonomi og dens store affaldsmængder, hvor en del produkter ikke holder særligt længe eller udskiftes, fordi der ofte lanceres nye produkter.

I en cirkulær økonomi reduceres ressourceforbruget ved hjælp af fire principper:

  • Produkter produceres med lavt spild og uden skadelige materialer

  • Produkter har lang levetid og kan let repareres og opgraderes

  • Produkter kan efter endt anvendelse indgå i fremstilling af nye produkter

  • Forbruget organiseres effektivt, så et behov dækkes med færrest muligt produkter

Principperne skal tilpasses det enkelte samfundsområde; eksempelvis princippet om levetid: Tøj, elektronik og bygninger bør have lang levetid, mens det ikke på samme måde gælder fødevarer, om end det selvfølgelig er vigtigt at undgå madspild.

Visionen om en cirkulær økonomi er ikke ny – den har været del af miljøbevægelsens arbejde for bæredygtig udvikling siden Brundtland-rapporten udkom for 30 år siden. Det nye er at cirkulær økonomi har fået større fokus, fordi tænketanken Ellen MacArthur Foundation har skabt interesse hos virksomheder og regeringer og har medvirket til at få cirkulær økonomi ind som del af EU’s strategi for ressourceeffektivitet.

Regeringens advisory board skriver både om livet før og efter produkternes brug, men boardets syv dogmer for cirkulær økonomi har mere fokus på livet efter brug. F.eks. står der om dogmet cirkulært design: ‘Vi arbejder for, at alle materialer bevarer deres potentiale som ressource for noget nyt. Intet bliver til affald’.

Her er fokus på affaldet og ikke på levetiden, men det er meget omkostnings- og energikrævende at ‘tage en tur rundt i cirklen’ og indsamle og adskille produkter. Materialetabet fra oparbejdning af kasserede produkter er ofte stort. Det er derfor meget vigtigt, at produkternes levetid bliver længere. Dvs. at der skal være fokus på, hvorfor produkter taber værdi for brugerne, og hvordan produkter kommer til at holde længere. Det kræver omstillingsprocesser, hvor virksomhederne må tage ansvar for produkter, der ikke holder længe (‘teknisk forældelse’), og hvis man tilskynder brugerne til at udskifte produkter hyppigt, fordi der ofte lancerer nye modeller (‘følelsesmæssig forældelse’).

Nogle af de nordjyske virksomheder, der konkurrerede om at blive Nordjyllands mest cirkulære virksomhed i 2017, illustrerer, hvordan cirkulær økonomi kan praktiseres inden for meget forskellige brancher. En virksomheds koncept for ‘slow fashion’ gør op med brug-og-smid-væk-kulturen ved at producere tøj af rene materialer med et design, som forbrugerne har lyst til at anvende i lang tid, samtidig med at kvaliteten sikrer, at produktet kan holde længe.

Et anden virksomheds modulbaserede koncept for industrirobotter betyder, at robotterne har en lang levetid, fordi de er fleksible og let kan repareres, opgraderes og tilpasses nye behov eller anvendes hos en ny kunde.

Emballage i fødevaresektoren er en udfordring i en cirkulær økonomi. Et koncept for udlejning af fiskekasser med RFID-tags til havne og betaling af leje pr. uge har betydet et mere lukket flow af fiskekasser med mindre svind og dermed mindre tab af materialer.

At udvikle forretningsmodeller som ovennævnte vil være en stor udfordring for mange virksomheder, og den udfordring synes advisory boardet at være klar over og anbefaler, at der afsættes nye midler til cirkulær økonomi gennem flerårige bevillinger til bl.a. Innovationsfonden, Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Markedsmodningsfonden. Desuden anbefales et program, der matcher SMV’er med en designer med cirkulær erfaring.

Men... når jeg tænker på de relativt få midler, der har været i nogle af de hidtidige programmer og de nedskæringer, som regeringen hidtil har lavet, så er jeg spændt på at se, om regeringen vil afsætte de nye penge og iværksætte de handlinger, der kan føre boardets anbefalinger ud i livet.

Den psykologiske signal i at afbrænde madvarer som brændsel er: STRAKS mad smides ud, er det fordærvet. Men det er ikke sandt.

Signalet i fødevareafbrænding er skævvridende og fratager supermarkederne og deres medarbejdere ansvar for fordeling af udløbende fødevarer/tilskadekomne indpakninger. HVORNÅR er mad uspiselig?

