Kronik: Med nanosynkronisering kan vi køre sikkert kofanger ved kofanger
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Med nanosynkronisering kan vi køre sikkert kofanger ved kofanger

Forestil dig biler, der kører kofanger ved kofanger med få centimeters afstand på store motorveje – men uden risiko for sammenstød og uden risiko for kø. Dette foregår indtil videre kun på forsøgsbasis, men det kan blive en af løsningerne på fremtidens trafikproblemer.

Scenariet bygger på teknologien nanosynkronisering, der gør det muligt at synkronisere biler præcist med hensyn til tid og afstand og dermed skabe et bedre flow på vejene, og teknologien har en lang række andre revolutionerende anvendelsesmuligheder.

Den digitale udvikling går i retning af, at flere og flere ting bliver udstyret med sensorer, der med en kobling til internettet kan styres og overvåges, populært kaldet The Internet of Things. Det giver nanosynkronisering store muligheder, som eksempelvis ovenstående synkronisering af biler.

Nanosynkronisering finder sted i elektroniske processer og muliggøres ved, at teknologien via radiosignaler henter informationer fra sensorer omkring os. Med informationerne kan nanosynkronisering foretage en præcis tidsbestemmelse med nanosekunders nøjagtighed og ved hjælp heraf sikre, at sensorerne arbejder synkront. I eksemplet med bilerne vil hver bil have en sensor indbygget, der løbende giver informationer om tid og sted.

Lia Leffland er direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), og Carsten Thomsen er Senior Specialist i Delta.

Nanosynkronisering kan også udvide GPS-anvendelser, der i dag er baseret på den geografiske position, men som i fremtiden kan udvikles til også at være baseret på ekstremt præcise tidsmålinger. Dermed kan vi f.eks. i trafikken få besked i real-tid om, hvor der kan være kødannelser eller trafikuheld forude. Teknologien findes allerede, men er fortsat sårbar over for ‘jamming’, fordi radiosignalerne er svage.

En anden interessant anvendelse er billeddannelse af vindmølleparkers optimale placering og synkronisering i realtid. Nanosynkronisering kan bidrage til viden om den optimale placering, til design og til styring af en vindmøllepark. Det kan man gøre ved at installere sensorer på alle delene i en vindmøllepark og måle og indsamle vind- og andre data. Nanosynkronisering kan ud fra disse data gøre, at forskellige vindmøller i samme vindmøllepark arbejder i den takt, der passer til vejrforholdene samt de lokale påvirkninger i vindmølleparken.

Derudover kan man med nanosynkronisering skabe meget præcis digital billeddannelse af jordskælv, storme og lynnedslag. Mulighederne for at skabe mere præcise billeder på tværs af tid og sted gør det lettere at iværksætte beredskab over for potentielt farlige vejrfænomener.

Teknologien kan indføres på utallige områder, og derfor sættes nanosynkronisering i fokus ved et ATV-temamøde hos Delta onsdag 4. december. På temamødet vil der blandt andet blive set på, hvordan nanosynkronisering kan udgøre et større element i fremtidens digitale samfund, herunder behovet for yderligere forskning, test og afprøvning.

Kommentarer (37)

Forestil dig biler, der kører kofanger ved kofanger med få centimeters afstand på store motorveje – men uden risiko for sammenstød og uden risiko for kø.

Ja, det skal nok blive en smuk sandwich ved opbremsning - specielt med nogle lastbiler i køen, som har langt længere bremselængde end personbilerne.

Den digitale udvikling går i retning af, at flere og flere ting bliver udstyret med sensorer, der med en kobling til internettet kan styres og overvåges, populært kaldet The Internet of Things. Det giver nanosynkronisering store muligheder, som eksempelvis ovenstående synkronisering af biler.

Nanosynkronisering finder sted i elektroniske processer og muliggøres ved, at teknologien via radiosignaler henter informationer fra sensorer omkring os. Med informationerne kan nanosynkronisering foretage en præcis tidsbestemmelse med nanosekunders nøjagtighed og ved hjælp heraf sikre, at sensorerne arbejder synkront.

Synkronisering med nanosekunders nøjagtighed via internettet og radiolinks med begrænset båndbredde. Den er godt nok ny :-) Den eneste mulighed for den nøjagtighed er vist at tidsstemple målingerne vha. GPS, og den mulighed har været benyttet i årevis. Tidsfølgemeldere har været kendt i mindst 40 år.

En anden interessant anvendelse er billeddannelse af vindmølleparkers optimale placering og synkronisering i realtid.

Synkronisering af vindmøllevinger kan ialtfald Siemens allerede idag levere som standardvare.

  • 4
  • 6

GPS synk er jo gammelt, men primært usyling idet den ligger dybt i samfundets infrastruktur, og ikke er synlig for forbrugere.

Men den voldsomme udvikling der er i små, ekstremt billige tidsmodtagere (så som smartphones), giver perspektiver der kan bryde fantasiens grænser.

Jeg tænker bl.a. på de kæmpe samfundmæssige resourcer der spildes pga køer og buffere, f.eks. lufthavne.

Tilsidst (Carsten Kampstrup) den med "den er ny", det er nok ikke eksplicit skrevet at hver sensor har præcision GPS tidsbaseret tidsstempling (som du skriver), og det muliggør synk.

Iøvrigt er der mere på nanosync.wordpress.com

  • 0
  • 0

Ja, det skal nok blive en smuk sandwich ved opbremsning - specielt med nogle lastbiler i køen, som har langt længere bremselængde end personbilerne.

Sådan er det i dag, og det er netop det, vi undgår med synkronisering!
Med synkronisering bremser alle med samme desacceleration, og uheldene der sker i dag undgås.
Dette forhindrer desuden både søndagsbilister, folk der ligger og sover i venstre bane, slalomkørsel, ekstrem hastighed, spøgelsesbilister og anden galskab. Det vil uden tvivl forhindre hovedparten af ulykker på motorveje, herunder også de der skyldes lastbilchaufførers manglende opmærksom.
Irritation over egoistiske trafikanter bliver fortid, også en sikkerhedsmæssig fordel
For en bil i byen nedsættes standselængden væsentlig, reaktionstid er næsten 0. Kan redde mange legende børn og cyklister.
For maskinstormerne, kan man bare henvise til ESC, dens betydning for sikkerheden kan ikke undervuderes. Men også her var der fra "eksperter" modstand, "elektronik kan aldrig blive lige så god som mennesket".

Håber jeg opnår at kunne køre gennem Danmark i en førerløs bil.

  • 3
  • 0