Kronik: Mangel på dialog skaber usikkerhed om klimasikring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kronik: Mangel på dialog skaber usikkerhed om klimasikring

Illustration: Klimakvarter / David Buchmann

 

Anders Søgaard er market manager i Lapinus (Rockwool B.V.), og Ulrik Hindsberger er centerchef ved Teknologisk Institut. Begge er medlemmer af innovationsnetværket for klimatilpasning, Vand i Byer Illustration: Privatfoto

Det danske samfund kommer til at bruge milliardbeløb på at klimasikre landet i årtier fremover. Det betyder blandt andet, at vi kommer til at lede stadigt større mængder regnafstrømning uden om kloakken til vores søer, vandløb, grundvand og hav uden at være helt sikre på kvaliteten af vandet. Myndigheder, projektejere og producenter bør blive enige om, hvordan kvaliteten af regnafstrømning skal håndteres og sammen skabe fælles retningslinjer for, hvordan vi tester og dokumenterer renseløsninger, så vi undgår at skade vores vandmiljø.

Den stadigt større mængde regnvand, der sendes uden om kloakken, kan risikere at være forurenet. Med andre ord defineres regnvand som spildevand, når det strømmer af overflader som for eksempel veje eller tage. Derfor er det vigtigt at tage højde for vandets kvalitet, når vi designer vores klimatilpasningsløsninger. Usikkerheden om kvaliteten af det afstrømmende vand, og hvad vores vandmiljø kan tåle, kan let komme til påvirke de beslutningsprocesser, der er forbundet med kommunernes myndighedsbehandling.

Det påvirker også projektejerne, rådgivere og leverandører af renseløsninger, der oplever en usikkerhed om, hvilke krav løsningerne skal leve op til, og hvordan de skal dokumenteres. Der er derfor et udtalt behov for dialog i feltet mellem projektejer, myndighed og leverandør.

Flere kommuner arbejder som myndighed med funktionskrav, der tager udgangspunkt i den tilstand, recipienten (vandløbet) må have for at leve op til sin miljømålsætning. De fokuserer altså på de koncentrationer af stoffer, der i sidste ende må optræde ude i vandmiljøet. Da målsætningsværdierne er relativt lave, stiller det store krav til løsningerne.

Fra virksomheden Lapinus’ side er vi interesserede i at tale om koblede løsninger eller teknikker frem for teknologier. Det er jo det, vi ser ude i virkeligheden i form af for eksempel regnbede, der sammenkæder teknologier eller produkter såsom filtermuld, faskiner, overløb og drænrør.

Projektejere skal finde den rette løsning. Det betyder, at myndighedernes miljømål for den enkelte recipient skal være kendte. Men ved myndighederne altid, hvilke stoffer regnafstrømningen indeholder? Det er afgørende for, hvad leverandørerne skal teste for.

Vores arbejde ville blive mere smidigt, hvis vi fik sat fælles rammer op. Der er heldigvis initiativer i gang, hvor målet er at samle viden ét sted for at skabe overblik for aktører i sektoren. Innovationsnetværket Vand i Byer står for projektet ‘Kvalitet af regnafstrøming – fra A til Åen’ i samarbejde med Coast 2 Coast Climate Challenge (C2CCC), 3Vand og kommuner fra hele Danmark.

Projektet har foreslået en komité inden for regnvand. Initiativet er tæt koordineret med Spildevandskomitéens regnudvalg. Én af tankerne med komitéen er, at den kunne komme med retningslinjer for dokumentation af teknologier og løsninger. Det drejer sig blandt andet om at definere et passende og ikke mindst realistisk niveau for dokumentation af leverandørernes løsninger, så myndighederne får et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

Projektets deltagere har drøftet flere strategier til at opnå bedre og mere ensartet dokumentation. Et bud er et fælles certificeringssystem, der ville gøre det lettere for producenterne at udvikle løsninger, der lever op til fastsatte krav, og lettere for en bygherre at vælge en løsning, der kan tage usikkerheden fra myndighederne.

Går vi sådanne veje, skal vi finde svar på, hvordan vi udvikler det, og hvem der løbende skal validere og godkende renseløsninger. Det kunne for eksempel være en uvildig instans som valideringsenhed.
Under alle omstændigheder skal vi i gang nu, så de store investeringer i klimatilpasning sker uden at skade vores vandmiljø, eller at vi som samfund gør unødige fejlinvesteringer.

Emner : Klimasikring