Jeg har skraldet mad.
En bakke ferskner har 1 dårlig fersken. Hele bakken kasseres (tak for dét).
Mælk kasseres på dagen, men mælkeprodukter, der ikke har været bevæget meget, har længere holdbarhed end kartoner, der har været åbnet og hældt af.
Vaccumpakket kød, som tillige har været på køl, kan fryses og bruges ved optøning.
Grøntsager med pletter kan tilberedes.
Hul på melposen - posen med fuldt indhold kasseres (tak for dét)
Osv.

Ét er "sidste salgsdato", som er FANTASTISK forbrugerbeskyttelse. Men HVORNÅR er mad affald?

  • 4
  • 0

Intensionen lyder jo fint og er god, MEN regeringens motiv er nok flere besparelser og så går man ikke ud og spendere ekstra!
I prisopgave besvarelsen "Idesamfundet" fra 2007 (altså fra før krisen slog igennem) skrev jeg følgende som også holder i dag!
"Hovedparten af de ændringer, som politikerne ønsker foretaget, har til formål at tilpasse samfundet til denne, globalt set, relativt lave vækstrate. Ideologisk set passer det som hånd i handske med ønsket om at stabilisere verdens forbrug af ressourcer og at modvirke global opvarmning m.m., men den virkelige årsag til denne strategi er de økonomiske vilkår vort land allerede nu er underlagt." http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

Krisen har jo sat noget folkeligt i gang hvad angår ressource besparelse, men da det i vid udstrækning er i disharmoni med det handels baserede samfund som vi lever i, vil det desværre ikke komme til at gå særlig hurtigt.
Da generelle besparelser nu er blevet en nødvendig trend i alle de gamle industri lande, kunne Danmark måske på dette område få et nyt konkurrence forspring, lige som det har været tilfældet indenfor andre cleantech områder.

  • 0
  • 0

Hvis ikke staten kommer med risikovillig kapital sker der ikke noget.


Der er megen megen cirkulær økonomi på privat basis, helt uden behov for statslig kapital.
Det er bare ikke sat i industriel skala med udsigt til gigaprofitter til nogle få investorer.

Hvis vi som samfund ville, kunne vi øge vores genbrug markant.
Vi kunne systematisere at folk der står udenfor arbejdsmarkedet kunne få lov at lave en lille skilling på at skille ting ad i komponenter i det tempo de nu magtede.
Derefter kan råstoffer og fungerende reservedele sælges til relevante aftagere.

Det gør vel ikke noget at det tager en førtidspensionist 3 uger at skille en vaskemaskine ad i stumper og lade denne supplere pensionen med lidt ekstra kroner.

Altså andet end det vil jo tage arbejde fra alle de opportunister der ønsker at lave maksimal profit, ved at få penge fra det offentlige for at køre ting gennem en kværn for med alskens dyre teknologi til eftersortering at ende med knuste råstoffer, der ikke kan bruges til andet end omsmeltning og nye produkter.

  • 1
  • 2

Ja det er genialt hvis man kan få folk til at bruge deres korte liv her på jorden til at arbejde for et par kroner i timen. Det giver sådan en god mavefornemmelser hos de herskende klasser når de fattige også føler der er mening i livet.

  • 1
  • 2

Ja det er genialt hvis man kan få folk til at bruge deres korte liv her på jorden til at arbejde for et par kroner i timen. Det giver sådan en god mavefornemmelser hos de herskende klasser når de fattige også føler der er mening i livet.

Mon ikke der snart er grundlag for at genindføre en øren?

  • 0
  • 3

Der er megen megen cirkulær økonomi på privat basis, helt uden behov for statslig kapital.
Det er bare ikke sat i industriel skala med udsigt til gigaprofitter til nogle få investorer.


Man kan undre sig over at sådanne grønne og miljørigtige tiltag altid kræver støtte.
Det er jo så godt, at det kunne betale sig selv, eller er det?
Cirkulær økonomi føjer sig til disse begreber ligesom bæredygtig et eller andet eller VE, der skyder op som paddehatte om efteråret, men savner en god forståelse der giver mening.
Det er mest "feel good " ord som kan hæftes på alt der ikke lige indbærer afbrænding af fossiler direkte.
Tænk på hvor megen cirkulær økonomi Mosul kan give anledning til.

  • 2
  • 6

Ja det er genialt hvis man kan få folk til at bruge deres korte liv her på jorden til at arbejde for et par kroner i timen. Det giver sådan en god mavefornemmelser hos de herskende klasser når de fattige også føler der er mening i livet.


