Kronik: Moderne byggeri tager ikke højde for klimaændringer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Moderne byggeri tager ikke højde for klimaændringer

Gitte Krusholm Nielsen og Ole Mark kronik

 

Gitte Krusholm Nielsen er adm. direktør, Danske Tegl, og Ole Mark er forskningschef, DHI

Sikken en sommer! Imens vi muntrede os med skybrud herhjemme, smeltede de bogstaveligt talt væk i ekstrem varme sydpå. Sommeren har høfligt og kontant mindet os om, at det nye vejr er her. Men har vi forstået omfanget og konsekvenserne for vores byggeri?

Klimaforudsigelserne for Danmark melder om kraftigere nedbør af sne og regn, vildere storme og ekstreme temperaturer. Listen bliver ved, og den er lang. De danske afværgeanbefalinger omhandler primært bortledning af vand via grønne løsninger, større kloakker og foranstaltninger i landbruget. Klogt nok. Så er der sikret tørre kældre og mad på bordet, men hvad med selve bygningerne over gadeniveau?

Når vi i dag bygger nyt, gør vi ikke brug af den viden, som vi allerede har om, at f.eks. fremtidens storme bliver kraftigere. Dette i kombination med, at vi ikke ved nok om byggematerialernes styrke og holdbarhed i det forandrede klima, gør at vi risikerer at stå med en giftig cocktail, når de faktiske effekter af klimaforandringerne rammer vores bygninger.

Bygninger, der bygges i dag, risikerer at være underdimensionerede i 2100, og bygningsrenovering kan desværre vise sig at blive aktuelt langt hurtigere end ventet.

FNs klimapanel, IPCC, har udsendt 19 anbefalinger, der anviser forbehold, som alle lande bør tage højde for hurtigst muligt som følge af det vildere vejr. Seks af disse omhandler direkte eller indirekte bygninger, men er langtfra implementeret i Danmark.

Andre lande tager anderledes hånd om problemet. Norge har f.eks. kortlagt, at 2,4 mio. norske bygninger i 2100 vil være i højrisikozonen for rådskader. Det er en stigning på 290 pct. i forhold til i dag. Den norske analyse åbenbarer talrige følger, og de taler for sig selv:

  • Øgede sundhedsudgifter pga. konsekvenser af skimmeleksponering

  • Ringere ejerøkonomi pga. stigende behov for vedligehold af bygningerne

  • Behov for investeringer i øget beredskab

  • Stigende forsikringspræmier

  • Ejendomme, der slet ikke kan forsikres

  • Attraktive områder bliver u-attraktive (ejendomsværdi falder)

Det er en skræmmende liste over alvorlige konsekvenser for det norske samfund og den enkelte borger, men nordmændene identificerer fremtidens problemer allerede nu, handler proaktivt og reducerer omkostningerne klogt.

Danmark må også på banen. Den samlede danske bygningsmasse havde i 2015 en værdi på 4.144 mia. kr., svarende til 66 pct. af landets formue. For at kunne fastholde denne værdi kræver det, at vi åbner øjnene for udfordringerne, så fremtidig renovering og nybyg bygges, så det kan tåle at stå ude.

Tegning: Lars Refn

DMI vil i 2019 præsentere et klimaatlas, som kortlægger vejrforandringerne på kommuneniveau. Vi vil få viden om fremtidige ændringer mht. temperatur, nedbør og havniveau. Både til hverdag, og når vejret bliver rigtig vildt.

»Det bliver et værktøj til at foretage de rette investeringer i rette tid, så vi kan gå fremtiden tørskoet i møde,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Fint nok, men det er ikke nok med tørre sko. Vi skal også have sikre boliger, hvor tagene ikke blæser af eller beskadiges på anden måde.

Nej, Danmark er ikke et katastrofeland, men byggeri sker i dag med afsæt i normer defineret af tidligere tiders 100 års hændelser – uden hensyntagen til fremtidens klima. Intensiteten og hyppigheden har i dag langt overhalet datidens tolkning af worst-case scenario på vejrfronten.

Hvis vi skal undgå katastrofale skader, skal vi selvfølgelig bruge klimaatlasset, så vi holder op med at bygge nyt i områder med en fremtidig oversvømmelsesrisiko. Men det er ikke nok. Det er lige så vigtigt, at vi hurtigst muligt kortlægger bygningsmassens risiko for ‘fejl og mangler’ i fremtidens klima, ligesom vi skal revidere de standarder, vi bygger efter, så de matcher de fremtidige udfordringer, som bygningerne udsættes for.

Lad os komme i gang. Løsningerne findes i god forberedelse, reviderede standarder og sund fornuft. Vi har ikke råd til at vente.

Kommentarer (2)

Klimaforudsigelserne for Danmark melder om kraftigere nedbør af sne og regn, vildere storme og ekstreme temperaturer. Listen bliver ved, og den er lang

  • står der bla.

Men hvis man sammenholder med seneste rapport fra Danmarks Klimacenter (som tilsyneladende intet beretter vedrørende sne??):

http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Ra...

, ser prognoserne noget mere usikre ud; om vind står der fx. (side 15):

En global opvarmning ændrer på de typiske vindmønstre, som vi kender dem i dag. Fremtidige ændringer af vindmønstre er sværere at kortlægge, end det for eksempel er tilfældet for klimaparametre som temperatur og nedbør. Det gør vurderingerne af fremtidens vindforhold i Danmark mindre sikre

  • og i sammenfatningen (side 23) står:

Det nuværende vidensgrundlag om fremtidige klimaforandringer i Danmark, som er præsenteret ovenfor, er baseret på IPCC’s RCP-scenarier fra den femte hovedrapport og SRES-scenarierne fra den fjerde hovedrapport. Der er behov for en stadig opdatering af det vidensgrundlag, som understøtter de lokale klimatilpasningsindsatser og de kommende handlingsplaner. Uden en sådan opdatering vil de danske klimatilpasningsbeslutninger i løbet af nogle år skulle træffes på et forældet grundlag

  • så vi må nok (som minimum) afvente det omtalte 'klimaatlas', før vi lader os gribe af kollektiv panik! ;)
  • 1
  • 2