Kronik: Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt

Af Hans Schjær-Jacobsen 30

 

Hans Schjær-Jacobsen er civilingeniør, lic.techn., HD Illustration: Privatfoto

Med fremsættelse 28. april 2021 af anlægslov L220 om det »selvfinansierende« nyttiggørelsesprojekt Lynetteholm i Københavns havn mellem Nordhavn og Refshaleøen foreslås det, at der dumpes 80 millioner tons jord i havnen for at skabe en ny 2,8 kvadratkilometer stor halvø midt i havnen.

Lovprocessen er ekstremt forhastet. Anlægsloven skal efter planen vedtages af Folketinget allerede 4. juni, og høringsprocessen har under samfundets nedlukning med corona været utilstrækkelig og mangelfuld. Et komfortabelt flertal i Folketinget tog principbeslutningen om hele kæmpeprojektet 25. oktober 2020, inkl. Lynetteholm med stormflodssikring af København mod nord, opførelse af boliger til 35.000 nye beboere (svarende til Slagelses befolkning) og lige så mange arbejdspladser, havnetunnel (østlig omfartsvej) og metrobetjening.

Transportministeriet har meddelt, at det er foreneligt med EU-direktivet at slice projektet, dvs. at lave VVM-undersøgelser og vedtage anlægslove for de enkelte delprojekter hver for sig, selvom der i udgangspunktet helt klart er tale om et sammenhængende projekt. I første omgang er det altså kun den skive, der hedder Lynetteholm, der skal vedtages.

Analysen i denne kronik følger logikken i projektets slicing, idet den fokuserer på økonomien for Lynetteholm som nyttiggørelsesprojekt, jf. forslag til anlægslov L220. Anlægget skal derfor kunne begrundes i sit eget værd, da ingen ved, om de principielt besluttede senere anlægsarbejder nogensinde bliver realiseret. Lynetteholm bliver nemlig anprist som et selvfinansierende anlægsprojekt, der skal løse to påtrængende delproblemer, nemlig at fungere som stormflodssikring mod nord og jorddeponi for overskudsjord fra byggeri og anlæg i hovedstadsområdet.

Teknisk konstrueres Lynetteholm ved dumpning af 80 millioner ton ren og forurenet jord, samt jomfrueligt materiale, inden for en rammet spunsvæg som perimeter. Udgiften til anlæggelse af Lynetteholmen er budgetteret til 2,5 mia. kr. (inkl. 25 pct. reserve), som hovedsagelig skal afholdes inden for de første fire-fem år efter anlægslovens vedtagelse.

Heraf garanterer Københavns Kommune for 400 millioner kr. til etablering af en rekreativ østlig kyststrækning. Indtægterne i forbindelse med anlæg og drift opstår ved opkrævning af en afgift pr. ton deponeret jord over de næste 30-35 år og forudsættes at balancere anlægsudgifterne på sigt.

Anlægsudgifterne har været genstand for en ekstern kvalitetssikring af rådgivervirksomheden WSP under medvirken af revisionsvirksomheden KPMG 10. november 2020, rekvireret af Transportministeriet.

Rapporten opsummerer: »Samlet finder den eksterne kvalitetssikring, at beregningerne, der ligger til grund for VVM-analysen, er metodisk gyldige« og »På baggrund af den eksterne kvalitetssikring er WSP og KPMG ikke blevet bekendt med vægtige grunde til, at der ikke bør træffes beslutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af By og Havn fremlagte beslutningsgrundlag, herunder i forhold til anlægsbudgettet, risikovurderingen og tidsplanen«.

Overfladisk set ligner det en blåstempling af projektet, men der er væsentlige forbehold andre steder i rapporten:

F.eks. er kvalitetssikringsopgaven afgrænset af opdragsgiveren, således at »Kvalitetssikringsteamet har ikke vurderet økonomi for driftsfasen, herunder indtægter, fremadrettet drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og udgifter forbundet med selve nyttiggørelsen. Det er kvalitetssikringsteamets opfattelse, at det vil være oplagt at lægge livscyklusbetragtninger ned over et sådant nyttiggørelsesprojekt, idet en sådan tilgang ville indfange evt. vekselvirkninger mellem anlægs-og driftsomkostninger samt give mulighed for at vurdere om indtægterne opvejer omkostningerne. Den afgrænsning vi er blevet præsenteret for af By og Havn indebærer imidlertid, at vi ikke kan fremhæve sådanne perspektiver i gennemgangen af anlægsbudgettet«.