Nå vi nu ser folk dyrke deres egne grøntsager i højbede i parcelhushaverne er timelønnen faktisk ret langt nede.
Om førtidspensionisten bruger Y timer på at dyrke egne gulerødder og tjener X kroner.
Eller
Om førtidspensionisten bruger samme Y timer på at skille en vaskemaskine tjene samme X kroner er det jo et fedt.

Hvis jeg tolker og dermed forstår/læser dit indlæg på min måde:
Så er det bedre at skære ned på pensionen og give dem til folk der vil malke fælleskassen for at skabe sig profit på Cirkulær økonomi?

Tro mig der er mange syge i ressourceforløb og førtidspensionister der gerne vil yde hvad de kan, men der findes bare ikke job der matcher deres arbejdskapacitet.

Genbrug kunne laves som jobs til de der gerne vil yde, men ikke er i stand til at passe et struktureret arbejde.

Igen, hvis det laves struktureret så betyder det intet om det tager 3 mdr for en førtidspensionist at skille en vaskemaskine ad, og tjene lidt håndører.

Som jeg ser det, vil det give flere mennesker noget livskvalitet og ?måske? være billigere end at fodre raske folk med hang til at malke fælleskassen for maksimal personlig profit.

Det jeg foreslår fungerer faktisk allerede i privat regi, men totalt uorganiseret.
Førtidspensionister hjælper "med at fixe hjulet på naboens trailer" eller hvad dælen det nu er som fixes/genbruges, udelukkende grundet at 1 person har tid nok til at fixe ting uden at skulle fakturere 450,-/time+moms.

  • 2
  • 1

Jeg tror ikke du har gennemtænkt omfanget af at lave en cirkulær økonomi. Det du taler om er noget vi havde for 50 - 100 år siden eller nu i ulandene. Udmærket - men uden større betydning.

For at løse resource- og forurenings problemerne skal recirkulation tænkes ind i alle processtadier fra design til decommission til resource ... til cirklen er sluttet. Recirkulation skal - fordi vi lever i en markeds økonomi - gøres rentabelt gennem regulering af markedet hvilket er anatema for de økonomiske magthavere og politiske lakajer som baserer deres magt på ejerskab og kontrol med resourcerne.

Ligesom solenergi i dens forskellige former er en trussel mod de økonomiske magthavere. Den kan som bekendt ikke ejes og er derfor gratis. Føj for en ulykke.

  • 2
  • 2

Der er fordi miljø og natur ikke værdisættes i markedssystemet Svend. Vil du ikke eller kan du ikke fatte det.


Det er et spørgsmål om det egentlig ikke gøres.
Men af en eller anden grund så stiger ejendomsværdierne mere i byerne med al deres forurening. Åbenbart værdsætter mange andre nogle værdier højere end ren luft og pruttende køer og grise.
Din værdisætning Søren er måske lidt vel subjektiv.
Alt dette med at værdisætning kan klare det hele, er jo egentlig en overgivelse til markedskræfterne, som så åbenbart skal styres centralt.
Se bare hvordan det er gået med solcellemarkedet.
Det bliver altid dyrere at lave planøkonomi og samtidig lade som om det er et marked.

  • 3
  • 4

Mon der ikke nu har været nok Ping Pong om "Intension og motiv"!
Det var ikke tilfældigt at jeg i indlæget henviste til "Idesamfundet", for der er faktisk en vej ud af vor nuværende økonomiske knibe, en vej som også indeholder en dynamisk algoritme der muliggør en effektivisering af den nødvendige (greentech) omstilling af samfundet.
Historisk set har den ene (handelsbaserede) kultur afløst den anden i de sidste 5000 år, så enten bliver vi nu afløst af en anden handelsbaseret kultur - Kina - eller også omstiller vi samfundet til at blive baseret på dynamisk udveksling af ideer. Forløberen for en sådan omstilling er App Markedspladserne (hvis man ser dem i det rette lys).
Glem alt om højre og venstre i det kapitalistiske system det er gammel og afdanket erkendelse. Men det er selvfølgelig lettest at Ping Ponge indenfor de vedtagne paradigmer, så slipper man for det besværlige ved at sætte sig ind i noget nyt.
Gider man ikke læse "Idesamfundet" (90 sider) som er baseret på et "nyt" grund paradigme (der nu er naturvidenskabeligt bekræftet), at over 90 % af menneskets hjerneaktivitet foregår i form af underbevidste processer, så kan man gå til følgende let fattelige lokums-længde-læsning, http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2... og derefter klikke sig videre til andre relaterede artikler på hjemmesiden - god fornøjelse!

  • 0
  • 0