Kronik: Livslang læring er svaret på fremtidens udfordringer

Illustration: Morten Vittrup Lund

 

Forestil dig, at robotteknologi vil tage en bred vifte af dine arbejdsopgaver, gøremål og måske ultimativt tage dit arbejde. Det er skrækscenariet, vi ofte bliver præsenteret for, når talen falder på robotter og ny teknologi. Og fremtiden er så småt ved at melde sin ankomst: taxa- og lastbilchauffører kan snart blive ofre for selvkørende biler, og kassedamen er flere steder udskiftet til fordel for selvbetjening.

For akademikere er automatiseringerne også kommet: I sygehusvæsenet bistår robotteknologi en stadig større del af operationer, mens advokaterne nu kan bruge søgemaskinen Ross, der hurtigt finder de rigtige love og paragraffer.

Fremtidens arbejdsmarked efterspørger teknologisk viden – ofte i kombination med discipliner som kreativitet og innovation. Med den hastighed, teknologien udvikler sig, er der imidlertid behov for løbende kompetenceudvikling, da en række af de tillærte kompetencer hurtigt vil blive forældede.

Vi tror på, at hvis vi kollektivt og individuelt lærer nye discipliner og nye måder at håndtere de mange omvæltninger, fremtiden byder på, så har Danmark de bedste forudsætninger for i fremtiden at have et dynamisk arbejdsmarked – og vores alles mulighed for at skabe vækst og fremdrift i samfundet ligger ligefor. Vi tror ikke på, at svaret er at forsage 3D-printere, robotter og kunstig intelligens og udelukkende sværge til håndens og hovedets arbejde.

Det kommer ikke af sig selv. Vi tror på, at uddannelse er svaret på de udfordringer, vi står over for. Men ikke kun uddannelse, som vi kender det i dag. Vi må droppe ideen om, at uddannelse kun sker i en bestemt årrække i starten af vores liv, at uddannelse og arbejdsmarked er adskilte størrelser, og at uddannelse kun kan ske inden for bestemte institutioners mure.

Arbejdsgiverorganisationer og politikere må lægge os i selen og finde ud af, hvordan Danmark er bedst rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Vi skal med andre ord sikre uddannelse til alle, gennem hele livet, i en vekselvirkning med deres job og i langt mere fleksible formater, end vi kender det i dag. Efteruddannelse og videreuddannelse bliver vigtigere end nogensinde før for os alle.

De fleste af os har på fornemmelsen, at den fremtid, vi går i møde, bliver forskellig fra, hvad vi kender i dag. Alligevel, så tager vi som samfund ikke bestik af udviklingen. Vi bygger stadig P-kældre, selvom vi i fremtiden bliver væsentligt bedre til at udnytte markant færre biler – og formentlig ikke får brug for parkering som i dag.

Vi uddanner stadig unge til jobfunktioner, der med stor sandsynlighed vil være overtaget af robotter om lidt. Og vi driver forsat politik, som om verden de næste 25 år vil ligne verden de foregående 25 år. Derfor mener vi, at både fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og politikere må lægge os i selen og finde ud af, hvordan Danmark er bedst rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Her er både IDA og Radikale Venstre enige om, at lige adgang til VEU for alle grupper på det danske arbejdsmarked er et godt sted at starte.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor bruger man ikke den korrekte betegnelse? Der er jo ikke tale om at lære hele livet for det er noget alle gør om man vil eller ej men om uddannelse gennem hele livet, ganske meget forskel på de to ting.

  • 6
  • 0

Det er det, der hedder opbygning af erfaring, og det tager tid. Virkeligheden er bare en helt anden. Man "afskaffer´" de dyre ældre medarbejdere, og erstatter dem med nye" "kreative" unge.

  • 3
  • 0

Det kan ingen. Men livslang læring forudsætter, at de basale kundskaber er på plads, for at kunne tilegne sig det nye og opbygge erfaring. Der hvor man kan erstatte erfaring med "kreative unge" er områder, hvor der ikke er brug fordokumenteret sikkerhed. Der er immervæk stor forskel på at lave en app og en storebæltsbro.

  • 3
  • 3

Problemet er lidt den forældede måde man i Danmark ser på uddannelse, og dette gælder især inde på borgen. Man har den opfattelse, at man tager en uddannelse (ofte en lang en) og så er man ekspert for resten af livet, og så skal man helst ikke bruge flere penge, men bare generere en stor 'Livsindkomst' så BNP kan blive så stort som muligt og man kan betale så meget i skat som muligt.

Det er lidt en destruktiv tankegang IMHO. Det ville være meget mere gavnligt med 'uddannelse for livet' (enig med dig om termen Jesper Jepsen). Altså hvor man tilrettelagde uddannelserne således, at man kunne bygge oven på hele tiden. Måske splitte en længerevarende uddannelse op i 3-4 moduler. Hvor man så starter med grundmodulet, og så ellers bygger oven på imens man gradvist specialiserer sig. Man kunne så f.eks. starte med et grundmodul f.eks. i IT, og så ellers arbejde et par år og finde sine ben. Så kunne man så træde ud af arbejdsmarkedet, klogere på hvad man vil og hvad der 'tænder en' rent fagligt, bygge videre og så ellers træde tilbage ind på arbejdsmarkedet (hvis man da ikke er forsker) klogere, dygtigere og med blod på tanden.

Man kunne måske endda forstille sig, at det ikke var så tosset at en del erhvervs PHD'er blev skrevet af nogle af os fra det efterhånden 'grående' guld. Os der både har uddannelsen og erfaringen ?

Jeg tror, at et sådant uddannelses system kunne sikre færre frafald på uddannelserne, reducere risikoen for 'overuddannelse', sikre højere kvalificeret arbejdskraft og generelt øge kvalifikationerne af dansk arbejdskraft og derigennem også konkurrenceevnen af dansk erhvervsliv.

// Jesper

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten