KRONIK: Manglende krav om CE-mærkning af maskiner giver for mange ulykker

Illustration: Bigstockphoto / skawee

 

Hans Morten Henriksen er civilingeniør, ejer af rådgivningsvirksomheden Maskinsikkerhed ApS, og formand for Dansk Standards overordnede udvalg for maskinsikkerhed. Illustration: Privatfoto

Jeg blev ringet op af en far, der havde mistet sin søn i en arbejdsulykke. En robot var taget i brug uden CE-mærkning, og ud fra de oplysninger, jeg har fået, overholdt robotten ikke de krav, der stilles i Maskindirektivet og relevante standarder. Var de krav overholdt, ville den unge mand sandsynligvis have været i live i dag.

I efteråret 2018 delte Arbejdstilsynet ansvaret for maskiner under Maskindirektivet med Sikkerhedsstyrelsen, så Sikkerhedsstyrelsen har ansvar for maskiner, der handles, mens Arbejdstilsynet beholdt ansvaret for ‘hjemmelavede maskiner’, dvs. maskiner bygget af en arbejdsgiver til brug i egen virksomhed. Den opdeling er logisk og fornuftig, da det er Arbejdstilsynet, der har inspektører ude i produktionsvirksomhederne, mens Sikkerhedsstyrelsen har ansvar for mange andre CE-mærkede produkter.
Faren stillede mig spørgsmålet: ‘Hvordan kan det være, at man kan bruge en maskine i flere år, uden at den er CE-mærket?’ Direkte adspurgt har Arbejdstilsynet ikke kunnet redegøre for, hvor man har hjemmel til at kræve, at hjemmelavede maskiner skal være CE-mærket.

Jævnfør Arbejdsstilsynets bekendtgørelse 1109 om anvendelse af tekniske hjælpemidler må et teknisk hjælpemiddel kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. Dvs. en maskine skal være konstrueret sikker, men der kræves ikke udarbejdet en risikovurdering og en EF/EU overensstemmelseserklæring, der entydigt placerer ansvaret for maskinens design.

I modsætning hertil skal en maskinfabrikant udarbejde en risikovurdering, så det kan dokumenteres, at maskinen er gennemtænkt og forsvarligt indrettet. Det er en opgave, som forfatterne til Maskindirektivet vurderede var omkostningen værd, da det forventes at give en sikrere maskine.

Når der ikke er krav for dokumentation for hjemmelavede maskiner, kan det være billigere at bygge en maskine til sig selv. Ud over den ulige konkurrence medfører det ofte, at hjemmelavede maskiner ikke lever op til de sikkerhedskrav, der er stillet i Maskindirektivet. Risikovurderingen har jo et formål.

Arbejdstilsynets manglende hjemmel til at kræve CE-mærkning er i modstrid med EU-direktivet 2009/104 om brug af arbejdsudstyr, hvor det kræves, at ‘Arbejdsgiveren skal fremskaffe eller anvende arbejdsudstyr, der opfylder bestemmelserne i alle relevante fællesskabsdirektiver, der gælder herfor’. Her er der altså et ubetinget krav om, at maskiner der anvendes, også hjemmelavede maskiner, skal være CE-mærket og opfylde kravene hertil.

I efteråret 2021 forhandler Arbejdstilsynet med arbejdsmarkedets parter om en opdatering af bekendtgørelse 1109:1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Det forslag, der er sendt i høring, retter ikke op på den manglende overholdelse af EU-direktivet. Dvs. selvom Arbejdstilsynet nu har chancen, ændres det ikke, og den ulige konkurrence og den manglende sikkerhed kan fortsætte. Det kan hverken maskinfabrikanter eller medarbejderne ude i virksomhederne være tjent med.

Af udkastet til ny bekendtgørelse fremgår det, at direktiv 2009/104 har været med i overvejelserne, da det foreslås at droppe det danske krav om ibrugtagningskontrol, dvs. arbejdsgiverens pligt til at kontrollere sikkerheden på nyt arbejdsudstyr, før det tages i brug. Dermed er alt udstyr i en virksomhed klart defineret som arbejdsgiverens eget ansvar.

Her foreslår Arbejdstilsynet at følge direktivet, så pligten til kontrol før brug kun skal gælde i de tilfælde, hvor selve opstillingen har betydning for sikkerheden. Det kan være kraner, stilladser, elevatorer mv. Det betyder samtidig, at en arbejdsgiver ikke har ansvar for at kontrollere trucks, vinkelslibere, procesanlæg, robotter og lignende, før de bruges i produktionen.

Hvis sikkerheden for medarbejdere skal varetages, burde man i stedet kræve dokumentation for, at ibrugtagningskontrollen var gennemført: Når Arbejdstilsynet kan kræve dokumentation for, at der er gennemført et årigt eftersyn på en boremaskine, burde det også være muligt at kræve dokumentation for, at nye maskiner og procesanlæg af arbejdsgiveren er vurderet som sikre, før de stilles til rådighed for medarbejderne.

Det er mit håb, at der er nogen derude, der kan medvirke til, at Arbejdstilsynet får en hjemmel, så direktiv 2009/104 om brug af arbejdsudstyr indføres korrekt i dansk lovgivning. Det ville hjælpe maskinfabrikanter til en mere ligelig konkurrence, og det ville med meget stor sandsynlighed reducere antal og omfang af arbejdsulykker. Og færre fædre, der mangler en søn.