Endvidere hedder det: »Kvalitetssikringsteamet er specifikt blevet bedt om ikke at forholde sig til alternativer for jordtransport (pram vs. lastbil), hvilket bl.a. indebærer, at vi ikke har kvalitetssikret de to optioner, der ligger udover anlægsoverslaget. Disse omkostninger vil dog i et almindeligt anlægsprojekt være indeholdt i anlægsoverslaget og det bør nok fremgå«.

De økonomiske usikkerheder er i projektet forsøgt redegjort for med såkaldt successiv kalkulation, som ikke er en del af det officielle koncept for Ny Anlægsbudgettering, der ellers hævdes anvendt. Det hedder herom: »Forudsætningerne bag spændene i den successive kalkulation fremgår dog ikke af anlægsoverslaget, og der er derfor ikke gennemsigtighed omkring årsagerne til de forskellige spænd, der er anvendt på budgetposterne«. Altså en helt utilstrækkelig analyse af de økonomiske usikkerheder.

Det vil føre for vidt at gengive flere betænkeligheder i den eksterne kvalitetssikring af Lynetteholm. Dog skal det lige nævnes, at udgifter til arkæologiske undersøgelser ikke er medregnet. Ligeledes er udgifter til ledningsomlægninger heller ikke er medtaget, idet de forudsættes afholdt af ledningsejerne.

Lynetteholms indtægtsgrundlag har ikke været en del af den eksterne kvalitetssikring. Af bemærkningerne til lovforslag L220 fremgår desuden: »Da indtægterne falder over en ca. 30-årig periode, er finansieringen behæftet med en vis usikkerhed. Der tages bl.a. højde for denne usikkerhed ved tilbagediskontering af de fremtidige driftsindtægter, hvorved indtægterne længere ude i fremtiden tillægges mindre værdi. Samlet set skabes en løbende driftsindtægt, der vurderes tilstrækkelig til at opveje anlægsomkostningen over tid«.

Der er netop tale om en vurdering, ikke dokumentation af en beregning. Af aktindsigter opnået hos By & Havn og Transportministeriet fremgår det, at indtægtsgrundlaget ikke er dokumenteret, hverken hvad angår den nødvendige jordmængde til rådighed for deponering eller den dermed forbundne indtægt. Der er heller ikke foretaget en usikkerhedsvurdering af jordleverancer eller indtægter herfra.

Alene ny metro og lufthavnstunnel tegner sig for store bidrag, som vil udeblive, dersom projekterne ikke bliver til noget. Desuden vil der være konkurrence fra de kunstige øer ved Avedøre Holme om jordleverancer til opfyldning. Dersom jordleverancerne svigter, vil Lynetteholm fremstå som et ufærdigt ørkenlandskab og anlægget vil ikke være selvfinansierende.

Der er behov for en finansiering af anlægsudgifterne indtil de kan udlignes af løbende indtægter fra hovedsagelig jorddeponering. Formen, vilkårene og udgifterne fremgår ikke nogen steder og dokumentationen kan heller ikke fremskaffes gennem aktindsigter.

Med Lynetteholm får København ikke en stormflodssikring mod nord. Der mangler nemlig en sluseport til en god ekstra milliard kr., der kan lukke af for en vandstandsstigning fra nord. Endvidere mangler der så stadig en stormflodssikring mod syd, som er endnu vigtigere end den nordlige. Andre stormflodssikringer er ikke undersøgt.

Etablering af Lynetteholm har en række gener og ulemper. I en lang årrække vil projektet skabe ekstra støj, tung trafik og støvforurening i lokalområdet. F.eks. vil ramning af spunsvæg medføre støj på et meget højt niveau. Herefter følger tunge lastbiltransporter svarende til 700 lastbilture om dagen gennem en smal transportkorridor, dag ud og dag ind i 30-35 år. Andre muligheder for jorddeponi er ikke undersøgt. Hertil kommer et stort katalog af uafklarede effekter på natur og miljø.

Nyttiggørelsesprojektet Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt, der ikke er regnet ordentlig igennem. Væsentlige omkostninger er ikke indregnet, indtægtsgrundlaget er tvivlsomt og ikke risikovurderet. Lynetteholm er ikke selvfinansierende. Processen fremstår som et absurd teater uden ordentlig høring af borgerne og københavnerne kommer til at hænge på ulemperne og regningen.

Se også
Mere om Kronikker
KRONIK: Supplér IPCC’s regnemodel med Real Climate Impact KRONIK: Supplér IPCC’s regnemodel med Real Climate Impact
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Spørg Fagfolket: Hvorfor reagerer en flue ikke på musemarkøren på skærmen?

Brand i Tesla-batteripark slukket efter tre dage

Danske cykelryttere kører OL i dag - nyt fartgrej fra dansk ingeniør giver de sidste sekunder

Spørg Fagfolket: Hvorfor søger insekter mod lampens lys?

Trodser chipkrise og event-ørken: Iværksættere gør PA-højttaleren trådløs

Brand i Tesla-batteripark slukket efter tre dage

Spørg Fagfolket: Hvorfor reagerer en flue ikke på musemarkøren på skærmen?

Teleselskaber: Planloven blokerer for god 5G-dækning på landet

Trodser chipkrise og event-ørken: Iværksættere gør PA-højttaleren trådløs

DTU Robocup: Selvkørende robotter skal bygge en bro på årets bane

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle byggeprojekter som skal etableres over 50 år er meget risikable. Dette projekt er meget risikabelt, da rigtig mange faktorer spiller ind.

Hvad jeg synes er endnu værre er, hvor den skjulte regning ender. Når udbuddet af byggegrunde og senere boliger stiger, så falder prisen. Nu ejer Københavns Kommune ikke så mange private boliger, men det gør rigtig mange mennesker derimod. Altså øger man udbuddet, hvilket gør priserne på eksisterende boliger falder.

Der er ikke sammenhæng mellem dem som tjener pengene, og dem som betaler regningen. At sige "kommunen er også borgerne" og derfor er der reelt tale om de samme lommer, er for mig set meget naivt og gælder ikke borgere fra nabokummunerne. Der er reelt tale om en meget skjult skat, som også pålægges borgerne i Københavns nabokommuner, hvilket forklarer kommunens store interesse i projektet.

De nye boliger og kontorer på Lynetteholmen, med ny metro, tæt på vand og strand vil givetvis blive meget attraktive. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan de gamle og utidssvarende boliger i city og brokvartererne kan blive "udkonkurreret" af nye, moderne lejligheder i de MANGE nye boligområdet i Nordhavnen, Sydhavnen, Lynetteholmen, Refshaleøen, Carlsbergbyen, Ørestaden og så videre. Hvem skal så bebo, vedligeholde og holde liv i 100-150 år gamle boliger i den gamle by, som koster mere og mere at vedligeholde og bliver mindre og mindre attraktive. Det kan starte en stor nedrivningsbølge eller endnu værre skabe nye slumkvarterer.

  • 8
  • 13

Det kan starte en stor nedrivningsbølge eller endnu værre skabe nye slumkvarterer.

...det er ikke en særligt sandsynlig konsekvens. Hvis det lykkes at skabe fred for biler i indre Kbh og brokvarterer - og der måske kunne opnås et fald i priserne i området, så er muligheden større for at det udvikler sig til liebhaver områder. Meget mere attraktivt at bo i en rolig, charmerende gammel bykerne - end i et ligegyldigt beton kompleks - uanset øresundsudsigt...

Men det er jo gætterier - så lad os nu få den Lynetteholm og se...

  • 13
  • 12

så lad os nu få den Lynetteholm og se...

Øhhh - NEJ!

Der er absolut ingen saglige argumenter for den - men masser imod. Den eneste "berettigelse" den har, er snævre lokalpolitiske økonomiske - smukt emballeret/camoufleret som klimasikring.

Vi oplever i øjeblikket nettofraflytning i Kbh - mon ikke tiden (endelig) er ved at rinde fra den massive urbanisering?

  • 23
  • 9

Hvis det lykkes at skabe fred for biler i indre Kbh og brokvarterer - og der måske kunne opnås et fald i priserne i området, så er muligheden større for at det udvikler sig til liebhaver områder. Meget mere attraktivt at bo i en rolig, charmerende gammel bykerne - end i et ligegyldigt beton kompleks - uanset øresundsudsigt...

Ja, fordi det rige mennesker helst vil have er bilfri gader så de kan tage bussen i stedet og i Nordhavnen bor kun fattige mennesker som skammer sig over deres sundsudsigt (???)

  • 10
  • 5

Når udbuddet af byggegrunde og senere boliger stiger, så falder prisen. Nu ejer Københavns Kommune ikke så mange private boliger, men det gør rigtig mange mennesker derimod. Altså øger man udbuddet, hvilket gør priserne på eksisterende boliger falder.

Og det er en god ting! For når priserne kan have det niveau de har, er det fordi udbuddet er for lille. Markedet fungerer ikke som det skal i en liberal markedsøkonomi. Det tab nogle måtte få ved et større udbud, er kapitalismens usynlige destruktive hånd der uddeler økonomiske lussinger til dem der sidder på deres hænder.

Og ikke for at forklejne sådan et tab - personligt regner jeg med at min bolig har tabt i værdi når jeg skal på pension fordi jeg tænker befolkningstilvæksten på det tidspunkt er blevet til en affolkning.

  • 11
  • 1

Du kan have ret i, at projektet på mange måder ikke holder, men der er ikke netto fraflytning fra København og de prognoser jeg kender til beskriver en fortsat stigning i befolkningstallet i de kommende 10-20 år. Se evt. https://www.kk.dk/sites/default/files/stat...

Bevægelsen fra land til by er en tendens man ser overalt i verden og jeg har ikke set noget der tyder på, at det vil ændre sig værentligt i fremtiden.

Men hvis du har nogle links som jeg ikke kender til ville det være fedt at blive oplyst :-)

  • 12
  • 1

@Jakob B Nicolaisen prøv at se dette oplæg fra Bypolitisk Forum omkring befolkningsudvikling i København. Det er det første af de 3 oplæg, specielt grafen omkring 25min er spændende: https://www.youtube.com/watch?v=K4lapqLm-t0

Lynetteholm projektet var måske en god idé/drøm, men på nuværende tidspunkt forstår jeg ikke at nogle politikere kan stå bag fortsættelse af projektet. Nu hvor det er kommet frem HVOR stor en usikkerhed der er i økonomien, er det meget farligt at tro på at det hviler i sig selv. Dertil kommer så det gigantiske demokratiske underskud med top styring og fakta resistente politikere, sammen med stor risiko for problemer med havmiljøet i Øresund og Østersøen og indvirkning på friluftslivet. Skulle projektet gå igennem, med tilhørende byudvikling, så kan Københavnsområdet se ind i en lang række af motorvejsudvidelser til at betjene Lynetteholm sammen med Refshaleøen der vil få 60.000 borgere og 50.000 arbejdspladser. Langt væk fra fingerplanen, vel at mærke.

  • 15
  • 2

Jeg synes kronikøren skylder at komme med et forslag til hvorledes Københavns havn skal stormflods- og klimasikres uden Lynetteholmen ?

Det er helt korrekt set at der når Lynetteholmen er (delvist) bygget stadig udestår et sluseprojekt i milliardklassen mellem Lynetteholm og Nordhavn.

Men uden Lynetteholmen bliver det projekt hverken nemmere eller billigere ?

Vi kan hurtigt blive enige om, at det er politisk fedtspil at underspille, at den primære grund til overhovedet at lave Lynetteholmen er klimaforandringer, ikke mindst når byggeprocessen i sig selv vil producere et enormt CO2 udslip.

Så hvorfor hænge sig i figenblads-regneark, når vi i stedet burde diskuterer om det overhovedet er sådan vi bør holde København oven vande ?

  • 14
  • 4

I projektet siges, at Lynetteholmen skal beskytte København mod stormflod. Men det er jo permanente vandstandsstigninger som øen skal beskytte københavns inderhavn imod. En så stor milliard-investering skal beskyttes mod fremtidens vandstandsstigninger og derfor skal Lynetteholmen's overflade være flere meter over havets nuværende overflade - for at være fremtidssikret. Det bliver da ikke noget kønt syn...

  • 7
  • 2

citat fra https://www.kk.dk/lynetteholm Vandstanden i København stiger med cirka en halv meter inden 2100, jf. seneste undersøgelser fra GEUS1. Med Lynetteholm kan København stormflodssikres fra nord. Dermed slipper man for at hæve kajkanten eller bygge en mur til at sikre sig mod stormflod langs den indre del af havnen, hvilket vil tage udsigten langs inderhavnen og forringe adgangen til vandet.

Se kort her. https://www.kk.dk/sites/default/files/styl...

Der er jo forbindelse ind til byen via vand ! Så som Bernd skriver hjælper det overhovedet ikke mod stigninger i havet. At de prøver at sælgfe dette til offentligheden er nærmest pinligt !!!

Så ... Kbh K har jo intet at gøre med Lynetten. Det eneste Lynetten vil hjælpe med er som bølgbryder mod det de kommer SØ fra. Der ligger i forvejen Saltholm så der har Lynetten vel ingen væsentlig betydning

  • 5
  • 2

Så hvorfor hænge sig i figenblads-regneark, når vi i stedet burde diskuterer om det overhovedet er sådan vi bør holde København oven vande ?

Når der skal vælges en fast forbindelse, er der bud efter flere forslag. Det er usundt allerede at lægge sig fast på en (kombi)løsning. Der skal være klarhed over formål og se på flere forskellige løsningsforslag.

Men vi kan jo også vælge at opgive dele af københavn og beskytte resten. Det er den metode der er valgt i resten af landet, hvor man ikke ønsker Danskerne bliver kystsikret.

  • 3
  • 3

Hvis jeg nu var vandbygningsingeniør eller klimatolog ville jeg komme med alternative forslag, men det er jeg desværre ikke. Måske kunne man kigge lidt i Københavns egen stormflodsrapport fra 2017. Den anbefaler, at sikringen mod syd prioriteres højest.

  • 8
  • 0

@PHK Jeg er egentlig ikke enig i din kritik af denne kronik. Den har et fokus på økonomien, som for os der har fulgt projektet, slet ikke har været mulig at få indblik i. Så vidt jeg er orienteret er den rapport der refereres til, nærmest blevet udleveret ved en fejl i forbindelse med en releteret aktindsigt.

Kronikken vælger dog at påpege de manglende elementer, men at stille krav til alternative løsninger, hver gang en borger råber vagt i gevær, hjælper ingen.

Som der er blevet nævnt, så sælges Lynetteholm som klimassikring. Faktum er dog at den går direkte imod Københavns Stormflodsplan 2017 (revideret 2019), der direkte skriver at der skal sikres fra syd først, da stormflod herfra når højere vandstande end fra nord. Dertil står der, at etableres sikring i nord først, vil stormfloderne fra syd forværres!

Der har været meget - berettiget - kritik af Lynetteholms VVM slicing. Der kan ses på flere niveauer: - VVM slicing i forhold til etablering + metro + havnetunnel + bebyggelse - VVM slicing i forhold til etablering som klimasikring og de manglende porte/sluser

Men der er også en mindre synlig slicing, som nok vil kunne få endnu større konsekvenser. Det er den slicing der er defineret ved "etablering af klimasikring af havnen, uden en samlet plan for sikring af HELE havnen". Hvis politikerne virkelig gerne vil have at der skal kunne bades i Københavns havn i fremtiden, så må det være bydende nødvendigt at lave en plan for sikring i syd OG nord med hele pakken, der kan VVM vurderes for ikke at skyde sig selv i foden og lave delelementer der samlet set ødelægger vandkvaliteten.

  • 9
  • 0

Jeg synes kronikøren skylder at komme med et forslag til hvorledes Københavns havn skal stormflods- og klimasikres uden Lynetteholmen ?

Man kan lave et dige uden mange boliger.

Lynetteholm projektet giver stort underskud, fordi det kræver en metro, en havnetunnel, og muligvis flytning af Lynetten rensningsanlæg.

Som jeg husker det er Prøvestenen syd bygget med modtagelse af forurenet jord og det har givet overskud uden at åbne lystbådehavnen.

  • 5
  • 0

Kronikken vælger dog at påpege de manglende elementer, men at stille krav til alternative løsninger,

Men når det problem man i virkeligheden prøver at løse er at beskytte København imod fremtidens klima, så er der ikke nogen alternativer: Havnen skal lukkes i både Nord og Syd.

Hvis man laver noget mindre end Lynetteholmen vil man blive nødt til at sige til borgerne "Nu skal regningen for CO2-forureningen betales og det bliver dyrt."

Du kan selv gætte hvad det ville gøre ved ejendomspriserne i København, eller gud forbyde det: få sat gang i en egentlig udflytning, så det har ingen (politisk) gang på jorden.

  • 5
  • 3

Jeg er er Københavner og bor rent faktisk i København som givetvis en af de få i denne debat tråd.

Jeg er ser Lynetteholm som mere end bare en klimasikring. Den binder binder København sammen øst om, med både ringvej og metro. Kommer man nordfra og skal til Amager (som jeg) skal man enten syd om Købehavn helt til Greve eller man skal, som jeg foretrækker over Østerbro gennem centrum og over Knippelsbro. Og samme valg har alle som kommer nordfra og skal til luerefthavnen eller Sverige. Der har været snak om en Havnetunnnel længere tid end der var snak om metro. Uden Lynetteholm kommer Havnetunnnellen ikke.

En andet argument er boligpriser i de nuværende brokvarterer, der skulle falde med Lynetteholm. Det kommer ikke til at ske. Der er mange som jeg, der foretrækker gamle mursten og charme, fremfor arktiket tegnet beton i Ørestad, Amagerstrandpark eller Islandsbrygge, og sådan vil det ligeså være når vi får Lynetteholm.

Om økonimien for Lynetteholm er håbløs, det er den sikkert, men sådan var debatten ligeså om Storebæltsbro, Ørresundsbro og Metro, og hvem vil undvære dem i dag. Jeg syntes personlig det er ærgeligt at fremskridt med positive afledte effekter forsøges retfærdiggjort med kortsigtede økonimiske briller.

  • 6
  • 5

https://www.gyldendal.dk/produkter/mount-k...

Mount København Kaspar Colling Nielsen BESKRIVELSE DETALJER Mount København er 3500 meter højt og adskiller sig dramatisk fra andre landskabsformer i det danske fladland. Desuden tilføjer bjerget også flere nye klimazoner, fra tropiske til polare, og det danner grobund fra eksotiske berigelser af det ’danske’ dyre- og planteliv. Ideen eller motivet bag etableringen af bjerget kendes ikke, blot at staten i ledtog med private investorer har finansieret det, og at det med tiden på mange måder viser sig at være en god forretning.

Bjerget bliver et indbrud af irrationalitet i et ellers velordnet, homogent og overskueligt samfund, og ind imellem beskrivelsen af bjerget fortælles en række historier om mennesker på og omkring Mount København. Alle har de ønsker og drømme til fremtiden, og de lader sig ikke begrænse af almindelig logik, observerede sagsforhold og for den sags skyld tyngdeloven.

”Mount København” er i mere end én forstand en usædvanlig tankevækkende, udfordrende og underholdende roman. Bogen er Kasper Colling Nielsens debut og vandt Danske Banks Litteraturpris

  • 1
  • 2

Jeg var faktisk ikke klar over at han også er forfatter til den utopiske anmelderroste bestseller »Den danske borgerkrig 2018-24«.

Nej, jeg mener netop ikke at den er dystopisk.

  • 0
  • 0

Hvis man laver noget mindre end Lynetteholmen vil man blive nødt til at sige til borgerne "Nu skal regningen for CO2-forureningen betales og det bliver dyrt."

Problemet er netop at vores politikere ikke vil indrømme at det bliver dyrt, men skjuler det i et endnu større projekt som bliver rigtigt dyrt.

Det er Københavns kommune alene, der står med regningen og risiko der er på størrelse med en storebæltsbro . - Vejtunnel til 30.000 mio kr - Metro til ca. 10.000 mio kr

Skal fordeles på 20.000 lejligheder, hvor af en del er almene. Der til kommer etablering af veje, kloak, skoler mv. Kan man virkeligt betale over 2 mio kr ekstra pr lejlighed. Og jeg har “glemt” ø og diger i det overslag.

(Og hvorfor skal København betale for en vej mellem Gentofte og Kastrup kommuner? )

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Kronikker